David & Catherine Birnie

I efteråret 1986 voldtog og dræbte kæresteparret David og Catherine Birnie mindst fire kvinder. Parret blev fanget da deres femte offer flygtede fra deres hjem på Moorhouse Street i en forstad til Perth, Australien, hvor næsten alle voldtægterne havde fundet sted.

David John Birnie, født d. 16. februar 1951, voksede op i Wattle Grove, der er en forstad til Perth, Western Australia, Australien. Han var det ældste ud af fem børn i en dysfunktionel familie, hvor hverdagen var præget af incest og alkoholmisbrug. Omsorg var ikke til at finde i barndomshjemmet, og eftersigende heller ikke hygiejne eller orden.
I starten af 1960’erne flyttede familien til en anden forstad, og det var her at David mødte den jævnaldrene Catherine.

Catherine Margaret Harrison blev født d. 23. maj 1951. Da hun var to år gammel døde hendes mor under fødslen af hendes lillebror, som efterfølgende selv mistede livet to dage senere. Efter dette tab blev Catherine sendt hjem til sine bedsteforældre og bo, men da hun var ti år gammel opstod der uenighed om forældremyndighederne, og hun blev derfor atter sendt tilbage til sin far. Som 12-årig mødte hun David, og to år senere indledte de to et forhold. Catherines far var ikke begejstret for forholdet, for efter at de to unge mennesker havde fundet sammen, var de begyndt at komme i problemer med myndighederne. Han bad hende derfor flere gange om at forlade David, men det førte kun det unge par tættere sammen.
Som 15-årig droppede David ud af skolen, og blev jockey-lærling under Eric Parnham hos væddeløbsbanen i Ascot. Dette stoppede dog da David flere gange blev taget i at mishandle hestene. Undervejs havde David udviklet en yderst ekshibitionistisk side, og småkriminalitet var ikke længere spændende nok for ham. Et nat brød David ind på sin udlejers værelse med strømpebukser over hovedet, og forsøgte at voldtage hende.

Både Catherine og David blev i løbet af deres ungdomsår fængslet flere gange, hvilket betød at de flere gange havde pauser fra hinanden. Forholdet endte dog først da Catherine blev ansat som hushjælp hos familien McLaughlin. Her mødte hun Donald McLaughlin, som hun giftede sig med på sin 21-års fødselsdag. Parret fik sammen syv børn, hvoraf det første barn døde som spæd, da han blev ramt af en bil for øjnene af sin mor.
David udviklede en afhængighed af sex og pornografi, men blev i 1972 alligevel gift med en kvinde ved navn Kerrie, som han fik en datter med.
Som årene gik fandt David og Catherine dog alligevel hinanden igen, og i starten af 1980’erne valgte de at forlade deres ægtefæller og familier for atter at finde sammen. De to blev aldrig gift, men Catherine valgte alligevel at ændre sig efternavn til Birnie.
Det var især deres fælles passion for sex og voldsomme fantasier, der bragte parret sammen, og i nogle år øvede de sig på at gøre fantasierne til virkelighed.

Mordene

David fik arbejde hos en bilophugger, og her mødte han i efteråret 1986 den 22-årige Mary Neilson. Han fortalte at han kunne sælge hende nogle dæk, og de aftalte at hun skulle komme hjem til ham en dag. D. 6. oktober mødte Mary op ved parrets hjem for at købe dæk, men blev i stedet bundet fast til deres seng og voldtaget. Parret tog hende derefter med til Gleneagles National Park i Bedfordale, hvor David atter voldtog hende. Han strangulerede hende efterfølgende med en nylonsnor og stak hende med en kniv, da han havde læst at dette skulle gøre nedbrydningen af liget hurtigere. De begravede derefter liget i skoven.

To uger senere samlede de 15-årige Susannah Candy op, da hun blaffede ved Stirling Highway i Claremont. Da hun satte sig ind i bilen, fik hun bundet hænderne sammen, mens hun blev truet med en kniv. Derhjemme tvang parret Susannah til at skrive et brev til sin familie, inden de bandt hende fast til sengen og voldtog hende. David forsøgte efter voldtægten at strangulere Susannah, men fordi hun kæmpede meget imod, lykkedes det ikke for ham. I stedet formåede parret at tvinge sovepiller ned i halsen på hende. Da Susannah var faldet til ro, bad David Catherine om at dræbe hende, for at bevise sin kærlighed for ham. Hun adlød, og de begravede derefter liget i skoven nær Mary Neilsons.

D. 1. november så parret 31-årige Noelene Patterson stå ved sin bil på Canning Highway. Bilen var løbet tør for benzin, og parret udnyttede muligheden og tilbød hende et lift. Da Noelene havde sat sig ind i bilen, blev kniven trukket frem og Noelene fik bundet sine hænder sammen. Derhjemme blev også hun bundet fast til sengen og voldtaget, men denne gang ønskede David ikke at dræbe hende med det samme. I stedet holdte han hende fanget i tre dage, indtil Catherines jalousi tog over. På tredjedagen stillede hun David et ultimatum: enten dræbte han Noelene, ellers ville hun dræbe sig selv.
David valgte at dræbe Noelene ved at tvinge en stor mængde sovepiller ned i halsen på hende og derefter strangulere hende. De kørte liget ud til skoven, men valgte at begrave det væk fra de to andre ofre.

Allerede dagen efter tog parret på jagt efter et nyt offer. Her fandt de 21-årige Denise Brown ved et busstoppested på Stirling Highway, som de tilbød et lift. Efter at have voldtaget hende i deres hjem, kørte de ud til en fyrplantage i Wanneroo, hvor David igen voldtog Denise. Da det var blevet mørkt trak parret Denise ud af bilen, og inden David tog livet af den unge pige, voldtog han hende for tredje gang. Han sluttede voldtægten af med at stikke hende i halsen, og troede at dette havde taget livet af hende. Mens hun lå stille på jorden, gravede parret et hul til liget, og kastede hende derefter ned i det. Pludselig satte Denise sig op i hullet – hun var ikke død alligevel. David hentede straks en økse i bilen, og slog hende to gange i hovedet. Dette tog livet af den unge kvinde, og de begravede hende derefter.

D. 9. november samlede de 17-årige Kate Moir op, og udsatte hende for samme tortur, som de andre ofre. Derhjemme blev hun derudover tvunget til at danse for parret, og ringe til sin mor, for at sige at hun havde drukket for meget og ville overnatte hos en ven. I stedet for at dræbe Kate, valgte parret at holde hende i live, og voldtage hende igen og igen i løbet af natten. Da de lagde sig til at sove, blev hun bundet fast til David via håndjern.
Den følgende morgen stod David op og tog på arbejde. Catherine havde fået besked på at holde øje med den unge pige, men en narkohandel distraherede hende og hun glemte at binde Kate fast til sengen. Heldigvis for Kate havde hun nu en mulighed for at flygte, og hun valgte at gribe den. Hun hoppede ud af et vindue, og slog sit hoved på betonen i faldet. Hun formåede dog alligevel at løbe videre, og bankede på naboernes døre, uden reaktion. På et tidspunkt blev hun angrebet af en hund, men formåede også at flygte fra denne.
Til sidst nåede Kate til en støvsugerforretning, som hun nøgen løb ind i, og fortalte at hun var blevet holdt fanget og voldtaget. Politiet ankom kort efter, men var til en start meget skeptiske overfor Kates forklaring. Da hun kunne fortælle telefonnummer, adresse og navne, og desuden fortalte om en tegning hun havde efterladt i hjemmet, valgte politiet at tro på hende, og tog hjem til parrets hjem på Moorhouse. De fandt at Kates forklaring stemte overens med fundene i hjemmet, og ganske kort efter blev David og Catherine anholdt for kidnapning og voldtægt.

Efterforskning og retssag

Da parret var blevet anholdt, anede efterforskerne ikke at de meget snart ville stå med en mordsag. Men de vidste at parret skjulte sandheden, for deres afhøringer og udtalelser stemte ikke overens. Catherine benægtede blandt andet at hun nogensinde havde mødt Kate, og David fortalte at Kate frivilligt havde deltaget i deres sexlege. Sidst på eftermiddagen havde en kriminalbetjent åbenbart fået nok af de skiftende forklaringer, og sagde som en henkastet joke: ”Det er ved at blive mørkt. Det er bedst at vi henter skovlen og graver dem op”. Dette fik David til at lyse op. Han rettede sig op, og svarede: ”Okay. Der er fire af dem”. Da gik det op for efterforskerne, at denne sag ikke kun handlede om kidnapning og voldtægt af en 17-årig pige.
David fortalte alt om mordene, og viste efterforskerne hvor ligene var begravet. Parret blev derefter yderligere sigtet for fire mord.

Da David kom for retten kendte han sig skyldig i alle anklager, som blandt andet bestod af fire tilfælde af mord, fem tilfælde af kidnapning og fem tilfælde af voldtægt. Dommeren spurgte hvorfor han kendte sig skyldig, til hvilket David svarede: ”Det er det mindste jeg kunne gøre”, og vendte sig mod ofrenes pårørende. David blev idømt fire gange fængsel på livstid.

Efter at Catherine var blevet fundet i stand til at komme for retten, blev hun ligeledes idømt fire gange fængsel på livstid.

Ofre

Parret dræbte mindst fire kvinder:

Mary Neilson, 22 år – 6. oktober 1986
Susannah Candy, 15 år – 20. oktober 1986
Noelene Patterson, 31 år – 4. november 1986
Denise Brown, 21 år – 5. november 1986

De mistænkes desuden for at stå bag mordene på Cheryl Renwick, der forsvandt i maj 1986, og mordet på Barbara Western, der forsvandt i juni 1986.
Ved alle mordene blev der brugt mere eller mindre samme fremgangsmåde.

Fængsling og tiden efter

Efter retssagen blev David sendt til maksimumsikkerhedsfængslet Fremantle Prison, og kort tid efter blev han sendt i isolation, da man frygtede at han ville skade andre indsatte. Han sad her indtil fængslet lukkede i 1990, hvorefter han blev sendt til Casuarina Prison. David blev fundet død i sin celle d. 7. oktober 2005; han havde hængt sig selv. Indtil hans død havde parret udvekslet mere end 2600 breve, som var den eneste måde de måtte have kontakt på. Catherine måtte ikke deltage i Davids begravelse.
Da Davids rester var blevet kremeret, var der ingen der ønskede at tage imod urnen, og den blev derfor sat ned på Perth General Cemetery.

Catherine sidder i dag forsat fængslet i Bandyup Women’s Prison, hvor hun blandt andet har arbejdet i biblioteket. Alle Catherines anmodninger om prøveløsladelse er blevet afvist, og i 2009 blev det, efter ofrenes familiers opfordring, besluttet at Catherine aldrig kan løslades. Hun skal derfor sidde fængslet resten af sit liv, som den tredje kvinde i Australien, udover Katherine Knight https://menneskerderdraeber.bloggersdelight.dk/2019/04/15/katherine-knight/ og Patricia Byers.

Man ved ikke meget om David og Catherines børn. Davids datter, Tanya, udtalte på et tidspunkt at hun ikke ønskede at blive gift og få børn, da hun ikke ville bringe endnu en David Birnie til verden.

Medier

Sagen er nævnt i en del podcasts, herunder:

Casefile True Crime Podcast, episode 31: The Killer Couple, august 2016
True Crime Island, episode 18: David and Catherine Birnie Serial Killers, juni 2017
True Crime All The Time, episode 75: David and Catherine Birnie, april 2018
Murderific True Crime Podcast, sæson 2 episode 11: David and Catherine Birnie, oktober 2018
The Serialholic, episode: David & Catherine Birnie – The Moorhouse Murders, juli 2019
The Serial Killer Podcast, episode: David and Catherine Birnie, The Moorhouse Murderers, december 2019
True Crime Weekly Podcast, episode 9: The Survival of Kate Moir, marts 2020
Reverie True Crime, episode 28: David Birnie and Catherine Birnie: The Moorhouse Murders, april 2020
True Crime Conversations, episode: The Husband and Wife Serial Killers, Part 1 & 2, maj 2020
Serial Killing: A Podcast, episode: David and Catherine Birnie, juni 2020

Krimithrillerfilmen Hounds of Love, fra 2016, er inspireret af sagen.

I 2005 sendte dokumentarserien Crime Investigation Australia dets sjette afsnit, The Moorhouse Horrors/The Call Girl Killing, der blandt andet omhandler sagen. Også episoden Killer Couple: David and Catherine McBirnie, fra dokumentarserien Australian Families of Crime, sendt første gang i 2010, omhandler sagen.

I 2016 udkom bogen Psycho Girl: The True Story of Catherine Birnie, skrevet af Jena Dickens, der omhandler sagen.

Sagen er derudover også nævnt i:

The Visual Encyclopedia of Serial Killers, af Nigel Blundell og Susan Blackhall, 1996
Murder!: 25 True Australian Crimes, af Vivien Encel og Alan Sharpe, 1997
The Evil Within, af Trevor Marriott, 2016

Kilder