Øksemanden fra New Orleans

Katherine Knight

Katherine Mary Knight var berygtet for sin voldelige adfærd, og selv hendes kæreste, John Price, mistænkte at hun ville slå ham ihjel. Tidlig morgen d. 1. marts 2002 dræbte Katherine John, flåede huden af hans krop, tilberedte kropsdele og serverede dette på tallerkener med skilte, hvorpå hans børns navne stod. Katherine blev den første kvinde i Australiens historie til at blive idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Katherine Mary Knight blev født d. 24. oktober 1955 i Tenterfield, New South Wales, Australien. Hendes mor, Barbara Roughan, havde i forvejen fire sønner fra et tidligere ægteskab med Jack Roughan, men ægteskabet endte da Barbara indledte en affære med sin mands kollega, Ken Knight. Affæren var en skandale i den lille by Aberdeen, hvor de boede, og Ken og Barbara blev tvunget til at flytte fra byen – uden Barbaras sønner. De to ældste sønner blev boende hos deres far, mens de to yngste flyttede til en tante i Sydney.
Barbara og Ken fik fire børn, hvoraf to var tvillingepiger, hvor Katherine var den ene tvilling. Da Jack Roughan døde i 1959, flyttede Barbaras to ældste sønner ind hos familien.
Katherines far, Ken, var alkoholiker og voldelig overfor Barbara; nogle dage voldtog han hende op til ti gange. Barbara fortalte åbent om detaljer fra forældrenes sexliv, og udtrykte at hun hadede både mænd og sex. Katherine har senere fortalt, at hun regelmæssigt blev seksuelt misbrugt af sine brødre til hun var 11 år gammel, hvilket nogle familiemedlemmer har bekræftet.

Katherine var som barn og ung meget tæt med sin tvillingesøster, og havde derudover kun sin onkel Oscar som nær relation. Da Oscar begik selvmord i 1969, blev Katherine derfor knust. Hun har senere fortalt, at hendes onkels ånd ofte besøger hende. Samme år som onkelen begik selvmord, flyttede familien tilbage til Aberdeen.
Katherine gik på Muswellbrook High School, hvor hun blev kendt som en mobber, særligt overfor de yngre børn, og da hun var 15 år droppede hun ud af skolen – uden at have lært at skrive eller læse. Hun fik arbejde på en tøjfabrik, men sagde op allerede efter et år, da hun havde fundet sit drømmejob på det lokale slagteri, hvor hun skulle skære slagteaffald. Hun blev hurtigt forfremmet på arbejdet, og fik sit eget sit af slagterknive. Dette sæt hang hun ved sin seng, så de ifølge hende selv ”altid var handy hvis hun fik brug for dem”. Helt indtil hun blev fængslet, havde hun altid slagterknive hængende ved sin seng.

I 1973 mødte Katherine David Standford Kellett. David var hendes kollega, der var kendt for sit alkoholmisbrug og tendens til at komme op at slås. Men dette skræmte ikke Katherine væk, og hun deltog gerne hvis han kom i slagsmål. Parret blev gift i 1974, hvor de ankom til ceremonien på motorcykel, på trods af at David var meget beruset. På deres bryllupsdag gav Katherines mor David et råd: ”Du må hellere holde øje med hende, ellers vil hun fucking dræbe dig. Gør hende oprørt på den forkerte måde eller gør noget forkert, og du er fucked. Overvej ikke at være hende utro, hun vil fucking dræbe dig”.
På deres bryllupsnat forsøgte Katherine at kvæle David, eftersigende fordi han var faldet i søvn efter at have haft samleje ”kun” tre gange. Og sådan fortsatte ægteskabet, præget af vold. Da Katherine var højgravid med deres første barn, brændte hun alt Davids tøj og sko, og slog ham i hovedet med en stegepande, af den grund at han kom for sent hjem efter en dart-konkurrence. Han flygtede derefter hen til naboen, og blev senere behandlet for alvorligt kraniebrud. Politiet ønskede at anklage Katherine, men hun fik overtalt David til ikke at melde hende.

I starten af 1976 fødte Katherine en datter, Melissa Ann. I maj forlod David Katherine og babyen, og flyttede til Queensland med en anden kvinde. Dagen efter bruddet blev Katherine set skubbe til barnevognen ned af gaden, hårdt fra side til side. Hun blev indlagt på St. Elmo’s Hospital, hvor hun fik diagnosen fødselsdepression, og brugte efterfølgende nogle uger på behandling. Da hun blev udskrevet fra hospitalet, lagde hun to måneder gamle Melissa Ann på togskinnerne, kort før toget ville køre forbi, stjal derefter en økse og tog ind til byen, hvor hun truede med at dræbe flere personer. En lokal mand fandt Melissa Ann på togskinnerne og skyndte sig at samle hende op – kun få minutter før, at toget kørte forbi i fuld fart. Katherine blev atter indlagt på St. Elmo’s Hospital, men hun udskrev sig selv igen dagen efter.
Få dage efter løb Katherine hen til sin nabo og dennes 16 årige datter, og fortalte at hun havde brug for et lift til hospitalet fordi hendes barn var syg. Da de havde sat sig ind i bilen, trak Katherine en kniv frem og skar nabokvinden i hovedet under øjet, mens hun truede hende til at køre mod Queensland. Hun ville finde David. Da de stoppede ved en tankstation flygtede nabokvinden og hendes datter fra bilen, og da politiet ankom til stedet, havde Katherine taget en dreng som gidsel. Politiet angreb hende med koste, tog kniven fra hende, og fik hende indlagt på Morisset Psychiatric Hospital. Her fortalte Katherine til en sygeplejerske, at hun havde ønsket at dræbe mekanikeren på tankstationen, fordi han havde repareret Davids bil, og dermed gjort så David kunne forlade hende og Melissa Ann, samt at hun havde ønsket at tage til Queensland for at dræbe David og hans mor.
Da politiet informerede David om hvad der var sket, flyttede han til Aberdeen med sin mor, for at støtte Katherine. D. 9. august 1976 blev Katherine udskrevet i sin svigermors varetægt, og sammen flyttede familien til Woodridge, en forstad til Brisbane. Katherine fik kort efter arbejde på slagterifabrikken Dinmore i Ipswich.

I marts 1980 fødte Katherine parrets andet barn, Natasha Maree, og fire år senere forlod Katherine David. Til at starte med boede hun hos sine forældre i Aberdeen, og flyttede derefter i et lejet hus i Muswellbrook. Hun kom til skade med ryggen det følgende år, og fik derfor tildelt invalidepension. Fordi hun ikke længere havde behov for at bo tæt på sit arbejde, fik hun af staten tildelt en bolig i Aberdeen
I 1986 mødte Katherine den 38-årige minearbejder David Saunders, og allerede efter få måneder flyttede han ind hos Katherine og hendes to døtre, men beholdte dog sin lejlighed i Scone. Forholdet var præget af Katherines jalousi og voldsomme temperament, og ofte smed hun ham ud af hjemmet, fordi hun mistænkte ham for at være sammen med andre, når han ikke var i selskab med hende. Når dette skete tog han tilbage til sin lejlighed i Scone, hvor Katherine efterfølgende ville komme og tigge ham om at komme tilbage.
I maj 1987 skar Katherine halsen over på Davids to måneder gamle dingounge for øjnene af ham; hun ville vise David, hvad der ville ske med ham, hvis han var hende utro. Efterfølgende slog hun han bevidstløs med en stegepande. I juni året efter fødte Katherine parrets første fælles barn, datteren Sarah. Familien flyttede ind i et hus, hvor Katherine fik lov at stå for indretningen, der kom til at bestå af dyreskind, kranier, horn, rustne dyrefælder, læderjakker, gamle støvler, macheter, river og høtyve. Hele huset var fyldt med disse ting.
Efter et voldsomt skænderi, der var endt med at Katherine slog David i hovedet med et strygejern og stak ham i maven med en saks, valgte David at flytte tilbage til sin lejlighed i Scone. Da han efterfølgende kom tilbage, havde hun skåret alt hans tøj i stykket, og David valgte derfor at tage orlov fra sit arbejde, for at forsøge at gemme sig fra Katherine. Hun forsøgte at finde ham, men ingen ville fortælle hende noget. Der gik måneder før David vendte tilbage for at se sin datter Sarah, og her fandt han ud af, at Katherine havde kontaktet politiet og fortalt dem, at hun var bange for ham. Det betød at David fik et polititilhold.

Katherine fik igen arbejde på et slagteri, og i 1990 blev hun gravid med sin kollega John Chillingworth. I 1991 fødte hun en søn, Eric, og parret var sammen i tre år, før Katherine forlod John for at være sammen med en ny mand, som hun havde haft en affære med i noget tid: John Price.
John Charles Thomas Price havde tre børn fra et tidligere ægteskab der endte i 1988, og han var vellidt af alle der kendte ham. Hans toårige datter boede hos sin mor, mens de to andre børn boede hos ham. John havde hørt om Katherines voldelige ry og fortid, men valgte alligevel at indlede et forhold til hende, og i 1995 flyttede hun og hendes børn ind hos ham. Heller ikke dette forhold var uden vold fra Katherines side, men ofte startede deres skænderier fordi John nægtede at gifte sig med Katherine. I 1998 havde de endnu et af disse skænderier, og som hævn for at John ikke ville gifte sig med hende, optog Katherine en video hvorpå hun viste ting, som John havde stjålet fra sit arbejde. Selvom disse ting var ting der var udløbet eller ikke længere blev brugt, blev John fyret fra sit job igennem 17 år, selvom chefen ikke var glad for at skulle af med ham. Samme dag smed John Katherine ud af hjemmet.
Der gik ikke mange måneder før John tog Katherine tilbage, men han nægtede at lade hende flytte ind igen. Deres skænderier tog til, og de fleste af Johns venner tog afstand til John, og nægtede at se ham, så længe han var sammen med Katherine.

Mordet

I februar 2000 endte et skænderi med at Katherine stak John i brystet, og d. 29. februar fik han lavet et polititilhold, således Katherine ikke måtte nærme sig han eller hans børn. Samme eftermiddag sagde John til sine nye kollegaer, at hvis han ikke kom på arbejde dagen efter, var det fordi Katherine havde slået ham ihjel. De bad ham om ikke at tage hjem, men John frygtede for sine børns liv.
Da han kom hjem, fandt han ud af at Katherine havde sendt børnene til overnatning hos en ven, men Katherine var ikke i hjemmet. Han tog derfor hen til sin nabo, og kom først hjem omkring kl. 23, hvor han gik i seng.
Tidligere på dagen havde Katherine købt et nyt sæt lingeri, og senere optaget sine børn på video, hvor hun kom med kommentarer, der senere er blevet fortolket til at være en slags testamente. Katherine tog hjem til John, efter han var faldet i søvn, hvor hun så lidt fjernsyn og gik i bad. Om natten vækkede hun John; de havde samleje, og han faldt i søvn bagefter.

Kl. 6 næste morgen holdt Johns bil stadig i indkørslen, hvilket fik naboen til at bekymre sig. Da han heller ikke var ankommet på arbejde, sendte chefen en ansat ud til hans hjem. Både naboen og kollegaen bankede på soveværelsesvinduet, men da de så blod på hoveddøren valgte de at kontakte politiet.
Politiet ankom til Johns hjem omkring kl. 8, hvor de sparkede døren ind. Indenfor fandt de Johns lig, og Katherine liggende bevidstløs efter at have slugt en masse piller. Hun havde stukket John med en slagterkniv, mens han stadig sov. Af hvad politiet kunne konkludere, var John, efter at være blevet stukket, løbet ud af hoveddøren, hvor han enten var humpet tilbage indenfor, eller blevet trukket ind, hvorefter han blødte ud på gulvet. Han var blevet stukket mindst 37 gange, både forfra og bagfra, hvoraf mange af stikkene var så dybe, at de nåede helt ind til vitale organer.

Efter at have slået John ihjel, var Katherine taget til Aberdeen og hævet $1000 fra Johns bankkonto. Da hun kom tilbage til hjemmet, flåede hun huden af Johns krop, og hang huden på en kødkrog over døren til loungen. Derefter halshuggede hun ham, og tilberedte dele af hans krop. Hun serverede dette med bagte kartofler, græskar, rødbeder, squash og sovs, på to tallerkener, som hun placerede på spisebordet med to skilte med Johns hjemmeboende børns navne på. En tredje servering blev fundet smidt i baghaven; det mistænkes, at Katherine selv forsøgte at spise det, men gav op.
Johns hoved blev fundet i en gryde med grøntsager. Da politiet ankom til stedet var gryden mellem 40 °C – 50 °C, hvilket indikerede at tilberedningen havde fundet sted tidlig morgen. Katherine havde lagt Johns lig med venstre arm draperet over en 1,25L sodavandsflaske med benene krydset. Hun havde efterladt en håndskrevet note ovenpå et fotografi af John, med blodpletter og små kødstykker, hvorpå hun skrev at dette var hævn for at han havde voldtaget hendes datter. Det viste sig senere, at beskyldningerne i noten var løgne.
Fordi Katherine havde flået Johns hud af så omhyggeligt, formåede retsmedicinerne at sy huden på hans krop igen.

Retssagen

Katherine blev behandlet på hospitalet for sit selvmordsforsøg, og blev først officielt anklaget for manddrab d. 2. februar 2001, hvor hun erklærede sig ikke skyldig. Retssagen blev sat til at starte d. 23. juli 2001, men på grund af sygdom hos en af Katherines advokater, blev det rykket til d. 15. oktober.
Fordi at sagen var så modbydelig, blev juryen forøget til 60 personer, hvoraf disse fik lov at gå, hvis de ikke kunne håndtere det de blev præsenteret, hvilket en del tog imod.
På den første dag i retssagen bad Katherines advokat om at snakke med dommeren, hvor denne fortalte at Katherine havde valgt at ændre sin erklæring til skyldig. Dommeren hævede derfor retten for dagen, og bad om at få udført en psykiatrisk vurdering af Katherine til dagen efter, for at afgøre om hun forstod konsekvenserne af at erklære sig skyldig samt om hun var i stand til at tage det valg. Katherines advokater havde planlagt at forsvare hende ved at hævde, at hun led af hukommelsestab og dissociation, hvilket de fleste psykiatere på sagen var enige i, selvom de dog mente at hun ikke var psykisk syg. To psykiatere konkluderede dog at Katherine led med Borderline personlighedsforstyrrelse.

Katherine kom ikke med en forklaring på, hvorfor hun erklærede sig skyldig, og på trods af at erklære sig skyldig, nægtede hun stadig at tage ansvar for sine handlinger. Da hun skulle have sin dom, anmodede hendes advokater om at hun skulle få lov til at ikke at være til stede, men anmodningen blev afvist. Da retsmedicineren vidnede og fortalte om flåningen og halshugningen, blev Katherine hysterisk og måtte bedøves.
D. 8. november 2001 blev Katherine idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse, hvilket var første gang for en kvinde i Australiens historie. På hendes papirer står der, at hun aldrig må løslades.

Tiden efter

At være fængslet, viste sig ikke at være helt skidt for Katherine. Hun blev religiøs, begyndte at male og strikke, og er blevet en slags ”leder” i fængslet for de andre kvinder, og har endda fået tilnavnet ”The Nanna”. Hun sidder fængslet i Silverwater Women’s Correctional Center, også kendt som Mulawa, hvor hun ikke er tilladt at være i nærheden af knive og må ej have en cellekammerat.
I juni 2006 ankede hun sin livstidsdom, med den begrundelse at livstid uden mulighed for prøveløsladelse var en for hård straf for mordet. I september 2006 blev anken afvist.

Katherines venner, hendes fire børn og resten af familien, har vendt hende ryggen, men hun har fundet venner i fængslet. En af disse er tidligere Penthouse model Victoria Schembri, der sad fængslet for skattesvig i fire år. Victoria fortalte i 2017 om deres forhold, og om at Katherine ofte udreder konflikter mellem indsatte. Hun fortalte at Katherine arbejder med at lave hovedtelefoner i fængslet, at hun sælger sine malerier for at samle penge ind til fængslet, og at hun arrangerer begivenheder for de indsatte, hvor hun inkluderer alle.
Fængselspersonalet er dog ikke helt ligeså begejstret for Katherine; en fængselsbetjent har udtalt, at Katherine er yderst besværlig i forhold til celleransagninger, men at hun ikke er voldelig, og at de andre indsatte respekterer hende.

Katherine er en såkaldt ”kategori 4” indsat, hvilket er den højeste og værste kategori en indsat kan få, og det vil hun altid være på grund af mordet.

Medier

I 2002 udgav Sandra Lee bogen ”Bad Beyond: The Life and Crimes of Katherine Knight, Australia’s Hannibal”, der omhandler Katherines liv og mordet.
Katherine er nævnt i bøgerne ”Fatal Females” af Libby-Jane Charleston fra 2005, og ”Green is the New Black: Inside Australia’s Hardest Women’s Jail” af James Phelps fra 2017.
I 2005 udkom bogen ”Blood Stain” af Peter Lalor, der omhandler sagen. I 2015 blev det offentliggjort at Dane Millerd og Ross Murray havde opkøbt rettighederne til at lave en film baseret på bogen, kaldt ”The Speckled Hen”. Optagelserne til filmen startede i 2017.

Sagen har også været i fjernsynet flere gange, herunder i dokumentarserien ”Deadly Women” på Discovery Channel. Episoden ”Revenge” er tredje episode af første sæson, og blev sendt første gang d. 22. februar 2005. Derudover i dokumentarserien ”Crimes That Shook Australia” på Crime + Investigation. Afsnittet er kaldt ”Katherine Mary Knight”, og er femte episode af første sæson, sendt første gang d. 14. maj 2014.
Casefile True Crime Podcast sendte d. 26. marts 2016 ”Case 12: Katherine Knight”, omhandlende sagen.

Kilder:

– Retssag

– Ranker

– Wikipedia

– news.com.au

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øksemanden fra New Orleans