Kristen Gilbert

Tore Hedin – Hurvamordene

En sommernat i 1952 dræbte Tore Hedin 8 personer, inklusiv sine forældre og sin tidligere forlovede. Dette var ikke første gang at Tore, som arbejdede som politibetjent, tog livet af et menneske – måske var han endda selv den seriemorder, han ledte efterforskningen på.

Tore Hedin blev født d. 7. januar 1927, i Stora Harrie, Skåne, Sverige. Ikke meget vides om Tores opvækst, udover at han var en nysgerrig og klog dreng, med en lille vennekreds og en stor drøm om at blive politibetjent. Efter gymnasiet startede Tore på politiskolen, og da han var uddannet politibetjent, fik han job hos politiet i Saxtorp, hvor hans første sag var en omfattende mordsag. Selvom han ikke gjorde nogle egentlige fund eller fremskridt i sagen, var folket vilde med ham, og hyldede ham endda med et større arrangement i november 1951. Desværre kunne Tore ikke selv deltage i arrangementet, da han havde en aftale med sin ven, mølleejer John Allan Nilsson. De to brugte aftenen på at spille poker i Johns hjem i Tjörnarp. Tore havde ikke heldet med sig og tabte derfor en del penge den aften. I vrede slog han John ihjel – og stjal de penge, de havde spillet om. Efter mordet satte Tore ild til Johns hjem, for at fjerne spor.

Det ville vise sig, at dette ikke var første gang at Tore havde sat ild til noget, for at fjerne spor efter sig. Som 16-årig havde han stjålet havre hos et lokalt bryghus, for at kunne fodre familiens heste, og havde sat ild til bryghuset for at fjerne sine spor. Det var først år senere, at denne sandhed ville komme ud.
Dagen efter mordet på John indkaldte Tore til pressemøde, og fortalte her at mordet på John blev sat i forbindelse med den igangværende mordefterforskning. Tore, som ikke lagde skjul på sit venskab med John, virkede berørt af sagen men professionel, og svarede på pressens spørgsmål uden at tøve.

Men Tore var ikke kun morder og brandstifter; han var også en voldelig kæreste. Han havde igennem en periode ofte været fysisk og psykisk voldelig overfor sin forlovede Ulla, og i sommeren 1952 havde hun fået nok – hun ville bryde forlovelsen og forholdet til Tore. Da hun fortalte ham dette, gav han hende håndjern på og truede hende med en pistol. Ulla meldte dette, og det resulterede i at Tore blev fyret fra sit job.

Massemordene

Tore var vred, men han ønskede fortsat at få Ulla tilbage. I nogle dage efter bruddet fulgte han efter hende, nærmest over alt hun var, hvilket naturligvis gjorde Ulla bange. Da Ulla en aften i august atter afslog hans tilbud om at finde sammen, kørte Tore hjem til sine forældre, Per og Hulda, i Kvärlöv.
Her ankom han lige omkring midnat d. 22. august. Hans forældre lå og sov i deres seng, da Tore sneg sig ind i hjemmet og ind i deres soveværelse, med en økse i hånden. Han slog dem begge ihjel, og satte derefter ild til hjemmet.

Tore drog derefter hen til det plejehjem i Hurva, hvor Ulla arbejdede og boede. Han kravlede ind af hendes værelsesvindue via en stige, men opdagede da, at hun ikke lå i sin seng. I stedet fandt han hende sovende på forstanderindens værelse. Ulla havde formentlig været bange for at sove alene, og havde derfor fået lov at sove på forstanderindes værelse sammen med hende. Tore dræbte dem begge med øksen, og gik derefter ned til ind- og udgangen, som han blokerede. Bagefter satte han ild til plejehjemmet, og dræbte dermed fire beboere den nat: Marie Nilsson, Nils Larsson, Bengta Andersson og Elna Andersson. Få dage senere døde en femte beboer ved navn Marie Petterson, som følgerne af branden.

Da Tore var færdig skrev han et selvmordsbrev, som han efterlod i sin bil.
Omkring kl. 400 druknede Tore sig selv i Bosarpasjön i Skåne, 25 år gammel.
Selvmordbrevet var skrevet på en mærkværdig og til tider usammenhængende måde, som gjorde at efterforskerne til en start ikke troede at han havde begået selvmord, men i stedet var flygtet. Først da de fandt liget, gav det mening.
I selvmordbrevet skrev han:

Telefonen ringer, politiet løber og leder efter mig, men de kan ikke finde mig. Men du har nu fundet min forladte bil, og det er er stadig noget, og vil du gætte en gåde, så kig i det våde, hvis du tror jeg er der. 

Ja, mine venner, hvorfor nu kan dette ses som et fjols værk, og det kan hænde at det er også at du kender dig selv du kender andre, og der ser du i dag rød om morgenen død du ved aldrig hvornår det er tid til at underkaste. Ja, nu vil jeg kort nævne hvad jeg har gjort og hvorfor, så du ikke bliver nødt til at lyve for den nysgerrige offentlighed. Ja, i september 1943 satte jeg ild til Gustafshills Bryggeri i Annelöv, og årsagen var at jeg stjal havre til vores heste derhjemme som fars kulde, og for at det ikke kunne ses, smed jeg en pind i halmen, inden jeg gik med det resultat der blev. 

Sent i efteråret 1946 stjal jeg mc L 150 i Kristianstad og satte i Asum. 

I november 1951, nærmere bestemt d. 28. kl. 02.30, myrderede jeg mølleejer John Folke Allan Nilsson i Tjörnarp og satte ild til hans ejendom satte dag kl. 03.00. Årsagen var behov for penge, og jeg kom ind over 4369 SEK i lejligheden. 

Og nu årsagen er at jeg er blevet bedraget af den tøs som betyder alt for mig i livet. Hun har handlet bedragerisk mod mig og det betaler jeg sådan her. 

Den 21 august klokken 24.00 slog jeg min mor og far ihjel og satte ild til huset, derefter kørte jeg til den bedrageriske pige i Hurva og ankom der 00.30. Efter at have undersøgt den rette måde, dræbte jeg hende og hendes chef kl. 01.30, hvorefter jeg klokken 02.00 satte ild til huset efter at have druknet det med benzin. 

Ja, nu slutter jeg, håber du kan tyde det til hvad du vil have det til og så får jeg, som mit yderste vilje erklæret, at hvis der er noget tilbage efter mig skal [censoreret] i Malmø dele det der er tilbage, for de er de bedste venner jeg har haft, og de har brug for det lige. 

I håb om at kun fakta vil nå pressen, slutter jeg hermed og beklager at jeg ikke blev kriminel, for da var der kommet mange uopklaret forbrydelser, fordi det er, hvis jeg skal være ærlig, det eneste jeg kunne gøre. 

Nå, nu er kl. 04.00 den 22 aug 1952 og nu slutter jeg dette og mit sørgelige liv i håb om at blive forstået og tilgivet af dem der kan og har muligheden og lysten til det.  

Jeg er glad, rolig og klar til at dø, for alt er nu opfyldt, for alt er nu opfyldt. 

Tore Hedin
Morder

adresse: ukendt

P.S. Jeg dræbte mine forældre så de ikke skulle se og lide for hvad jeg har gjort. D.S. 

 

Liget blev fragtet til Anatomisk Institut på Lund Universitet, for at få foretaget undersøgelser, blandt andet obduktion og undersøgelser af Tores hjerne. Liget blev opbevaret her indtil december 1973, hvorefter det blev kremeret og asken sat ned på kirkegården i Norra.

Ofre

Ifølge visse kilder var Tore den gerningsmand han ledte efter i sin egen efterforskning, og skulle derfor have slået 50 yderligere personer ihjel. Men det er ikke bevist, og fordi han tilstod de andre forbrydelser i sit selvmordsbrev, virker det usandsynligt at han skulle have dræbt flere.

Det officielle antal ofre, Tore dræbte er 10 personer:

  • John Allan Nilsson
  • Per Alfred Hedin, 74 år
  • Hulda Hedin, 57 år
  • Ulla Östberg, 24 år
  • Agnes Lundin, 55 år
  • Nils Larsson, 84 år
  • Maria Nilsson, 71 år
  • Bengta Andersson, 86 år
  • Elna Andersson, 83 år
  • Maria Petterson, 80 år

Der er mange teorier angående hvorfor Tore begik mordene. Nogle mener at det skyldtes mental sygdom og andre mener det var forgiftning. Det eneste man ved med sikkerhed var, at Tore havde fået sit hjerte og sin store drøm knust, og det i sig selv er et stærkt motiv.

Medier

I 1986 havde tv-serien Skånska mord premiere. Serien handler om mord i Skåne, og en af episoderne, Hurvamorden, handler om sagen. Her ses skuespiller Ernst-Hugo Järegård, kendt fra blandt andet sin rolle som Stig Helmer i Riget, i rollen som Tore.

Bogen Sveriges værste massemorder – gåden Tore Hedin, skrevet af Johan Persson, 2016, handler om sagen.
Derudover er sagen nævnt i bogen Brotten som skakade Sverige, skrevet af Martin Borg, 2018.

Kilder

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kristen Gilbert