Mordet på Martin Luther King

Doug Clark & Carol Bundy

Sunset Strip-morderne

Hen over sommeren 1980 dræbte Doug Clark og Carol Bundy mindst 9 personer, hvoraf to aldrig blev identificeret. De to havde mødt hinanden et halvt år forinden, men Carol var allerede klar til at give alt op for sin store kærlighed – også selvom han ikke gengældte kærligheden.  

Carol Mary Peters blev født d. 26. august 1942 i USA, som barn nr. to af forældrene Charles og Gladys. Hjemmet var præget af mishandling og forældrenes alkoholmisbrug, men Carol selv levede i mange år i en tro om at hendes opvækst havde været fantastisk. Det var først som voksen at hun efter mange timers terapi, fik åbnet øjnene op for hvor grusom og traumatiserende en opvækst hun havde haft.
Familien flyttede ofte rundt på grund af faderens arbejde, og det var derfor svært for Carol og hendes to søskende at føle, at de havde en tryg base. Moderen var en smuk kvinde, med urealistiske, høje forventninger til især Carol. En dag, da Carol var otte år gammel, kom hun hjem fra skole til hjemmet låst af; moderen nægtede at lukke hende ind, lige meget hvor meget Carol græd og tiggede, med begrundelsen at Carol ”ikke var hendes lille pige”. Faderen fik dog til sidst talt moderen en smule til fornuft, og Carol kunne da få lov at komme ind i hjemmet, men efterfølgende nægtede moderen at have noget med hende at gøre.
Dengang var det ikke unormalt at forældrene slog deres børn, men Carols far endte med at forbyde moderen at afstraffe børnene, da hun ikke kunne håndtere det. Fik hun chancen ville hun gå amok med et bælte, og ikke stoppe med at tæske børnene før hun blev revet væk fra dem. Carols reaktion på tæskene var ikke at reagere; hun ville i stedet sidde stille og ikke sige noget, mens enten hendes mor eller far afstraffede hende.
Da Carol var omkring 11 år gammel døde hendes mor. Natten efter moderens død sagde hendes far til hende og hendes søster, Vicky, at de nu skulle tage moderens plads i sengen. De anede ikke hvad ventede dem, men var alligevel bange for hvad der ville ske, og de endte derfor med at spille et spil for at afgøre hvem der skulle tage moderens plads i sengen den nat. Vicky tabte, men senere blev det Carols tur. Det var starten på deres fars seksuelle overgreb på dem, og snart efter ville Carol begynde at løbe nøgen rundt i gaderne om aftenen og natten. Overgrebene stoppede da faderen giftede sig igen efter otte måneders tid. Han begyndte da at tæske Carol mere regelmæssigt og svine hende til. Få måneder inde i ægteskabet kom Carol en dag hjem til et tomt hus, med hendes kat liggende dræbt inde på stuegulvet. Efter noget tid kom hendes far hjem, og fortalte hende at han havde planlagt at dræbe sin kone og resten af familien, men at konen havde vristet geværet fra ham og stoppet ham. Carol og hendes søster blev derefter sendt i pleje og smidt rundt hos forskellige plejefamilier, inden de flyttede ind hos deres bedstemor i Michigan. Indenfor et år hentede deres far dem atter hjem og flyttede til Californien med dem.

Da Carol var 15 år gammel var hun yderst seksuelt aktiv, med både drenge fra skolen og ældre mænd. Hun opnåede aldrig seksuel tilfredsstillelse, men udnyttede sex til i et øjeblik at føle, at hun fik den opmærksomhed hun higede efter.
Som 17-årig giftede Carol sig med en 56-årig mand ved navn Leonard, for at komme væk hjemmefra. Leonard var, ligesom hendes far, alkoholiker, og ville have Carol til at prostituere sig selv. Ægteskabet varede derfor ikke særlig længe, og kort efter skilsmissen mødte hun 32-årige pornografi- og science fiction-forfatter Richard Geis. På hans opfordring begyndte Carol selv at skrive, og fik da også udgivet en novelle i et blad, men droppede skriveriet igen efter noget tid. I en kort periode tegnede hun også en del, men gav også op på dette, på trods af at have talent for det. Richard og Carol udviklede et romantisk og seksuelt forhold, men efter Carols far i 1962 hang sig selv, begyndte hun at udforske kvinder i stedet. I nogen tid skiftede hun mellem mænd og kvinder, inden hun fandt tilbage til Richard. Sammen flyttede de til Oregon, hvor Richard fandt ud af at Carol nogle gange havde sex med mænd for at tjene penge. Formegentlig i håb om at få det til at stoppe, betalte han hende for at studere til sygeplejerske i Santa Monica. Sygeplejerskeskolen var en succes for Carol, og da hun i 1968 færdiggjorde sin uddannelse, var det med et af de højeste gennemsnit det år. Forholdet mellem Carol og Richard holdt dog ikke længere, men de var fortsat gode venner i mange år.

Under sit sygeplejerskestudie mødte Carol Grant Bundy, som også var sygeplejerske. De to blev gift og var ganske lykkelige, indtil sønnen Chris kom til verden. Derfra gik ægteskabet ned af bakke; dog ikke i sådan en grad, at de ikke kunne formå at skabe endnu en søn. Grant begyndte at tæve Carol, hvilket resulterede i at hun indledte en affære med en kvinde. Grant og Carol forblev dog gift, alt imens Carols syn blev værre og værre. Til sidst var hendes syn så dårligt, at hun ikke længere kunne arbejde, og at Grant nu skulle tage sig af sine to sønner og en halvblind kone, skruede kun op for volden i hjemmet.
I januar 1979 fik den nu 36-årige Carol nok, og sammen med sine to sønner på 9 og 5 år flyttede hun ud af hjemmet, og ind i en lejlighedsbygning i Van Nuys. Ægteparret Jeanette og John ”Jack” Murray stod for vedligeholdelsen af bygningen, og især John tog varmt imod Carol og hendes to sønner. Jeanette vidste godt at John var lidt for glad for kvinder, men han gik typisk efter slanke blondiner – hvilket var helt modsat hvad Carol var. Men efterhånden som John begyndte at bruge mere og mere tid på at hjælpe Carol, både med blandt andet huslige ting og lægebesøg, begyndte hun at ane uråd. Blandt andet hjalp han Carol med at finde en ny læge, som kunne fortælle hende at hendes dårlige syn kunne fikses med operation. Ganske rigtigt, så havde Carol og John udviklet en affære i løbet af kort tid. Carols forelskelse i John blev hurtigt til mere af en besættelse, og hun afsatte det meste af sin dag på at følge hans spor. John var derimod ikke ligefrem forelsket, men udnyttede nærmere at Carol ville gøre nærmest hvad som helst for at tilfredsstille ham seksuelt og at hun ville lytte til hans sange og fortællinger. Det var hun dog for forelsket til at kunne indse, og hendes dagdrømme om et ægte forhold med John fortsatte. Når hun bragte emnet på bane, skubbede han det væk ved at sige, at han først ville kunne gå fra sin kone om nogle år – og for at fortsat holde fast i ham, lånte hun ham flere gange penge, med troen på at han ikke kunne forlade hende, når han skyldte hende penge.
Efter øjenoperationen kunne Carol pludselig se sig selv igen, og blev dybt fortvivlet over synet der mødte hende i spejlet. Hun begyndte at undre sig over hvorfor en smuk og karismatisk mand som John ville have sex med en tyk og grim kvinde som hende. Salget af hendes og Grants hus gav hende $25,000 (svarende til cirka 600,000 kr. i 2019), som hun hurtigt fik brugt op. Det var dog ikke noget nyt, at Carol brugte store beløb på én gang; før hende og Grant gik fra hinanden, havde han klippet hendes kreditkort over, efter hun havde brugt mere end en månedsløn alene på børnenes julegaver. Carol brugte ikke kun det store beløb på at smukkesere sig selv, men også på ting til John, og da han kom og fortalte hende at Jeanette havde fået kræft, og han ikke kunne forlade hende før alle hospitalsregningerne var blevet betalt, gav hun ham glædeligt svarende til 240,000 kr. Da dette ikke gjorde at John løb direkte i hendes arme, indledte hun en kortvarig affære med Jeanettes lillebror, i håb om at gøre John jaloux.

Kort før julen i 1979 planlagde Carol en romantisk tur til Las Vegas for hende og John. Men turen blev ikke den romantiske tur, som Carol havde planlagt og forestillet sig. Efter at have tjekket ind på hotellet og set et danseshow sammen, efterlod John hende alene, mens han tog på kasino. Først da de skulle hjem igen, kom han tilbage. Tilbage i Van Nuys glemte Carol sin kuffert i Johns bil, som Jeanette vredt afleverede til hende. Carol spurgte ind til hendes kræftsygdom, hvilket overraskede Jeanette en del – for hun havde aldrig haft kræft. Det ville vise sig at John havde løjet om det og brugt pengene, som Carol havde givet ham, på at betale sin bil af. Det gjorde hende naturligvis vred, men med det samme John lovede hende at han nok skulle forlade Jeanette for hende – dog ikke lige med det samme – tilgav hun ham. Intet ændrede sig dog, og da julen kom købte Carol gaver til John. Han lovede at han ville tilbringe noget tid med hendes juledag, men han dukkede aldrig op. Da Carol så ham sætte sig ind i sin bil og køre væk, skyndte hun sig hen til Jeanette og tilbød hende $1500, svarende til cirka 36,000 kr. i 2019, for at forlade John. Til det svarede Jeanette at hun ville acceptere, hvis det var hvad John ønskede. Carol gik hjem og ventede nervøst på at John skulle komme hjem, og da han gjorde, fortalte Jeanette ham om Carols tilbud. Men John tog det ikke ligeså pænt som Jeanette, og i stedet for at løbe i armene på Carol, som hun havde drømt om, var hans eneste kommentar til sagen, at hun skulle forsvinde ud af hans liv og aldrig forsøge komme mellem ham og hans familie igen.
Tre dage senere tog Carol til baren Little Nashville Club, hvor John regelmæssigt hang ud og optrådte, i håb om at han ville fortælle hende at han ikke havde ment, hvad han havde sagt til hende, men blot spillet skuespil for Jeanettes skyld. Men da Carol ankom, fandt hun John og Jeanette sammen, dansende og storsmilende. Hendes fantasier og drømme om at finde sammen med John brast, men hun nåede ikke at være trist særlig længe, før hun fik øjenkontakt med en mand i den anden ende at lokalet.

Mødet med Doug Clark

Mandens navn var Doug Clark, og ligesom Carol, var han iklædt alt for nydeligt tøj til denne bar. Carol så det som et tegn på at de to hørte sammen, og der gik heller ikke længe før de fandt sammen. Den aften opførte Doug sig som en sand gentleman og behandlede Carol som en fin dame. De tilbragte aftenen med at snakke og danse, og da aftenen var ved at nå sin ende, lovede Doug at han ville ringe til hende.

Douglas Daniel Clark blev født d. 10. marts 1948, i Pennsylvania, USA. Hans far var officer ved Naval Intelligence, og familien, bestående af Dougs forældre og fire søskende, flyttede derfor meget rundt i verden. I 1958 fik faderen job som ingeniør hos Transport Company of Texas, men fordi flytteriet fortsatte i stor grad, er mange af den overbevisning at han fortsat arbejdede for Naval Intelligence undercover. Ifølge Doug selv boede han i 37 lande, herunder blandt andet Japan, Marshalløerne, Indien og Schweiz. I Schweiz blev han sendt på den internationale skole Ecolint, hvor han begyndte at udforske sex, og ville ofte prale overfor sine klassekammerater, om de piger han havde sex med. Det var også her hans problematiske opførsel begyndte. Han drak sig ofte fuld, stjal cykler, og efter at have skrevet et erotisk brev til en kvindelig lærer, fik skolen nok. Dougs forældre blev indkaldt til flere samtaler, men de mente ikke selv at der var et problem med Doug – heller ikke da han blev bortvist fra skolen.
Da han var 16 år gammel blev han sendt på Culver Military Academy i Indiana, USA. Der var ingen tvivl om at Doug var intelligent, men han gad ikke at gøre sig umage og gled bare igennem sin skoletid. Han formåede heller ikke at få venner, men hang i stedet ud med en gruppe rebeller, der egentlig ikke brød sig om ham. Flere gange snakkede han med skolens terapeut, som også sendte bekymrende breve til hans forældre, men atter uden at der blev gjort noget. Som 17-årig mødte Doug en pige, som han senere ville kalde for sit livs kærlighed: 14-årige Bobbi. Doug ”stjal” hende fra en anden dreng ved et skolebal, og forelskede sig eftersigende dybt i hende. Forelskelsen var dog ikke noget der satte en stopper for hans perversion; han ville ofte tage billeder af dem under sex, og vise dem frem i skolen, mens han pralede. I 1967, da Doug var 19 år gammel, færdiggjorde han skolen, og flyttede i noget tid hjem til sine forældre, der nu var pensioneret, i Yosemite, Californien. Da han blev indkaldt af militæret, meldte han sig til radioefterretningstjenesten i Flyvevåbenet, så han kunne undgå at blive sendt i krig. Han blev sendt til Texas og senere Alaska, hvor han havde svært ved at indfinde sig i den strenge disciplin. Byens natteliv gjorde dog det hele værd, men efter noget tid blev han afskediget af ukendte årsager.

Efter Flyvevåbenet planlagde Doug at tage til Mexico, men stoppede undervejs i Van Nuys for at besøge sin søster, Carol Ann, der boede med sin voldelige ægtemand. Doug droppede planen om at tage til Mexico, og flyttede i stedet ind hos sin søster.
Som 24-årig giftede han sig med 17-årige Beverly, som han sammen med købte en bilsædepolstringsforretning. Han stod for driften og polstringen, mens hun ved siden af havde et job i hverdagene og ordende papirarbejdet i weekenderne. Partnerskabet fungerede ikke særlig godt, for Doug nægtede at høre på hvad Beverly havde at sige. I 1970’erne gik det ned ad bakke for forretningen, og det endte med at Doug solgte den. For at betale gælden af fik han arbejde på en tankstation som vagt, og købte ved siden af varer på auktioner som han bagefter videresolgte. Ægteskabet mellem ham og Beverly gik heller ikke ligefrem for godt, og efterhånden som Beverly begyndte at tage mere og mere på i vægt, tilbragte Doug mere og mere tid på barer. Han begyndte desuden at gå i hendes undertøj, og deltog i konebytning og trekanter. Dougs mange barture resulterede i et alkoholmisbrug, og som betingelse for at Beverly ikke ville forlade ham, tvang hun ham til at gå til Anonyme Alkoholikere. I to år rørte han ikke alkohol. Ægteskabet mellem Doug og Beverly varede i fire år. I 1976 blev de separeret og senere skilt, men fortsatte et tæt venskab.
Igennem årene havde Doug ikke formået at finde et job og holde ved det, indtil Beverly en dag foreslog ham at søge om at blive dampanlægsoperatørelev. Han blev optaget og gennemførte kurset. I 1979 fik han så arbejde på Jergen’s sæbefabrik i Burbank som kedeloperatør. Året efter begik han forsikringssvindel ved at sætte ild til sin bil ude foran sæbefabrikken, en nat han var på arbejde. Han ville senere fortælle Carol, at han havde sat ild til sin bil for at ødelægge bevismateriale.

Efter ægteskabet med Beverly gik til grunde, søgte Doug tryghed hos ensomme, overvægtige, utiltrækkende kvinder. Han ville overøse dem med kærlige ord og charmere sig ind på dem, for at de ville give ham et sted at bo, mad og penge helt gratis. Men når kvinderne ønskede mere, såsom et rigtigt forhold, skyndte han sig at tage benene på nakken og forsvinde ud af deres liv – og derefter finde den næste ensomme kvinde, han kunne narre til at elske ham. Doug havde dog en svaghed for mindreårige piger og unge kvinder, og når han ikke havde travlt med at narre ensomme kvinder, tilbragte han sin tid på barer, hvor han samlede piger op og dyrkede sex med dem. I denne tid kaldte han sig selv for ”kongen af engangsknald”.
Da han mødte Carol lige omkring årsskiftet 1979-1980, var hans plan nok også at narre endnu en ensom kvinde. Så få dage efter at have mødt hinanden på Little Nashville Club, ringede han til hende som lovet. Han fik lov at komme til middag hjemme hos hende og hendes sønner, hvor han gjorde stort indtryk på drengene, og tog derefter ikke hjem igen – hvor end hjem så egentlig var. De brugte natten på at dyrke sex, og dagen efter fik Doug lov til at flytte ind. Da han tog af sted for at hente sine ting, bad han om at få et par af hendes underbukser så han ikke ville glemme hende, mens han var væk. De store bomuldsunderbukser Carol fandt frem, var ikke hvad Doug havde håbet på, og han gav hende dem derfor hurtigt tilbage.
Deres nye forhold havde dog ikke sat en stopper for Carols kærlighed til John. Hun sendte fortsat kærlighedsbreve til ham, hvori hun skrev at hun gerne ventede ham, da hun vidste at han virkelig elskede hende. Da hun i et brev forsøgte at manipulere ham til at forlade Jeanette, bad han hende om at finde et andet sted at bo. Carol fandt en lejlighed i Lemona Avenue sammen med Doug, som John hjalp hende med at flytte ind i. De begyndte derefter regelmæssigt at dyrke sex igen, og Carol købte ting til ham og lånte ham penge, i håb om at han fortsat ville komme. Allerede først gang Doug og John mødte hinanden, indledte de et hadfuldt forhold – som Carol tog som et tegn på jalousi fra begge sider. Hun fortalte Doug at John havde mishandlet hende og lånt ham penge, til hvilket Doug beordrede at hun stoppede med. Denne reaktion fik hende til at tro på, at Doug virkelig elskede hende og ville beskytte hende – selvom han hverken betalte sin del af huslejen eller deltog i huslige pligter, og sjældent interesserede sig i hvad hun havde at sige.

Dette ændrede sig dog en dag Doug læste en artikel om at ægte kærlighed viser sig i sin partners opfyldelse af og deltagelse i ens fantasier. Han bad Carol om at fortælle ham hendes fantasier, og han fortalte hende om hans. Hun fortalte om sine fantasier med bondage og dominering, og han fortalte om sin fantasi om at fange en ung pige, låse hende inde og bruge hende som sexslave. Da det ikke virkede til at skræmme Carol bare en smule, fortalte han senere videre om sine fantasier, som involverede mord. Han fortalte hende at det var sjovt at dræbe, og at hvis hun virkelig elskede ham, ville hun dræbe for ham. Efterhånden blev fortællingerne om fantasierne mere og mere grafiske, men heller ej dette skræmte Carol væk.
Doug kunne finde på at være væk i flere dage, men når han endelig var hjemme, ville han overøse hende med opmærksomhed og fortælle videre om sine fantasier. Det virkede til at Carol virkelig var forelsket i Doug, men af en eller anden årsag valgte hun alligevel at svare på en kontaktannonce, indsendt af den velhavende Art Pollinger, der søgte en kvinde at tilbringe sit liv med. Art var meget modsat både John og Doug, og behandlede Carol med respekt og omsorg.
Da hun fortalte ham at John havde mishandlet hende, og at de havde en fælles pengeboks hos banken, tog han hende med til banken den følgene dag for at få resten af pengene i pengeboksen udbetalt. Der manglede $6000, som underskrifter beviste at John havde taget, men alligevel undskyldte Carol for hans opførsel. Forholdet mellem Art og Carol var – hvis man så bort fra at hun fortsat så både Doug og John ved siden af – et sundt forhold, hvor hun blev behandlet godt. Men det var for kedeligt til hende, og forholdet ebbede derfor ud med tiden.

Da Carols syn var godt nok, fik hun lov at få sit kørekort tilbage, og hun besluttede sig derefter for at købe en bil. Doug valgte en blå Buick stationcar, som var større end nogen anden bil Carol nogensinde havde kørt i, og fordi hun fortsat havde problemer med sit perifersyn, oplevede hun vanskeligheder ved at køre bilen. Men det var den bil Doug ønskede, så det var den hun købte. Da hun en dag fandt en kniv i bilen, sagde Doug at den var til beskyttelse mod fremmede, og foreslog i samme åndedrag at hun købte en pistol. Sammen købte de to pistoler hos en pantlånerbutik i Van Nuys, som blev registreret i Carols navn, efter at Doug bildte hende ind at han engang havde siddet fængslet for et røveri.
Da de nogle uger senere hentede pistolerne, tog de bagefter til Balboa Park for at afprøve dem. Synet af Doug affyre pistolen fik Carol til at finde ham endnu mere tiltrækkende, og hendes forelskelse blev dybere og dybere. Efterhånden gjorde hun alt for ham og forventede ingenting igen, hvilket hendes ældste søn blev træt af. Han bad hende smide Doug ud af hjemmet, til hvilket hun svarede med en lussing. Efterfølgende ville han regelmæssigt blive fysisk afstraffet af både Carol og Doug. Doug havde hende så meget i sin hule hånd, at hun ikke engang gjorde modstand, da han gennemtæskede sønnen og begyndte at tale om og vise hvordan han ville dræbe ham. Doug var klar over hvilken magt han havde over Carol, hvilket han i stor grad udnyttede. Han fortalte hende at han ikke længere ville have sex med hende fordi hun var grim, og tog hende med på køreture, hvor han samlede prostituerede op. Mens de forsøgte at tilfredsstille ham med oralsex, sad Carol på bagsædet i bilen. Han ville svine hende til, kalde hende desperat, og flytte ind og ud af lejligheden konstant. Når han ikke boede hos hende, forsøgte han at forføre andre kvinder, men ingen andre var ligeså villig til at deltage i hans voldsomme fantasier, og han endte derfor altid med at flytte tilbage. Carol havde fået sit syn tilbage, men alligevel var hun nu mere blind end nogensinde før.

Mordene

I en kort periode boede Doug hos en anden kvinde, men flyttede tilbage til Carol i slutningen af maj 1980. Hun havde i mellemtiden købt en ny bil, men beholdt den Buicken til Doug. Den aften han kom tilbage prøvekørte han den nye bil, og da han kom tilbage var gearstangen blevet brækket og der var lavet en fordybning i dørpanelet i passagersiden. Som forklaring til skaderne, sagde Doug at han havde renset sin pistol og ved et uheld affyret våbenet. Carol troede ikke helt på ham, og det ville også vise sig, at det ikke var et uheld der havde forårsaget skaderne på bilen, men mordet på 17-årige Marnette Comer. Han havde samlet hende op ved Sunset Strip, hvor hun som prostitueret holdte til, og kørte derefter rundt med hende. På et tidspunkt havde hun fået øje på hans pistol, var hun begyndt at skrige og havde sparket til gearstangen, så den var brækket over. Han havde derefter skudt hende, og dumpet hendes lig ved Foothill Boulevard, hvor det blev fundet tre uger senere. Det var efterhånden blevet regelmæssigt, at Doug tog prostituerede med hjem og dyrkede gruppesex. På et tidspunkt fik han stor interesse for en 11-årig pige der boede i nærheden, som Carol hjalp med at lokke ind i hjemmet. Sammen formåede de at overtale pigen til at få taget pornografiske billeder, og senere deltage i seksuelle akter med parret.
Dagen efter mordet søgte Carol om at hendes sønners far overtog forældremyndigheden. D. 9. juni tog han imod dem, og sendte dem hjem til deres bedsteforældre. Derefter begyndte Carol at lede efter en lejlighed tættere på Dougs arbejdsplads, så han kunne gå på arbejde.

D. 11. juni 1980 løb stedsøstrene Gina Narano, 15, og Cynthia Chandler, 16, hjemmefra. Det var ikke første gang at de løb hjemmefra, siden deres forældre året forinden var blevet gift, hvilket pigerne ikke var tilfredse med. Da Carol om aftenen skulle ud for at handle ind, tog hun Buicken, som Doug havde brugt tidligere på dagen. På bagsædet fandt hun en pose, hvori der lå tøj, et tæppe og køkkenrullepapir, alt sammen smurt ind i blod. I stedet for at tage ud at handle, kørte hun hen til et møntvaskeri, hvor hun vaskede tøjet. Tæppet og køkkenrullepapiret smed hun i en skraldespand.
Dagen efter blev ligene af Gina og Cynthia fundet ved Ventura Freeway, begge dræbt af skud. Doug havde lokket pigerne ind i sin bil, mens de ventede på en bus på Sunset Strip. Han var derefter kørt hen til en afsides, forladt bilpark, hvor han havde tvunget Cynthia til at udføre oralsex på ham. Han skød først Gina bag venstre øre da hun blev beordret til at kigge væk, og skød dernæst Cynthia da hun rejste sig på. Begge blev skudt mere end én gang. Han kørte derefter hen til en lejet garage i Burbank, hvor han indenfor opdagede at Gina ikke var død. Hun døde dog ganske kort efter. I garagen udførte han seksuelle handlinger på ligene. Bagefter tog han hjem for at hente et kamera og vendte tilbage senere på aftenen, hvor han fotograferede ligene. Han pakkede ligene ind i tæpper, og kørte til Ventura Freeway, hvor han dumpede dem.
Derhjemme fortalte han pralende Carol om mordene, og hun var blevet stolt over at han ville dele det med hende. Alligevel valgte hun den følgende dag at ringe til politiet under falsk navn, for at fortælle at hun mistænkte at hendes kæreste stod bag mordene. Hun ville dog ikke gå i detaljer med sin viden, og politiet valgte ikke at tage henvendelsen seriøst.

Otte dage senere tog Carol og Doug i byen for at udføre deres første fælles mord. I en butik i den nordlige del af Hollywood fandt de deres offer: en pige på omkring 17 år med blond hår, iført cowboystøvler, kjole og bolerojakke. Doug forsøgte at forføre hende, men blev først ignoreret af hende. Efter nogle forsøg, fik Doug til sidst overtalt hende til at komme med ind i hans bil, hvor Carol sad på bagsædet. Carol sagde at hendes navn var Barbara, hvortil pigen svarede at hun hed Cathy. Doug tilbød pigen $30 for at udføre oral sex på ham, hvilket hun accepterede, og de kørte derefter hen bag en tankstation. Deres plan var at Carol skulle skyde Cathy, men da Doug ikke kunne opnå erektion, gjorde han tegn til Carol om at hun ikke skulle skyde – for det ville han selv. Han forsøgte at få fat i sin egen pistol i sine bukser, men kunne ikke komme til for Cathy, og han gestikulerede derfor til Carol at hun skulle give ham hendes pistol. Da hun ville række den til ham, blev han utilfreds over måden hun vendte pistolen på, og Cathy begyndte da at bemærke at der foregik noget i bilen. Hun forsøgte at sætte sig op, men blev i det samme skudt af Doug. Carol satte sig op på forsædet, og lagde Cathys blødende hoved i sit skød; hun var endnu ikke død. Mens Doug kørte bilen mod Hollywood Freeway, dækkede Carol Cathys hoved til med Dougs jakke og forsøgte at få hendes tøj af. På en afsides, mørk grusvej parkerede de bilen, hev Cathy ud af den og trak hende hen til en busk, hvor de efterlod hende til at dø.
I denne periode så Doug en anden kvinde ved siden af, med Carols viden. Dagen efter tog han, Carol og den nye kærestes søn ud for at få vasket bilen. Da sønnen spurgte hvor al blodet stammede fra, svarede Doug at han havde ramt en kat og kørt den til en dyrlæge. Senere samme aften fortalte han samme løgn til kæresten, da hun bemærkede lugten i bilen. Da hun hørte at han havde taget hendes søn med ud, i selskab med Carol, blev hun vred, og Doug besluttede sig der for at ende forholdet.

Tre dage senere tog Doug alene i byen for at finde en prostitueret. Han så en gruppe på tre unge kvinder, men da ingen af kvinderne ville sætte sig ind i bilen alene, kørte han videre. Lidt tid efter kørte han tilbage, og fandt en af kvinderne stå alene. Hendes navn var Exxie Wilson, hun var 20 år gammel, og lige flyttet til området med sin kæreste, der også var hendes alfons. Hun satte sig ind i bilen, og Doug kørte dem derefter til en tom parkeringsplads i Studio City. Mens hun udførte oralsex på ham, skød Doug hende i baghovedet, men hun døde ikke med det samme. Hun bed hans penis, hvilket gjorde ham så vred at han slæbte hende ud af bilen, rev hendes tøj af, og hentede en kniv, fra den ”dræbertaske” som Carol havde lavet til ham. Han skar Exxies hoved af, lagde det i en plasticpose og smed det ind på bagsædet. Inden han efterlod liget i en stor blodpøl, hapsede han hendes ring.
Doug kørte derefter hen til stedet, han før havde samlet Exxie op, da han tænkte at hendes veninder ville kunne identificere ham. Han samlede en af veninderne, 24-årige Karen Jones, op, og kørte til Burbank. Her trak han sin pistol frem, hvilket fik Karen til at skrige så højt, at hundene i nabolaget begyndte at gø. For ikke at skabe mere uro, valgte Doug at skyde hende med det samme. Inden han skubbede hende ud af bilen, hapsede han hendes øreringe og kontanter.
Doug kørte derefter hjemad, men hørte på vejen at liget af Karen allerede var blevet fundet. Han besluttede sig derfor for at køre tilbage og forsøgte at finde den tredje veninde, men fandt hende heldigvis ikke, og kørte derefter hjem. Få timer efter fundet af Karens lig, blev Exxies hovedløse lig også fundet.
Derhjemme placerede Doug Exxies hoved i køleskabet, og viste det stolt frem til Carol den følgende dag. Hun lagde makeup på ansigtet, inden Doug tog det med på badeværelset og udøvede nekrofili på det. Hovedet blev derefter lagt i fryseren i nogle dages tid, mens Doug og Carol overvejede hvor og hvordan de skulle skaffe sig af med det. I mellemtiden solgte de Buicken til en af Dougs kollegaer, da de ikke mente det var sikkert for dem at køre rundt i den længere.
Nogle dage senere vaskede de Exxies hoved grundigt af, og placerede det, pakket ind i plasticposer, i en fin trææske. De kørte derefter rundt for at finde det perfekte sted at dumpe hovedet, og fandt at det skulle være i en gyde på Hoffman Street. Planen var at Carol skulle kaste det ud af bilen, mens Doug kørte langsomt forbi, men hun formåede ikke at kaste æsken særlig langt. Doug blev rasende og brugte resten af dagen på at kalde hende for inkompetent og skælde hende ud. Om morgenen d. 27. juni blev hovedet fundet.

Forholdet mellem Doug og Carol blev værre og værre derfra. Han var ofte sammen med andre kvinder, og det eneste tidspunkt han ville være seksuelt sammen med Carol, var når den 11-årige nabo var på besøg – og det kom hun efterhånden mere og mere. Også når Carol ikke var hjemme, ville pigen tilbringe tid med Doug og modtage alverdens gaver fra ham.
De kunne heller ikke længere tage på ture sammen for at hverken samle prostituerede op eller dræbe. Nyhederne om ’Sunset Strip-morderen’ havde allerede spredt sig og folk var derfor blevet mere forsigtige. Alt sammen fik Carol til at gå til hundene, og en dag ringede hun derfor til sin gamle ven, Richard Geis, og fortalte ham om mordene. Han sagde til hende at hun skulle gå fra Doug, men det eneste svar hun kunne give til det, var alverdens undskyldninger for hvorfor hun ikke kunne. Få minutter efter at opkaldet var endt, ringede hun atter Richard op og fortalte at hun var i gang med at skrive en bog, så alt hun lige havde fortalt var løgne hun havde fortalt, for at teste hvor troværdigt det lød. Samtidig var hun begyndt at sløse på arbejdet, og hendes kollegaer var begyndt at undgå hende på grund af hendes uberegnelige adfærd.
D. 29. juli forsøgte Carol at begå selvmord hjemme i sin garage, ved at indsprøjte sig selv med insulin og chlordiazepoxid, samt at indtage 100 mg insulintabletter. Inden da havde hun skrevet et brev til Doug, hvori hun skrev hvad hun ville gøre, i håb om at han ville komme og redde hende. Men han kom ikke. Da det gik op for hende, kørte hun hen til en restaurants parkeringsplads, hvor hun mistede bevidstheden. Inden hun mistede bevidstheden ringede hun til sit arbejde, for at fortælle at hun var ved at tage livet af sig selv og derfor ikke ville komme på arbejde dagen efter. De havde derefter ringet til Doug, som havde tilkaldt en ambulance. Carol blev kørt til St. Joseph’s Hospital i Burbank, hvor hun ringede til John, som kom og kørte hende hjem.
Dagen efter tog Doug den 11-årige pige med ud at køre. Han samlede en prostitueret op, som udførte oralsex på ham, mens pigen sad på bagsædet. Efter den prostituerede havde udført sit job, kørte Doug den 11-årige hjem, og dræbte senere den prostitueret ved at skyde hende i hovedet. Inden han dumpede hendes lig ved vandtårnet i Antelope Valley, havde han sex med det. Den prostituerede kvinde er fortsat ikke blevet identificeret.

Carol begyndte efter sit selvmordsforsøg at opsøge John en del igen, og bad ham om at have sex med hende. John sagde at han kun ville have sex med hende, hvis der var en anden kvinde med dem. Carol kendte ingen villige kvinder, og tog derfor den 11-årige pige med sig, næste gang hun mødtes med John. Til hendes store ærgrelse viste John stor interesse for pigen, og hun forbød ham derfor at have sex med hende.
D. 3. august tog Carol til Little Nashville Club for at møde med John. Hun bad ham om at komme med udenfor, hvor hun viste ham ”dræbertasken” og fortalte ham om mordene. Hun bad ham om hjælp, og han tilbød hende at mødes med hende når baren lukkede. Hun takkede ja, og spurgte straks efter om de kunne have sex, hvis hun tillod ham at have sex med den 11-årige pige. Omkring kl. 230, da baren havde lukket for natten, mødtes Carol og John på parkeringspladsen. De blev set af flere vidner sætte sig ind i Johns varevogn og køre væk. Da John kort tid efter havde parkeret vognen ikke langt fra baren, kravlede han om bagi, trak sine bukser ned til anklerne og beordrede Carol til at komme i gang. Mens hun udførte oralsex på ham, begyndte han at tale om at han ville have sex med den 11-årige pige, hvilket var den udslagsgivende faktor der fik Carol til at træffe en voldsom beslutning. John skulle dø. Hun bad ham om at lægge sig om på sin mave, hvilket John adlød. Da han havde vendt sig om, skød hun ham i baghovedet. Hun mærkede derefter på hans puls og fandt at han stadig var i live. Hun skød ham derfor igen, og begyndte derefter at stikke ham med en kniv. Pludselig slog det hende, at politiet ville kunne identificere hende via kuglerne i Johns hoved, og hun skar derfor hans hoved af. Hun lagde hovedet i en plasticpose og kørte derefter hjemad. På vejen hjem ringede hun til Doug og fortalte ham hvad hun lige havde gjort. Kort før solopgang dumpede hun Johns hoved i en skraldespand nær Griffith Park.
Carol havde håbet på at mordet på John ville bringe hende og Doug tættere sammen, men det var derimod direkte modsat. Doug var vred, og ville stadigvæk ikke have sex med hende. I et forsøg på at få Doug til at bløde op, introducerede hun ham for en af Johns veninder, i håb om en trekant. Det resulterede dog i stedet i at Doug havde sex med veninden, mens Carol måtte tilbringe natten på stuegulvet.

Seks dage efter mordet på John, tog Carol og Doug på Little Nashville Club. I baren var også Jeanette, som håbede på at John ville dukke op. Hun havde brugt de sidste seks dage på at lede efter ham, og var efterhånden begyndt at mistænke, at han ikke bare var løbet væk. Samme aften blev Johns varevogn, med liget, fundet. Ved siden af Johns lig fandt politiet et patronhylster, men fordi Johns hoved manglede og der ikke var skudheller i liget, kunne de ikke med sikkerheds sige at han var blevet skudt. Det havde altså været unødvendigt for Carol at fjerne hovedet, når hun alligevel efterlod patronhylstret.
Nyheden om fundet spredte sig hurtigt til Little Nashville Club. Da Jeanette blev hentet af politiet, udbrød Carol et voldsomt skrig og begyndte at græde. Gæster på baren kunne fortælle politiet om den aften John blev dræbt; herunder at han havde fortalt, at Carol havde vist ham våben udenfor baren, og at han sidst var blevet set i live i selskab med hende. Dagen efter bankede to politibetjente på hjemme hos Carol, som bragte hende ind til afhøring – med Doug lige bag sig. De havde forinden aftalt et alibi, der lød på at de havde tilbragt dagen, hvor mordet fandt sted, sammen hjemme i sengen, men da Carol blev afhørt ændrede hun forklaringen en smule. Hun fortalte at hun tidligt på dagen havde mødtes med John, men at han havde behandlet hende dårligt og stjålet penge fra hende, samt at hun havde ejet to pistoler, som hun havde solgt videre. Selvom hende og Dougs forklaringer til politiet ikke stemte helt overens, havde efterforskerne ikke noget at tilbageholde dem på, og de fik derfor lov til at gå.
Da de kom hjem sagde Doug at han ville flytte ud af lejligheden d. 1., og han forlod kort efter lejligheden og tog hen til sin nye kæreste. Omkring kl. 1745 talte Carol i telefon med sine børns farmor, som fortalte at sønnerne ville flyve hjem til hende den følgende dag. Carol sagde at hendes liv var et stor rod, så de skulle blive hos dem i nogle måneder endnu. Tyve minutters tid senere ringede hun til Richard Geis, og fortalte igen om mordene – men Richard troede ikke på hende og afviste hende. Dagen efter ringede Carol igen til ham, da hun var på arbejde, og spurgte om hun måtte komme og besøge ham, men blev atter afvist. Omkring kl. 1030 satte Carol sig ind til en kollega, og begyndte at fortælle om Doug og mordene. Kollegaen havde før lagt ører til alle Carols kæresteproblemer og lyttede kun med et halvt øre, indtil det gik op for hende, at Carol lige havde tilstået at have begået mord. Carol gik derefter ud af lokalet, mens hun sagde at hun ville gå hjem og ringe til politiet. Men før hun nåede at forlade bygningen, havde kollegaen allerede kontaktet politiet, som straks ankom og lukkede af. Alligevel formåede Carol at slippe ud, og kørte direkte hen til Dougs arbejde, hvor hun fortalte ham at hun ville melde sig selv, og at han godt måtte få hendes penge, så han kunne flygte. Men i stedet for at flygte, ringede Doug til politiet og tilstod at have løjet, da han havde været til afhøring angående Johns død. Han fortalte nu, at Carol ikke havde været hjemme da John blev dræbt, og at hun var mærkelig.
Carol vidste godt at Doug ville ringe til politiet, så da hun kom hjem til sin lejlighed, valgte hun at melde sig selv. Hun ringede til drabsafdelingen og fortalte at hun ville melde sig selv og sin kæreste, og aftalte med kriminalbetjenten at mødes klokken 14 – men før de kunne nå det, dukkede politiet op hos Carol. Kort efter dukkede politiet også op på Dougs arbejdsplads; da Doug selvsikkert gav hånd til kriminalbetjenten, fik han straks håndjern på og blev ført til politibilen. De kørte derefter hen til Carols lejlighed, hvor Doug forsøgte at gøre kriminalbetjentene nervøse ved at råbe, at Carol havde et gevær i lejligheden. Men inde i lejligheden var Carol i gang med at fortælle, og da hun først var gået i gang, stoppede hun ikke igen. Selv da kriminalbetjenten forsøgte at anholde hende, fortsatte hun med at snakke om mordene.

Efterforskning og retssag

Doug og Carol blev hver for sig kørt til politistationen. Først sagde Carol at hun ikke ville tale før hun havde snakket med en advokat, men det holdt ikke længe. Hun fortalte i detaljer om mordene, sit sexliv, Dougs fantasier og deres forhold til den 11-årige pige, og erkendte at hun havde nydt at dræbe. Pludselig henvendte hun sig til en af de mandlige efterforskere. Hun sagde til ham at hun blev seksuelt ophidset af ham, og spurgte om han følte det samme med hende. Efter afhøringen blev Carol sendt til Sybil Brand Institute for Women.
Doug tog det hele selvsikkert og afslappet, og talte om alt muligt, som om intet var hændt, hvilket irriterede kriminalbetjenten der skulle køre ham til afhøringen i sådan en grad, at han bad ham om at holde kæft. Doug afslog sin ret til at have en advokat til stede under afhøringen, som varede omkring tre timer, og foregik ganske afslappet. Han tilstod at have kendt Cynthia Chandler, at han havde hjulpet Carol med at skaffe sig af med Johns hoved, og at han ofte var sammen med prostituerede. Da de spurgte ind til den 11-årige pige, benægtede Doug at have haft sex med hende, og sagde at hun havde forsøgt at forføre ham. De fortalte ham derefter at de havde et fotoalbum med billeder af ham og pigen have sex, og da gik det op for ham, at Carol havde fortalt alt og at efterforskerne nok ikke troede på et eneste ord han havde sagt.
Efter afhøringen underskrev Doug en tilladelse til at efterforskerne måtte ransage Carols lejlighed, med hans tilstedeværelse. Her blev der fundet håndjern, ammunition, to pistoler, tøj og tæpper med pletter, en stor mængde pornoblade, et fotografi af en afskåret penis i munden på et hoved der var sat på en pind, samt udklip af avisartikler omhandlende mordet på Exxie. Da Doug bagefter blev sigtet for forulempelse og sendt i fængsel, blev der fundet et kort i hans tegnebog med en liste af telefonnumre og navnene Cynthia og Mindy, skrevet med Dougs håndskrift. Det ville vise sig at Mindy var en veninde til Cynthia, som Doug dagen efter mordet på Cynthia og Gina, havde ringet til og udgivet sig for at være en af efterforskerne der var sat på sagen, dog med sit eget navn. Han ringede til hende igen i august, hvor han sagde til hende at han havde dræbt Cynthia og at hun var næst.

Med tiden blev der fundet mange beviser, som linkede Doug og Carol til mordene. D. 26. august fandt efterforskerne, ved Carols hjælp, liget af den uidentificeret prostituerede, som Doug dræbte d. 30. juli. To dage senere fandt de liget af endnu en uidentificeret kvinde, som de via bevismaterialer fandt også var blevet dræbt af Doug. Det er uvist hvornår kvinden blev dræbt.
Der var altså ingen tvivl om parrets skyld i mordene, men alligevel holdte Doug fast i, at han var uskyldig, især i sine breve til sine kærester, og gav Carol og John skylden for mordene. Carol skrev breve til alle hun kendte, hvori hun hævdede at hun blot var en uskyldig husmor, der var blevet drevet til at dræbe. Hun skrev også breve til Doug, hvori hun erklærede sin evige kærlighed til ham. Doug fortsatte med at manipulere Carol, med først søde ord og næst tilsvininger og trusler. Han fik endda også sin cellekammerat til at skrive breve til Carol, for at manipulere hende.

Doug ønskede at agere som sin egen advokat, trods ikke at have nogen erfaring overhovedet. I al sin trods formåede han at fyre to advokater og få dommeren til at overdrage sagen til en anden dommer, da han ikke orkede at skulle håndtere Doug. Doug var i det hele taget en ekstremt besværlig klient, og gjorde alt hvad han overhovedet kunne, for at besværliggøre processen. Derfor gik der også to år, før sagen blev bragt for retten.
Til sidst fik Doug lov til at repræsentere sin egen sag i retten, og den kunne endelig begynde d. 2. oktober 1982. Han klarede sig ikke særlig godt, og ville ofte bryde ud i raseri og skænderier med dommeren, hvilket absolut ikke gjorde noget godt for hans sag. Da Carol blev indkaldt som vidne, havde han fuldstændig mistet sin evne til at manipulere og kontrollere hende, så heller ikke her kunne han vinde noget.
Juryen begyndte domsforhandlingerne d. 28. januar 1983, og en uge senere var de nået frem til en afgørelse. Der var ingen tvivl; Doug var skyldig. Da der efterfølgende skulle findes en passende straf, vidnede Dougs forældre. På trods af at det allerede nu var klart, at Dougs problematiske adfærd allerede begyndte som ung, benægtede de atter at han skulle have haft nogle problemer dengang. Også psykiateren, der havde brugt mere end 100 timer sammen med Doug, vidnede. Hun fortalte blandt andet at han var narcissistisk, og viste tegn på antisociale personlighedstræk, der især viste sig i hans omfattende impulsivitet, sociale normafvigelse, herunder sin manglende evne til at forholde sig til andre, og sin ringe jobpræstationer. Hun nævnte desuden at han havde lav selvtillid, men med en stærk benægtelse af at der var noget galt med ham, og diagnoserede ham med en personlighedsforstyrrelse, paranoia og en række psykoseksuelle lidelser. Da psykiateren vidnede, protesterede Doug ved selv de mindste ting han var uenig i. Efter vidneforklaringen valgte Doug at indkalde sig selv som vidne, og fortalte mere eller mindre at han mente at han var overlegen over alle andre. Hvad Doug selv havde forventet, var ikke det der kom til at ske. D. 15. februar blev Doug idømt dødsstraf for seks tilfælde af mord.

Carols retssag startede d. 2. maj 1983. Hun havde forinden holdt fast i at være uskyldig på grund af sindssyge, men denne dag skiftede hun mening, og kendte sig skyldig i to mord. Dermed undgik hun dødsstraf, og blev i stedet idømt 2 gange 25 år til livstid i fængsel, som skulle afsones efter hinanden, d. 31. maj 1983. Hun blev derefter ført til California Institute of Women i Frontea. Hun kunne have anmodet om prøveløsladelse i 2012, men d. 9. december 2003 døde Carol af hjertesvigt, 61 år gammel.
I resten af sine leveår forsøgte Carol at hjælpe Doug med at bevise hans uskyld, blandt andet ved at give hans advokater alle hendes papirer fra retssagen – på trods af at Doug svinede hende til og gav hende skylden for mordene, som han havde begået. Selv da han blev gift med en kvinde ved navn Kelly Keniston, fortsatte Carols støtte og tilsyneladende udødelige kærlighed.

Doug sidder den dag i dag fortsat på dødsgangen i San Quentin. Her sidder blandt andre også Randy Kraft, og tidligere også Richard Ramirez og William Bonin.

Ofre

Af hvad man ved, dræbte Carol og Doug ni personer. Ikke alle af mordene begik de sammen, og størstedelen af dem blev begået af Doug. De fleste af ofrene var unge, prostituerede kvinder, som blev samlet op på eller ved Sunset Strip – hvilket var grunden til at Carol og Doug blev kendt som Sunset Strip-morderne.

  • Marnette Comer, 17 år
  • Gina Narano, 15 år
  • Cynthia Chandler, 16 år
  • Cathy, omkring 17 år
  • Exxie Wilson, 20 år
  • Karen Jones, 24 år
  • Uidentificeret kvinde
  • John ”Jack” Murray, 45 år
  • Uidentificeret kvinde

Medier

Sagen er blandt andet nævnt i følgende dokumentarserier:

  • The Serial Killers, sæson 1 episode 8: Douglas Clark: The Sunset Slayer, sendt første gang i 1995
  • Wicked Attraction, sæson 1 episode 13: Death on the Sunset Strip, sendt første gang d. 13. november 2008
  • Born to Kill?, sæson 5 episode 7: Doug Clark & Carol M. Bundy: The Sunset Strip Killers, sendt første gang i 2013
  • Snapped: Killer Couples, sæson 4 episode 5: Carol Bundy and Douglas Clark, sendt første gang d. 2. november 2014
  • Vanity Fair Confidential, sæson 3 episode 2: Murder on the Sunset Strip, sendt første gang d. 30. januar 2017

I 1992 blev bogen The Sunset Murders, skrevet af Louise Farr, udgivet. Bogen The Sunset Strip Killer: The True Story of Carol Bundy, skrevet af Jessi Gaines, udkom i 2018.

Sagen er desuden nævnt i blandt andet følgende bøger:

  • Critical Vision, af David Kerekes og David Slater, 1994
  • The Encyclopedia of Serial Killers, af Michael Newton, 2000
  • Women Who Kill: Profiles of Female Serial Killers, af Carol Anne Davis, 2001
  • Team Killers: A Comparative Study of Collaborative Criminals, af Jennifer Furio, 2001
  • Evil Serial Killers: In the Minds of Monsters, af Charlotte Greig, 2005
  • Extreme Killing: Understanding Serial and Mass Murder, af James Alan Fox og Jack Levin, 2005
  • Natural Born Celebrities: Serial Killers in American Culture, af David Schmid, 2005
  • Murder and Menace: Riveting True Crime Tales (Vol. 1), af R. Barri Flowers, 2017
  • The Dreadful Acts of Jack the Ripper and Other True Tales of Serial Murder and Prostitutes, af R. Barri Flowers, 2017
  • Serial Killers: Inside the Minds of the Most Monstrous Murderers, af Charlotte Greig, 2017

Kilder

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mordet på Martin Luther King