Mennesker der dræber er en true crime blog, der omhandler mennesker der dræber. Her kan du læse om både nyere og ældre mordsager, hovedsageligt fra Danmark, England og USA.
Indlæggene er delt op i kategorierne: Seriemordere, Skoleskydere & massemordere, Uopklarede sager, Andre sager, Informationsindlæg, Par der dræber, Kvinder der dræber og Attentater & snigmord.

Har du ønsker til sager jeg skal skrive om, spørgsmål, ris/ros, eller noget helt fjerde, femte eller sjette, så kontakt mig gerne!

 

 

  • Hvem står bag Mennesker der dræber?

Det gør jeg – Cathrine. Jeg er 24 år gammel, og bor i Holbæk med min kæreste, Kristian, og vores kat, Ricky.
Udover min interesse for true crime, elsker jeg at bruge til på at være kreativ, enten med kamera eller pensel og lærred, samt at hygge mig med dem jeg holder af. Jeg har et stort hjerte for katte og David Bowie.
Du kan finde min personlige Instagram her: ilovecatsmiawmiaw.

Interessen for true crime har jeg haft så længe jeg kan huske. Dét der fanger min interesse for mordere, er mennesket bag mordet – hvem han/hun var/er, og hvad der eventuelt gjorde at det endte med mord.
Jeg er ofte stødt på spørgsmål som:
– Er det fordi du finder morderne tiltrækkende?
– Er det fordi du har en morder gemt i dig?
– Bliver du ikke i dårligt humør over at læse om sagerne?

Og mit svar er altid det samme: Nej.
Jeg finder på ingen måde mord eller mordere tiltrækkende, og jeg har bestemt ikke en morder gemt i mig. Det er så langt væk fra hvordan jeg som menneske er, og det er nok netop også derfor jeg finder det så interessant. Jeg forstår ganske simpelt ikke, hvordan man kan få sig selv til at tage livet af et andet menneske.
Sagerne gør mig selvfølgelig trist når jeg læser om dem og når jeg laver research, og jeg indrømmer gerne at jeg nogle gange har fældet en tåre eller haft lyst til at sparke til noget. Særligt dem der involverer mord på børn eller børn der dræber kan gøre mig trist. Dog er det ikke noget jeg lader påvirke mig, og jeg formår stort set altid at lægge sagerne fra mig, når jeg slukker computeren eller lukker bogen.
Jeg synes dog det er ekstremt vigtigt at huske på, at sagerne er fra den virkelige verden. Det er sket, og de her mennesker – både morderne, men bestemt også ofrene – er virkelige, ligeså vel som du og jeg.