I 1976 og 1977 mistede 6 personer livet, og yderligere 7 blev såret, da David Berkowitz, også kend
Se næste indlæg >
Flemming Nielsen – Skyderiet på Aarhus Universitet
Mennesker der dræber
Tirsdag d. 5. april 1994 oplevede Danmark sit, indtil videre, eneste skoleskyderi, hvor 35-årige Flemming Nielsen skød og dræbte to kvindelige medstuderende på Aarhus Universitet.
I sin kalender, havde Flemming Nielsen markeret tirsdag d. 5. april 1994 som ”D-DAY”.
Om formiddagen pakkede han sit oversavede jagtgevær ned i sin blå taske, og drog fra sit kollegieværelse i Silkeborg mod Aarhus Universitet. Her gik han ind i kantinen, der lå i forbindelse med Nordisk Institut på hjørnet af Aldersrovej og Niels Juels Gade, hvor han mødte kantinelederen, Karen Gleit. Karen Gleit fortalte senere, at Flemming havde spurgt, hvorfor det altid var umuligt at finde osten i kantinen. Hun fandt en skive ost til ham, som han tog imod uden ord, og derefter satte han sig ned ved et af bordene i kantinen.
Da klokken var lidt over 11, trak han sit jagtgevær frem, og begyndte at skyde.
Han skød og dræbte 24-årige Birgit Bohn Wolfsen og 27-årige Randi Thode Kristensen. To andre kvinder blev såret under skyderiet, men overlevede.
Karen Gleit åbnede et vindue ud mod Niels Juels Gade, og sammen med sit personale og en gruppe studerende, hoppede hun ud af vinduet. Hun smadrede et vindue ind til et klasselokale, kravlede igennem, og fandt en telefon. Karen Gleit var den første til at ringe til alarmcentralen.
Øjenvidner fra kantinen, fortalte til journalister at Flemming Nielsen havde gået fra den lille rygekantine til den store kantine, hvor han havde rettet sit gevær mod en kvinde, der sad til højre for ham i døråbningen, og affyret et skud, der ramte hende i halsen. Kvinden søgte derefter ly bag et væltet bord, ligesom andre studerende. En anden kvinde havde kastet en studiebog efter ham, og løb derefter skrigende ind i den anden del af kantinen, mens hun råbte at der var en mand med et gevær. Flemming gik igennem den store kantine, hvor han affyrede yderligere to skud, inden han gik mod toiletterne.
På vejen dertil passerede han en kvinde, der troede at larmen i kantinen var en happening af dramaholdet. Hun udtalte efter skyderiet til en journalist, at Flemming ikke ænsede hende og at han havde et meget fjernt blik, da han gik forbi hende.
Da klokken var kvart over 11, ankom politibetjent Egon Jørgensen til Aarhus Universitet med sin makker. En anden betjent var allerede inde i bygningen, men fordi Egon ikke kunne få kontakt til ham, besluttede han sig for, at gå ind med sin makker. Her fandt de Flemming Nielsen i en låst toiletbås – han havde skudt sig selv i hovedet med sit jagtgevær. Blodet flød ud under døren til båsen, og en falckredder forsøgte at give hjertemassage, men det var for sent.
Flemming Nielsen havde, som han ønskede, stoppet sin egen tilværelse, og taget liv fra to unge kvinder.
Hvem var Flemming Nielsen?
Flemming kom fra en familie på fire: faren der var vicevært, moren der var hjemmegående, og lillebror John. Da Flemming var ni år, flyttede de fra Kjellerup til Silkeborg. Her flyttede de ind i det sociale boligbyggeri Egeparken, hvor tapetet hang løst, og sengen var en madras på gulvet.
Flemmings opvækst var præget af misrøgt og nederlag, men på trods af en dårlig skolegang, fik han en realeksamen og senere en HF. Han blev optaget på dansk-studiet på Aarhus Universitet i 1986, og flyttede ind på Søholt-kollegiet, værelse nummer 1460, i Silkeborg – under 100 meter fra hans barndomshjem. Han fik gennemført størstedelen af uddannelsen på normal tid og med gennemsnitlige karakterer, men da han nåede specialet, gik det galt. Han havde flere hundrede sider med ubrugelige noter, og følte ikke at han kunne ikke komme videre.
To dage før påsken 1994, modtog Flemming et brev fra kommunen, hvori de afslog fortsat revalidering, da de ikke længere troede på, at Flemming ville blive færdig med sin uddannelse.
Af andre beboere på kollegiet, blev han beskrevet som en venlig, lidt sær, intellektuel og meget ambitiøs fyr, og kaldt ”evighedsstudenten”. Han deltog ikke i festerne, og de eneste personer han snakkede med, var viceværten og varmemesteren, som var jævnaldrende med ham. Han gik beklædt i beige eller brune gabardinebukser, grå bløde Ecco-sko, grå skindjakke, krøllede skjorter, og gik meget op i at have slips på.
Han fortalte løgnehistorier om sig selv, og stødte sine medstuderende fra sig med grov og ufølsom kritik. Han fortalte desuden om, at han drømte om at tjene mange penge, bo i en luksusvilla, og køre tværs over USA i en funklende lamborghini. En vejleder udtalte, at Flemming Nielsen ikke havde nogen situationsfornemmelse og var en kantet person.
Flemming Nielsens bror, John, fortalte senere, at Flemming trak sig fra familien, tog afstand fra fortiden, og blev ensom og sær. Derudover fortalte Flemming sin bror, at han ville være danmarkshistoriens største massemorder.
Han gik efter sigende til psykolog eller psykiater hver tirsdag eftermiddag, og fik igennem halvandet år ordineret antidepressiver. Efter hans selvmord, viste obduktionen at han havde taget Fontex, som er et antidepressivum, der bruges til behandling af moderat til svære depressioner, OCD og bulimia nervosa, før skyderiet.
Efter skyderiet og Flemming selvmord, blev hans kollegieværelse ransaget af politiet, hvor de fandt en dagbog og et afskedsbrev, begge fyldt med vrede og had.
I hans dagbog, skrev Flemming Nielsen blandt andet: ”Jeg er aggressionshæmmet og har så mange følelsesmæssige ar, at jeg blot føler mig død og tom indvendig. Jeg har på det seneste erkendt at jeg aldrig bliver fri for disse problemer. Og det bedste ville have været at stoppe for mindst ti år siden”. Han førte desuden statistik over dødsfald, som han læste om i aviserne, de sidste fire måneder af hans liv.
I hans afskedsbrev skrev han blandet andet: ”Jeg kan ikke holde dette her ud, så jeg vil først slå ihjel og så stoppe min egen tilværelse! Min bror John skal arve alt det jeg har! Når jeg er død, så skal jeg brændes”, og ”Når dette læses, så har jeg forhåbentlig myrdet et par søer, som skal betale for de ar jeg render rundt med”.
Politiet fandt også tegn på, at Flemming var meget interesseret i seriemordere og massemordere, blandt andet fandt de bogen “The New Murderers’ Who’s Who” af J. H. H. Gaute.
Universitetet tilbød krisehjælp til de studerende, ansatte og pårørende. Dette blev varetaget af Studenterrådgivningen, Falck og Psykologisk Institut.
Kort efter skyderiet, måtte Karen Gleit sige sit job som kantineleder op, da hun ikke kunne klare at se gerningsstedet hver dag.
I 2014 arbejdede Egon Jørgensen stadig ved Østjyllands Politi. Tragedien er stadig noget af det værste han har oplevet, men hans erfaringer danner i dag grundlaget for en del af den undervisning i skoleskyderi, som kommende betjente modtager på Politiskolen.
Kilder:
Ingen kommentarer endnu