Mordet på Robert F. Kennedy

Lige efter midnat d. 5. juni 1968 skød 24-årige Sirhan Sirhan senator og præsidentkandidat Robert F. Kennedy, kort efter hans sejrstale. Yderligere fem personer blev såret. Omkring 26 timer senere blev Robert F. Kennedy erklæret død.

D. 4. juni 1968 var der primærvalg i Californien, USA. Resultatet lød at 42-årige Robert F. Kennedy, senator i New York, tidligere justitsminister og lillebror til afdøde John F. Kennedy, fik 46% af stemmerne, og rendte dermed med sejren.
Efter resultatet blev annonceret omkring midnatstid, trådte Robert, også kaldt Bobby, op på talerstolen i balsalen, hvor han takkede alle der havde hjulpet ham i kampagnen og alle der havde stemt på ham. Han talte desuden om sine håb for fremtiden, og lidt om hvad han ville opnå, hvis han blev præsident. Han sluttede sin tale af med at sige: ”Min tak til jer alle; og nu er det til Chicago, og lad os vinde der!”, hvorefter folk i salen begyndte at klappe og råbe ”Lad Bobby vinde!” og ”Vi vil have Bobby!”. Robert gav hånden til folk omkring ham, og blev derefter ført ned fra talerstolen. Han skulle videre til en pressekonference et andet sted på hotellet, og han blev derfor ført gennem køkkenet. Her gav han håndtryk, smil og nik til folk han mødte; da han vendte sig om for at give hånden til Juan Romero trådte 24-årige Sirhan Sirhan frem med sin revolver i hånden. Sirhan affyrede 8 skud mod Robert. Robert faldt til gulvet, og hans bodyguard slog Sirhan i hovedet to gange, mens andre omkring forsøgte at få fat på revolveren i Sirhans hånd. Robert var ramt i hovedet bag højre øre og to steder ved højre armhule, og inden revolveren var tømt for skud, var yderligere fem personer blevet ramt: 30-årige William Weisel i maven, 43-årige Paul Schrade i hovedet, 19-årige Ira Goldstein i balden, 17-årige Irwin Stroll i benet og 43-åriuge Elizabeth Evans overfladisk i hovedet.

Alt var kaos, hvilket bestemt ikke blev bedre af at fotografer og journalister skubbede sig frem for at få et billede af den sårede præsidentkandidat. Juan Romero, som sekunder forinden havde fået håndtryk af Robert, knælede ved Roberts side og gav ham en rosenkrans i hånden. Robert spurgte om alle var okay, hvilket Juan bekræftede. Derefter vendte Robert hovedet væk og sagde: ”Alt bliver OK”. Roberts kone, Ethel, der på det tidspunkt var 3 måneder gravid med deres datter Rory, søgte efter hjælp, men blev nu bragt tilbage til sin sårede mand. Få minutter senere ankom lægehjælp, og da Robert blev lagt på en båre, sagde han sine sidste ord: ”Løft mig ikke op”. Han mistede derefter bevidstheden.
Da han ankom på Central Receiving Hospital var hans hjerte næsten stoppet med at slå, men lægerne formåede at få gang i det, og efter 30 minutters tid blev han fragtet til Good Samaritan Hospital for at blive opereret.
På trods af operationer stod Roberts liv ikke til at redde. Han blev erklæret død d. 6. juni kl. 1⁴⁴, næsten 26 timer efter han var blevet skudt.

Morderen – Sirhan Sirhan

Sirhan Bishara Sirhan blev født d. 19. marts 1944 i Jerusalem, Britisk Palæstina. I sin barndom var Sirhan vidne til den grusomme arabisk-israelske konflikt, hvor hans storebror blev dræbt, da han blev kørt ned af et militærkøretøj.
Da Sirhan var 12 år gammel emigrerede han og hans familie til USA; her boede de kort i New York, før de flyttede til Californien. De bosatte sig i Attadena, Los Angeles, hvor hans mor fik job ved Westminster Presbyterian Church. Kort efter drog hans far, der jævnligt havde tæsket sine sønner, tilbage til Mellemøsten.
Sirhan elskede at læse, og gik først på Eliot Junior High School, dernæst John Muir High School, og senere på Pasadena City College.
Som 20 årig flyttede Sirhan til Corona for at træne til at blive jockey, og fik job i en hestestald. Et væddeløbsuheld og en hovedskade satte dog en stopper for drømmen, og Sirhan blev fyret fra sit job.
Sirhan var opdraget kristent, men skiftede som voksen religion; først til baptisme og senere adventisme. I 1966 blev han så medlem af Rosenkors-ordenen.

Sirhan, der havde antizionistiske holdninger, var begejstret for Robert F. Kennedy – indtil Robert en dag udtalte at han støttede Israel. I marts 1968 skrev Sirhan i sin dagbog: ”Min beslutning om at eliminere RFK bliver mere en urokkelig besættelse. RFK skal dø. RFK skal dræbes. Robert F. Kennedy skal myrdes. Robert F. Kennedy skal myrdes før d. 5. juni ’68.”
Og det var netop hvad Sirhan gjorde.

Retssagen og fængsling

Sirhans advokater forsøgte at få Sirhan dømt under formildnede forhold, med påstand om at han ikke havde været ved sit fulde fem under drabet, men det var svært at få gennemtrumfet, da Sirhan pludselig kendte sig skyldig. Dog afviste dommeren Sirhans tilståelse, så sagen endte alligevel i retten.
I stedet var Sirhans advokaters taktik nu at få lavet en studehandel, således Sirhan kunne undgå dødsstraf hvis han kendte sig skyldig, og i stedet blive idømt fængsel på livstid. Den studehandel blev heller ikke til noget, da Sirhan sagde til dommeren at han ønskede at kende sig skyldig og blive henrettet. Den forespørgsel afviste dommeren dog også.

D. 12. februar 1969 startede retssagen, og her kom anklager med bevismaterialer der viste at Sirhan havde planlagt og forberedt sig på mordet; blandt andet præsenterede de beviser der viste at Sirhan dagene forinden mordet havde besøgt Ambassador Hotel og en skydebane, og havde et vidneudsagn fra Sirhans skraldemand, der kunne fortælle at Sirhan havde sagt til ham, at han ønskede at dræbe Robert F. Kennedy. Derudover præsenterede de også Sirhans dagbøger, hvori han havde skrevet at han ville dræbe Robert F. Kennedy.Det ødelagde Sirhans forsvarsteams håb om at bevise at Sirhan havde handlet impulsivt som følge af mentale udfordringer.
D. 3. marts blev Sirhan sat i vidneskranken; da han blev spurgt om han havde dræbt Robert F. Kennedy svarede han ja, og talte en del om konflikten mellem araberne og jøderne. Da forsvarets efterhånden mange taktikker var blevet slået til jorden, valgte de nu at basere hele deres sag på ekspertvidnet Bernard L. Diamond, professor i jura og psykiatri ved University of California, Berkeley. Bernard L. Diamond mente nemlig bestemt at Sirhan led af formindsket mental kapacitet da mordet fandt sted – men heller ikke dette var overbevisende.
D. 17. april blev Sirhan fundet skyldig blandt andet mord og mordforsøg, og seks dage senere blev han idømt dødsstraf, med henrettelse i gaskammer.
I 1972 blev dødsstraffen midlertidigt fjernet i USA, og alle der inden 1972 var blevet idømt dødsstraf fik i stedet dommen fængsel på livstid. Det betød at blandt andre Sirhan og berygtede Charles Manson ikke længere skulle henrettes.
I 1976 blev dødsstraffen atter indført i USA.

Efter dommen fyrede Sirhan sin advokat, ansatte i stedet advokaten Lawrence Teeter, og ankede dommen. Lawrence Teeter påstod at den forhenværende advokat havde haft en interessekonflikt, og begyndte i 1994 at hævde at der havde været både hypnotisering, hjernevask, afpresning og regeringssammensværgelser involveret i mordet på Robert F. Kennedy. Han forsøgte desuden at få ankesagen rykket fra Los Angeles til Fresno, da en advokat der i den oprindelige retssag havde været på anklagers side, nu var føderal dommer i Los Angeles.
Der kom dog intet ud af sagen, og i 2005 døde Lawrence Teeter.
I 2011 anmodede Sirhans advokatteam om en ny retssag, med begrundelsen at de var kommet i besiddelse af bevismaterialer der pegede på at der var en anden gerningsmand involveret i attentatet, og at det ikke var Sirhans revolver der havde dræbt Robert F. Kennedy. Anmodningen blev afvist, med begrundelsen at sagen ikke var stærk nok.

Efter retssagen blev ændret til fængsel på livstid blev Sirhan fængslet i et tilpasningscenter i San Quentin State Prison. Efterfølgende blev han flyttet til Correctional Training Facility i Soledad, hvor han sad til 1992, hvorefter han blev flyttet til California State Prison i Corcoran. I 2009 blev han flyttet til Pleasant Valley State Prison i Coalinga, og senere tilbage til California State Prion.
Siden 2013 har Sirhan siddet fængslet i Richard J. Donovan Correctional Facility i San Diego.

I 1982 var Sirhan for første gang til høring om prøveløsladelse, og her hævdede han at han havde været påvirket af alkohol da han dræbte Robert F. Kennedy. Han blev nægtet prøveløsladelse, og er blevet det 15 gange siden, senest i 2016. Her var Paul Schrade, der dengang også blev skudt, til stede, og fortalte at han troede på at der havde været en anden gerningsmand til stede. Sirhan fortalte at han ikke kunne huske selve mordet, men kunne huske at han tidligere på morddagen havde drukket sig fuld, slappet af for at blive ædru, drukket kaffe med en attraktiv kvinde, som tog ham med ind i spisekammeret i køkkenet, hvor hun hypnotiserede ham til at skyde og dræbe Robert F. Kennedy få minutter senere.
Næste høring om prøveløsladelse finder sted i 2021, og da vil Sirhan være 77 år gammel.

Allerede kort efter Sirhan blev anholdt, forklarede han at han havde skudt Robert F. Kennedy for ’sit land’, altså Palæstina, på grund af Roberts udtalelse om sin støtte af Israel. Det tyder altså på at det var netop dét der var Sirhans motiv og det der fik ham til at dræbe Robert F. Kennedy.
Han er dog senere kommet med mange andre forklaringer, og endda lagt al ansvar for mordet fra sig.

Tiden efter

Efter obduktionen blev Robert F. Kennedys lig fløjet til Manhattan, New York, hvor hans lukkede kiste blev besøgt af tusindevis i Saint Patrick’s Cathedral i løbet af 12 timer. D. 8. juni kl. 10 blev der i katedralen afholdt dødsmesse, hvor Roberts familie, den daværende præsident for USA, Lyndon B. Johnson og hans kone, Lady Bird Johnson, og mange flere, deltog. Lige efter dødsmessen blev kisten transporteret til Washington D.C. via privattog, hvor der langs ruten stod tusindevis af personer der ville give deres sidste farvel. Da toget nåede Elizabeth i New Jersey blev seks tilskuere ramt af et andet tog, da de stod på sporene toget kørte på og ikke havde flyttet sig, trods toget havde både ringet med klokke og brugt hornet. Selvom toget havde sænket farten betydeligt, døde to af de ramte tilskuere, og de resterende fire blev hårdt såret.
Det fik Kennedy-familien til at bede togføreren om at sænke farten på privattoget betydeligt, hvilket resulterede i at toget, der efter planen skulle være ankommet i Washington efter fire timer, først ankom efter otte timer, kl. 21.
Da kisten ankom i Washington D.C. blev der holdt begravelse i Cathedral of St. Matthew the Appostle, og lige efter blev Robert F. Kennedy begravet på Arlington National Cemetery, omkring kl. 23³⁰. Han blev sænket ned tæt på sin storebror John F. Kennedy, der var blevet dræbt under lignende omstændigheder i 1963.
Senere blev der lavet et mindesmærke, hvorpå der er graveret citater fra Roberts taler, og i 1971 blev han flyttet til sit endelige gravsted, stadig tæt på sin storebror.

Ethel, Roberts kone, udtalte offentligt at hun aldrig ville gifte sig igen. Hun var gravid med deres 11. barn da Robert blev dræbt, og d. 12. december 1968 fødte hun deres datter, Rory. Ethel blev boende i familiens hjem indtil 2009.
I 1968 grundlagde hun Robert F. Kennedy Center for Justice and Human Rights, og har siden kæmpet for menneskerettigheder.

Richard Nixon blev valgt som præsident i 1968 og tiltrådte i 1969. Richard Nixon forsøgte allerede i 1960 at blive præsident, men tabte dengang til John F. Kennedy. Richard Nixon formåede blandt andet at normalisere USA’s forhold til Kina og indgå SALT-aftalerne med Sovjetunionen. I 1972 blev Richard Nixon genvalgt, men måtte træde af som præsident i 1974 på grund af Watergate-skandalen.

I 1989 lukkede Ambassador Hotel for gæster, og blev derefter brugt til blandt andet private arrangementer og filmoptagelser, herunder blandt andet i serien Beverly Hills 90210, og filmene Pretty Woman og True Romance. Donald Trump ønskede at købe hotellet for at rive det ned og bygge en bygning med 125 etager, men det ønske fik han ikke opfyldt. I 2004 begyndte snakken for alvor om, om hotellet skulle forblive eller rives ned, og da protesterede Sirhan; ifølge ham var der bevismaterialer i køkkenet, der kunne bevise at han ikke dræbte Robert F. Kennedy.
Men i 2005 blev det afgjort at hotellet skulle rives ned, og i stedet blev der bygget skolen Robert Kennedy Community Schools på grunden.

Robert F. Kennedy Jr., Roberts søn, har undersøgt sagen om sin fars drab i længere tid, og besluttede sig i 2017 om at mødes med Sirhan. I 2018 udtalte Robert Jr. at han mener at der skal åbnes en ny efterforskning af sagen, for han er overbevist om at Sirhan ikke dræbte hans far. Ifølge ham tyder beviser på at hans far blev skudt på klos hold bagfra, men Sirhan stod foran ham, og at der nogle steder står at der blev affyret 13 skud – men Sirhans revolver havde kun kapacitet til 8, og man ved at Sirhan ikke genladte sin revolver.
Dog har udtalelsen endnu ikke ført noget med sig, og Sirhan anses officielt stadig som Robert F. Kennedys morder.

De fem sårede

William Weisel var dengang 30 år gammel og arbejde for ABC News. William blev skudt i maven, men overlevede uden mén. I 2015 blev William anholdt og anklaget for blandt andet forsøg på kidnapning, af drenge på 9 og 10 år, samt at give alkohol til mindreårige. Han indgik en studehandel, og blev idømt behandlingsdom for en demens-relateret sygdom, der eftersigende skulle have været skyld i hans opførsel.

Paul Schrade var dengang 43 år gammel, arbejdede for United Automobile Workers, og var gode venner med Robert. Paul var den af de fem der blev hårdest såret, da han blev skudt i hovedet. Han blev opereret og overlevede uden mén, og kunne endda udføre en pressekonference på sin hospitalsstue få dage senere. Paul har senere arbejdet for landmænd og sorte ledere i det sydlige Los Angeles. Paul er desuden også overbevist om, at der var en anden gerningsmand til stede, som dræbte Robert.

Ira Goldstein var dengang 19 år gammel, og arbejde på deltid som journalist for Continental New Service. Han blev ramt i ballen. I retten fortalte Ira at han var i køkkenet, fordi han havde hørt at der var sandwich til pressen, og var pludselig endt ved siden af Robert, som han hilste på ganske kort før de blev skudt. Ira forlod nyhedsbranchen og undgik derefter helt pressen.

Irwin Stroll var kun 17 år, og arbejdede frivilligt i Roberts præsidentkampagne. Han blev ramt i venstre ben, lige under knæet, hvilket hans forældre så på TV derhjemme. Irwin blev siden en succesfuld indretningsarkitekt, der arbejdede for blandt andet Melrose Bar and Grill og skuespilleren Dustin Hoffman. Han døde i 1993 af AIDS relateret komplikationer.

Elizabeth Evans var dengang 43 år gammel, og var politisk aktivist. Hun blev overfladisk ramt i hovedet, og var indlagt i fire dage. Hun og hendes mand var kun til stede på hotellet fordi de elskede at feste, og faktisk støttede hun Roberts modstander, Eugene McCarthy. Elizabeth blev senere skilt, forlod Los Angeles, og er ikke blevet hørt fra siden.

Medier og konspirationsteorier

Sagen har naturligvis været meget omtalt, eftersom mordet har haft stor betydning, ikke kun for USA, men for hele verden. Nogle medier fokuserer kun på sagen, mens andre fokuserer mere på de mange konspirationsteorier der senere er opstået.

I 2018 udkom podcastserien ”The RFK Tapes”. Serien består af ti afsnit, samt bonusafsnit, og er lavet af Zac Stuart-Pontier og William Klaber, i samarbejde med Condence 13. Zac Stuart-Pontier er journalist og filmskaber, og har blandt andet været med til at lave en dokumentarserie om Robert Durst, der mistænkes for at have begået mindst tre drab, herunder blandt andet sin første kone. William Klaber har undersøgt sagen om attentatet siden 1990, og har endda skrevet to bøger om sagen.

I 2018 udgav Netflix dokumentarserien ”Bobby Kennedy for President”. Seriens fire episoder handler om Roberts politiske karriere i 1960’erne, der endte med mordet.
Derudover har sagen været nævnt i følgende dokumentarserier:
– ”History’s Mysteries: Infamous Murders”, episode: ”Political Assassinations” fra 2001
– ”The Conspiracy Zone”, episode: ”Sirhan” fra 2002
– ”Lockup”, sæson 5, episode 5: ”Lockup Raw: Ever Present Danger”, fra 2008
– ”The Conspiracy Show with Richard Syrett”, sæson 2, episode 8: ”The Framing of Sirhan Sirhan”, fra 2011

Derudover er der lavet følgende dokumentarfilm, som handler helt eller delvist om sagen:
– ”The Second Gun”, 1973
– ”The Killing of America”, 1981
– ”RFK Must Die: The Assassination of Bobby Kennedy”, 2007

I 2006 havde filmen ”Bobby” premiere. Filmen handler om timerne op til mordet og om nogle af de personer der var på hotellet, og handler derfor ikke så meget om selve mordet eller Sirhan. Men den er værd at se alligevel, efter min mening.
Filmen er desuden proppet med filmstjerner, blandt andre Anthony Hopkins, Lindsey Lohan, Demi Moore, Elijah Wood, Sharon Stone, Freddy Rodriguez, og mange flere.

Der er derudover skrevet en del bøger om sagen:
– ”Sirhan” af Aziz Shihab, 1969
– ”The Robert F. Kennedy Assassination: New Revelations on the Conspiracy and Cover-Up, 1968-1991” af Philip H. Melanson, 1994
– ”The Killing of Robert F. Kennedy: An Investigation of Motive, Means, and Opportunity” af Dan E. Moldea, 1995
– ”Shadow Play: The Murder of Robert F. Kennedy, the Trial of Sirhan Sirhan, and the Failure of American Justice” af William Klaber og Philip H. Melanson, 1997
– ”The Forgotten Terroist” af Mel Ayton, 2007
– ”R.F.K. Must Die” af Robert Blair Kaiser, 2008
– ”Who Killed Bobby?: The Unsolved Murder of Robert F. Kennedy” af Shane O’Sullivan, 2008
– ”Shadow Play: The Unsolved Murder of Robert F. Kennedy” af William Klaber og Philip H. Melanson, 2018

Sagen, eller nærmere flere af konspirationsteorierne, er desuden nævnt i:
– ”Konspirationsteorier: 40 populære sammensværgelser” af Lars Bugge, 2003
– ”The Actual Naming of John F. Kennedy’s Assassins: The Vatican Ciphers” af Stephen Kellogg Brooks, 2006
– ”Legacy of Secrecy: The Long Shadow of the JFK Assassination” af Lamar Waldron og Thom Hartmann, 2009
– ”That’s What They Want You to Think: Conspiracies Real, Possible, and Paranoid” af Paul Simpson, 2012

Og hvad er det så med de konspirationsteorier? Jo, dem er der mange af. Den mest populære er, at Sirhan Sirhan ikke dræbte Robert F. Kennedy.
Obduktionen af Robert F. Kennedy viste at han var blevet skudt på klos hold bag højre øre – altså bagfra – men Sirhan stod eftersigende foran Robert, og kunne dermed ikke have skudt ham på klos hold bagfra. Desuden blev der eftersigende fundet 13 patroner på gerningsstedet, inklusiv de i de såredes kroppe – men Sirhans revolver kunne kun affyre otte.
Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Ifølge konspirationsteorierne var det fordi Sirhan slet ikke dræbte Robert. Nogle mener at det var Roberts egen sikkerhedsvagt, Thane Eugene Cesar, der skulle have dræbt Robert – andre mener at det var CIA agenter.
Men hvorfor tilstod Sirhan så at have begået mordet lige efter? Det gjorde han, fordi han var blevet hypnotiseret – og netop derfor kunne han senere ikke huske noget som helst fra da mordet fandt sted.

Hvorfor Roberts egen sikkerhedsvagt skulle have dræbt Robert, er ikke helt klart. Men grunden til at CIA skulle stå bag, var fordi Robert eftersigende skulle have udtalt at han, hvis han blev valgt som præsident, ville få sagen om hans storebror, John F. Kennedy, drab fra 1963 genoptaget – og det står CIA ifølge nogle konspirationsteoretikere også bag.

Eller var det forbandelsen, der tilsyneladelse hænger over Kennedy familien, der dræbte Robert – ligesom den også dræbte hans storebror? Jeg har skrevet en indlæg om Kennedy-forbandelsen, som du kan læse lige her!
Det var blot nogle af konspirationsteorierne.
Lad mig endelig høre om du tror Robert F. Kennedy blev dræbt af Sirhan Sirhan, CIA, sin sikkerhedsvagt – eller en helt anden?

Kilder

– Roberts tale på mordnatten:

– Assassination of Robert F. Kennedy – wikipedia

– Robert F. Kennedy – wikipedia

– Sirhan Sirhan – wikipedia

– Officielle dokumenter

– The RFK Tapes