Adam Lanza – Sandy Hook Elementary School massakren

Fredag formiddag d. 14. december 2012 skød og dræbte 20-årige Adam Lanza 20 børn i alderen 6 og 7 og seks ansatte på Sandy Hook Elementary School, før han begik selvmord ved at skyde sig selv i hovedet. Før han tog til skolen, dræbte han sin mor i deres hjem, mens hun stadig lå i sin seng.

Adam Peter Lanza blev født d. 22. april 1992, i Exeter, New Hampshire, USA. Fire år forinden var Adams storebror, Ryan, kommet til verden. Allerede da han var helt lille begyndte Adam at vise tegn på, at han ikke var helt som andre børn. Han begyndte at lide af søvnapnø og anfald, og hans forældre, Nancy og Peter, fik ham derfor undersøgt, men fandt aldrig ud af, hvad anfaldene skyldtes.
Adams sprog udviklede sig ikke korrekt, og i 1994 begyndte en lang årrække af undersøgelser af Adam, for at finde ud af hvilken støtte han skulle have. Undersøgelserne viste at Adam var socialt underudviklet, og som treårig havde han kun fremstammet få reelle ord, da han ellers kommunikerede via sit selvopfundne sprog, som hans mor oversatte for andre. I 1995 begyndte han i børnehave, og i to år modtog han særlig støtte og terapi, for at udvikle hans sprog.
I april 1997 blev Adam atter undersøgt; på trods af to års støtte, brugte han stadig sit eget sprog det meste af tiden. Derudover afviste Adam fysisk kontakt, havde gentagelsesritualer og voldsomme vredesanfald, og kunne finde på at slå sit eget hoved igen og igen. Senere samme måned valgte Adams forældre at få foretaget en uafhængig evaluering fra et lokalt hospital, og her blev de anbefalet at påbegynde den særlige støtte igen, samt ergoterapi med sensorisk integrationsterapi. I maj lavede Sanborn Regional School District en evaluering af Adam, hvori der blev konkluderede at Adam forstod meget mere end han kunne udtrykke, at han havde svært ved at udtrykke sine behov, og at hans auditive hukommelse var dårlig. Adam begyndte desuden at undgå øjenkontakt og hans motoriske færdigheder var underudviklet.

I 1998 flyttede familien Lanza til Newtown, Connecticut, da Adams far fik et nyt arbejde. Adam begyndte i efteråret på Sandy Hook Elementary School, og modtog 30 minutters tale- og sprogstøtte ugentligt, samt 30 minutters terapi. Fagligt klarede Adam sig nogenlunde, dog lå han over gennemsnittet i matematik. Men på grund af sine udfordringer med at fungere i grupper, begyndte hans mor i 2. klasse at komme til skolen efter skoletid, for at hjælpe ham – hvilket fortsatte til og med 5. klasse. Omkring samme tidspunkt blev hans terapi stoppet.
I maj 1999 skrev Adams mor til skolen, hvor hun takkede for deres hjælp, men udtrykte ønske om at Adam ville blive placeret i en klasse med en meget ”afslappet følelse”. Da Adam startede i 4. klasse efter sommerferien 1999, blev hans tale- og sprogstøtte stoppet.
I 2002 flyttede Adams far ud af hjemmet, og forældrene blev separeret. Adams far arbejdede meget i hverdagen, mens Adams mor gik hjemme og passede hjemmet og børnene, og Adam så derfor næsten kun sin far i weekenderne, og måske var det en af grundende til, at Adam ikke virkede særlig påvirket af forældrenes separation.
Da Adam startede i 5. klasse i efteråret 2002, skrev og illustrerede han sammen med en ven historien ”The Big Book of Granny”, der indeholdte tegninger og beskrivelser om børnemord, kannibalisme og udstopning. De to drenge forsøgte at sælge bogen på skolen, men en lærer fik fingrene i den og stoppet for det. Midt på skoleåret blev klassen rykket til den nye Reed Intermediate School, der husede 5. og 6. klasse.

I 2003 blev tvangsritualerne forværret; Adam begyndte at vaske sine hænder overdrevet, hvilket førte til hudproblemer, og han begyndte at spille Dance Dance Revolution meget. Hans far udtalte senere, at Adam begyndte at ændre sig meget i denne periode. Han stoppede med at spille saxofon, gad ikke længere klatre i træer eller cykle rundt i nabolaget, hans udfordringer ved øjenkontakt blev værre, og han havde svært ved at koncentrere sig. Samtidig begyndte han også at få angstanfald, der krævede at hans mor kom til skolen. Da han i 2004 begyndte på Newtown Middle School i 7. klasse blev det endnu værre. Førhen havde han været vant til at have ét klasselokale, hvor alle timer fandt sted, men nu skulle han flytte klasselokale for hvert fag, og det hjalp ikke på hans angst. I 2005 tog Adams mor ham med til lægen, på grund af ondt i halsen, problemer med vejrtrækning og et markant vægttab.
I april samme år valgte Adams mor at flytte Adam til den katolske St. Rose of Lima, da der var mere struktur og muligvis ville være mere tryg for Adam, men han gik der kun i otte uger. En lærer henvendte sig til skolens rektor, da hun fandt hans to siders skriverier om krig og ødelæggelse foruroligende. Samme lærer har senere udtalt, at hun mente Adam at ikke var en normal dreng, at han aldrig deltog i noget, men at han var meget intelligent. Ifølge en rapport af Yale Child Study Center fra 2006 kom Adam ikke tilbage til St. Rose of Lima på grund af hans syn på religion, men det er ikke gjort klart om det var forældrenes eller skolens beslutning.
I september 2005 begyndte Adam igen på Newtown Middle School, men indtil da blev han hjemmeundervist. Kort efter skolestart var Adam igen til lægen, på grund af hans forældres bekymring over at han ikke sov eller spiste – på daværende tidspunkt vejede han 44 kg og var 176 cm høj. Adams mor tog ham samme måned til Danbury Hospital på grund af angstanfald, hvor hun fortalte lægen at Adam havde haft autisme som lille, men var vokset fra det. Hun fortalte om Adams symptomer, hvorefter lægerne udelukkede Aspergers syndrom og autisme, men mente at Adam havde angst. Adams mor blev tilbudt yderligere undersøgelser af Adam, men hun afslog med begrundelsen af de havde en tid hos en psykiater tre uger senere, og at hun mente Adam ville have det bedre derhjemme end på hospitalet. Da hun havde afslået tilbuddet, som lægerne anbefalede af de tog imod, sagde hun at hun egentlig havde taget Adam til hospitalet for at få tilladelse til at lade Adam blive hjemme fra skole på ubestemt tid. Derefter anbefalede lægerne, at Adam blev placeret i en terapeutisk behandling hos Center for Child and Adolescent Treatment Service, og tilbød at udføre yderligere undersøgelser for at Adam kunne kom til hurtigere – men igen afslog Adams mor tilbuddet, og de gik fra hospitalet med det de (næsten) kom efter: en besked om at Adam måtte blive hjemme fra skole i tre dage.

Da Adam tre uger senere var hos sit første besøg hos psykiater Dr. Paul Fox, blev han næsten straks diagnoseret med Aspergers syndrom. Adams mor kontaktede derefter distriktskontoret, og fortalte om sit ønske om at hjemmeundervise Adam. Ønsket blev ikke taget godt imod, og i stedet blev hun anbefalet at familien og skolen samarbejdede for at møde Adams behov, koste hvad det så end måtte. Men Adams psykiater syntes idéen om hjemmeundervisning var god, og i oktober gav han derfor tilladelse til at Adam måtte blive hjemme fra skole på ubestemt tid, på grund af ”mangel på passende placering” og ”overvældende angst”. Måneden efter skrev Dr. Fox en mail til skoledistriktet om at Adam havde Aspergers syndrom, forklarede om Adams udfordringer med blandt andet at møde i skole, samt at han anbefalede at Adam ikke blev tvunget til at gå i skole. Denne mail gjorde at skoledistriktet tilbød at evaluere Adam, for at finde ud af hvilken støtte han havde behov for, men igen afslog Adams mor tilbuddet, med begrundelsen af det ikke ville være det bedste for Adam. Fra januar til marts 2006 gik Adam ikke i skole, men modtog undervisning derhjemme af begge hans forældre. Da den lokale avis The Newtown Bee i juli udgav listen over det års æresstuderende, var Adam på listen under 8. klasse.

I juni 2006 var Adam igen til lægen på grund af sin overdreven håndvask, der førte til hudproblemer på hænderne, og to måneder efter var han til lægen på grund af sin vægt der nu lød på 42 kg.
Efter sommerferien startede Adam på Newtown High School, og hans storebror, Ryan, flyttede hjemmefra for at begynde på universitetet. På Newtown High School fik Adam støtte undervisning, men hans far mente, at Adam stadig havde så store udfordringer, så han kontaktede Yale Child Study Center. I oktober mødtes Adam med psykiater Dr. Robert King og sygeplejerske Kathleen Koenig fra YCSC, som skulle undersøge om Adam udover Aspergers syndrom, også led af OCD (Obsessive Compusive Disorder). I Adams journal skrev Dr. King og Kathleen Koenig, at Adam fremstod som en bleg, mager og akavet ung person, med stiv kropsholdning, nedsænket blik og afslog at give hånd. Da Adam blev spurgt om, hvorfor han ikke brød sig om at have øjenkontakt, svarede han med spørgsmålet: ”Hvorfor skal jeg?”. Adam fik at vide, at det var for at kunne læse andre personers ansigtsudtryk, og til det forklarede Adam, at for eksempel smil kan læses forskelligt, og at nogle primater smiler når de er skræmt. Da han blev spurgt om, hvad han ville ønske hvis han fik tre magiske ønsker, svarede han at det ikke kunne lade sig gøre, men at han ville ønske, at hvad end der tildelte ham ønskerne, ikke eksisterede. Alt i alt var Adams svar ganske enkelt mærkværdige, og Dr. King og Kathleen Koenig mente, at Adam klart viste tegn på enten Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse (GU), og at det ikke ville være bedst for Adam at blive hjemmeundervist, selvom det stadig var Adams mors ønske. Adams mor kontaktede efterfølgende Dr. King via e-mail, hvor hun skrev at Adam nægtede at tage medicin, at de anbefalinger Dr. King var kommet med ikke ville være gode for Adam i øjeblikket, og at Dr. King derfor ikke behøvede investere mere tid i Adams undersøgelser. Og på trods af, at Dr. King og Kathleen Koenig var enige i at Adam enten havde ASF eller GU, holdte Adams mor stadig fast i at Adam havde Aspergers Syndrom og OCD.

Newtown High Schools skolepsykolog Michael Ridley snakkede tre gange med Adam i december 2006, hvor han konkluderede at Adam ikke led af indlæringsvanskeligheder, men at hans udfordringer klart var følelsesmæssige og erklærede sig enig med Dr. King og Kathleen Koenig. I januar 2007 mødtes Adam igen med Kathleen Koenig, hvilket hans mor efterfølgende viste stor begejstring ved. Dog skrev hun få uger efter en e-mail til Adams psykiater Dr. Fox, hvori hun bad ham om at overtage styringen med Adams behandling og undersøgelser. Da Adam og Kathleen Koenig igen mødtes i starten af februar, noterede hun i journalen, at Adams primære diagnose var OCD, og at ASF var sekundær. I alt havde Kathleen Koenig og Adam fire møder, hvor Adam blandt andet spurgte ind til diagnoserne skizofreni og OCD, men nægtede at fortælle om han oplevede nogle af symptomerne, der er ved disse diagnoser. Men Kathleen Koenig behøvede ikke Adams bekræftelse; det var tydeligt for hende at Adam var præget af OCD, og hendes anbefaling var at Adam begyndte på medicinsk behandling, hvilket Adam nægtede. Ifølge Adams far var Adam vred over at skulle til samtalerne med Kathleen Koenig, da han afskyede hende og ikke mente at samtalerne førte til noget godt. Men alligevel følte Adams far, at Adam fik det bedre, blandt andet på grund af en tur til det lokale indkøbscenter og arkaden, hvor Adam virkede overskudsagtig og selv tog initiativ til at gå ind i forskellige butikker – hvilket var meget ulig Adam.
På trods af at Adam havde udtrykt at han nægtede at tage medicin, udskrev Kathleen Koenig i sen februar en recept på en lav dosis Citalopram, som er et antidepressivum. I tre dage tog Adam medicinen, hvorefter han angiveligt pludseligt ikke kunne løfte sin arm. Adams mor kontaktede Kathleen Koenig på grund af dette, samt at Adam oplevede nedsat appetit, kvalme, svimmelhed, desorientering, usammenhængende tale, øget svedtendens, og blot sad på sit værelse og lavede ingenting. Alt, udover det med armen, er almindelige bivirkninger ved Citalopram, som kan man kan forsøge at styre ved at ændre dosis og med tiden, hvilket Kathleen Koenig forsøgte at forklare Adams mor, men hun nægtede at lytte og valgte at Adam ikke længere skulle tage medicinen. I marts skrev Kathleen Koenig en e-mail til Adams psykiater Dr. Fox, hvori hun skrev at det ville være bedst for alle, hvis han fremover stod for Adams behandling.

Da Adam fyldte 15 år, begyndte hans far at overveje om Adam skulle bo hos ham i stedet, da Adams mor fokuserede mere på at gøre Adam tryg i nuet, end at tænke langsigtet, og han undersøgte derfor hvilke specialundervisningsprogrammer der var i nærheden af hans hjem. Dog blev det aldrig til noget.
Efter sommerferien i 2007 startede Adam på sit andet år i high school, hvor han skulle have sociologi, amerikansk historie, kemi, fysik, Engelsk, matematik og Latin, og derudover meldte han sig ind i Newtown High School Tech Club. Lærerne blev informeret om Adams behov, og hans engelsklærer fik udleveret en tilpasset liste over litteratur af Adams mor, da litteratur der omhandlede døden, mobning og ’dreng-møde-pige’ muligvis kunne gøre Adam utilpas. I februar 2008 havde Adam droppet fagene sociologi, amerikansk historie, kemi og fysik, og arrangeret at Engelsk ville blive afsluttet som selvstudie. Da læreren, der stod for Tech Club, blev fyret efter et skænderi med en elev, begyndte Adams mor igen at overveje at hjemmeundervise Adam, men frygtede hvilke konsekvenser det ville have, når Adam skulle melde sig til college.

Da sommerferien kom, fik Adam tildelt forlænget skoleår med en-til-en-undervisning. Samtidig havde han tilmeldt sig computervidenskabskurser på Western Connecticut State University, som han deltog i hen over sommeren.
Venskaber havde aldrig været en prioritet for Adam, men i denne sommerferie valgte han at holde LAN-party, sammen med de andre medlemmer af Tech Club. Da gæsterne ankom bad han dem alle om at være respektfulde overfor hjemmet og kun opholde sig i kælderen.
Efter sommerferien startede Adams tredje år på high school, hvor han blev tilbudt ti timers specialundervisning samt forkortet skoledage. I en e-mail til Adams far, udtrykte Adams mor at det ikke gik godt derhjemme. Adam havde svært ved at komme i skole, han sov ikke om natten, og kunne bruge 45 minutter på at græde på badeværelset. En nat rykkede han alle sine ting ud fra sit værelse, undtagen sin seng og sit klædeskab. På trods af dette, begyndte Adam at tage timer i datamodellering, databasedesign og et introkursus til filosofi på WCSU, og i oktober 2008 havde Adam sit sidste møde med sin psykiater. Han droppede dog timerne på WCSU efter noget tid.
Adam begyndte også at trække sig fra sin mor fysisk; fremfor at snakke, kommunikerede de hovedsageligt via e-mails. I en e-mail fra august 2008, der indikerer at Adam og hans mor havde skændtes, skrev Adam at hun skulle begynde at fokusere på hvad hun ville nu, i stedet at fortryde fortiden, samt at han var taknemmelig over at hun havde taget sig af ham. Til det svarede Adams mor, at hun var stolt af den person Adam var, at hun elskede ham, og bare ønskede at han var glad. Meget tyder altså på, at Adam og hans mor var tætte, og at Adams mor delte sine bekymringer med Adam, som var han voksen.

Adams forældre havde været separeret siden 2002, men først i november 2008 søgte de om skilsmisse. Adams far betalte, og forsatte med at betale, for Adams mors leveomkostninger, samt Adam og Ryans skolegang.
Sidst i 2008 mødtes Adams mor med Adams uddannelsesteam, der ikke støttede beslutningen om at lade Adam tage fag på college, men ville overveje at give Adam high school point for de fag han tog på college, samt satte ham i forbindelse med en vejleder for college-uddannelser for unge med autisme.
På dette tidspunkt havde Adam interesseret sig for mordere i mindst to år, og begyndte nu særligt at interessere sig meget for skoleskyderier og massemordere.
I starten af 2009 begyndte Adam på forårssemesteret på WCSU, hvor han tog Tysk og amerikansk historie efter 1877. Han droppede dog Tysk i maj, da han ikke kunne finde ud af det.
I april fyldte Adam 17 år, begyndte på at tage kørekort, og tilmeldte sig et online forum om skydevåben under brugernavnet Kaynbred. To måneder senere afsluttede han high school, da han havde optjent sine high school point via college timerne, et år før tid. En måned senere droppede han helt ud af WCSU, selvom han kort forinden havde udtrykt ønske overfor sin far om at tage flere timer, men det syntes hans far ikke var en god idé. Adam var på det tidspunkt begyndt at lukke sin far mere og mere ude af sit liv, og det var hovedsageligt via Adams mor, at Adams far fik informationer om Adams trivsel. Deres skilsmisse gik endeligt igennem i september 2009.

I august tilmeldte han sig et kursus i computer reparationer på Norwalk Community College, som han droppede efter et semester. Adams forældre troede at Adam gik i skole, men i januar 2010 opdagede de, at han i virkeligheden brugte sin tid på biblioteket. Adam havde dumpet alle prøver i kurset, og var derfor droppet ud, og da han blev konfronteret med det af sin mor, sagde han til hende, at han hellere ville være hjemløs end at tage endnu en prøve. Adams far begyndte at blive mere bekymret end normalt, særligt fordi Adam snart ville fylde 18 år, og han var sikker på, at de der ville miste Adam.
Kort inden hans 18 års fødselsdag, fortalte Adam at han ønskede at melde sig til militæret, hvilket hans forældre på ingen måde syntes var en god idé, og vidste at det var et urealistisk ønske for Adam. Hvad der var grund for Adams ønske om at melde sig til militæret er uvist, men på grund af hvad der senere ville ske, kan man gætte sig til, at det nok ikke var for at beskytte sit land eller gøre noget godt. Adam havde ofte været med både sin mor og sin far på skydebane, og hans mor ejede en del skydevåben – men hvad hans forældre umiddelbart ikke vidste, var at skydevåbnene havde stor interesse for Adam. Eller nærmere hvad skydevåben kan bruges til, fremfor selve skydevåbnene. Samtidig udviklede hans interesse for massemordere sig yderligere, på en nærmest forgudende facon.
For at komme tættere på sin søn og imødekomme hans militær-drøm, tog Adams far Adam med til Norwich University, der har et militærprogram. De blev dog enige om at det ville være bedst hvis Adam tog fag på Norwalk Community College igen, men dette udviklede sig til en diskussion, da Adam ønskede at tage fem fag, mens Adams far mente at det ville være bedst med kun to fag.
Denne tur til Norwich University var sidste gang Adam tilbragte tid med sin far. Adams far blev forlovet, og forsøgte at få Adam til at møde sin forlovede – men Adam nægtede at mødes med dem. De kommunikerede kun via e-mails, men efterhånden begyndte Adam på at stoppe med at svare. Dog fortsatte Adams forældre med at have kontakt, hovedsageligt omhandlende Adam.
Omkring juletid 2010 stoppede Adam også med at svare på sin storebrors e-mails, og Adam havde nu kun sin mor i sit liv.

2011 gik forholdsvist stille for sig. Adams far blev gift på et tidspunkt, men fortsatte med at forsøge at komme i kontakt med Adam, selvom han intet svar fik fra ham. I november skrev han endda en e-mail til Adams mor, hvor han bad hende om at få Adam til at lave noget med ham.
Adam begyndte at slette tidligere aktivitet på diverse websites, udover Shocked Beyond Belief, der var et forum hvor der hovedsageligt blev skrevet om massemordere. På Shocked Beyond Belief startede han en tråd, der omhandlede kæle-chimpansen Travis, der d. 16. februar 2009 blev skudt og dræbt af en politibetjent, efter han havde angrebet og næsten dræbt en kvinde. D. 20. december ringede Adam til AnarchyRadio, under navnet Greg, hvor han fortalte værterne om Travis og hvad der var sket. Under opkaldet sagde han blandt andet, and han mente at Travis ikke var anderledes end et mentalt handikappet barn. Også på Shocked Beyond Belief, skrev Adam d. 25. december: ”Hvis deprimerede skærer i dem selv for at få det bedre, tænker jeg over hvad der ville ske ved at skære en happy-go-lucker. Julemanden skulle være munter. Jeg håber han besøger mig i nat, så jeg kan finde ud af det.”
I 2011 begyndte Adam at tage til den lokale biograf for at spille Dance Dance Revolution. Det var ikke noget nyt at Adam spillede det spil, men nu begyndte han at bruge endnu mere tid på det. Han spillede næsten hver fredag, lørdag og søndag i fire til ti timer af gangen. Nogle gange spillede han med andre, men efterhånden var det mest for sig selv.

I starten af 2012 stoppede Adam med at besøge Shocked Beyond Belief, og begyndte langsomt at stoppe kontakten til sine online-venner. I juli skrev han til en af sine online-venner: ”Min interesse for massemordere har været overfladisk i lang tid. Den entusiasme jeg havde da Virginia Tech skete, føles som om den har været væk i hundrede milliarder år. Jeg er ligeglad med alting. Jeg er bare færdig med det hele.”
Adam forlod næsten ikke hjemmet længere, og da orkanen Sandy i oktober 2012 gjorde at strømmen forsvandt i hjemmet i flere dage, nægtede han at tage på hotel med sin mor. Selv da hans mor d. 22. november tog til New England for at besøge familie til Thanksgiving, valgte Adam at blive derhjemme. Da Adams mor kom hjem fra sin tur, fandt hun nogle voldelige tegninger Adam havde lavet, som skabte bekymring hos hende, og derfor skrev hun en e-mail til en ven. En af tegningerne var af en kvinde der holdte sit barn og havde en religiøs genstand, muligvis rosenkrans, i hånden, mens hun blev skudt i ryggen. Få dage efter skrev Adams mor endnu en e-mail, angående en tur til London der blev nødt til at blive rykket, på grund af problemer derhjemme. D. 11. december ankom Adams mor i Bretton Woods, New Hampshire, hvor hun skulle overnatte to nætter, mens Adam var alene hjemme. D. 13. december kørte Adam en tur i Sandy Hook-området, og om aftenen kom hans mor hjem.

Massakren på Sandy Hook Elementary School

Fredag d. 14. december 2012 omkring kl. 9³⁰ parkerede Adam sin bil ved en ”parkering forbudt”-zone udenfor Sandy Hook Elementary School. Iført grøn vest udenpå sort tøj, solbriller og hat, gik han mod hovedindgangen, bevæbnet med en riffel, to pistoler og en masse ammunition. Hovedindgangens dør var låst, som den sædvanligt var på denne tid, da skoledagen allerede var gået i gang, så for at komme ind skød Adam glasset i døren. Hovedkontoret hørte glas blive smadret og skuddene, og vidner så Adam komme gående, helt rolig, mens han affyrede skud ned gennem gangen. I lokale 9 blev der afholdt et mødt, hvor rektor Dawn Hochsprung, skolepsykolog Mary Sherlach, yderligere skolepersonale samt en forældre var til stede. Da larmen startede, forlod Dawn og Mary lokalet for at finde ud af hvad der skete. En lærer, Natalie Hammond, fulgte efter, og så Dawn og Mary blive skudt. Natalie blev selv skudt i benet, og faldt til gulvet, hvor hun igen blev ramt af et skud. Hun lå stille på gulvet indtil Adam var væk, og derefter kravlede hun ind i lokale 9 og lukkede døren, og ringede til alarmcentralen. Dawn og Mary døde af skuddene, men nåede at råbe at der var en der skød.
Adam gik derefter ind i hovedkontoret, hvor personalet havde gemt sig under borde og bag andre genstande. Mens Adam var derinde, løb pedellen Rick Thorne ned gennem gangen og alarmerede klasserne. Adam affyrede ingen skud derinde, men valgte blot at gå ud igen, hvorefter personalet ringede til alarmcentralen.
Hvor Adam dernæst gik hen er lidt uvist, men beviser og vidner kunne fortælle at Adam gik ind i lokale 8 og 10. I lokale 8 skød og dræbte han 30-årige vikar Lauren Rosseau, 29-årige adfærdsterapeut Rachel D’Avino og 14 børn. Kun et barn i klasselokalet overlevede; den 6-årige pige reddede sit liv ved at spille død. Da hun kom ud til sin mor, sagde hun: ”Mor, jeg er okay, men alle mine venner er døde…”. Ét barn var stadig i live da politiet ankom, men blev erklæret død på hospitalet. I lokale 10 blev 27-årig lærer Victoria Soto, 52-årige adfærdsterapeut Anne Marie Murphy og 5 børn skudt og dræbt. Anne Marie Murphy havde forsøgt at redde nogle af børnene, ved at dække dem med sin krop. Også i dette lokale var ét barn i live da politiet ankom, men erklæret død på hospitalet. To børn overlevede. Vidner har senere udtalt, at Adam bandede og sagde ting som: ”Se på mig!”, ”kom her over” og ”hænderne op”.
Efter at have dræbt 20 børn og 6 voksne på skolen, på kun fem minutter, begik Adam selvmord ved at skyde sig selv i hovedet i lokale 10.

Resten af skolen havde gemt sig hvor de nu end var, og lærerne havde forsøgt at berolige eleverne på forskellige måder, blandt andet ved at lade dem tegne og farvelægge. De i lokalerne tættest på lokale 8 og 10 havde været helt stille.
Politiet ankom fire minutter efter det første opkald til alarmcentralen, men gik først ind i skolen seks minutter senere, og stod derfor udenfor skolen da Adam begik selvmord og hørte det sidste skud blive affyret. Nogle nåede at flygte ud af skolen inden politiet gik ind, hvoraf de fleste tog til Sandy Hook indkøbscenter eller nærliggende boliger. Inden politiet gik ind i skolen lagde de en mand i håndjern, da de mistænkte at han var involveret. Grunden til at de troede der var en ekstra gerningsmand, var fordi Adam havde smidt to trøjer ved siden af sin bil – men manden viste sig blot at være en forældre med en mobil i hånden. Da politiet havde gennemsøgt skolen og fastslået at den var sikker, begyndte de at evakuere de overlevende ud. De blev derfra sendt til brandstationen på Riverside Road og Newtown’s Emergency Operations Center ved Newtown Fairfield Hills Campus, hvor de kunne blive genforenet med deres familier.

Identifikationsfejl og fund af Nancy

Først fem timer efter skyderiet var ovre, blev Adams identitet fastslået. Først blev han identificeret som Ryan, hans storebror, fordi han havde hans ID på sig. Hvorfor han havde det, har man aldrig fundet ud af. Ryans navn og ansigt blev derfor pludselig kendt over hele landet, og han modtog endda ubehagelige beskeder på sin Facebook-profil. Selv efter at det blev offentliggjort, at det var Adam der var gerningsmanden, og at han havde begået selvmord, måtte Ryan forsvare sig, og forklare at det ikke var ham, men hans lillebror, der var gerningsmanden.

Via bilen, som var ejet af Adams mor, fandt politiet frem til Adams adresse, og et hold efterforskere blev sendt til hjemmet med en robot. Robotten undersøgte huset for bomber, inden efterforskerne gik ind. Inde i hjemmet fandt de Adams mor, Nancy, i sin seng iført pyjamas; hun var blevet skudt fire gange i hovedet, og var allerede død. Først derefter blev Adam identificeret som gerningsmanden.
På Adams værelse, hvor vinduerne var dækket af sort plastik, fandt efterforskerne blandt andet 12 videospil, artikler om diverse massemordere og skoleskyderier, og en check fra Adams mor til Adam til køb af en pistol. Adam havde desuden smadret harddriven på sin computer, og først efter flere år lykkedes det efterforskerne at genoprette filerne på harddriven. Disse viste også stor interesse for massemordere, men intet egentligt motiv eller selvmordsbrev. Det var dog tydeligt for efterforskerne, at skyderiet ikke var en idé Adam havde fundet på i øjeblikket, men nærmere noget han havde tænkt over i noget tid.

Adams far, Peter, hørte om skyderiet i fjernsynet på sit arbejde, og på grund af en dårlig mavefornemmelse, valgte han at tage hjem. Derhjemme ventede en journalist i hans indkørsel, der sagde at nogen i hans hus var involveret i skyderiet. Peter gik ind i hjemmet og tændte for fjernsynet, hvor CNN identificerede Ryan som gerningsmanden – men Peter vidste at de tog fejl af hans sønner, og han ringede til sin kone, Shelley, som kom hjem kort efter. De ringede til Ryan, og kørte den to-timer lange tur til Hoboken, hvor Ryan boede. Ryan var allerede blevet hentet af politiet, der havde omringet og stormet hans lejlighed, da de på daværende tidspunkt stadig troede at Ryan var gerningsmanden. Peter og Shelley tog derfor til politistationen, hvor de, ligesom Ryan, blev afhørt i flere timer.
De næste dage gik med yderligere afhøringer, udført af både FBI og statspoliti, mens de boede hos forskellige pårørende. Ryan, Peter og Shelley tog efterfølgende til New Hampshire, for at planlægge Nancys begravelse. Begravelsen blev afholdt d. 20. december i First Congregational Church i Kingston, New Hampshire, hvor kun nærmeste familie og venner var med. En mindehøjtid blev afholdt d. 1. juni 2013, i samme kirke, hvor mere end 100 venner og familiemedlemmer deltog. Nancy er blevet begravet på  Plains Cemetery i Kingston.
Dagen efter skyderiet udsendte Adams far en udtalelse: ”Vores hjerter går ud til familierne og vennerne der mistede deres elskede, og til alle der blev såret. Vores familie sørger sammen med alle de, der er blevet påvirket af denne enorme tragedie. Ingen ord kan udtrykke hvor hjerteknuste vi er. Vi er i en tilstand af tvivl, og forsøger at finde hvad end svar vi kan. Vi spørger også ’hvorfor’. Vi har samarbejdet fuldstændig med retshåndhævelsen og vil fortsætte med at gøre det. Ligesom så mange af jer, er vi kede af det, men kæmper for at finde mening med der er hændt”.

D. 16. december blev en obduktion udført på Adams lig. Han var død af skud i hovedet, og havde hverken stoffer eller alkohol i blodet. Han var 182,88 cm høj, og vejede 50,80 kg – altså var han ifølge sin BMI stærkt undervægtig.
Hvad der skete med liget efter obduktionen, ved kun familien.

Ofre

I alt mistede 27 personer livet; 20 børn, 6 ansatte på Sandy Hook Elementary School, og Adams mor, Nancy.

• Charlotte Bacon, 6 år
• Jesse Lewis, 6 år
• Daniel Barden, 6 år
• Noaw Pozner, 6 år
• Jack Pinto, 6 år
• Olivia Engel, 6 år
• Dylan Hockley, 6 år
• Catherine Hubbard, 6 år
• Avielle Richman, 6 år
• Jessica Rekos, 6 år
• James Mattioli, 6 år
• Caroline Previdi, 6 år
• Benjamin Wheeler, 6 år
• Josephine Gay, 7 år
• Chase Kowalski, 6 år
• Ana Marquez-Greene, 6 år
• Grace McDonnell, 7 år
• Emilie Parker, 6 år
• Madeleine Hsu, 6 år
• Allison Wyatt, 6 år
• Dawn Hochsprung, 52 år
• Mary Sherlach, 56 år
• Rachel D’Avino, 29 år
• Anne Marie Murphy, 52 år
• Victoria Soto, 27 år
• Lauren Rosseau, 30 år
• Nancy Lanza, 52 år

Tiden efter

På dagen skyderiet fandt sted, udtalte daværende præsident Barack Obama på TV, at der skulle gøres noget for at forhindre flere tragedier som denne, og udtrykte enorm sympati for de pårørende og overlevende. Han beordrede at der skulle flages på halvt i Det Hvide Hus og andre amerikanske regeringsbygninger spredt over hele verden. To dage efter tog Obama til Newtown for at møde ofrenes familie, og talte ved en mindehøjstid. D. 15. februar 2013 ærede Obama Dawn Hochsprung, Mary Sherlach, Victoria Soto, Lauren Rosseau, Rachel D’Avino og Anne Marie Murphy med Presidential Citizens Medal. Presidential Citizens Medal er en pris til personer der har udført eksemplariske gerninger eller tjenester for sit land eller medborgere.
Også Connecticuts guvernør, Dannel Malloy, udtalte sig på dagen skyderiet skete: ”Ondskab besøgte dette samfund i dag, og det er for tidligt at snakke om genrejsning, men enhver forældre, enhver søskende, ethvert medlem af familien bliver nødt til at forstå at, Connecticut, vi er alle i dette sammen, vi vil gøre hvad end vi kan for at overkomme dette, vi vil komme igennem det.” Han bad desuden om at der skulle være ét minuts stilhed d. 21. december i hele staten, samt at kirkeklokker skulle slå 26 gange, et slag for hvert offer på skolen, kl. 9³⁰ – præcis én uge efter skyderiet.

Som altid efter tragedier som denne, blev våbenloven debatteret. Flere organisationer lavede underskriftsindsamlinger og råbte om ændringer i våbenloven. Barack Obama udtalte at det var noget han ville tage op – og det gjorde han såmænd også, men mange amerikanere er bare våbenglade.
Connecticut lavede dog ændringer i deres våbenlov; blandt andet blev høj-kapacitets ammunitionsmagasiner forbudt, der blev lavet krav om baggrundstjek ved privatsalg, samt lavet et register for personer der tidligere har udført kriminalitet der involverede farlige våben. New York og Maryland lavede også ændringer i våbenloven efter Sandy Hook massakren.
Også voldelige videospil blev debatteret grundigt. Wayne LaPierre fra National Rifle Association (NRA) udtrykte offentligt at videospil var skyld i skyderiet, men egentlig spillede Adam ikke særlig mange voldelige spil, og et af hans yndlingsspil var Super Mario Bros, samt han spillede Dance Dance Revolution nærmest som var han besat af det. Men man kunne mistænkte, at en person fra en interesseorganisation der kæmper for ”privatpersoners ret til at bære våben”, vil gøre og sige nærmest hvad som helst for at fjerne fokus fra det fact, at en ung mand brugte legale skydevåben til at tage livet af 27 personer, hvoraf størstedelen var børn på 6-7 år.

Sandy Hook Elementary School lukkede efter skyderiet. Eleverne og al inventar blev sendt til Chalk Hill Middle School d. 3. januar 2013, som i forvejen stod tom, og som midlertidigt skiftede navn til Sandy Hook. D. 10. maj blev det besluttet at Sandy Hook Elementary School skulle rives ned, og en ny skole bygges på grunden. D. 25. oktober begyndte nedrivningen, og i marts 2014 blev skitserne til den nye skole offentliggjort, hvoraf det eneste der er tilbage fra den tidligere skole, er flagstangen. D. 21. oktober 2014 begyndte bygningsarbejdet, og d. 29. august 2016 åbnede skolen for eleverne. Det hele havde kostet omkring $50 mio.
University of Connecticut lavede desuden et stipendium for de overlevende elever, og en indsamling organiseret af Newtown-Sandy Hook Community Foundation havde i marts 2014 indsamlet $11 mio. Heraf gik blandt andet $7 mio. til de 40 mest berørte familier, $75.000 til psykiatrisk hjælp, og $40.000 til offentlig uddannelse og træning til hvordan man skal reagere ved tegn på traumer og andre psykiske mén.
En del borgere stemte for at nogle af pengene skulle gå til at købe Lanza-familiens hus og rive det ned. Ønsket blev opfyldt – dog ikke af Newtown-Sandy Hook Community Foundation, men derimod af byen. I december 2014 blev det offentliggjort at byen ville opkøbe hjemmet, som Ryan havde arvet, og i marts 2015 blev det revet ned. Grunden står stadig tom i dag.

Både Ryan og Peter har holdt sig ude af mediernes søgelys så meget som muligt, udover da Peter i september 2013 kontaktede journalist Andrew Solomon fra The New Yorker, og sagde at han var klar til at snakke. De mødtes seks gange, og det blev til et interview der blev udgivet i marts 2014.
Peter fortalte, at han har modtaget utallige breve, bibler, bamser og meget mere, fra fremmede personer fra hele verden. Han har pakket alle billeder ned af Adam, og fortryder at han ikke havde kæmpet mere for at se Adam. Han udtalte blandt andet: ”Hvor meget slår jeg mig selv i hovedet over det fact at han er min søn? Meget”, ”Aspergers gør personer usædvanlige, men det gør ikke personer sådan her” og ”Jeg vil have at folk skal være bange for det fact at det kunne ske for dem”. Han mistænker desuden at Adam cuttede kontakten med Ryan og ham, fordi han ikke kunne kontrollere dem på samme måde, som han kunne med sin mor, og fordi han ikke ville have at de skulle se hans psykiske forfald. Han er sikker på at Adam ville have dræbt ham hvis han havde haft chancen, og mener at grunden til at han skød Nancy fire gange, var at det var ét skud for ham, ét for hans mor, ét for hans far og ét for Ryan.
Peter tilbød at mødes med familierne til de dræbte, og to familier tog imod tilbuddet, og udtalte om det, at han hvis han kunne, ville han tage deres plads hvis det kunne hjælpe dem.

Konspirationsteorier

I februar 2015 ansøgte offeret Victoria Sotos familie om varemærkebeskyttelse på hendes navn. Hendes søster udtalte, at der var blevet lavet profiler på sociale medier i hendes navn, for at promovere konspirationsteorien om at Sandy Hook massakren aldrig fandt sted.

Konspirationsteorierne er der mange af, men den mest populære lyder på at regeringen opsatte det hele blandt andet for at ændre på våbenloven, ved at skræmme folk med dræbte børn. Blandt andre Orly Taitz, Clyde Lewis, og James Tracy talte for denne konspirationsteori. James Tracy blev i december 2015 anmeldt af offeret Noah Pozners familie, efter at han havde chikaneret dem igennem noget tid.
Radiovært og konspirationsteoretiker Alex Jones er en af dem, der har råbt højest om denne konspirationsteori. I september 2014 ændrede hans teori sig dog en smule; nu mente han at ingen døde, og at ofrene blot var skuespillere. Han baserede blandt andet sin teori på at Uniform Crime Reports, som er data udgivet af FBI, ikke viste nogle mord i Newtown i 2012. Men grunden til at der ikke stod nogle mord under Newtown, var fordi ofrene blev inkluderet i tallene for hele staten Connecticut i stedet for kun byen Newtown, eftersom Connecticut State Police stod for efterforskningen. Det var dog ikke en grund, som Alex Jones fandt gyldig. Alex Jones mener desuden også at skoleskyderiet på Stoneman Douglas High School i 2018 er falsk, og at David Hogg, der overlevede og siden har været fortaler for våbenkontrol og aktivist mod våbenvold, er krise-skuespiller.
I marts 2018 havde mindst 6 familier, samt én FBI agent der arbejdede på sagen, lagt sag an mod Alex Jones for hans rolle i at sprede konspirationsteorierne.

Præsident Donald Trump har været gæst i Alex’ radioshow, hvor han har rost Alex for hans arbejde. I november 2016 skrev Erica L. Lafferty, datter af offeret Dawn Hochsprung, et åbent brev til Donald Trump, hvori hun bad ham om at tage afstand til Alex Jones. I februar 2017 skrev Newtown School Board et brev til Donald Trump, hvori de bad ham anerkende de 26 mord og fjerne sin støtte fra enhver der fortsætter med at insistere på at massakren ikke var sand. Donald Trump svarede aldrig på disse breve, og viste mangel på respekt da han i 2018 delte et Twitter-opslag af Wayne Dupree, på sin egen Twitter-profil. Wayne Dupree har støttet op om konspirationsteorien om at ofrene var skuespillere.

PressTV, ejet af Islamic Republic of Iran Broadcasting, udsendte få dage efter skyderiet fandt sted en nyhedshistorie, hvor israelske dødspatruljer fik skylden for skyderiet. Ifølge deres interview med Gordon Duff fra Veterans Today, havde den tidligere guvernør-kandidat for Arizona, Michael Harris, antydet at skolen havde været fyldt med israelske tropper, og havde stillet spørgsmålet: ”Hvorfor fik så mange børn besked på at lukke deres øjne, da de forlod bygningen?”. Mange ville nok tænke, at børnene skulle lukke øjnene for ikke at se deres dræbte skolekammerater – men det var åbenbart ikke noget Michael Harris overvejede. Michael Harris har desuden også hævdet at Israel stod bag bombningen i Oslo og massakren på Utøya d. 22. juli 2011.
Gordon Duff hævdede i interviewet, at angrebene var hævn fra Israels side på grund af forholdet mellem USA og Israel under Barack Obamas tid som præsident, særligt fordi Obama nominerede tidligere senator Chuck Hagel, som er Israel-kritiker, til stillingen som USA’s forsvarsminister.

Der er blevet skrevet to bøger om konspirationsteorierne om Sandy Hook massakren: ”Nobody Died At Sandy Hook: It was a FEMA Drill to Promote Gun Control” af Mike Palecek og Jim Fetzer, 2015, og ”The Sandy Hook Hoax” af Tom Clancy og Brett Salisbury, 2014. Derudover er der lavet dokumentarfilmen ”We Need to Talk About Sandy Hook” fra 2014.

Medier

Sagen har været omtalt i dokumentarserien ”Murderers and Their Mothers” i episode 9 af sæson 1, fra 2016, samt dokumentarserien ”Frontline” i episode 5 af sæson 31 fra 2013.

Der er lavet tre dokumentarfilm om sagen:

• ”The Life of Adam” fra 2015. Dokumentarfilmen er lavet af uafhængige journalister der undersøger de officielle udtalelser og rapporter angående Adam, og opdager ”fejlfald, modsætninger og uendelige uregelmæssigheder”.
• ”Surviving Sandy Hook” fra 2015. I denne dokumentarfilm fortæller tre familier til dræbte og overlevende om deres oplevelser efter skyderiet.
• ”Newtown” fra 2016. Dokumentarfilmen handler om hvordan Newtown som samfund holdt sammen for at komme sig over tragedien.

Der er også skrevet bøger om sagen:

• ”Adam Lanza and the Newtown Massacre” af Pamela Lillian Valemont, 2013
• ”Every Parent’s Nightmare: Adam Lanza & Sandy Hook Elementary” af John E. Derossett, 2013
• ”Massacre in Newtown: Adam Lanza’s Dark Passage to Madness” af Henry Berry, 2013
• ”Newtown: An American Tragedy” af Matthew Lysiak, 2014
• ”Newtown School Shooting” af Lisa Owings, 2014

Adam er desuden nævnt i følgende bøger:

• ”Enough: Our Fight to Keep America Safe from Gun Violence” af Gabrielle Giffords og Mark Kelly, 2014
• ”Hearts of Darkness: Why Kids Are Becoming Mass Murderers and How We  Can Stop It” af John Lievert og William J. Birnes, 2014
• ”School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators” af Peter Langman, 2015
• ”American Mass Murderers” af Valerie Plaza, 2015

Kilder:

– Wikipedia

– Tidslinje over Adams liv, via School Shooters

– Officiel Sandy Hook Rapport via School Shooters

– Rapport af Office of the Child Advocate

– FBI Rapport, del I
– FBI Rapport, del II
– FBI Rapport, del III

– Konspirationsteorier om Sandy Hook, via Wikipedia

– The New Yorker interview med Peter Lanza af Andrew Solomon