Bibelbælte-kvæleren

Bible John

I slutningen af 1960’erne blev tre kvinder dræbt i Glasgow, Skotland. Alle tre kvinder havde på drabsnatten menstruation, og brugt aftenen på Barrowland Ballroom. Den uidentificerede gerningsmand fik navnet Bible John, fordi han ifølge vidner citerede Det Gamle Testamente og udgav sig for at hedde John. Sagen er den dag i dag endnu uopklaret, for Bible John blev aldrig fanget – eller gjorde han?  

Om aftenen d. 22. februar 1968 tog 25-årige sygeplejerske Patricia Docker til Majestic Ballroom, og senere Barrowland Ballroom, for at danse. Da Patricia, der var ulykkeligt gift og mor til én, ikke kom hjem senere på aftenen, gik hendes forældre ud fra at hun overnattede hos en ven. Men Patricia kom aldrig hjem.
Morgenen efter blev hendes nøgne lig fundet i døråbningen til en garage i Battlefield området i Glasgow, ganske tæt på hendes hjem i Langside Place. Patricia var blevet udsat for stump vold, mod især hovedet, og var blevet stranguleret til døde, muligvis af et bælte.
Både Patricias tøj, taske og ur var væk; tøjet blev aldrig fundet, men hendes taske blev fundet i bifloden River Cart, og uret i noget vand tæt på gerningsstedet. På trods af at Patricias lig blev fundet uden tøj på, viste obduktionen ikke tegn på at hun var blevet udsat for seksuelt overgreb, men efterforskerne konkluderede at hun var blevet voldtaget. Obduktionen viste desuden at Patricia var blevet dræbt kort efter hun havde forladt Barrowland Ballroom, og at hun havde haft menstruation da hun blev dræbt
En kvinde, der boede i området, fortalte politiet at hun samme aften hørte en kvinde råbe ”Lad mig være!”, men udover det, havde politiet ikke meget at gå ud fra.

Halvandet år senere, d. 16. august 1969, tog 32-årige Jamima McDonald til Barrowland Ballroom, for at bruge aftenen på at danse, imens hendes søster tog sig af hendes tre børn. Jamima blev af flere set være i selskab med en velklædt og veltalende, slank ung mand, der talte med en karakteristisk Glaswegian accent. Manden havde ifølge vidnerne kort, mørkt hår med lyse striber, og blev bedømt til at være mellem 25 og 35 år, og 180 cm og 190 cm høj. Han blev desuden hørt inddrage citater fra Biblen i deres samtale.
Jamima og manden blev set forlade Barrowland Ballroom kort efter midnat, hvor de gik i retningen mod hendes hjem. Men Jamima kom ikke hjem, hvilket naturligvis bekymrede hendes søster. Dagen efter hørte søsteren rygter om at nogle børn havde set et lig i en nærliggende forladt bygning på MacKeith Street i Glasgow, men først den følgende dag gik hun derhen. Og her fandt hun liget af sin dræbte søster.
Obduktionen viste at Jamima var blevet voldtaget, tæsket i især ansigtet, og stranguleret til døde med hendes egen strømpe, og at hun havde været død i omkring 30 timer før hun blev fundet. Jamima havde, ligesom Patricia, haft menstruation da hun blev dræbt, men havde tøj på da hun blev fundet.

Politiet stod nu med to sager der lignede hinanden, men på grund af det halvandet år der var gået før mordet på Jamima, mistænkt de ikke med det samme, at morderen var den samme. Vidnerne, der havde set Jamima med manden på Barrowland Ballroom, gav politiet informationer nok til at de kunne lave en skitse af den formodede gerningsmand, og for første gang i Skotlands historie, blev denne skitse offentliggjort. Derudover blev der indsat både kvindelige og mandelige undercover politibetjente, der skulle overvåge Barrowland Ballroom. Men det afholdte ikke gerningsmanden fra at dræbe endnu en kvinde.

Om aftenen d. 31. oktober 1969 tog 29-årige Helen Puttlock og hendes søster på Barrowland Ballroom for at danse. Her mødte de begge to mænd ved navn John; den ene fortalte at han arbejdede som tagdækker og boede i Castlemilk, mens den anden ikke rigtig fortalte nogle detaljer om sit liv, men dog var yderst veltalende. Helen, hendes søster og de to mænd forlod sammen Barrowland Ballroom efter en times tid, for at tage hjem. Den John, der havde snakket med Helens søster, tog en bus hjem til Castlemilk, mens de tre andre tog en taxi sammen. På turen fortalte John at han var afholdsmand, og citerede Det Gamle Testamente gentagende gange. Tidligere på aftenen havde John fortalt at han syntes Barrowland Ballroom var en ”uægteskabelig hule af syndighed”, og kritiserede at gifte kvinder kom der. Taxien kørte først mod Helens søsters hjem, hvor hun blev sat af, og derefter mod Helens hjem.
Dagen efter blev Helens delvist nøgne lig fundet bag en beboelsesejendom i Scotstoun området i Glasgow, med indholdet fra hendes taske spredt rundt omkring sig. Græspletter under Helens fødder og sko indikerede at hun havde kæmpet en kamp mod gerningsmanden, inden hun var blevet tæsket, voldtaget og stranguleret til døde af sin egen strømpe. På hendes højre lår blev der fundet et bidemærke, og under hendes venstre arm blev hendes hygiejnebind fundet. Ligesom Patricia og Jamima, havde Helen også haft menstruation da hun blev dræbt.

Få timer efter Helens lig blev fundet, blev endnu en skitse lavet, ud fra Helens søsters forklaring. Skitsen blev offentliggjort, og politiet bad borgerne om at kigge godt og grundigt på denne. På grund af gerningsmandens korte hår, kontaktede politiet over 450 frisører i og omkring Glasgow, ligesom alle tandlæger i og omkring Glasgow fik besked på at kigge nærmere på aftrykket fra bidemærket på Helens lår. Men desværre førte det til ingenting.
16 kriminalbetjente fik til opgave at mingle og danse i balsale i Glasgow, herunder især Barrowland Ballroom torsdage og lørdage.
Helens søster deltog i over 300 konfrontationsparader i håb om at identificere gerningsmanden, og mere end 5000 potentielle gerningsmænd blev afhørt alene det første år. Men heller ikke det førte til fundet af Bible John.

image

Skitse af Bible John

Mistænkte

Nogen mistænkte at gerningsmanden enten døde, blev fængslet, eller indlagt på psykiatrisk hospital – eller endda at politiet faktisk vidste hvem gerningsmanden var, men ikke havde været i stand til at anholde ham på grund af manglende beviser. Andre mistænkte at gerningsmanden slet ikke boede i eller omkring Glasgow, og blot var taget dertil for at dræbe, mens andre mistænkte at han var flyttet væk fra Glasgow. Derfor blev skitsen også delt i Storbritanniens militær, Europa, Fjernøsten og Mellemøsten.

Ofrene havde meget til fælles; de var alle unge mødre, der havde brugt aftenen på Barrowland Ballroom, hvor de højst sandsynligt mødte morderen. Alle tre kvinder havde haft menstruation da de blev dræbt, mindst to af dem blev voldtaget – og det fik politiet til at mistænke, at de var blevet dræbt fordi de afslog at have sex med gerningsmanden på grund af at de havde menstruation. Alle tre kvinder havde desuden fået stjålet deres tasker, og deres hygiejnebind eller tamponer lå under eller i nærheden af dem.

Om gerningsmanden ved man følgende:

  • Han var mellem 25 og 35 år
  • Han var 178 cm eller 180-190 cm høj, slank af bygning
  • Han havde kort hår, enten mørkt, rødligt eller lyst
  • Han havde overlappende fortænder, og manglede en tand øverst i højre side af munden
  • Han talte med Glaswegian accent, og var veltalende og pæn
  • Han var afholdsmand, og kritiserede balsale og de gifte kvinder der kom der
  • Han var religiøs, citerede Det Gamle Testamente gentagende gange, men udtrykte at han var hverken protestant eller katolik
  • Gik under fornavnet John, og efternavn muligvis enten Templeton, Sempleson eller Emerson

I 1969 blev en mand, der udgav sig for at hedde John White, anholdt efter et skænderi med en kvinde på Barrowland Ballroom. Manden havde store ligheder med skitsen, men fordi han ikke havde overlappende fortænder, blev han løsladt. Nogle år senere blev samme mand bragt til hospitalet af en politibetjent, efter han havde været i slåskamp på Barrowland Ballroom. Han blev syet, og med det samme han fik håndjernene af, flygtede han fra hospitalet.
Da sagen mange år senere blev genoptaget, og disse informationer kom frem, mistænkte flere at denne ”John White” var gerningsmanden. Men da var det for sent.

Kort efter det sidste mord flyttede Peter Tobin fra Glasgow til England, med sin kone, som han havde mødt på Barrowland Ballroom. I 1993 forsøgte Peter at dræbe to 14-årige pige, for hvilket, samt voldtægt, han blev idømt 14 års fængsel. I 2006, to år efter han blev løsladt, tæskede og voldtog han 23-årige Angelika Kluk, inden han stak hende ihjel. I maj 2007 blev han idømt fængsel på livstid. Få måneder senere blev sagen om 15-årige Vicky Hamilton, der forsvandt i 1991, genoptaget, og i november 2007 blev rester fra hendes lig fundet i baghaven, til et hus Peter havde boet i i 1991, i Margate, England. I samme baghave blev også liget af Dinah McNicol fundet; Dinah forsvandt som 18-årig i 1991. Peter blev idømt fængsel på livstid for begge mord, og er altså i alt idømt tre gange livstid.
Mange kriminologer og efterforskere er overbeviste om, at Peter Tobin er Bible John, både på grund af de udseendemæssige ligheder mellem skitsen og Peter Tobin i slut 1960’rne, men også på grund af hans ekskoners udtalelser om mishandling. Peter holdte ofte sine koner fanget, voldtog og tæskede dem, og var særligt voldelig når de havde menstruation. Desuden var Peter kendt for at være romerskkatolsk og have stærke religiøse syn, og han havde flere gange udgivet sig for at hedde John Semple – altså meget lig det navn, som Bible John muligvis brugte.
To kvinder fortalte i 2006 om deres møde med Peter Tobin; den ene fortalte at hun i 1969 blev voldtaget af Peter Tobin efter at have mødt ham på Barrowland Ballroom, og den anden fortalte at hun havde mødt Peter på Barrowland Ballroom, hvor han var blevet vred da hun afslog hans invitation om at tage til en fest. Den sidstnævnte kvinde så billeder af Peter Tobin fra slut 1960’erne og start 1970’erne, og fortalte at det var manden hun havde mødt på Barrowland Ballroom, og at hun var 100% sikker på at Peter var Bible John. Dog afslog Helens søster at Peter var den mand, som de tog i taxa med den nat Helen blev dræbt.
Men på trods af at meget peger på at Peter Tobin er Bible John, er det ikke blevet bevist. Og på grund af forringelse af bevismaterialer i form af DNA, har det ikke været muligt at bevise.

Hvem Bible John var, er endnu uopklaret.

Medier

Crime Junkie Podcast udgav d. 27. september 2018 episode 45 af podcastserien ”Serial Killers”, kaldt ”Bible John”, og som navnet indikerer, handler om sagen om den uidentificerede seriemorder kaldt Bible John.

Der er lavet to dokumentarfilm om sagen: ”Calling Bible John” fra 1996 og ”In the Search for Bible John” fra 2011.
Dokumentarserien ”Unsolved” sendte desuden episoden ”Helen Puttlock/Bible John” i 2005. Episoden er nr. 6 i 2. sæson.

Der er skrevet følgende bøger der helt eller delvist handler om Bible John:

  • Bible John: Search for a Sadist” af Charles N. Stoddart, 1980
  • The Lost British Serial Killer: Closing the Case on Peter Tobin and Bible John” af David Wilson, 2010
  • Bible John’s Secret Daughter: Murder, Drugs and a Mother’s Secret Heartbreak” af David Leslie, 2011
  • Bible John: Closure” af Andrew D. Malloy, 2011
  • Dancing with the Devil: The Bible John Murders” af Paul Harrison, 2013

Sagen er desuden nævnt i følgende bøger:

  • One Was Not Enough: True Stories of Multiple Murderers” af Georgina Lloyd, 1989
  • The Murder Almanac” af Molly Whittington-Egan og Richard Whittington-Egan, 1992
  • World Famous Murders” af Colin Wilson, Damon Wilson og Rowan Wilson, 1993
  • The Encyclopedia Of Serial Killers” af Brian Lane og Gregg Wilfred, 1995
  • Scottish Murder Stories” af Molly Whittington-Egan og Richard Whittington-Egan, 1998
  • The Encyclopedia of Unsolved Crimes” af Michael Newton, 2004

Kilder

– Crime Junkie Podcast: Serial Killers: Bible John

– Wikipedia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bibelbælte-kvæleren