Skoleskyderier i Norden

Mordet på Elizabeth Short – The Black Dahlia

Elizabeth Short blev fundet dræbt d. 15. januar 1947; hendes krop var delt i to og tømt for blod. Medierne navngav hende Black Dahlia, men hvem var Elizabeth Short? Og hvem dræbte hende?
Sagen er i dag stadig uopklaret, men det vrimler stadig med teorier.

Elizabeth Short blev født d. 29. juli 1924, som den tredje ud af fem døtre, af forældrene Cleo og Phoebe. Elizabeth blev født i Hyde Park, Massachusetts, men i 1927 flyttede familien til Portland, Maine. Senere flyttede de dog igen tilbage til Massachusetts, hvor Elizabeth og hendes søskende voksede op.

Elizabeths far, Cleo, arbejdede med at bygge minigolfbaner, indtil år 1929, da Børskrakket fandt sted. Cleo mistede det meste af sin opsparing og familien havde ingen penge.
I 1930 blev Cleos bil fundet efterladt på en bro, og det blev antaget at han havde begået selvmord ved at hoppe i Charles River. Phoebe var ulykkelig, men da flyttede familien til Medford i en lille lejlighed, fik hun arbejde som bogholder.

Som 15-årig fik Elizabeth foretaget en lungeoperation, da hun var meget plaget af bronkitis og astma. Lægerne foreslog at familien flyttede til et mildere klima i vintermånederne for at forhindre yderligere problemer for Elizabeth, og Elizabeth blev derfor sendt til Miami, Florida, hvor hun de næste tre vintre boede hos venner af familien – resten af året boede hun hos sin mor og søstre i Medford.
Elizabeth droppede ud af Medford High School på hendes andet år, og fik arbejde som servitrice.

Sent i 1942 fik Phoebe et brev fra Elizabeths far. Cleo havde åbenbart ikke begået selvmord; han havde startet et nyt liv i Californien. Elizabeth var nu 18 år, og besluttede sig for at tage til Vallejo, Californien, for at bo med sin far. Der gik dog ikke længe for konflikter mellem Elizabeth og hendes far fik hende til at flytte ud igen, men Elizabeth blev i Californien. Hun fik arbejde i en butik på Camp Cook ved Lompoc, og boede sammen med forskellige venner. På et tidspunkt boede hun sammen med en sergent fra flyvevåbenet, der angiveligt var voldelig overfor hende.

I midten af 1943 flyttede Elizabeth til Santa Barbara, Californien, og her blev hun anholdt d. 23. september, for at indtage alkohol som mindreårig. Efter anholdelsen blev hun egentlig sendt tilbage til sin familie i Medford, men tog i stedet til Florida, og besøgte kun familien nogle gange.

I Florida mødte hun Major Matthew Michael Gordon Jr., som trænede til at blive udstationeret under 2. verdenskrig. Mens Matthew var i krig blev han såret under et flystyrt, og mens han kom sig efter ulykken, skrev han et brev til Elizabeth hvori han foreslog ægteskab. Elizabeth accepterede hans frieri, men d. 10. august 1945 døde Matthew i et nyt flystyrt.

I juli 1946 tog Elizabeth til Los Angeles, Californien, for at besøge Løjtnant Gordon Fickling, som hun havde lært at kende i Florida. De næste 6 måneder tilbragte hun det meste af sin tid i den sydlige del af Californien, og boede i denne tid på flere forskellige hoteller, i boligblokke, i hytter på campingpladser og i private hjem. Hun opholdt sig ikke mere end et par uger nogle af stederne. Elizabeth arbejdede som tjener, men drømte eftersigende om at blive filmstjerne.

9. januar 1947 kom Elizabeth hjem fra San Diego, hvor hun havde været på en kort tur med Robert ”Red” Manley – en gift 25-årig sælger, som hun datede. Robert fortalte efterfølgende at han havde sat Elizabeth af ved Biltmore Hotel, og at hun havde planer om at skulle se en af hendes søstre, som kom på besøg fra Boston samme eftermiddag. Nogle af de ansatte på Biltmore Hotel udtalte senere at de havde set Elizabeth bruge telefonen i lobbyen, og kort efter skulle hun være blevet set af gæster på Crown Grill Cocktail Lounge.

Elizabeth blev fundet død

Omkring kl. 10 om formiddagen d. 15. januar 1947 blev Elizabeth fundet død i Leimert Park i Los Angeles. Hun blev fundet af den lokale beboer Betty Bersinger, der var ude at gå en tur med sin 3-årige datter. Betty troede først at hun havde fundet en mannequin, men det gik hurtigt op for hende at det var et lig, og hun skyndte sig til det nærmeste hus for at ringe til politiet.

Elizabeth var nøgen, kroppen skåret i to dele der var lagt cirka 30 cm fra hinanden, tømt for blod og blevet vasket ren med benzin. Hendes ansigt var blevet skåret i et såkaldt ”Glasgow Smile”; det vil sige fra mundvigene mod ørerne, à la Jokeren fra Batman. Hendes hænder var placeret over hovedet med albuerne bøjet i rette vinkler, og hun havde snitsår på lår og bryster, samt en del hud på hendes bryster var blevet skåret af. Desuden var hendes tarme blevet taget ud og lagt pænt gemt under hendes balder, og hendes ben spredt. Ikke langt fra liget fandt politiet fodaftryk og en cementsæk med blod i.

Obduktionen viste at Elizabeth var 165,1 cm høj og vejede 52,16 kg, hun havde usunde tænder, lyseblå øjne og brunt hår. Der var tegn der kunne indikere at hun var blevet voldtaget, men undersøgelserne viste ingen sæd. Det blev fastslået at Elizabeth havde været død i omkring 10 timer før fundet, og at hun først var blevet delt i to efter døden indtraf. Dødsårsagen blev fastslået som blødninger fra slag mod hovedet og ansigtet samt blødninger fra flænge i ansigtet – dette blev dog holdt fortroligt fra politiets side, hvilket fik medierne til at finde på deres egne dødsårsager.

Politiet fik hurtigt identificeret Elizabeths lig ved hjælp af hendes fingeraftryk, fra da hun fik aftaget fingeraftryk da hun blev anholdt i 1943.
En af de første journalister på gerningsstedet var Aggie Underwood fra avisen Los Angeles Herald-Express, og hun fotograferede gerningsstedet og liget. Disse billeder er i dag meget kendte.

Journalister fra avisen Los Angeles Examiner kontaktede Elizabeths mor, Phoebe, kort efter identifikationen af liget, hvor de fortalte hende at Elizabeth havde vundet en skønhedskonkurrence. Først da de havde fået en masse personlige oplysninger om Elizabeth, fortalte de Phoebe at hendes datter var blevet dræbt. Avisen tilbød at betale for Phoebes flybillet til Los Angeles og indkvartering, hvis hun havde lyst til at hjælpe politiet med efterforskningen. Men dette var endnu et kneb fra journalisternes side; avisen holdt Phoebe væk fra politiet og andre aviser, for at beskytte deres ”scoop”.

Elizabeth blev navngivet ”Black Dahlia” af medierne, og blev beskrevet i en massevis af artikler som en eventyrlysten kvinde, der strejfede rundt på Hollywood Boulevard. Der gik dog ikke længe efter fundet af liget, før personer begyndte at ringe til diverse aviser og politiet med deres formodninger om hvad der var sket.

D. 21. januar 1947 ringede en person til Los Angeles Examiner, og hævdede at han stod bag mordet. Han fortalte at han havde planer om at melde sig selv til politiet, men at han ville have at de først skulle lede lidt mere, samt at de skulle forvente at modtage nogle ”Beth Short souvenirs” med posten.
Få dage efter, d. 24. januar, opdagede en medarbejder hos U.S. Postal Service en mistænkelig kuvert, der var adresseret til ”Los Angeles Examiner og andre Los Angeles aviser”. Derudover stod der: » Her er Dahlias ejendele. Brev kommer «. Alle ordene var lavet af avisudklip. Kuverten indeholdte Elizabeths fødselsattest, visitkort, fotografier, navne skrevet på papirstykker og en adressebog med navnet Mark Hansen på omslaget. Afsenderen havde forsøgt at fjerne sine spor med benzin, ligesom på liget, men det lykkedes alligevel politiet at finde nogle fingeraftryk. Dog blev disse beskadiget undervejs, da de blev sendt til FBI, og de kunne derfor ikke undersøges nærmere.

Samme dag som kuverten blev fundet, fandt politiet en håndtaske og et par sorte ruskindssko tæt på hvor liget var fundet, men også disse ting var rengjort med benzin, og der kunne ikke findes fingeraftryk eller andre spor.

Mark Hansen, hvis navn var på omslaget af adressebogen i kuverten, blev hurtigt anset som en mistænkt. Mark var en bekendt af Elizabeth, som hun tidligere havde boet hos sammen med nogle venner. Elizabeths veninde, Ann Toth, udtalte til politiet at Elizabeth for nylig havde afslået Marks seksuelle tilnærmelser, og foreslog at dette kunne være grund til at Mark slog hende ihjel. Mark blev dog hurtigt renset for mistanke, og fik lov at gå fri.

Over 150 mænd blev afhørt i de følgende uger – alle nogen som politiet så som potentielle mistænkte. Robert, som var en af de sidste personer der med sikkerhed så Elizabeth i live, blev også straks afhørt, men renset for mistanke efter at have bestået flere løgnedetektor teste. Politiet afhørte også flere forskellige personer fra Mark Hansens adressebog.

Omkring 750 efterforskere fra (LAPD Los Angeles Police Department) samt andre afdelinger arbejdede på sagen i de indledende faser. Mange lokationer blev undersøgt for potentielt bevismateriale, herunder stormdræninger i hele Los Angeles, forladte bygninger og forskellige steder langs Los Angeles-floden – men der blev ikke fundet noget.

Byrådsmand Lloyd G. Davis udlovede en dusør på $10.000 (hvad der i dag svarer til cirka $107.258 = 679.769 kr.), til den der kunne komme med informationer der kunne få politiet til at fange Elizabeths morder. Efter offentliggørelsen af dette, henvendte mange personer sig til politiet med formodninger – og omkring 60 personer, hvoraf de fleste var mænd, tilstod ligefrem at have begået mordet. Ifølge politiet var disse tilståelser falske, og en del af personerne blev sigtet for obstruktion af retfærdighed.

Avisen Los Angeles Herald Examiner modtog d. 26. januar 1947 endnu et brev – denne gang håndskrevet. I brevet stod der: » Her er det. Melder mig onsdag d. 29. januar kl. 1000. Havde mit sjov med politiet. Black Dahlia Hævneren. «
I brevet var der angivet en lokation hvor den formodede morder ville melde sig selv.

D. 29. januar kl. 1000 stod politiet klar, men den formodede morder viste sig ikke. Samme dag kl. 1300 modtog Los Angeles Herald Examiner et nyt brev, i stil med det første, med udklippede ord, hvori der stod: » Har ændret mening. I ville aldrig give mig en fair aftale. Dahlias mord var berettiget. «

Medierne fulgte sagen meget tæt. Nogle medier fandt på løgnehistorier, og politiet stoppede dem ikke, da de ønskede at holde den egentlige dødsårsag skjult for offentligheden. Blandt andet skrev nogle medier at Elizabeth havde været prostitueret, men dette er aldrig blevet bevist.

I et interview fortalte en af efterforskerne dog at han mente, at selve mordet blev begået i en fjerntliggende bygning eller skur i udkanten af Los Angeles, og at liget derefter var blevet flyttet ind til byen.

Avisen Los Angeles Herald-Express modtog også breve fra den formodede morder, lavet i stil med de Los Angeles Herald Examiner modtog.

Los Angeles Daily News skrev d. 1. februar 1947 at sagen havde ramt en mur, og at der ikke var nye spor at gå efter. Los Angeles Herald Examiner fortsatte med at skrive om sagen, og i 35 dage i træk efter mordet fandt sted var sagen på forsiden.

Elizabeth blev begravet på Mountain View Cemetery i Oakland, Californien. Da hendes yngre søskende flyttede hjemmefra, flyttede moderen til Oakland for at være tættere på Elizabeths gravsted. I 1970’erne flyttede hun dog tilbage til amerikanske østkyst.

To uger efter mordet, blev der fremlagt et lovforslag om at danne et register over personer der var dømt for seksualkriminalitet. Californien blev dermed den første stat i USA til at få gjort registrering af disse obligatoriske.

Mistænkte

På grund af de præcise snit og håndteringen af liget, kiggede politiet nærmere på muligheden for om en læge, kirurg eller en med anden medicinsk viden kunne stå bag mordet. I midten af februar 1947 tjekkede politiet alle studerene på University of Southern California Medical School – dog uden held. Politiet overvejede også om liget kunne være blevet skåret i to dele, fordi morderen var for svag til at kunne flytte hele kroppen på én gang.

Hen i foråret 1947 begyndte sagen langsomt at gå kold, og der var kun få spor tilbage for politiet. En af de ledende efterforskere på sagen gav medierne skylden, fordi de gik på kompromis med sandheden, ved ikke at undersøge detaljerne og få bekræftet rygter.

I september 1947 blev en grand jury indkaldt til at diskutere utilstrækkeligheden i LAPDs drabsafdeling, da de i de seneste år ikke havde haft særlig stor succes med at løse adskillige mordsager – især de der omhandlede kvinder og børn.

Fordi sagen var så indviklet, blev alle der havde kendt Elizabeth set som potentielle mistænkte fra start af, indtil de kunne renses for mistanke.

25 personer blev særligt anset som potentielle mistænkte: Carl Balsinger, C. Welsh, John D. Wade, Joe Scalis, James Nimmo, Maunce Clement, Salvador Torres Vera, Dr. A.E. Brix, Dr. Arthur McGinnis Faught, Dr. Patrick S. O’Reily, Benjamin ”Bugsy” Siegel, Dr. George Hodel, Marvin Margolis, Glenn Wolf, Michael Anthony Otero, George Bacos, Francis Campbell, Dr. Adam Fairall, Dr. Paul DeGaston, Dr. M.M. Schwartz, Mark Hansen, Jacob Edward Fisk, en ukendt politibetjent samt to personer kun offentligt kendt som ”Sergent Chuck” og ”Queer Woman Surgeon”.

Særligt visse personer bliver i dag stadig diskuteret af forfattere og andre der er interesseret i sagen:

Benjamin ”Bugsy” Siegel

Benjamin ”Bugsy” Siegel var en jødisk amerikansk gangster. Grundene til at Bugsy eftersigende var mistænkt er ikke helt klare.

I 1945 truede Bugsy ejeren af Flamingo Hotel til at sælge hotellet til ham. På trods af lidt økonomiske problemer ønskede Bugsy at lave hotellet om til et kasino. D. 26. december 1946 holdt kasinoet åbningsfest, på trods af ikke at være bygget helt færdigt – og det var en fiasko. Bugsy lukkede igen kasinoet i januar for 1947 for at få bygget det færdigt, og igen i marts åbnede kasinoet. Flere gangstere havde investeret i kasinoet, og krævede at der kom penge ind. Selvom det så ud til at gå i den rigtige retning, var de ikke tilfredse; d. 20. juni 1947 blev Bugsy skudt og dræbt i sit eget hjem – endnu et uopklaret mord.

Det vil altså sige, at da Elizabeth blev dræbt, havde Bugsy travlt med sit kasino i Las Vegas, Nevada.
I 2005 udkom bogen ”The Black Dahlia Files: The Mob, the Mogul, and the Murder That Transfixed Los Angeles”, skrevet af Donald Wolfe, og han skriver blandt andet i sin bog at Bugsy dræbte Elizabeth for Normal Chandler.

Andre teorier lyder på at hvis Bugsy havde været involveret i mordet, ville han have brugt en af sine håndlangere, eller at John Dragna (en anden gangster) var morderen, men forsøgte at få det til at ligne at det var Bugsy, eftersigende fordi de to havde haft interne konflikter angående forretninger.

Dr. George Hill Hodel, Jr.

George var læge med speciale i seksuelt overførte sygdomme. I oktober 1949 meldte Georges 14-årige datter ham til politiet, fordi han eftersigende skulle have begået overgreb på hende. 3 vidner udtalte at de havde set George havde sex med datteren – alligevel blev han frikendt i december 1949.

Sagen fik politiet til at inkludere George som en potentielt mistænkt i sagen om Elizabeths mord, på trods af årene der var gået. Politiet overvågede derfor Georges hjem fra d. 18. februar til d. 27. marts 1950, og her blev det fanget på mikrofon at George havde sagt: » Lad os antage at jeg dræbte Black Dahlia. De ville ikke kunne bevise det nu. De kan ikke tale med min sekretær mere, for hun er død. De troede at der var noget suspekt. Nå, nu har de måske alligevel fundet ud af det hele. Dræbte hende. Måske dræbte jeg min sekretær… «.
Georges sekretær, Ruth Spaulding, blev dræbt i 1945, og politiet mistænkte dengang at han var indblandet i hendes død, da han skulle have været til stede da hun døde af en overdosis, samt at nogle af hendes papirer var blevet brændt inden politiet blev tilkaldt. Sagen blev dog droppet på grund af manglende beviser, men dokumenter der senere blev fundet, indikerede at Ruth ville offentliggøre anklager om at George med vilje fejldiagnoserede patienter, for at kunne opnå økonomisk gevinst.

I en rapport, der blev sendt til grand jury d. 20. februar 1951, stod der blandt andet at Lillian DeNorak, som havde boet sammen med George, havde udtalt at George brugte meget tid ved Biltmore Hotel, og at Elizabeth havde været en af hans veninder. Lillian blev senere indlagt på State Mental Institution i Camarillo, og flere der blev afhørt i sagen, udtalte at de ikke mente at George og Elizabeth kendte hinanden.

Georges datter havde udtalt at hendes mor havde fortalt hende, at hendes far havde været ude at feste hele natten da mordet fandt sted, og at hendes far havde sagt, at de aldrig kunne bevise at han havde begået mordet.

På trods af disse udtalelser, gav rapporten udtryk for at George var uskyldig, og sagen kom aldrig videre.
Dog har Georges søn, tidligere drabsefterforsker Steve Hodel, altid været ret overbevist om at hans far havde noget med Elizabeths mord at gøre.

I 2006 udgav Steve bogen ”Black Dahlia Avenger: The True Story”, hvori han hævder at hans far, der døde i 1999, ikke kun havde dræbte Elizabeth, men også stod bag en række af andre uopklarede mord hen over to årtier. Steve havde set to fotografier i hans fars fotoalbum, og han var overbevist om at kvinden på fotografierne var Elizabeth – dog har både Elizabeths familie og andre insisteret på at det ikke var hende. Steve fandt senere ud af at det ene fotografi var af en anden kvinde, men det andet er ikke blevet identificeret.

I september 2009 udgav Steve endnu en bog, ”Most Evil: Avenger, Zodiac and the Further Serial Murders of Dr. George Hill Hodel”. Heri hævder han at hans far desuden også var Zodiac Killer, en seriemorder i det nordlige Californien sidst i 1960’erne, der dræbte mindst 7 personer og sendte breve til forskellige aviser.

Steve har udgivet flere bøger, og har en webside som han stadig opdaterer med informationer han finder om sagerne.

George Knowlton

Ikke meget vides om George Knowlton, udover at han boede i Los Angeles-området da mordet fandt sted, at han døde i en bilulykke i 1962, og at han havde en datter ved navn Janice, som indtil hendes egen død var overbevist om at hendes far havde dræbt Elizabeth.

Janice fik i starten af 1990’erne en depression efter at have fået fjernet livmoderen, og i den forbindelse gik hun i terapi, hvor hypnose var en del af behandlingen. Hypnosen fik fremkaldt nogle glemte minder, og baseret på disse minder, skrev hun bogen ”Daddy Was The Black Dahlia Killer”, som udkom i 1995. Heri skriver hun at hendes far og Elizabeth havde en affære, og at Elizabeth boede i deres garage, hvor hun fik en spontan abort. Og her skulle George havde dræbt Elizabeth, delt hende i to, og derefter tvunget Janice (dengang 10 år gammel) til at hjælpe med at bortskaffe liget.

Ifølge Janice var Elizabeth prostitueret og fandt børn til børnehandel. Janice selv skulle være blevet solgt til børneprostitution som 9 årig, til en satanistisk sex kult i Pasadena, Californien. Derudover hævdede hun også at hun var blevet seksuelt misbrugt af en lang liste af afdøde filmstjerner og andre kendte, blandt andre Norman Chandler, Gene Autry, Arthur Freed og Walt Disney.

Janice hævdede desuden at en fra politiet skulle have fortalt hende at hendes far var mistænkt, men hans navn nævnes ikke nogle dokumenter.
I 1991 fik Janice politiet til at undersøge hendes barndomshjem og grunden omkring for beviser, men der blev ikke fundet noget.

I online forummer om sagen har Janice bidraget med sine anklager mod sin far og formodning om hvad der skete, blandt andet at Norman Chandler skulle have været med til at skjule sandheden om mordet. Hun blev særlig kendt i forummerne da hun insisterede på at politiet var med i en sammensværgelse om at sparke hendes teori til jorden, for at skjule sandheden om hendes far. Desuden oplevede hun at hendes konto på et af disse forummer blev lukket, da hun var for grov i sine udtalelser.
I marts 2004 døde Janice af en overdosis, erklæret selvmord.

Jack Anderson – også kendt som Arnold Smith

Jack var en livslang, småkriminel alkoholiker, som blev interviewet af forfatteren John Gilmore, da han lavede research til sin bog ”Severed: The True Story of the Black Dahlia Murder”.

Efter Jacks død udpegede John Gilmore ham som mistænkt, på grund af Jacks påståede bekendtskab med Elizabeth. I sin bog skriver John at kriminalbetjent John St. John var ved at nærme sig sandheden om Jack, baseret på Johns materiale, men i en artikel udtalte John St. John at han havde travlt med andre mordsager, og ville kigge nærmere på Johns materiale når han fik tid.
Samtidig hævder John i sin bog at Jack desuden var involveret i drabet på Georgette Bauerdoft (en kendt oliearving, der blev kvalt i sit hjem som 20 årig d. 12. oktober 1944 i Hollywood – endnu et uopklaret mord).

Flere har påstået at Georgette og Elizabeth kendte hinanden, men mange facts taler imod dette – blandt andet at da Elizabeth kom til Los Angeles i 1946, havde Georgette været død i to år, samt at natklubben de eftersigende skulle have lært hinanden at kende igennem, havde været lukket i et år, da Elizabeth kom til byen.

I bogen ”The Black Dahlia Files: The Mob, the Mogul, And the Murder That Transfixed Los Angeles” antager forfatteren Donald Wolfe at Jack skulle have været til stede, da Elizabeth blev dræbt.

Jack var aldrig mistænkt hos politiet, og ingen havde overvejet ham, før John Gilmore bragte ham op.


Joseph A. Dumais

Joseph var dengang en 29-årig soldat ved Fort Dix, New Jersey. Han tilstod at have begået mordet efter få uger, men det viste sig at han havde befundet sig på Fort Dix da moret blev begået, og han blev derfor hurtigt renset for mistanke. Joseph blev dog ved med at holde fast på at han havde begået mordet hver gang han blev anholdt for forskellige forbrydelser, helt ind i 1950’erne.


Leslie Dillon

Leslie var dengang en 27-årig piccolo, aspirerende forfatter og tidligere bedemandsassistent. Leslie blev anset som potentiel mistænkt da han begyndte at udveksle breve med LAPDs psykiater, Dr. J. Paul De River, i oktober 1948. Leslie boede i Florida da han skrev til Dr. J., men havde tidligere boet i Los Angeles.

Han havde læst en artikel om sagen, hvori Dr. J. var citeret, og Leslie tog derefter kontakt til ham angående sine egne teorier om sagen.

I brevene nævnte Leslie en intens interesse for sadisme og seksuel vold, og ønskede at skrive en bog om emnet. Derudover skrev Leslie at hans ven, Jeff Conners, kunne være morderen. Dette fangede Dr. J.’s opmærksomhed, men efter noget tid begyndte han at tro at Jeff slet ikke eksisterede, og at det faktisk var Leslie selv der havde begået mordet.

I december 1948 gik Leslie med til at mødes med Dr. J., og han fik valget mellem at mødes i en af de tre byer: Los Angeles, Phoenix eller Las Vegas. Leslie valgte Las Vegas, efter at have udtrykt forbehold overfor at mødes i Los Angeles. Dr. J. og en undercover politibetjent mødtes med Leslie i Las Vegas, og her var de sammen i et par dage. Derefter kørte de til San Francisco for at finde Leslies ven, Jeff – uden succes.

Leslie kom med nogle fortrolige oplysninger om sagen, og politibetjenten, der havde været undercover, tilbageholdte ham derfor og tog ham til Los Angeles, hvor han blev afhørt. Her fandt politiet snart ud af at Jeff rent faktisk eksisterede, men at hans rigtige navn var Artie Lane, og at han havde boet i Los Angeles da mordet fandt sted, hvor han havde arbejde som pedel ved Columbia Studios – et sted Elizabeth eftersigende tit opholdte sig! Politiet kunne dog ikke finde nogle beviser for hvor Leslie havde opholdt sig mellem d. 9. januar og d. 15. januar 1947. Hverken Leslie eller Artie blev sigtet, og fik lov at gå.

Leslie lagde senere sag an mod byen Los Angeles, men droppede det, da det kom frem at han var eftersøgt af politiet i Santa Monica efter at have begået et røveri.

Mark Hansen

Mark ejede en natklub, og Elizabeth havde i en kort periode boet hos ham. Marks navn stod på omslaget af den adressebog, der kort efter mordet blev fundet i en kuvert, af en medarbejder hos U.S. Postal Service. Mark Hansen fortalte politiet at det rigtig nok var hans, men at Elizabeth havde brugt den som sin egen, da han alligevel ikke havde brugt den.

Mark blev anset som en af de første seriøse mistænkte i sagen. Få dage inden mordet havde Elizabeth ringet til Mark fra San Diego, hvilket gjorde Mark til en af de sidste personer der havde snakket med hende, og da han blev afhørt, kom han med modsigende udtalelser angående telefonsamtalen.

Mark var anset som hovedmistænkt indtil 1951, men blev aldrig sigtet for mordet. Han havde desuden en ren straffeattest og ingen bekendt fortid med vold. I 1964 døde Mark af naturlige årsager.

Norman Chandler

Norman var forlægger ved Los Angeles Time fra 1945 til 1960. I sin bog ”The Black Dahlia Files: The Mob, the Mogul, and the Murder That Transfixed Los Angeles” skriver Donald Wolfe at Normal muligvis var skyld i mordet, sammen med andre.

Ifølge Donald gjorde Norman Elizabeth gravid, da hun arbejdede som escortpige for den berygtede Hollywood bordelmutter, Brenda Allen, hvilket førte til mordet – som så skulle være begået af Benjamin ”Bugsy” Siegel.

Men ifølge de officielle filer angående sagen, tyder intet på at der skulle være hold i at Elizabeth var escortpige, og obduktionen viste at hun ikke var gravid, da hun blev dræbt.

Orson Welles

Orson Welles var en kendt filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller.

Mary Pacios, tidligere nabo til Elizabeths familie i Medford, Massachusetts, skrev bogen ”Childhood Shadows: The Hidden Story of the Black Dahlia Murder” som udkom i 1999. I bogen foreslår hun at Orson Welles kunne være morderen.

Hun baserede sin teori på at Orson havde et voldeligt temperament, samt at mannequiner, som han havde lavet tre måneder inden mordet, havde næsten identiske skader, som de påført på Elizabeth. Mannequinerne blev brugt i filmen ”The Lady from Shanghai” – dog blev scenerne med disse fjernet.

Desuden kendte Orson, ifølge Mary, til stedet hvor liget blev fundet, og nævner også de magiske trick Orson lavede for at underholde soldater under 2. verdenskrig. Hun mente at det at liget var blevet delt i to skulle være morderens signatur.

Derudover havde vidner, som Mary havde interviewet, udtalt at både Orson og Elizabeth ofte besøgte Brittingham’s restaurant i Los Angeles i den samme periode, og en tjener mente at Elizabeth datede en fra Columbia Pictures. I et brev til sin søster skrev Elizabeth eftersigende at en filminstruktør ville lave en prøveoptagelse med hende.
Orson Welles var aldrig mistænkt af politiet.

Dr. Patrick O’Reilly

Patrick O’Reilly var læge, og kendte Elizabeth gennem Mark Hansen, som han var gode venner med og besøgte ofte hans natklub. Patrick havde en fortid med seksuelt motiveret voldelig kriminalitet, og deltog i ”sex feste” på Malibu med Mark Hansen. På et tidspunkt blev han dømt for at have begået grov vold med dødbringende våben, da han havde taget sin sekretær med på motel og tævet hende næsten til døde – tilsyneladende uden nogen anden grund, end at tilfredsstille sine seksuelle lyster.
Patrick havde fået fjernet sin højre brystmuskel, hvilket efterforskerne fandt lignende lemlæstelsen af Elizabeth.


Robert ”Red” Manley

Robert var den sidste person der med sikkerhed blev set med Elizabeth, og han var den person politiet mistænkte mest de første dage efter mordet. Han bestod to løgnedetektor teste og havde et alibi, og han blev derfor renset for mistanke. Robert identificerede Elizabeths håndtaske og en af hendes sko, da disse blev fundet i en skraldespand.

Robert blev afskediget fra militæret på grund af psykiske problemer, hvor han efterfølgende led af en række nervøse sammenbrud og hørte stemmer. Derfor blev han i 1954 indlagt på det retsmedicinske psykiatriske hospital Patton State Hospital af sin kone. Robert døde d. 16. januar 1986 af et uheldigt fald.

Walter Bayley

Walter Bayley var kirurg i Los Angeles, og hans datter var ven med en af Elizabeths søstre. Walter havde ikke fortid med vold eller kriminalitet, men hans ekskone påstod senere at Walters elskerinde kendte en ”frygtelig hemmelighed”.

Det vides ikke med sikkerhed om Walter overhovedet mødte Elizabeth på noget tidspunkt, men alligevel konkluderede Larry Harnisch, da han i 1996 begyndte at studere sagen, at Walter kunne være morderen.

Walter døde i 1948 af en degenerativ hjernesygdom, og Larry mente at hans psykiske tilstand, som skulle være følge af hjernesygdommen, kunne være grunden til at han skar Elizabeth i to dele. Desuden udtalte Walters tidligere sekretær, at Walter ofte så videoer af operationer og obduktioner når han spiste aftensmad. Nogle foreslog at Walters havde en elskerinde der afpressede ham fordi han udførte aborter, hvilket var ulovligt dengang, men det kunne ikke bevises at Walter eller hans medarbejdere udførte aborter.

I forbindelse med at Larry studerede sagen, kontaktede han den tidligere FBI specialagent og enhedschef, John E. Douglas, som var en af de første til at lave gerningsmandsprofilering. John E. Douglas mente at stedet liget blev fundet havde stor betydning; Walters ekskone ejede en ejendom tæt på stedet. Derudover mente John E. Douglas at flængerne i ansigtet indikerede vrede hos morderen; Elizabeth fortalte eftersigende ofte en løgn til mænd, om at hun havde en søn der døde på tragisk vis, og Walter havde en søn der blev kørt ned og dræbt som 11-årig. Sønnens fødselsdag var d. 13. januar, og Elizabeth blev fundet d. 15. januar.


Woody Guthrie

Woody Guthrie var en amerikansk folke- og protestsanger og sangskriver, særligt kendt for ”This Land Is Your Land”.

Ed Grey skrev i sin bog ”Ramblin’ Man: The Life and Times of Woody Guthrie”, at Woody fangede politiets opmærksomhed fordi han eftersigende forfulgte en kvinde og sendte seksuelle breve og avisudklip. Kvinden blev rystet over brevene og viste sin søster dem, som derefter kontaktede politiet.
Han var en af de mange mistænkte i sagen, men blev hurtigt renset. Dog forsøgte flere forskellige myndigheder efterfølgende at retsforfølge ham, uden succes.

Medierne

Sagen om Elizabeths mord har været omtalt i flere film og bøger, samt været stor inspirationskilde for film, musik og andet.

I 2002 lavede musikeren Marilyn Manson en række akvarel malerier af Elizabeth – både som levende og død, inspireret af billederne fra gerningsstedet og obduktionen.

I 1998 udkom computerspillet ”Black Dahlia”, hvor man som spiller skal efterforske mordet, som bliver forbundet med en række mord begået i Cleveland, samt nazister og okkulte ritualer.

Rick Geary lavede i 2016 en grafisk roman kaldt ”Black Dahlia”, og Bob Beldens album ”Black Dahlia” udkom i 2001. Derudover har det amerikanske melodiske dødsmetal-band The Black Dahlia Murder, dannet i 2001, fået inspiration fra sagen til deres navn.
I 2013 udgav Steve Hodel et skuespil, kaldet ”A Genius For Murder: A Play in Three Acts”.

Romanen ”True Confessions” skrevet af John Gregory Dunne, udkom i 1977 og blev filmatiseret under samme navn i 1981. Det gælder også for romanen ”The Black Dahlia”, skrevet af James Ellroy i 1987, som blev filmatiseret i 2006 under samme navn.

I 2006 udkom bogen ”The Red Dahlia”, skrevet af Lynda La Plante. Bogen omhandler en morder der efterligner sagen, og bogen blev filmatiseret over tre afsnit i sæson to af serien ”Above Suspicion”.

Andre bøger der er inspireret af sagen er ”Black Dahlia & White Rose: Stories” skrevet af Joyce Carol Oates i 2012, samt ”Murderville III: The Black Dahlia” skrevet af Ashley Antoinette i 2013.

Der er desuden skrevet mange bøger der omhandler sagen, og for at gøre det nemt, har jeg skrevet en liste:

– ”The Black Dahlia Files: The Mob, the Mogul, and the Murder That Transfixed Los Angeles” af Donald Wolfe, fra 2006.

– ”Black Dahlia Avenger: The True Story” af Steve Hodel, fra 2006.

– ”Most Evil: Avenger, Zodiac, and the Further Serial Murders of Dr. George Hill Hodel” af Steve Hodel, fra 2009

– ”Most Evil II: Presenting the Follow-Up Investigation and Decryption of the 1970 Zodiac Cipher in Which the San Francisco Serial Killer Reveals His True Identity” af Steve Hodel, fra 2013.

 ”Black Dahlia Avenger II: The True Story” af Steve Hodel, fra 2014.

– ”Black Dahlia, Red Rose: The Crime, Corruption and Cover-Up of America’s Greatest Unsolved Murders” af Piu Eatwell, fra 2017.

 ”Exquisite Corpse: Surrealism and the Black Dahlia Murder” af Mark Nelson og Sarah Hudson Bayliss, fra 2006.

– ”The Black Dahlia: Shattered Dreams” af Brenda Haugen, fra 2010

 ”The Soul of Beth – The Luminous Black Dahlia” af Juanita Spinos, fra 2014.

– ”Daddy Was the Black Dahlia Killer: The Identity of America’s Most Notorious Serial Murderer – Revealed at Last” af Janice Knowlton, fra 1995.

– ”Severed: The True Story of the Black Dahlia Murder” af John Gilmore, fra 2006.

– ”Childhood Shadows: The Hidden Story of the Black Dahlia Murder” af Mary Pacios, fra 1999.

Kilder

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skoleskyderier i Norden