Mordet på JonBenét Ramsey

Mordet på Marie Lock-Hansen

Om formiddagen d. 10. november 1967 blev 43-årige Marie Lock-Hansen skudt og dræbt i sit hjem i Højbjerg, Aarhus.
Trods mange forskelige teorier, er det endnu uopklaret hvem der dræbte Marie for over 50 år siden.

Marie Rode Madsen blev født d. 13. juni 1924 i Lisbjerg ved Aarhus. Hun voksede op i et fattigt hjem, med forældrene Katrine og Mads, samt to ældre brødre og tre ældre søstre. Juleaften 1931, da Marie var 7 år gammel, døde hendes storesøster Lilly, da hun blev kvalt i et gåseben. Lægerne forsøgte at redde hendes liv, men hun afgik ved døden på operationsbordet. Maries far var da allerede syg, men datterens død forværrede hans helbred, så han blev indlagt på amtssygehuset og døde kort efter. 13 år senere døde endnu en storesøster.
I 1942 flyttede Marie hjemmefra som 18-årig, og tog præliminæreksamen i Aarhus. Hun havde i sine unge dage arbejde som både telefonist, korrekturlæser, kontorassistent, og var på et tidspunkt ansat hos Jydsk Telefon-Aktieselskab, senere kendt som Jydsk Telefon A/S eller JTAS.

I starten af 1940’erne mødte Marie malersvenden Leif Jørgensen, der spillede i et underholdningsorkester i sin fritid. Parret blev gift i april 1946, og flyttede ind i et hus på Marie Belows Vej i Lisbjerg, ved Aarhus. Senere flyttede de til Godthåbsgade i Aarhus. I de første år af ægteskabet var Marie hjemmegående, men i 1949 eller 1950 fik hun arbejde i firmaet Lock-Hansen og Søren Jensen i Aarhus, hvor hun fungerede som sekretær for civilingeniøren Oscar Lock-Hansen.
Ægteskabet mellem Marie og Leif var ikke lykkeligt, og derfor valgte parret at blive skilt i 1952. I stedet forelskede Marie sig i Oscar, og ligeledes han i hende, men Oscar var da endnu gift med Vera. I 1948 adopterede Vera og Oscar en datter ved navn Elisabeth, også kaldt Lisbeth, da Oscar ikke kunne få børn. Netop derfor var det også noget af en overraskelse, da Vera pludselig blev gravid og fødte en søn i 1953. Oscar blev skrevet som faderen på fødselsattesten og pådrog sig rollen som far for sønnen, indtil Vera og Oscar blev skilt i 1953. Ganske kort tid efter, d. 5. september 1953, blev Oscar og Marie gift på Ebeltoft Rådhus. Marie adopterede Elisabeth, og sammen flyttede den lille familie ind i en villa på Rosenvangs Allé i Højbjerg. Sønnen blev boende hos sin mor, og så mere eller mindre ikke Oscar siden.
I 1957 flyttede familien til Fredensvang Runddel i Viby, og i 1959 til Hestehavevej 2B i Højbjerg.

I 1965 måtte Oscar forlade sit firma. Hvorfor er ikke blevet fastslået helt præcist, men det vides at der var uenigheder om hvordan firmaet skulle drives, samt at Oscar var en anelse for begejstret for alkohol. Han begyndte derefter at undervise på Århus Teknikum, og Marie åbnede et trykkeri i kælderen på deres hjem, hvor hun blandt andet trykte undervisningsmateriale for Oscar, og diverse materialer for lokale foreninger.
Ægteskabet mellem Marie og Oscar var ikke lykkeligt længe, og i 1965 nævnte Oscar overfor nogle venner, at Marie havde en affære. Eftersigende mødtes Marie med sin elsker, når hun luftede familiens hund i skoven ved siden af hjemmet. Ægteskabets problemer var dog ikke noget de ønskede at vise frem, og var heller ikke noget man kunne se udefra, hverken i dagligdagen eller når Marie holdte nogle af hendes mange fester i gildestuen i hjemmets kælder. Disse fester var noget Marie var særligt kendt for, hvor der blev spillet høj musik, danset og ofte var temaer, som for eksempel ”Spansk Aften” eller ”Ung Påklædning”.

D. 3. november 1967 underskrev Oscar og Marie en ægtepagt og et testamente, som d. 9. november blev sendt til Aarhus Stiftsamt, hvor tinglysning skulle foretages da det involverede fast ejendom. I tilfælde af skilsmisse ville parrets hjem nemlig overdrages som særeje til Marie. Ejendommen blev dengang vurderet til at være mellem 500.000 – 550.000 kroner værd, hvad der i dag svarer til omkring 3 millioner kroner. Dermed ville Oscar være enormt dårligt stillet, i tilfælde af skilsmisse, og det kan derfor undre en, hvorfor han underskrev ægtepagten, når ægteskabet ikke ligefrem var lykkeligt for hverken ham eller Marie.

 

Mordet og efterforskningen

D. 10. november 1967 omkring kl. 1050 drak Marie formiddagskaffe med sin hushjælp, Irma Rasmussen, da de pludselig blev afbrudt af dørklokken. Marie åbnede døren, og Irma hørte dem tale ganske kort sammen, inden Marie bød manden indenfor. De gik mod Maries kontor, da manden pludselig skød Marie tre gange, og dræbte hende på stedet. Irma ville hjælpe Marie, men blev skudt i hoften, hvorefter gerningsmanden flygtede fra hjemmet.
En ansat i trykkeriet var i kælderen og hørte skuddene; hun løb straks udenfor for at finde hjælp, og da så hun gerningsmanden der var på flugt. Hun fandt en nabo, og de tilkaldte politi og ambulance, som ankom ganske kort efter.
Oscar blev hentet på Århus Teknikum og kørt hjem af politiet. Han faldt sammen foran hjemmet, hvor han grådkvalt råbte: ”De har slået hende ihjel!”.

Efterforskningen gik straks i gang, men udover to patronhylstre fandt politiet ikke mange spor. Og med kun to vidner af gerningsmanden, var det begrænset hvor meget politiet havde at gå ud fra.
Efterforskningen er endnu en af de største og mest omfattende i danmarkshistorien, med over 100.000 arbejdstimer og mere end 20.000 afhørte personer.

Irma Rasmussen blev straks ført til kommunehospitalet, hvor politiet optog hendes vidneudsagn kl. 1205, inden hun blev ført ind til operation. Ifølge hende  var gerningsmanden en mand på 30-35 år, iført en blå cottoncoat og mørke hornbriller, og bar på en sort mappetaske. Det eneste vidne der ellers var, var den ansatte i trykkeriet. De to vidner var dog ikke helt enige i alt; den ene mente nemlig at gerningsmanden talte med århusiansk accent, mens den anden mente at han talte rigsdansk. Det er dog ganske sandsynligt at Irma stadig var i chok da hun blev afhørt, og hendes hukommelse dermed ikke var i topform. Noget tid senere, dog mens hun endnu var indlagt, blev Irma atter afhørt således der kunne laves en fantomtegning. Denne fantomtegning blev først offentliggjort mange år senere, da politiet dengang ikke ville offentliggøre den, da Irma ikke var tilfreds med resultatet. Da der var Folketingsvalg få måneder efter mordet, blev politibetjente sendt ud til valgstederne i Aarhus og omegn med fantomtegningen i hånden og besked om at holde øje med mænd der lignede denne. Så politibetjentene nogen der lignede fantomtegningen fulgte de efter ham og afhørte ham, men heller ikke dette kunne opklare sagen.

Politiet fandt via patronhylstrene at mordvåbenet var en Walter P38 pistol. Pistolen var fremstillet i Tyskland, og var meget udbredt under 2. Verdenskrig, og da Marie blev dræbt var pistolen endnu en af de mest populære. Politiet indkaldte derfor alle registrerede ejere af en sådan pistol, så de kunne prøveskyde pistolerne. Nogle meldte deres pistol stjålet eller bortkomet, og af de der blev prøveafskudt fandt politiet intet. Det er dog heller ikke sikkert at selve mordvåbenet var registreret, og det ville derfor heller ikke være med sikkerhed at politiet via denne metode ville finde morderen.

 

Teorier

Der har siden mordet været mange forskellige teorier, både blandt politiet, forfattere, journalister og andre interesserede.

Spionage-teorien
Familien Lock-Hansens hjem lå op af en skov, hvor Søværnets Operative Kommando holdte til. Flere mistænker at Marie var spion, hyret af DDR, og at hun så noget i skoven hun ikke skulle have set – og at det var derfor hun blev dræbt. Andre tror dog ikke på at hun var spion, men tror stadig på at hun blev dræbt fordi hun så noget i skoven, hun ikke skulle have set.

Grethe Bartam-teorien
Grethe Bartram var en Gestapo-agent, der for betaling angav mindst 53 personer fra modstandsbevægelsen under besættelsen, herunder blandt andre sin egen bror, mand og andre nære bekendte. Efter besættelsen blev Grethe idømt dødsstraf, men benådet af Kong Christian 10. til fængsel på livstid. I 1956 blev Grethe løsladt, og flyttede til Halland i Sverige, hvor hun boede indtil sin død d. 23. januar 2017, 92 år gammel.
Der er flere der mener at Marie blev forvekslet med Grethe, da de begge var mørkhåret og jævnaldrene, og at det derfor var nogle vrede modstandsfolk der dræbte Marie.

Ægtepagten-teorien
Ægtepagten ville, som tidligere nævnt, stille Oscar dårligt i tilfælde af skilsmisse. Advokaten der stod bag ægtepagten skulle ifølge visse teorier stå bag mordet, da den eneste måde han kunne redde Oscar fra en forfærdelig skilsmisse, var ved at dræbe Marie.
Det ville være nemt at mistænkte at det var Oscar selv der dræbte Marie, men eftersom han var i gang med undervisning da Marie blev dræbt, er han blevet udelukket. Men om han har hyret nogen til at begå mordet, er ikke afvist.

Den biologiske far-teorien
I sin bog Maries morder skriver Peer Kaae at han mener at det var den biologiske far til Veras søn, der dræbte Marie. I bogen bliver han kaldt Repræsentanten, men hans navn er senere kommet frem.
Da Oscar stadig var gift med Vera mødte han Repræsentanten i en lokal politisk afdeling, som han var aktiv i. I 1952 byggede de sammen et sommerhus, på en grund som Repræsentanten ejede syd for Aarhus. Repræsentanten og hans kone havde, ligesom Oscar og Vera, også problemer med at få børn, og de søgte derfor også om adoption. Vera og Repræsentanten udviklede en affære, som resulterede i at Vera blev gravid. Repræsentanten og Oscar stoppede deres samarbejde, både om sommerhuset og politisk, så da Oscar og Vera blev skilt, gav Oscar Vera sin andel i sommerhuset. Han finansierede desuden hushjælp og husleje for Vera og sønnen, og betalte hver måned et højt børnebidrag, hvor Vera som tak ville holde på hemmeligheden om deres uægte søn. Skilsmisseårsagen lød derfor officielt på at det var Oscar der havde fundet en anden – og det havde han vel på sin vis også, eftersom han og Marie blev gift så kort tid efter.
Inden Oscar og Maries ægtepagt stod sønnen, sammen med datteren og Marie, som arvinger til Oscar, men i ægtepagten ville dette eftersigende blive fjernet.
At hans biologiske søn ikke længere var arving, skulle ifølge teorien have gjort Repræsentanten så vred, at han dræbte Marie, og dermed sørgede for at hans søn stadig var arving.
Repræsentanten indrømmede overfor politiet at han var far til sønnen, men eftersom han var 59 år gammel, og ikke 30-35 år gammel, og dermed ikke passede til Irmas beskrivelse, valgte politiet ikke at gå længere med teorien.
Da Peer Kaae skrev sin bog talte han med Repræsentantens adoptivdatter, Lene Pors. Hun fortalte at Repræsentanten var en aggressiv og voldelig mand, som jævnligt låste hende inde i et skab. Lene Pors udgav i 2018 bogen I skyggen af Højbjerg: Historien om en fader, hvori hun fortæller om sin far og sin side af sagen.

Utilfreds studerende-teorien
Andre tror at det var en af Oscars elever, der dræbte Marie som hævn. Oscar var angiveligt ikke en særlig behagelig underviser, og politiet hentede endda adskillige studerende ind til afhøring, da de overvejede at denne teori kunne passe. Dog atter uden resultat.

Hemmelig elsker-teorien
Tilbage i 1965 fortalte Oscar nogle venner, at Marie havde en hemmelig elsker. Politiet gennemgik alle Maries ejendele, med særligt henblik på at finde ud af hvem denne hemmelige elsker var, men der kom intet ud af det. Den hemmelige elsker – hvis denne eksisterede, for selv det havde politiet svært ved at finde beviser på – forblev hemmelig.
En mand på omkring 45 år, med blød hat og kraven på frakken trukket godt op, besøgte eftersigende ofte Maries gravsted efter hendes død, men skyndte sig altid væk hvis nogen nærmede sig. Det er aldrig blevet opklaret hvem manden var, men Oscar er blevet udelukket.

Hans Secher Hoeg-teorien
Hans Secher Hoeg var en 39-årig advokat fra Højbjerg, som var på listen over Walter P38-ejere. Politiet aflagde ham derfor et besøg, og fandt at han udover en Walter P38, også ejede en blå cottoncoat, en blød hat og en sort mappe. Hans blev derfor bragt til afhøring. Irma fik stukket en bunke fotografier af mistænkte i hånden, og stoppede op ved Hans, med ordene: ”Det ligner ham. Han har samme udtryk”. Men Hans’ pistol blev prøveskudt, og politiet kunne konkludere at hans pistol ikke var mordvåbenet.

Der er andre teorier, herunder også en om Marie skulle være blevet dræbt af en københavnsk lejemorder, der var hyret af sovjetiske agenter til at begå mordet.
Oscar selv har udtalt: ”Jeg tror personligt at det kan være en eller anden spion, der har dræbt min kone. Ikke fordi hun havde noget som helst med de kredse at gøre, men fordi man fejlagtigt har troet at hun vidste et eller andet”.
Syv år efter mordet havde Oscar besøg af et vennepar. Efterhånden som alkoholen kom indenbords, spurgte kvinden i venneparret om Oscar havde en formodning om hvem der havde dræbt Marie, til hvilket han svarede: ”Jo, jo, jo, jeg ved det. Og jeg vil aldrig mere tale om det”. Dét, samt at han råbte at ”de havde dræbt hende”, da han ankom til hjemmet på morddagen, kunne tyde på at Oscar vidste hvem der dræbte hans kone. Men hvis han vidste det, var det ikke noget han delte med politiet, og sagen forbliver derfor endnu uopklaret.

 

Tiden efter

D. 16. november 1967 blev Marie bisat fra Frederikskirken i Højbjerg. Hun fik et lille gravsted og en sten, hvorpå der stod ”MARIE”. Dagen efter bisættelsen kom Maries dødsannonce i avisen, hvori der stod: ”Min elskede hustru og mor, Marie Lock Hansen, er pludselig død 8/11 1967. Lisbeth og Oscar Lock Hansen. Bisættelsen har fundet sted”. Om det var dårligt telefonsignal, en fejl hos avisen eller noget helt tredje, der var skyld i at både dødsdatoen og efternavnet var forkert, vides ikke.
Ti år efter mordet valgte Oscar at nedlægge Maries gravsted, uden hendes families viden.

Oscars alkoholforbrug blev mere og mere til et alkoholmisbrug efter mordet. I mange år stod hjemmet som var Marie aldrig blevet dræbt, men i 1980 valgte Oscar at sælge det, og flyttede ind i en lejlighed i Højbjerg. Her boede han indtil han døde d. 12. september 1981, efter noget tids sygdom, 66 år gammel.
Efter Maries død omtalte Oscar deres ægteskab som lykkeligt, men i 2007 kom en af Maries veninder frem og fortalte om en helt anden side af ægteskabet, der berettede at Marie ikke havde været så lykkelig som Oscar havde fortalt.

Preben Nibe, der har arbejdet på sagen som kriminalkommissær, afholdte i 2007 et foredrag om sagen. Preben Nibe har desuden sammen med Jørgen Iversen, der arbejdede på sagen som kriminalinspektør, besøgt hjemmet mange gange siden.
Også journalist og forfatter Jørgen Skovsted, der desuden har skrevet bøger om sagen, har afholdt foredrag om sagen i 2007, 2009 og 2010. I 2014 afholdte han to kurser om sagen. Ligeledes har forfatter Dines Bogø afholdt foredrag om sagen i 2011, 2012 og 2014.

 

Medier

I 2002 besøgte clairvoyanterne Solvej Else Hansen, Steen Krarup og Tove Kofoed hjemmet for at ”se” hvad der var sket da Marie blev dræbt. Deres besøg var med i tv-serien Fornemmelse for mord, der blev sendt på TvDanmark2. I programmet kommenterede Preben Nibe og Jørgen Iversen på clairvoyanternes udsagn.
Solvej Else Hansen og Steen Krarup fastholdte interessen i sagen, og besøgte hjemmet igen d. 22. februar 2008, sammen med andre indbudte gæster. Besøget blev vist på TV2 og TV2 Østjylland i marts 2008.
I november 2007 sendte TV2 Østjylland en dokumentarserie på tre episoder, der omhandlede sagen, kaldt Højbjerg-mordet – 40 år efter. Først episode blev sendt d. 4. november 2007.

Eigil V. Knudsen, der er tidligere vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling, kendt som Rejseholdet, skrev bogen Sagen Opklaret? 20 sager fra Rejseholdets arkiv. I 2002 blev bogen udgivet, men straks efter tilbagekaldte forlaget Gyldendal bogen – dog nåede få eksemplarer at blive solgt inden. Bogen blev tilbagetrukket fordi den indeholdte en række brud på tavshedspligten, samt indeholdte billeder af drabsofrene nævnt i bogen, fotograferet som de blev fundet på gerningsstedet. Bogen omhandlede forskellige mordsager, herunder sagen om mordet på Marie Lock-Hansen.

I stedet er der blevet skrevet og udgivet en del andre bøger, herunder:

  • Skygger fra et mord af Per Kramer, 1992
  • Hvad gjorde Marie? af Allan Vendeldorf, 1997
  • Den usandsynlige morder: En dokumentarisk beretning om mordet på Marie Lock-Hansen af Lars Rørbæk og Jørgen Skovsted, 2006
  • Højbjerg-mordet: Interviews og betragtninger af Lars Rørbæk, 2007
  • Den sandsynlige morder: Højbjerg-mordet der ikke måtte opklares af Jørgen Skovsted, 2009
  • Skyggen af sandheden: En bog om drabet på Marie Lock-Hansen af Allan Vendeldorf, 2013
  • Maries morder: Historien om Højbjergdrabet af Peer Kaae, 2017
  • Mysteriet om Marie: En dokumentarisk roman om Højbjergmordet af Knud Simonsen, 2017
  • I skyggen af Højbjerg: Historien om en fader af Lene Pors, 2018

Sagen er desuden nævnt i følgende bøger:

  • Danske mordgåder fra vor tid af Ole Schierbeck, 1972
  • Rejseholdet rykker ud: Autentiske sager fra arkivet af Eigil V. Knudsen, 2002
  • Uopklaret: Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager af Frederik Strand, 2016
  • Rejseholdets historie af Frederik Strand og Ove Kryger Rasmussen, 2016
  • De døde, de dømte, de frikendte: Specielle danske kriminalsager … og deres konsekvenser af Palle Bruun Jensen, 2017

 

Kilder

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mordet på JonBenét Ramsey