LISK

LISK, også kaldt Long Island seriemorderen, er en uidentificeret seriemorder, der menes at have dræbt mindst 10 personer fra 1996 til 2010. Størstedelen af ofrene var unge prostituerede kvinder, hvis lig blev dumpet på Long Islands sydkyst.

D. 1. maj 2010 besøgte den 24-årige escortpige Shannan Gilbert en kunde ved Oak Beach i Babylon, New York. Kort tid efter hendes ankomst hos kunden, så hendes chauffør hendes løbe fra hjemmet, skrigende efter hjælp, men nåede ikke at fange hende før hun var væk. Der gik ikke længe før hun blev meldt savnet, og en langvarig eftersøgning gik i gang.
I flere måneder undersøgte politiet området og udvidede efterhånden eftersøgningen. D. 11. december 2010 fandt de i den forbindelse et lig nær Gilgo Beach, langs Ocean Parkway, cirka 11 kilometer fra Oak Beach. Det ville dog vise sig, at liget ikke var Shannans, men i stedet 24-årige Melissa Barthelemy, der havde været savnet siden juli 2009. To dage senere fandt de yderligere tre lig nær Gilgo Beach: 25-årige Maureen Brainard-Barnes, der havde været savnet siden juli 2007, 22-årige Megan Waterman, der havde været savnet siden juni 2010, og 27-årige Amber Lynn Costello, der havde været savnet siden september 2010. Straks efter begyndte efterforskerne at mistænkte, at de stod med en sag om en seriemorder.

Samtidig var eftersøgningen på Shannon fortsat i gang. Atter i eftersøgningen efter den unge kvinde, faldt politiet over et kranium og nogle hænder flere kilometer øst for de andre lig, på Ocean Parkway. Kraniet og hænderne tilhørte Jessica Taylor, der som 20 årig var blevet meldt savnet i juli 2003. Dengang blev hendes overkrop kort efter fundet i Manorville, og det var først i maj 2011, at politiet kunne bekræfte at det var hendes kranium og hænder de havde fundet.

D. 4. april 2011 blev flere skeletter fundet, hvoraf ingen siden er blevet identificeret. Det første fund var ikke et helt skelet, men kun kraniet, højre fod og hænderne. Det ville senere vise sig, at resten af dette offer, som kaldes Jane Doe #6, var blevet fundet i november 2000 langs Ocean Parkway, tæt på hvor Jessica var blevet fundet. Det andet skelet tilhørte en asiatisk mand, som kaldes for John Doe, og blev fundet ved Gilgo Beach. Det tredje skelet var noget mere rystende, da det tilhørte et lille barn, der var iført guldsmykker. Offeret bliver kaldt Baby Doe, og blev fundet cirka 76 meter fra Jane Doe #6.
Fundet at det lille barn var yderst forvirrende for efterforskerne, for der havde indtil da været en klar sammenhæng mellem ofrene: de var alle prostituerede eller escortpiger. At der befandt sig en asiatisk ung mand iblandt ofrene, mistænkte de skyldtes, at John Doe levede som kvinde. Men hvordan det lille barn kom ind i samlingen af ofrene, fandt de først ud af i 2016.

Som eftersøgningen blev udvidet, blev et hold af efterforskere og politifolk flyttet fra Suffolk County, hvor ofrene indtil videre var blevet fundet, til Nassau County. Her fandt de d. 11. april dele fra to skeletter. Det første offer blev fundet nær Jones Beach State Park, og blev kaldt Jane Doe #3. Det ville senere vise sig, at hendes overkrop allerede blev fundet i juni 1997 ved Hempstead Lake State Park, hvor hun blev kendt som ”Peaches” på grund af en tatovering af en fersken på hendes bryst. De andre skeletdele, der bestod af et kranium og nogle tænder, tilhørte offeret Jane Doe #7, og blev fundet ved Tobay Beach. Hendes ben blev fundet tilbage i 1996 på Fire Island.

I juni udmeldte politiet at de hævede dusøren fra $5000 til $25.000, svarende til næsten 170.000 kr., for informationer der ville kunne føre til en anholdelse af gerningsmanden. Tips havde de nok af og modtog forsat mange – men desværre ingen der kunne føre dem til gerningsmanden.
D. 20. september blev en skitse af John Doe og Jane Doe #6, samt billeder af de guldsmykker der var blevet fundet ved Baby Doe og Jane Doe #3, offentliggjort af politiet. I samme forbindelse fortalte de desuden nærmere om fundene af de forskellige lig, og hvordan nogle af dem var forbundet med tidligere fund. Ni dage senere udmeldte de at alt tydede på at det var én gerningsmand der stod bag alle 10 mord, hvoraf nogle af dem havde fundet sted allerede i midten af 1990’erne, blandt andet fordi de var blevet fundet i samme område og havde ligheder, herunder at de fleste var prostituerede.

Eftersøgningen på Shannan Gilbert var fortsat i gang, og det blev stærkt mistænkt at hun havde lidt samme skæbne, som de ofre der indtil da var blevet fundet. D. 13. december 2011 blev Shannans lig fundet i en mose omkring 1 kilometer fra hvor hun sidst var blevet set i live. Ikke længe efter fundet offentliggjorde politiet at de ikke anså Shannan som værende en af LISKs ofre. I stedet mener de at Shannan ved et uheld faldt i mosen og druknede – trods at hun var løbet skrigende fra kundens hjem, og samme nat havde ringet til alarmcentralen, hvor hun sagde at hun frygtede for sit liv. Shannans mor og mange andre mener at politiet tager fejl.
I nogle år kom der ikke noget nyt i sagen. Først fire år efter fundet af Shannan, fortalte politiet at FBI nu officielt havde sluttet sig til efterforskningen. To måneder forinden var den daværende politikommissær, James Burke, trådt af, efter at være blevet tiltalt for vold. Han havde siden sagens start gjort nærmest alt hvad han kunne, for at forhindre FBI i at slutte sig til efterforskningen.

Lidt under to år efter offentliggjorde anklageren fra Suffolk County, at en mand ved navn John Bittrolff var mistænkt for at stå bag mindst ét af mordene. I juni 2019 blev der lavet et forslag om at bruge genetisk slægtsforskning for at identificere ofrene og muligvis også gerningsmanden. Om det var den form for ”nye videnskabelige bevismateriale”, som politikommissær Geraldine Hart d. 16. januar 2020 fortalte at der var blevet brugt i sagen, vides ikke. I samme forbindelse fortalte hun desuden at der var blevet fundet et sort læderbælte, med bogstaverne HM eller WH stemplet på, på et af gerningsstederne ved Gilgo Beach. Bæltet blev fundet tidligt i efterforskningen, og mistænkes at tilhøre gerningsmanden.

Mistænkte

Eksperter skyder gerningsmanden til at være en hvid mand på omkring 40-50 år gammel, som er meget bekendt med Long Islands sydkyst, og som har adgang til juteposer. Han har muligvis kendskab til efterforskningsarbejde, og måske endda forbindelser til politiet.

Der har været flere mistænkte gennem årene, og nogle er fortsat mistænkte. Den mest omtalte er John Bittrolff, som politiet i 2017 fortalte at de officielt mistænkte. John Bittrolff er i dag 53 år gammel, og sidder fængslet for mord. I 2017 blev han fundet skyldig og idømt 50 år til livstid i fængslet, for mordene på de to prostituerede kvinder Rita Tangredi og Colleen McNamee. Han mistænkes desuden også for at have dræbt Sandra Costilla i 1993. Rita Tangredi og Colleen McNamees lig blev fundet i 1993 og 1994, men sagen blev først opklaret da Johns lillebror blev anholdt i en anden sag, og i den forbindelse skulle aflevere DNA prøver. Da prøveresultatet kom tilbage, kunne efterforskerne se at der var et delvist match med DNA fundet i forbindelse med Rita Tangredi og Colleen McNamees mordsager, hvilket betød at morderen ville være biologisk relateret til Johns lillebror.
John arbejdede førhen som tømrer, og var bosat i Manorville, hvor to af ofrene blev fundet cirka 5 kilometer fra hans hjem. Han elskede at gå på jagt og eftersigende også at lemlæste dyrene han dræbte. Men den hovedsagelige årsag til at John er mistænkt i sagen, er fordi ofret Rita Tangredis datter var bedste veninder med Melissa Barthelemy, og Melissa havde eftersigende foretaget en del telefonopkald til Manorville op til sin død. Altså er der en forbindelse mellem ofrene.
Det har endnu ikke været muligt at bevise at John er LISK, men efterforskere arbejder forsat på teorien.

En anden mistænkt i sagen er 55 årige James Burke, den tidligere politikommissær ved Suffolk County politi. I december 2016 kom det frem at en escortpige, som han tidligere havde været kunde hos, hævdede at han var forbundet med mordene. Måneden forinden var James blevet idømt 3 år og 10 måneders fængsel samt tre års overvåget prøveløsladelse for vold, efter han nogle år forinden havde tæsket en mand der var ved at stjæle en køjesæk fyldt med sexlegetøj og pornografi, fra hans bil. James har, så vidt offentligheden ved, ikke officielt været mistænkt i sagen.

Naturligvis var Shannans sidste kunde, Joseph Brewer, også mistænkt, og var en af de første til at blive afhørt i sagen. Ifølge ham begyndte Shannan at opføre sig meget mærkeligt kort tid efter sin ankomst, og var pludselig flygtet skrigende fra hans hjem. Politiet fandt intet mistænkeligt ved Joseph, og han blev hurtigt renset på mistanke – officielt.
En fjerde mistænkt var Peter Hackett, der to dage efter Shannans forsvinden ringede til Shannans mor, Mari, og sagde at han drev et hjem for ”lunefulde piger”, hvor Shannan opholdte sig og blev taget af. Tre dage senere ringede han atter til Mari, men benægtede denne gang alt. I 2012 sagsøgte Shannans familie Peter Hackett for at skulle have kidnappet Shannan og dræbt hende ved at give hende en overdosis. Politiet udelukkede forholdsvist hurtigt at Peter Hacketts skulle have noget med Shannans mord eller de resterende mord at gøre, på trods af at hans hjem lå tæt på findestedet og samtlige af pårørende til ofrene ligeledes modtog mærkelige opkald efter ofrenes forsvinden. At Peter blev renset for mistanke skyldtes både at hans familie var hjemme den nat Shannan forsvandt, samt at Peter Hacketts har en baggrundshistorik med at overdrive sin rolle i visse store begivenheder.

Der har derudover været andre mere eller mindre mistænkte, herunder blandt andre Joel Rifkin og Robert Durst.
Joel Rifkin mistænkes af flere for at stå bag mordene på nogle af de tidlige ofre. Han blev i 1994 idømt 203 års fængsel for mordene på ni kvinder, begået mellem 1989 og 1993, og er mistænkt for en del flere mord. Han boede på Long Island, og samlede sine ofre op i Brooklyn og på Manhattan.
Robert Durst er mistænkt for at have dræbt både sin første kone Kathleen Durst i 1982 i New York, sin veninde Susan Berman i 2000 i Californien, og sin nabo Morris Black i 2001 i Texas. Da Morris Blacks lemlæstede lig skyllede op i vandkanten gik der ikke længe for Robert blev mistænkt og eftersøgt. Han blev anholdt og kom endda for retten for mordet, men blev frifundet. I 2015 blev han atter anholdt, men denne gang for mordet på Susan Berman. Sagen er endnu ikke kommet for retten, men forventes at starte i 2020.

Ofre

Af de ti bekræftede ofre, mangler man stadig at finde resten af fire af ofrenes kroppe. Langt de fleste blev dræbt ved strangulation eller stump vold, og blev derefter dumpet i juteposer langs Ocean Parkway på Long Islands sydkyst. De fleste af ofrene var unge kvinder, der arbejdede som escortpiger eller prostituerede.

Melissa Barthelemy, 24 år, blev fundet nær Gilgo Beach d. 11. december 2010. Hun havde været savnet siden 10. juli 2009, hvor hun forsvandt efter at have mødtes med en kunde og bagefter indsat $900 på sin bankkonto. Melissa boede i Bronx, og arbejdede som escortpige, hvor hun fik kunder via annoncer på Craigslist.
En uge efter hendes forsvinden modtog hendes lillesøster en række ubehagelige og vulgære opkald fra en mand, der muligvis var morderen. Han spurgte blandt andet om hun var en ”luder ligesom sin søster”, og fortalte at Melissa var blevet dræbt og at han ville se hende rådne. Politiet formåede at spore nogle af opkaldene til Madison Square Garden på Manhattan og til Massapequa, men formåede ikke at finde ud af hvem der foretog opkaldene. Op til sin forsvinden og død, foretog Melissa en del opkald til Manorville fra sin mobiltelefon.

Maureen Brainard-Barnes, 25 år, blev fundet d. 13. december 2010 nær Gilgo Beach. Hun forsvandt d. 9. juli 2007, efter at have sagt til sin kæreste at hun ville tilbringe dagen i New York City. Hun var singlemor og arbejdede som escortpige, hvor hun ligeledes fandt kunder via annoncer på Craigslist.
Kort efter hendes forsvinden modtog hendes veninde et opkald fra en mand, der hævdede at have set Maureen i live i et horehus i Queens. Manden ville ikke tilkendegive hvem han var, og lovede at ringe tilbage senere med en adresse til horehuset. Veninden hørte aldrig fra manden igen.

Megan Waterman, 22 år, blev også fundet d. 13. december 2010, nær Gilgo Beach. Hun forsvandt d. 6. juni 2010, efter at have indsendt en annonce på Craigslist, hvor hun ledte efter kunder til sit job som escortpige.

Amber Lynn Costello, 27 år, blev også fundet nær Gilgo Beach d. 13. december 2010. Hun forsvandt d. 2. september 2010 efter at have modtaget en række opkaldt fra en fremmede person, der tilbød hende $1500 for hendes service. Amber boede i North Babylon, og var stofmisbruger. Hun tjente penge ved at prostituere sig selv.

Jessica Taylor, 20 år, forsvandt i juli 2003. Samme måned blev hendes overkrop fundet i Manorville, og DNA analyser bekræftede senere på året, at det var Jessicas overkrop. D. 29. marts 2011 blev hendes kranium, hænder og ene underarm fundet langs Ocean Parkway, men først d. 9. maj 2011 blev det bekræftet, at de tilhørte Jessica Taylor. Hun havde haft en tatovering på kroppen, som gerningsmanden havde beskadiget med et skarpt instrument, formentlig i forsøg på at besværliggøre identifikationen af hende.
Jessica havde boet og arbejdet i Washington, D.C., og senest på Manhattan, som prostitueret.

De resterende lig er endnu ikke blevet identificeret.
D. 19. november 2000 blev et lig, der manglede hoved, højre fod og hænder, fundet langs Ocean Parkway, tæt på hvor Jessica Taylors lig blev fundet. Politiet formåede ikke at identificere liget, og gav ofret navnet Jane Doe #6. D. 4. april 2011 blev hendes hoved, højre fod og hænder fundet i Manorville.
I september 2011 offentliggjorde politiet et skitse af hvordan man formoder Jane Doe #6 så ud, samt en beskrivelse der lyder således: cirka 157 cm høj, mellem 18 og 35 år gammel på drabstidspunktet, muligvis brunt hår og en tatovering eller et mærke på højre ankel. Der er desuden stor sandsynlighed for at hun arbejdede som prostitueret.

Skelettet af en uidentificeret ung asiatisk mand, i efterforskningen kaldt John Doe, blev fundet d. 4. april 2011 ved Gilgo Beach. Han var blevet dræbt af stump vold, og havde været død i 5-10 år. I september 2011 offentliggjorde politiet en skitse af hvordan man formoder han så ud, samt en beskrivelse der lyder således: cirka 168 cm høj, mellem 17 og 23 år gammel på drabstidspunktet, og muligvis med gangbesvær. Man mener at han levede og agerede som kvinde, og var ligeledes prostitueret.

Også d. 4. april 2011 blev skelettet af et lille barn fundet, cirka 76 meter fra hvor de fandt Jane Doe #6. Ofret bliver kaldt Baby Doe, og menes at have været mellem 16 og 24 måneder gammelt. Det har ikke været muligt med sikkerhed at fastslå kønnet, men meget tyder på at ofret var en lille pige. Skelettet blev fundet svøbt ind i et tæppe og viste ikke tegn på traumer. På skelettet blev der fundet guldøreringe og en guldhalskæde.
En uge efter, d. 11. april, blev noget af skelettet af en ung afroamerikansk kvinde fundet nær Jones Beach State Park, langs Ocean Parkway. Det ville vise sig at hendes overkrop allerede var blevet fundet d. 28. juni 1997 ved Hempstead Lake State Park, hvor der blev fundet en tatovering af en fersken på hendes venstre bryst, hvilket gav hende kaldenavnet ”Peaches”. Hun var ligeledes iført guldsmykker. I 2016 viste DNA analyser at Baby Doe og Jane Doe #3 var mor og datter. Jane Doe #3s hoved er endnu ikke blevet fundet.

Det sidste bekræftede offer blev allerede delvist fundet d. 20. april 1997 på Fire Island. Her fandt politiet et par ben i en skraldepose, og navngav ofret Fire Island Jane Doe. D. 11. april 2011 blev hendes kranium og nogle tænder fundet på Tobey Beach, men først senere ville DNA analyser forbinde kropsdelene med hinanden.

Det mistænkes fortsat stadig stærkt at LISK også dræbte Shannon Gilbert, på trods af at hun blev fundet i en mose og ikke vise tegn på strangulation eller stump vold. Efterforskerne kigger desuden nærmere på andre mulige ofre, herunder: Tina Foglia, ”Cherries”, Tanya Rush, Natasha Jugo og en uidentificeret asiatisk kvinde.

Medier

Thinking Sideway Podcast udgav d. 29. september 2016 podcastet The Long Island Serial Killer, der omhandler sagen. D. 18. april 2018 udgav Crime Junkie Podcast afsnittet LISK i deres Serial Killer-serie. Også Serial Killers har udgivet et podcast om sagen; The Craiglist Ripper – The Long Island Killer, udkom d. 3. december 2018.

D. 12. juli 2011 CBS programmet 48 Hours premiere på deres afsnit om sagen, Long Island Serial Killer. Også CNNs program CNN Presents lavede et afsnit om sagen, Long Island Serial Killer, der havde premiere d. 30. juli 2011.

Episode fem i tredje sæson af Dark Minds, Long Island Serial Killer, omhandler sagen og blev sendt første gang d. 23. april 2014.
Dokumentarserien People Magazine Investigates lavede et dobbeltafsnit om sagen, kaldt The Long Island Serial Killer: The Lost Girls og The Long Island Serial Killer: New Revelations. Begge episoder er de første i dokumentarserien og blev sendt første gang d. 7. november 2016.

Thrillerfilmen The Long Island Serial Killer handler om sagen. Den havde premiere i 2013, og går også under navnet The Gilgo Beach Murders.
D. 13. marts 2020 har Netflix-filmen Lost Girls premiere. Den er baseret på Robert Kolkers bog fra 2013 af samme navn, og handler om Shannans mors søgen efter sin datter, og hvordan det ledte til fundene af de andre ofre. Denne bog er desuden den eneste bog der udelukkende handler om sagen.

Sagen er derudover nævnt i følgende bøger:
– Social Media Monsters: Internet Killers, af R.J. Parker og J.J. Slate, 2014
– Serial Killer Quarterly Vol. 1 No. 3 ”Unsolved in North America, af Harold Schechter, Lee Mellor, Michael Newton, Kim Crosswell, Aaron Elliott og Robert J. Hoshowsy, 2014
– Unsolved Murders: True Crime Cases Uncovered, af Amber Hunt og Emily G. Thompson, 2019

Kilder

• Gilgo News
• Wikipedia (Engelsk): Long Island serial killer