Mordet på Dian Fossey

Tidlig morgen d. 27. december 1985 blev Dian Fossey fundet dræbt i sin hytte i bjergene i Rwanda, nær hendes forskningscenter. Dian havde dedikeret sit liv til bjerggorillaerne og gjorde blandt andet opdagelser om bjerggorillaernes genanvendelse af nærringsstoffer og sociale liv.
Men hvorfor blev Dian dræbt? Det forbliver den dag stadig et mysterium, på trods af flere teorier.

Dian Fossey blev født d. 16. januar 1932, i San Francisco, Californien, USA. Hendes forældre, Kathryn og George II, blev skilt da hun var seks år gammel. Året efter giftede moderen sig med forretningsmanden Richard Price, som var en følelsesmæssigt kold mand overfor Dian, og aldrig tog hende til sig. Hen over de følgende år mistede Dian kontakten til sin far; han forsøgte at vedholde den, med moderen gjorde det til sidst umuligt.
Det var i disse år at Dians interesse og kærlighed for dyr begyndte, da hun følte større samhørighed med dem. Det var også i denne tid at hun begyndte at ride.

Da Dian havde gjort high school færdig, startede hun på et forretningskursus på College of Marin, på opfordring af sin stedfar. Da hun var 19 år, tilbragte hun sin sommerferie på en ranch i Montana, og besluttede sig derefter at forretningslivet ikke var hende. I stedet ansøgte hun optagelse på et præ-veterinærkursus i biologi på University of California, Davis, og kunne starte det følgende semester. Fordi det ikke var hvad hendes mor og stedfar havde planlagt for hende, nægtede de at hjælpe hende med at betale for uddannelsen, og hun fik derfor et job i en butikskæde samt på en fabrik.
Gennem sin skolegang havde Dian altid været en eksemplarisk dygtig elev, men nu mødte hun modstand. Fag som fysik og kemi var ikke hendes stærke side, og det resulterede i at hun dumpede sit andet år på uddannelsen. Hun blev derefter overført til San Jose State College for at studere ergoterapi. Hun blev en del af Kappa Alpha Theta søsterskabet, og færdiggjorde sin bachelor i 1954. Hun fik job som ergoterapeut hos forskellige hospitaler i Californien, hvor hun blandt andet arbejdede med tuberkulosepatienter. Året efter drev hendes karriere indenfor hestesport hende til Kentucky, hvor hun efter et år fik arbejde på et børnehospital i Louisville. Jobbet på børnehospitalet var succesfuldt for hende; hun var god til at arbejde med børnene, og her udviklede hun et venskab med kollegaen, Mary White ”Gaynee” Henry. Mary arbejdede som sekretær på hospitalet, og var gift med en af lægerne, Michael J. Henry. Mary og Michael boede på en gård, som Dian efterhånden blev en naturlig del af. Hun begyndte at arbejde med husdyrene hver dag, og oplevede en samhørighed og en tryg og omsorgsfuld familie for første gang i hendes liv.

Mary og Michael inviterede Dian med til Afrika, men hun måtte til start takke nej fordi økonomien ikke var til det. I 1963 valgte hun så at tage et lån på hvad der svarede til hendes årsløn, $8,000 (i dag svarer det til cirka $67,000, altså 447,000 kroner), for at tage på en syv ugers lang tur til Afrika.
Hun ankom i september 1963 til Nairobi, Kenya, hvor hun mødte sin guide, John Alexander. De følgende syv uger besøgte Dian blandt andet den største nationalpark i Afrika, Tsavo i Kenya, ferskvandssøen Lake Manyara i Tanzania, bevaringsområdet Ngorongoro i Tanzania, Mount Mikeno i den demokratiske republik Congo og Olduvai-kløften i Tanzania. Ved sidstnævnte mødte hun Louis og Mary Leakey, der begge var arkæologer og antropologer. Begge gjorde store fund indenfor deres felt; blandt andet fandt Mary en den uddøde abeart Proconsul africanus, der blandt nogle anses at være stamfar til mennesket. Da Dian mødte dem, var de i færd med at undersøge området for fossiler fra store menneskeaber. Ved dette besøg brækkede Dian sin ankel, men det stoppede hende ikke fra at fortsætte rejsen til Uganda. Her blev hun præsenteret for dyrelivsfotograferne Joan og Alan Root, hvilket resulterede i at Dian og hendes guide, John, camperede bag Joan og Alan. Det var i disse dage, at Dian for første gang mødte vilde bjerggorillaer.
Hun fortsatte derefter rejsen til Rhodesia, der i dag er en del af Zimbabwe, hvor hun boede hos nogle venner, inden turen gik hjemad. Derhjemme gik hun i gang med at betale sit lån af, og fik tre artikler udgivet i The Courier-Journal om sin rejse til Afrika.

I 1966 mødte Dian Louis Leakey igen, da hun rejste rundt i landet for at undervise. Louis havde ikke glemt Dian og hendes interesse i bjerggorillaer, og hun foreslog hende derfor at tage til Afrika for at studere, i samme stil som Jane Goodall havde gjort med aber i Tanzania. De følgende otte måneder brugte Dian på at lære swahili, undervisning i primatologi og anskaffe visa og penge til rejsen. I december 1966 ankom Dian endelig i Nairobi, og et nyt kapitel af hendes liv kunne begynde. På vej til Congo besøgte Dian Gombe Stream Research Center i Tanzania for at møde Jane Goodall og observere hendes forskningsmetode af chimpanser.
I start 1967 begyndte Dian sine feltstudier i Kabare, DR Congo, to timers kørsel fra den nærmeste by, Kikumba. Én gang om måneden ville Dian bevæge sig ned af bjerget, for at køre ind til byen og fylde lageret op. Under sine studier i Kabare identificerede hun tre forskellige grupper af bjerggorillaer i området. Til start havde hun vanskeligheder med at komme tæt på dem, men lærte efterhånden at hvis hun efterlignede deres væremåder, lyde og handlinger, kunne hun komme tættere på. Der gik dog kun et halvt års tid, før hendes feltstudier i Kabare blev afbrudt. D. 9. juli 1967 blev Dian og hendes kollegaer hentet i campen og sendt til militærbasen Rumangabo, på grund af politisk uro. Efter to ugers fangenskab formåede Dian at flygte til et hotel i Kisori, Uganda. Her blev hun stoppet af politiet og blev rådet til ikke at vende tilbage til Congo. I Nairobi mødte hun Louis Leakey, som rådede hende til at starte feltstudier i Rwanda i stedet, og det blev dermed næste skridt i Dians liv.

I Volcanoes National Park i Virunga bjergene i Rwanda, åbnede Dian d. 24. september 1967 Karisoke Research Center. Gorillaerne her var kun vant til mennesker i form af krybskyttere, og det tog derfor Dian noget længere tid at få gorillaerne til at føle sig tryg med hende i nærheden. I 1970 påbegyndte Dian sin Ph.d. på Cambridge University i England. Hun fortalte senere at hun samme år opdagede at hun var gravid, men valgte at få en abort, med kommentaren at man ikke kan være på forsiden af National Geographic og være gravid. Seks år senere færdiggjorde hun sin doktorgrad i Zoologi, og underviste i nogle år på Cornell University.
Selvom jagt havde været ulovligt i forskningsområdet siden 1920’erne, blev loven ofte brudt. Nytårsaften 1977 blev Dians favoritgorilla, Digit, dræbt af krybskyttere da han beskyttede sin flok. Da han var blevet dræbt, blev han halshugget og hans hænder skåret af og lavet til aksebægere. Dians gruppe af forskere formåede at fange en af morderne, som angav navnene på de fem andre der deltog i mordet. Tre af disse blev fængslet.
Mordet fik Dian til at skabe Digit Fund, hvis formål var at samle penge ind til at bekæmpe krybskytteri. Fire patruljer blev ansat, ved hjælp af fondens penge, til at finde og destruere krybskyttefanger i forskningscenterets område og holde krybskytter ude. I løbet af fire måneder fandt og destruerede de 987 fanger. Desværre lykkedes det alligevel krybskytterne at dræbte et gorillaforældrepar og deres unge i 1978.
Nationalparken havde 24 parkvagter ansat, men det var ikke usædvanligt at disse blev bestukket af krybskytter. I den del af nationalparken, som forskningscenteret ikke havde noget med at gøre, udryddede krybskytterne næsten alle parkens elefanter for elfenben, og dræbte mere end et dusin gorillaer.
Ved siden af sin forskning hjalp Dian politiet med at fange og anholde flere krybskyttere, hvoraf flere af disse blev idømt mange års fængsel. Hun forsøgte desuden også at få stoppet to gorillaunger fra at blive sendt til Köln Zoologiskhave i Tyskland i 1978, men desværre uden held. For at fange ungerne, blev 20 voksne gorillaer dræbt.

Det var ikke kun i sit arbejde og sin forskning, at Dian havde med dyr at gøre. Hun tog dyr til sig som var blevet enten misbrugt eller efterladt, og især aben Kima og hunden Cindy blev kendt som hendes kæledyr.
Dian begyndte at få lungeproblemer allerede som ung, men hendes storforbrug af cigaretter og luften og klimaet i bjergene gjorde ikke hendes lungers tilstand bedre. I de sidste år af hendes liv blev hun derfor ofte nødt til at tage en ilttank med sig på længere ture i bjergene.
I 1983 blev hendes bog Gorillas in the Mist udgivet. Bogen handler om hendes arbejde med gorillaerne og dele af hendes privatliv.

Mordet og teorierne

I de tidlige morgentimer d. 27. december 1985 blev Dian fundet dræbt i sit soveværelse i sin hytte i campen, af sin forskningsassistent Wayne Richard McGuire. Hun lå på ryggen på sin seng, med ansigtet næsten delt i to af et hug fra en machete.
To meter fra hendes seng var der et hul i muren, formegentligt lavet af morderen/morderne. Hytten var fyldt med glasskår og møblerne væltet. Ved siden af sengen blev der fundet en pistol samt ammunition på gulvet, som tilhørte Dian. Eftersom Dians værdifulde ejendele, såsom kontanter, identifikationspapirer og skydevåben, stadig befandt sig i hytten, blev røveri som motiv hurtigt udelukket.

Dian blev kun 53 år gammel. Hun blev begravet i Karisoke Research Center, i et område hun selv havde lavet til en kirkegård for afdøde gorillaer, ved siden af Digit. Der blev afholdt ceremonier i både New York, Washington og Californien.
Hendes sidste ord i sin dagbog var: ”Når du indser værdien af alt liv, dvæler du mindre over hvad der er fortid, og koncentrerer dig mere om bevarelsen af fremtiden”.
Dian havde lavet et testamente, hvori hun bad om at alt hun ejede skulle gå til Digit Fund, inklusiv profit fra hendes bog. Testamentet var dog ikke underskrevet, og var derfor ikke gyldigt. Hendes familie var på intet tidspunkt nævnt i testamentet, men hendes mor fik alligevel retten til at overdrage alle Dians ejendele, der blandt andet lød på $4.9 mio. profit for bogen og filmatiseringen af bogen i 1988 ($11,4 mio. i 2019, altså cirka 76 mio. kr.), til hende.

Efter mordet blev alle Dians ansatte anholdt og afhørt.
Også en tidligere ansat blev anholdt og afhørt: Rwandan Emmanuel Rwelekana. Rwandan havde arbejdet som tracker for Dian, men blev fyret fra sit job, angiveligt fordi han havde forsøgt at dræbe Dian med en machete. Rwandan var en af de hovedmistænkte, men han blev fundet død i fængslet efter noget tid. Officielt var dødsårsdagen selvmord ved hængning, men mange mistænker at han blev dræbt for enten at skjule sandheden eller som hævn.

En anden der stod i toppen over mistænkte, var Wayne Richard McGuire – forskningsassistenten, der fandt Dian. I juli 1987 hjalp ambassaden Wayne med at komme hjem til USA, men det forhindrede ikke Rwanda i at retsforfølge ham in absentia. Motivet skulle være at Wayne ville stjæle Dians manuskript til fortsættelsen af hendes bog, fordi han ikke var tilfreds med sin egen forskning. Wayne blev faktisk fundet skyldig i anklagerne, men fordi der ikke er nogen udleveringsaftale mellem USA og Rwanda, har han ikke afsonet dommen.
Selvom Wayne blev fundet skyldig, anses sagen endnu som uopklaret, da der generelt er bred enighed om at Wayne ikke er skyldig.

Wayne og Rwandan var de eneste personer, der for alvor blev mistænkt for mordet. Andre teorier lyder på, at Rwandas regering og/eller krybskytterne stod bag mordet. Ifølge visse kilder gik Dian for alvor i kamp mod krybskytterne, efter mordene på gorillaerne. Angiveligt tog hun på et tidspunkt ind til byen for at konfrontere en krybskytte, og truede denne med at hun ville hænge ham. En anden krybskytte blev bedt om at aflevere sit våben, men da han nægtede vandaliserede hun hans hjem og kidnappede hans søn. Ifølge en af forskerne Dian arbejdede sammen med, tog Dian sønnen med hjem til campen og afleverede ham først tilbage dagen efter. Da hun tog til England for at færdiggøre sin doktorgrad og undervise i nogle år, var det ifølge forskeren fordi hun ville undgå at blive retsforfulgt for kidnapningen.
Da Dian kom tilbage til Rwanda var hun stadig yderst upopulær hos krybskytterne, og eftersigende også regeringen, da de i mellemtiden havde opdaget, hvor mange penge de kunne tjene på turisme i forskningsområdet – især nu, hvor gorillaerne var blevet mere vant til mennesker. Dian var åbenlyst imod turismen, og da hun ikke ville flytte sig, måtte regeringen – ifølge teorien – skaffe hende af vejen. Nogle kilder mener også, at Dian var i besiddelse af beviser for noget smugleri af guld, som regeringen også ville have fjernet.
Om det var krybskytter eller regeringen – eller en helt anden – der stod bag mordet, formåede ikke at blive bevist. De få spor der var i sagen, forsvandt under folkedrabet i Rwanda i 1994.

Tiden efter

I 1992 blev Digit Fund omdøbt til Dian Fossey Gorilla Fund International. Fonden arbejder stadig på at beskytte bjerggorillaerne, og står i dag også for driften af Karisoke Research Center. Da Dian blev dræbt var der kun 280 bjerggorillaer tilbage i verden; i dag er tallet steget til omtrent 1000, men arten er fortsat truet, ligesom resten af de andre store menneskeaber.

I september 1988 havde filmen Gorillas in the Mist, på dansk Gorillaer i disen, premiere. Filmen er instrueret af Michael Apted, og har Sigourney Weaver (Avatar, Ghost Busters og Alien) i rollen som Dian, for hvilken hun vandt en Golden Globe. Filmen er baseret på både Dians egen roman og en artikel af Harold Hayes fra 1987.

Efter mordet blev der udgivet en række bøger om Dian og hendes liv og arbejde, herunder følgende:
– Woman in the Mists: The Story of Dian Fossey and the Mountain Gorillas of Africa af Farley Mowat, 1987
– African Madness af Alex Shoumatoff, 1988
– Dark Romance of Dian Fossey af Harold Hayes, 1989
– No One Loved Gorillas More af Camilla de la Bédoyère, 2005
– Gorilla Dreams: The Legacy of Dian Fossey af Georgianne Nienaber, 2006
– A Forest in the Clouds: My Year Among the Mountain Gorillas in the Remote
– Enclave of Dian Fossey af John Fowler, 2018
Sidstnævnte bog er skrevet af en forsker, der arbejdede på Karisoke Research Center med Dian, og fortæller om en helt anden side af Dian, end den man normalt kender til.

I december 2017 havde miniserien Dian Fossey: Secrets in the Mist, på dansk Mordgåden Dian Fossey – Gorillaernes mor, premiere. Serien, der har tre afsnit og er lavet af National Geographic, omhandler Dians liv, arbejde, mor og eftermæle.

Kilder

• Wikipedia (Engelsk): Dian Fossey 
• Mirror: Secrets in the mist: New documentary reveals new theory on who killed gorilla conservationist Dian Fossey