Dagmar Overby - Englemagersken

Robert Hansen

I 1970’erne og starten af 1980’erne mistede mindst 17 kvinder livet på grund af Robert Hansens grusomme fantasier og had mod kvinder. Før han tog livet fra dem, voldtog og mishandlede han kvinderne, satte dem ”fri” i den vilde natur i Alaska, og jagtede dem med riffel og jagtkniv. Alt imens var han vellidt på grund af sine rekorder indenfor jagt, havde tilfredse kunder i sit lille bageri, og kone og børn derhjemme.

Robert Christian Hansen blev født d. 15. februar 1939 i Estherville i Iowa, USA. Hans far, Christian R. Hansen, blev født i Danmark i 1908, og udvandrede til USA som 20-årig. Her mødte han Edna fra Iowa, og sammen fik de Robert. Christian og Edna havde en lille bagerforretning i Pocahontas i Iowa – et område med mange skandinaviske indvandrere.

Som barn var Robert meget genert, og havde problemer med stammen og senere akne. Han lærte om bagerhåndværket af sin far, for på trods af et dysfunktionelt forhold, tilbragte de meget tid sammen i bageriet i forretningen.
I skolen blev Robert afvist af pigerne, og det var her hans had og fantasier om grusom mishandling af kvinder begyndte. Robert fandt også stor interesse i jagt, hvor han fandt en slags tilflugt med hobbyen.

I 1957 meldte Robert sig til USAR [United States Army Reserve], hvor han tjente i et års tid. Senere arbejdede han som assisterende øvelseslærer ved et politiakademi i Pocahontas. Det var her han mødte en yngre kvinde, der blev hans første kone i maj 1960.

D. 7. december 1960 blev Robert anholdt, da en ven meldte ham til politiet for at have begået en pyromanbrand mod en skolebus-garage i Pocahontas. Straffen lød på 3 års fængsel, men Robert kom ud allerede efter 20 måneder. Mens han sad inde i Anamosa State Penitentiary bad hans kone om skilsmisse, og han blev samtidig diagnosticeret med infantil personlighed.

I løbet af de næste par år sad Robert i fængsel flere gange på grund af småtyverier.

I 1963 blev Robert gift med Gloria Deacon, som han senere fik to børn med. Familien flyttede til Anchorage, Alaska, i 1967 for at starte på en frisk, og fordi Robert så gode muligheder for at dyrke hans jagthobby. I Anchorage blev han hurtig populær og vellidt, særligt da han satte flere rekorder indenfor jagt lokalt.
Men i 1973 vendte lykken. Robert blev dømt for at have voldtaget en prostitueret samt forsøg på at voldtage en husmor, og sad i fængsel i 6 måneder. I 1977 røg han i fængsel igen – denne gang for at have stjålet en motorsav – og her fik han diagnosen maniodepressiv. Han fik medicin for behandling af diagnosen, men loven gjorde at han ikke var tvunget til at tage medicinen. Robert blev løsladt efter et år.

I starten af 1980’erne meldte Robert et indbrud i familiens hjem; et indbrud som han selv havde iscenesat. Han fik forsikringspenge ud af sit svindelnummer, og dem brugte han bl.a. på at åbne sit eget bageri i Anchorage, kaldt Hansen Bakery, samt et lille privatfly, selvom han var blevet nægtet flycertifikat på grund af hans medicin. Men lykken varede kort.

I 1982 blev liget af stripperen Sherry Morrow fundet delvist nedgravet i Alaskas ødemark. Hun var blevet dræbt af tre skud, mens hun med bind for øjnene var på flugt fra morderen. Det tog to uger at identificere hendes lig. To andre kvindelig blev fundet under lignende omstændigheder, hvor den ene kvinde var stripperen Joanne Messina; den anden blev aldrig identificeret, men fik kaldenavnet ”Eklutna Annie”.

I 1983 havde 17-årige Cindy Paulson nær fået endt sit liv på samme tragiske og brutale måde. Robert havde tilbudt hende $200 for oralsex, og da hun steg ind i bilen truede han hende med en pistol og gav hende håndjern på. Derefter kørte han dem til hans hjem, hvor han lænkede hende fast i kælderen for at torturere, voldtage og misbruge hende. Roberts kone og børn var på ferie, som de ofte var, og det var i disse perioder, at Robert bragte sine ofre med hjem. Efter at have voldtaget og tortureret Cindy lagde han sig til at sove. Da han vågnede kørte han dem til Merrill Field Airport, hvor han fortalte hende, at han ville tage hende ud til hans hytte. Mens Robert fyldte flyet med forsyninger, flygtede Cindy ud af bilen – stadig iført håndjern, men uden sko på. Hun havde efterladt sine blå sneakers i bilen som bevismateriale. Da Robert opdagede hun var ved at flygte gik han i panik og løb efter hende, men hun nåede ud til en vej hvor hun fik stoppet lastbilchaufføren Robert Yount. Han kørte hende til Mush Inn Motel, hvor hun hoppede ud af lastbilen og løb indenfor for at låne telefonen, så hun kunne ringe til sin kæreste. Lastbilchaufføren ringede fra sin lastbil til politiet, og fortalte om den barfodede kvinde med håndjern han lige havde haft som passager.
Da Alaska State Troopers [statsligt politibureau i Alaska] ankom til Mush Inn Motel, fik de at vide at kvinden havde taget en taxi til the Big Timber Motel, hvor hendes kæreste arbejdede. Da de ankom dér fandt de hende i værelse 110, alene, skræmt og stadig iført håndjern. Hun blev bragt ind til afhøring ved Anchorage Police Departments hovedkvarter, hvor hun afgav forklaring og signalement. Robert blev kort efter bragt ind og afhørt af politiet. Han benægtede alt hvad Cindy havde sagt, og hans forklaring lød på at hun blot ville skabe problemer, fordi han ikke havde villet betale hendes afpresningskrav. En af Roberts venner, John Henning, gav Robert et stærkt alibi, og det, sammen med Roberts godmodige og stilfærdige opførsel, gjorde at politiet droppede sagen, på trods af Roberts tidligere domme.

D. 2. september 1983 dukkede endnu et offer for Roberts brutale lyster op. Paula Golding blev fundet på bredden af Knik River, og det fik politiet til at tage sagen om mordene op igen, og politiet kiggede igen nærmere på Robert. Samtidig kontaktede de FBI, så der kunne blive lavet en profil af seriemorderen der havde efterladt kvindelig i området.

Det blev konkluderet at seriemorderen måtte være en erfaren jæger med lavt selvværd, have en historie med afvisninger fra kvinder, og en trang til at beholde ”souvenirs” fra ofrene, f.eks. deres smykker, og at han muligvis stammede. Politiet mente derfor at Robert var et perfekt match til denne profil, og at han ejede et privatfly gjorde deres overbevisning større. Vennen, John Henning, der før havde givet Robert et alibi, erkendte nu at han havde løjet om det, og politiet hentede derfor Robert ind til afhøring. Imens blev hans hjem, bil og fly ransaget. I huset fandt de en samling af våben, deriblandt en .223 Ruger Mini-14 der matchede våbenet ved mordene, samt ID og smykker fra ofrene, og et luftfartskort med flere markerede placeringer. FBI’s retsmedicinske laboratorium undersøgte patronhylstrene fundet ved ofrene, og sammenlignede dem med patronhylstrene fra Roberts Ruger Mini-14 – og der var match.

Da Robert blev konfronteret med beviserne benægtede han alt, men til sidst begyndte han at skylde skylden på kvinderne, da de var strippere og prostituerede, og forsøgte at retfærdiggøre hans gerninger. Da dette ikke førte nogle veje, erkendte han sig til sidst skyldig, og indrømmede at han var morderen – og fortalte politiet, at han allerede startede i 1970’erne. Politiet mener at Robert begyndte at dræbe lokale prostituerede omkring 1980. Når han havde haft sex med dem, bedøvede han dem og fløj dem, i sit lille privatfly, til en jagthytte dybt inde i skovene. Her torturerede han dem, inden han slap dem fri og jagtede dem, fangede dem og dræbte dem, enten med riffel eller jagtkniv.
Robert selv hævdede at han begyndte at voldtage prostituerede og strippere da han kom ud af fængslet i 1973, hvor han ville samle dem op, tage dem på tur i sit privatfly, og derefter voldtage og torturere dem. Han sagde, at hvis kvinderne ”accepterede” at blive voldtaget og torturerede, ville han lade dem leve og følge dem hjem, men hvis de ikke gjorde, ville han jagte dem igennem skoven og slå dem ihjel, som var de vilde dyr i naturen.

Fra 1973 til 1982 kidnappede, voldtog og torturerede han mindst 30 kvinder, som han lod leve. Mindst 17 andre kvinder fik ikke lov at leve videre.

Robert erkendte sig skyldig, og gik med til at give politiet informationer om ofrene og hvor han havde efterladt dem – på betingelse af, at han fik en mildere straf, skulle afsone i et føderalt fængsel, som endnu ikke fandtes i Alaska, og diskretion fra pressen.
Robert udpegede 17 steder, men nægtede at hjælpe med 4 – muligvis fordi disse fire kvinder ikke var prostituerede eller strippere, og at han derfor ikke kunne retfærdiggøre mordene overfor sig selv. 13 ofre blev fundet, opgravet og udleveret til de pårørende.

D. 18. februar 1984 erklærede Robert sig skyldig i mordene på Sherry Morrow, Joanna Messina, ”Eklutna Annie” og Andrea Altiery, og dommerjuryen idømte ham 461 års fængsel samt livstid, uden mulighed for prøveløsladelse, med afsoning i det føderale fængsel i Lewisburg, Pennsylvania. Alle andre anklager blev afvist. Konen krævede skilsmisse, og flyttede med børnene væk fra Alaska.
I 1988 blev Robert flyttet fra fængslet i Lewisburg til Lemon Creek Correctional Center – et fængsel i Juneau, Alaska. Her var han kort, inden han blev flyttet til det helt nyopbyggede højsikringsfængsel Spring Creek Correctional Center i Seward, Alaska.  I maj 2014 blev han flyttet til Anchorage Correctional Complex på grund af helbredsmæssige årsager, og her var han indtil han blev sendt til Alaska Regional Hospital, hvor han døde d. 21. august 2014. Hans dødsårsag er fortrolig, men det er kommet frem, at han bad om ikke at blive genoplivet.

Medier

I 1991 udkom bogen ”Butcher, Baker: A True Account of a Serial Murder”, skrevet af Walter Gilmour og Leland E. Hale. Bogen beskriver det ekstraordinære arbejde Alaska State Troopers udførte, og hvordan det bragte Robert Hansen for retten.

I 1993 udkom bogen ”Fair Game: The True Account of Robert Hansen, Alaska’s Most Prolific Serial Killer”, skrevet af journalist og forfatter Bernard DuClos. Bernard DuClos dykkede ned i sagsakterne, og fortæller i bogen om Robert Hansens grusomme gerninger, samt kigger på den mere psykologiske side af sagen.

På TV har sagen også været omtalt op til flere gange. Blandt andet i ”The FBI Files” omhandlede episoden ”Hunter’s Game” fra 1999 om sagen, og igen i 2007 blev sagen omtalt i ”Crime Stories”. I 2012 blev ”The Alaska: Ice Cold Killers” episode ”Hunting Humans” sendt på Investigation Discovery.

I 2013 udkom filmen ”Frozen Ground”, hvor John Cusack spiller rollen som Robert Hansen, og Vanessa Hudgens som Cindy Paulson. Derudover ses bl.a. Nicolas Cage, Dean Norris og 50 Cent også på rollelisten. Filmen er baseret på sagen, men er ikke helt tro mod sandheden.

Ofrene

– “Eklutna Annie”: uidentificeret / fundet 21. juli 1980 nær Eklutna Lake / indrømmet og dømt for

– Joanna Messina: fundet juli 1980 nær Eklutna Lake / indrømmet og dømt for

– Sherry Morrow, 24: fundet 12. september 1982 nær Knik River / indrømmet og dømt for

– Paula Goulding, 17: fundet 2. september 1983 på bredden af Knik River / indrømmet, men ikke dømt for

– Andrea Altiery: forsvundet 2. december 1981 – ikke fundet / indrømmet og dømt for

– Malai Larsen, 28: fundet 24. april 1984 nær Old Knik Bridge med Roberts hjælp / indrømmet, men ikke dømt for

– Sue Luna, 23: fundet 24. april 1984 nær Knik River med Roberts hjælp / indrømmet, men ikke dømt for

– Delynn Frey: fundet 25. april 1984 nær Horseshoe Lake / indrømmet, men ikke dømt for

– Angela Feddern, 24: fundet 26. april 1984 nær Figure Eight Lake med Roberts hjælp / indrømmet, men ikke dømt for

– Teresa Watson: fundet 26. april 1984 nær Kenai-halvøen med Roberts hjælp / indrømmet, men ikke dømt for

– Tamara Pederson, 20: fundet 29. april 1984 nær Knik Bridge med Roberts hjælp / indrømmet, men ikke dømt for

– Lisa Futrell, 41: fundet 9. maj 1984 nær Knik Bridge med Roberts hjælp / indrømmet, men ikke dømt for

– Roxanne Easland, 24: forsvundet 28. juni 1980 – ikke fundet / indrømmet, men ikke dømt for

– “Horseshoe Harriet”: uidentificeret / fundet 25. april 1984 med Roberts hjælp / indrømmet, men ikke dømt for

– Ceilia VanZanten, 17: fundet pga. markeringer på Roberts luftfartskort / benægtet, og ikke dømt for

– Megan Emerick, 17: fundet pga. markeringer på Roberts luftfartskort / benægtet, og ikke dømt for

– Mary Thill, 23: fundet pga. markeringer på Roberts luftfartskort / benægtet, og ikke dømt for

Kilder:

Wikipedia (dansk)

Wikipedia (engelsk)

Criminal Minds Wiki

BT 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagmar Overby - Englemagersken