Raymond Fernandez & Martha Beck

The Lonely Hearts Killers / The Honeymoon Killers

Raymond Fernandez fik kontakt til kvinder gennem Lonely Hearts-annoncer. Han vandt deres tillid, og stjal deres penge og ting af værdi. Det var også gennem en Lonely Hearts-annonce at han mødte den overvægtige og ensomme Martha Beck. Sammen udnyttede de ensomme kvinder, stjal penge og ting af værdi – og dræbte mindst 16 kvinder og et barn, der bare ønskede kærlighed.

Raymond Martinez Fernandez blev født på Hawaii d. 7. december 1914 af spanske forældre. Kort efter han blev født flyttede familien til Connecticut, og her boede han indtil han i 1932 flyttede til Spanien, for at arbejde på sin onkels gård. I Spanien blev han gift med Encarnacion Robles, som han fik fire børn med. Under 2. verdenskrig tjente han først i den spanske flåde, og senere blev han spion for den britiske efterretningstjeneste, hvor han var yderst vellidt. Da krigen sluttede rejste Raymond til USA for at finde arbejde. Om bord på skibet på vej til USA fik han en stålluge i hovedet, hvilket gav ham kraniebrud og en skade på hans pandelap. Efter dette uheld blev han aldrig den samme mand igen.

Han var indlagt på hospitalet i tre måneder, og kort efter han blev udskrevet, stjal han noget tøj og nogle andre ting fra et opbevaringsrum på et skib. Dette fik ham fængslet i et år, og det var her blev han introduceret for voodoo og sort magi af hans cellekammerat. Raymond hævdede senere, at sort magi og voodoo gav ham uimodståelige kræfter og charme overfor kvinder.

Raymond blev løsladt i 1946, og kort efter begyndte han at udveksle breve med kvinder, der havde indsendt ”lonely hearts”-annoncer i aviserne (annoncer, hvor indsenderen søger efter f.eks. kærester). Raymond var god til at charme sig ind på de ensomme kvinder, og udnyttede dette til at vinde deres tillid. Når tilliden var vundet stjal han deres smykker, penge og andre værdifulde ting, og forsvandt. Ofrene var ofte for pinligt berørte over situationen til at ville melde ham til politiet, og dermed kunne Raymond gøre det igen og igen.

I 1947 begyndte Raymond at udveksle breve med Jane Lucilla Thompson, en nyskilt og ensom kvinde. De to mødtes, og i oktober 1947 rejste de, for Janes penge, til Spanien. I flere uger rejste de sammen – alt mens Raymond stadig var gift med Encarnacion. Raymond inviterede Jane til byen hvor Encarnacion og børnene boede, og Raymond introducerede Jane og Encarnacion for hinanden. Alt så faktisk ud til at gå ganske fint, indtil d. 17. november 1947. Hvad der præcist skete, vides ikke, men Jane blev fundet død på hotelværelset af ukendte årsager, og Raymond var rejst tilbage til USA. Her flyttede han ind i Janes lejlighed.

Ikke lang tid efter faldt Raymond over en ”lonely heart”-annonce, indsendt af Martha Beck.

Martha Beck, født Martha Jule Seabrook d. 6. maj 1920 i Milton, Florida, var en overvægtig kvinde, som bestemt ikke havde held i kærligheden.
Martha havde været overvægtig hele sit liv, muligvis pga. problemer med skjoldbruskkirtlen, og blev også mobbet med det som barn. Det førte til at Martha blev sky, lukkede sig ind i sig selv, og næsten ingen venner havde. Hendes barndomshjem blev styret af hendes dominerende og kolde mor. Martha fortalte under retssagen at hendes bror havde voldtaget hende, hvor hendes mor havde tæsket hende og sagt at det var hendes egen skyld, da Martha havde fortalt hende det. Derfor løb Martha som teenager hjemmefra.

Martha blev sygeplejerske, men pga. sin vægt havde hun svært ved at finde arbejde som sygeplejerske. I stedet fik hun arbejde som bedemandsassistent, hvor hun gjorde kvindelig klar til begravelse. Til sidst fik Martha dog nok af jobbet, så hun sagde det op og flyttede til Californien. Her fik hun arbejde på et militærhospital, og sin fritid brugte hun på at besøge værtshuse, hvor hun fandt soldater hun kunne have sex med. Og sådan blev hun gravid. Faderen til barnet ønskede ikke at have noget at gøre med hverken barnet eller Martha, og Martha flyttede derfor tilbage til Florida. I Florida købte hun sig en ring, og fortalte folk at hendes ægtemand var med i Stillehavskrigen. Da dette ikke længere kunne gå, lavede hun et falsk telegram, hvori der stod at hendes mand var blevet dræbt i krigen. Hele byen følte med hende, og den lokale avis trykte endda en artikel om den stakkels gravide enke. Kort efter at have født hendes datter, Willa Dean, mødte hun buschaufføren Alfred Beck. Hun blev gravid igen, og parret besluttede sig derfor for at gifte sig. Ægteskabet holdt dog kun i 6 måneder, og igen stod Martha gravid og alene. Martha begyndte at dagdrømme om at finde kærligheden, læste mange romantiske bøger og så romantiske film.
I 1946 fik Martha arbejde på Pensacola Børnehospital, hvor hun allerede efter et halvt år blev forfremmet til oversygeplejerske.

I 1947 indsendte Martha en annonce hvori hun skrev at hun var sygeplejerske og søgte kærligheden. Hun nævnte intet om sin overvægt eller sine to børn. Kort efter tog Raymond kontakt til hende, og Martha blev meget hurtigt meget forelsket. Men hun forsøgte ihærdigt at skjule sandheden om sin vægt, så da Raymond bad om et billede af hende, sendte hun et gruppebillede af alle sygeplejerskerne på hospitalet, hvor hun stod bagerst, gemt væk. Raymond troede at Martha havde penge, eller noget af værdi, og han bad hende derfor sende en tot af sit hår; den havde han brug for, så han kunne udføre sit sædvanlige voodoo-ritual.

D. 28. december 1947 mødtes de endelig. Raymond blev introduceret for Marthas to børn, og hun lavede middag for ham. Han blev i flere dage, hvor de havde sex næsten hele tiden. Til sidst sagde Raymond til Martha, at han blev nødt til at tage tilbage til New York pga. arbejde, men han lovede at komme tilbage eller sende penge til hende, så hun kunne komme til New York og besøge hende. Efter Raymonds besøg fortalte Martha omkring sig at hun snart skulle giftes, og begyndte at planlægge bryllup. En dag modtog Martha et brev fra Raymond, hvori han skrev at hun havde misforstået hans følelser, og at han ikke ville komme tilbage til hende. Dette gjorde Martha så ulykkelig, at hun forsøgte at begå selvmord – noget som ikke var nyt for Martha, da hun gentagende gange havde forsøgt at begå selvmord. Da Raymond fandt ud af det, gav han hende lov til at komme til New York og besøge ham i to uger. Da hun kom hjem fra New York igen blev hun fyret fra sit job uden nogen forklaring. Hun tog derfor til New York igen, sammen med børnene. Raymond var meget overrasket over at se Martha og hendes to børn udenfor sin dør, men han gav Martha lov til at blive – på den betingelse, at hun skaffede sig af med børnene. Forblændet af forelskelse gik Martha med til dette, og hun afleverede derfor sine to børn ved Frelsens Hær. Der ville gå tre år, før børnene hørte noget fra deres mor.

Mordene

Raymond så det som ubetinget kærlighed fra Marthas side af, og han fortalte hende derfor om hvordan han havde snydt og bedraget ensomme kvinder. De planlagde at fortsætte hvor Raymond slap, og Martha skulle spille hans søster.
Det hele gik som smurt, og det at Martha, Raymonds ”søster”, var med i billedet, gjorde at kvinderne hurtigere viste tillid. Martha var dog meget jaloux, og lod helst ikke kvinderne komme alt for tæt på Raymond; de måtte f.eks. ikke have sex eller sove i samme seng. En gang nægtede hun at lade Raymond udføre sit ”trick”, da hun opdagede at den pågældende kvinde var yngre, end hun først havde forventet.

I slutningen af februar 1948 blev Raymond gift med Esther Henne, som de i et stykke tid havde haft kontakt med. Da de var blevet gift, blev Raymond og Esther uvenner, da Esther nægtede at give ham sin pensionsopsparing og forsikringspapirer, og hun forlod ham derfor – dog mistede hun sin bil og $100 undervejs. Allerede i august 1948 blev Raymond gift igen – denne gang med Myrtle Young. Martha nægtede at lade hende sove i samme seng som Raymond, og da et skænderi brød ud, gav Raymond hende en stor dosis af noget medicin, der gjorde hende bevidstløs. For at slippe af med ”problemet”, satte Martha og Raymond Myrtle på en bus der kørte mod hendes hjemby. Politiet hentede Myrtle i bussen, og hun blev indlagt på hospitalet – dagen efter afgik hun ved døden.

I 1949 mødte de Janet Fay, som Raymond friede til kort efter. Da Martha en aften så Janet ligge nøgen i Raymond seng, gik hun amok. Janet døde, da hun fik smadret kraniet med en hammer, og bagefter kvalt. Parret besluttede sig for at skjule liget af Janet i en stor kuffert, som Raymond fik lov at opbevare i hans søsters kælder. 11 dage senere hentede Raymond kufferten, og begravede den derefter i kælderen på et lejet hus, hvor han dækkede graven til med cement. Parret forsøgte at skjule at Jane var død ved at skrive breve på en skrivemaskine, som de sendte til hendes forældre, mens de samtidig indkasserede Janets indkomst. Men Janet ejede ikke en skrivemaskine, og kunne desuden ikke finde ud af at bruge sådan en, så hendes familie blev hurtigt mistænksomme og kontaktede politiet. Men parret nåede at flygte inden politiet fik fat på dem.

Parret flygtede til Wyoming Township, Michigan, og her mødte de Delphine Downing; en 41-årig enke med en 2-årig datter. Parret flyttede ind hos Delphine og hendes datter, og Raymond og Delphine blev et ”par”. En morgen så Delphine Raymond uden hans toupé, og så hans ar fra da han fik stållugen i hovedet. Hun blev meget forarget og beskyldte Raymond for svindel og bedrag. Raymond fik Delphine til at tage nogle sovepiller for at falde ned, men da datteren begyndte at græde, muligvis over at se sin mor oprevet, gik Martha igen amok. Hun tog kvælertag på datteren, men hun døde ikke. Raymond mente at det var bedst at slå Delphine ihjel, for hvis hun så mærkerne på hendes datter, ville de få store problemer. Raymond dræbte Delphine med et skud i hovedet, mens hun stadig var bevidstløs, og de begravede hendes lig i kælderen.

Parret blev i Delphines hus i nogle dage, men de kunne ikke håndtere at datteren var meget ked af det og græd meget. Raymond bad derfor Martha om at skaffe sig af med barnet, så hun valgte at drukne hende. Datteren blev begravet i kælderen, ved siden af sin mor. Naboerne blev mistænksomme over Delphine og datterens pludselige forsvinden, og kontaktede derfor politiet. Politiet ankom til Delphines hjem d. 1. marts 1949, og samme dag blev Martha og Raymond anholdt.

Retssag

Da parret blev afhørt, bad de ikke om en advokat, og forsøgte ej heller at undgå at svare på spørgsmål. De fortalte glædeligt om mordene, deres sex- og kærlighedsliv. » Jeg er ikke en gennemsnitlig morder «, sagde Raymond blandt andet. Pressen kørte på højtryk, og læserne var ellevilde med artiklerne om Raymond og Martha. Mens parret stadig var tilbageholdt i Michigan, fik de at vide at de ikke ville blive udleveret til New York, og de underskrev en 73-siders lang tilståelse, hvor de blandt andet tilstod 17 mord. Der gik dog ikke længe før New Yorks guvernør og anklageren fra Michigan indgik en aftale om at parret skulle udleveres til New York, men kun ville blive anklaget for mordet på Janet Fay. Således blev parret udleveret til New York, som dengang stadig havde dødsstraf.

Retssagen var yderst usædvanlig. Mennesker mødte op i retten, som skulle der spilles en vigtig fodboldkamp derinde. Politiet måtte endda fjerne mennesker fra salen. Parret forsvarede hinanden igennem hele retssagen, og snakkede kærligt og højt om hinanden.

D. 22. august 1949 fik parret deres straf – de blev dømt til døden i den elektriske stol.

Indtil henrettelsen skulle finde sted, skulle de sidde på dødsgangen i Sing Sing Correctional Facility. Parret sendte kærlige breve til hinanden, indtil september 1950, hvor et rygte om at Martha skulle have en affære med en fængselsbetjent startede. Raymond troede på rygtet, og forsøgte at anke sin dom – dog uden held. Derefter havde parret et had-kærligheds-forhold, som skiftede fra den ene yderlighed til den anden dag for dag. Samtidig sendte Raymond dog også kærlighedsbreve til sin første kone, Encarnacion, hvori han blandt andet skrev at han ville elske hende til det sidste sekund af hans liv. Encarnacion havde åbenbart heller ikke helt glemt Raymond, for hun svarede tilbage med ligeså kærlighedsfyldte breve.

Parrets henrettelse blev sat til d. 8. marts 1951. Dagen igennem sendte Raymond og Martha kærlighedsfyldte breve til hinanden, og det sidste Martha sagde til pressen, var: » Min historie er en kærlighedshistorie. Men kun de torturerede af kærlighed ved hvad jeg mener. Jeg er ikke ufølsom, dum eller idiotisk. Jeg er en kvinde der har oplevet stor kærlighed og vil altid have det. Fængsling i The Death House har kun gjort mine følelser for Raymond stærkere «.

Omkring kl. 23 tog Raymond plads i den elektriske stol, og hans sidste ord råbte han højt, da han sad i den elektriske stol: » Jeg vil bare råbe: jeg elsker Martha! Hvad ved offentligheden om kærlighed? «.
Få minutter efter Raymond var erklæret død, var det Marthas tur til at blive henrettet. 52 mennesker overværede henrettelsen.

Hvor mange der blev ofre for Raymond og Marthas morderiske lyst vides ikke præcis, men man mener at 17 mennesker blev dræbt af parret. Dog kom parret kun til retten for mordet på Janet Fay, pga. aftalen mellem New Yorks guvernør og anklageren fra Michigan.

Men hvad fik parret til at dræbe sammen? Meget tyder på, at det var uheldet på Raymonds rejse mod USA, hvor han bl.a. fik en skade på sin pandelap, der ændrede hans personlighed som voldsomt, at han blev morder. Samt at Martha, med sin uendelige hungren efter kærlighed, gik med til at begå mord, bare for at have følelsen af, at en mand elskede hende. Kunne der endda være tale om et tilfælde af folie à deux?*

Medierne

Der er lavet flere film, der omhandler sagen. Herunder de amerikanske film ”The Honeymoon Killers” (1970) og ”Lonely Hearts” (2006), den mexicanske film ”Profundo Carmesi” (1996) og den belgisk-franske film ”Alleluia” (2014).

Af bøger er der skrevet blandt andet ”Killers of the Lonely Hearts: The Tale of Serial Killers Raymond Fernandez & Martha Beck (A True Crime Story)” udgivet i 2013 skrevet af R. Barri Flowers, og ”The Honeymoon Killers” udgivet 1970 skrevet af Paul Buck.

Kilder:

– Thought Catalog

– TheTalko

– Wikipedia

– Biography

– Murderpedia