Hypnosemordene – Palle Hardrup & Bjørn Schouw Nielsen

Da Palle Hardrup d. 29. marts 1951 skød og dræbte to mennesker under et bankrøveri mod Landmandsbanken på Nørrebro, lød forklaringen senere på at han var blevet hypnotiseret af sin tidligere cellekammerat Bjørn Schouw Nielsen.

Palle Wischmann Hardrup blev født d. 3. december 1922. Sammen med sin tvillingebror og deres forældre, voksede han op i et middelklassehjem, hvor faderen var driftsbestyrer på Peter Ipsens Porcelænsfabrik. Familien boede i en tjenestevilla, men måtte senere flytte til Aalholm Plads, da faderen ikke længere kunne arbejde på porcelænsfabrikken.

Under besættelsen meldte Palle sig til tysk tjeneste, bl.a. i Schalburgkorpset og Hipokorpset, og efter besættelsen var han med i Frimurerlogen. Palle blev dog senere genkendt af modstandsfolk, og blev idømt 14 års fængsel for at have været i tysk tjeneste. I fængslet mødte han Bjørn Schouw Nielsen, og da de skabte en relation via deres fælles interesse for det okkulte, mystik og psykiske eksperimenter, besluttede Palle sig for at søge om at blive Bjørns cellekammerat. Denne ansøgning blev godkendt, og dermed startede deres forsøg med bl.a. hypnose. De blev begge prøveløsladt i 1949, men vedholdt kontakten.

Palle blev udlært værktøjsmager og ansat ved Dansk Oliefyringskompagni. I 1950 blev han gift med en kvinde ved navn Bente, og sammen flyttede de til Hvidovre. I 1951 fik Palle eftersigende en datter.

Men hvem var så denne Bjørn Schouw Nielsen?

Bjørn blev født d. 27. oktober 1914 i København. I 1943 blev han en del af en modstandsgruppe, hvor han udførte en del vold. Blandt andet sårede han en tysk soldat alvorligt, da soldaten ikke ville aflevere sit våben, samt afpressede beskyttelsespenge fra virksomhedsejere, ved at true med at springe deres virksomheder i luften. Derudover kidnappede han en kvinde og krævede løspenge fra hendes familie.
Bjørn blev senere medlem af Frikorps Danmark, hvor han efter eget udsagn begik forfærdelige forbrydelser i Polen. Da han vendte tilbage til Danmark, blev han stikker for tyskerne, men samtidig hjalp han jøder over grænsen til Sverige – muligvis kun for at opnå økonomisk gevinst. Bjørn var kendt af politiet for plattenslageri samt et utal af voldssager og tyverier, men da han fik en fængselsstraf på 12 år, var det på grund af at han havde været i tysk tjeneste.

Bankrøveriet mod Landmandsbanken på Nørrebrogade 58, Nørrebro

D. 29. marts 1951 tog Palle på arbejde, hvor han mødte kl. 7⁰⁰, men inden da rensede han sin pistol, og ladte den med kaliber 7.65 patroner. Pistolens bundstykke havde den tyske værnemagts ørn med spredte vinger indhugget.
Tidligt på formiddagen spurgte Palle værkføreren om han måtte tage af sted i en times tid. Efter at have fået tilladelse, gik Palle ud i garderoben, hvor han hentede sin mappe i sit skab. I mappen lå en skihue, et par solbriller og den skarpladte pistol. Han drog derefter mod Nørrebro, hvor han tog flere taxaer, men cyklede det sidste stykke vej til Landmandsbanken på Nørrebrogade 58.
Klokken var 10⁴⁵ da Palle trådte ind af døren til banken, hvor 21 medarbejdere var på arbejde. Palle var iført skihuen, og med solbrillerne placeret på næsen, stillede han sig midt i lokalet, trak pistolen frem, og affyrede et skud op i loftet. Næsten alle 21 medarbejdere kastede sig ned på gulvet, men et bud fra Land&Folk, en arkitekt samt bankbestyreren Arnold Wisbom forblev opstående. Palle gentog sætningen ”Ta’ det roligt, ta’ det roligt” flere gange, inden han smed mappen hen over diskens glasrude, hen til kassereren Kai Møller, der lå på gulvet. ”Fyld den op, og lad det gå lidt hurtigt”, råbte Palle. Bankkassereren Peter Jørgen Andersen fik trykket på alarmen, da han dykkede ned bag kassen, og en alarmklokke begyndte at kime højlydt. Kai Møller så sin chance for at flygte væk ved at kravle om bag skranken og hen til udgangen gennem lemmen, men han nåede kun at rejse sig halvt, før Palle affyrede et skud, der ramte ham i venstre side af brystet. Projektilet fortsatte skråt opad og borede sig gennem spidsen af Kais højre hjertekammer, og Kai faldt sammen på gulvet, efter at have gået nogle skridt. Palle henvendte sig derefter til Arnold Wisbom, og råbte: ”Se så at få fyldt den mappe”. Arnold trådte et skridt til siden, men Palle rettede sin pistol mod ham og affyrede et skud. Skuddet gik igennem Arnolds ribben og tværs gennem hans hjerte – Arnold døde på stedet.
Herefter gik Palle i panik, og løb ud af døren uden mappen. Udenfor banken stod fotografen Bernhardt Sommer, og da han opdagede pistolen der stak op af Palles lomme, forsøgte han at spænde ben for ham. Dette lykkedes ikke, og Palle råbte i stedet: ”Skrub af, eller jeg skyder!”, inden han hoppede op på cyklen. Bernhardt forsøgte at hive fat i skærmen på cyklen, men Palle nåede af sted, mens mennesker råbte og skreg foran banken. Lagermanden Carl Vilhelm Pedersen forsøgte at spærre vejen for Palle, men i stedet ramlede de to ind i hinanden og landede på jorden. Pistolen faldt ud af Palles lomme, og kurrede hen af vejen, men Palle nåede at få fat i den. Han rejste sig, trådte foden gennem egerne på Carls cykel, og rettede derefter pistolen mod ham. Palle sagde blot ”nå”, og cyklede videre.

Blikkenslagerlærlingen Helmer Hansen fulgte efter Palle på sin cykel, og så ham stille cyklen ude foran en bygning, hvorefter Palle gik ind i opgangen. Helmer gik ind i opgangen, hvor Palle stod lige indenfor døren. Palle trak sin pistol frem, og snerrede af Helmer: ”Kan De komme ud”. Derefter ringede Helmer til politiet, og den cyklende betjent Frølund var den første på stedet, hvor en patruljevogn kort efter ankom. De tre betjente delte opgaven imellem sig, og fjernede cyklen således Palle ikke igen kunne flygte. To betjente gik ind af hoveddøren, og den tredje betjent, Helmuth, gik ind af døren til køkkentrappen – alle tre betjente havde deres tjenestepistoler trukket. Helmuth mødte Palle på køkkentrappen, som nu var iført en trenchcoat over kedeldragten og et ternet halstørklæde – og sin pistol trukket. De to stod i lidt tid overfor hinanden med pistolerne trukket, indtil Palle gav Helmuth sin pistol, og sagde at han skulle passe på, da den var ladt og afsikret.
Sammen gik de ned til de to andre betjente, hvor Palle derefter blev anholdt og kørt til Politigården. Her aflagde han fuld tilståelse, og forklarede at pengene fra bankrøveriet skulle bruges til propaganda for et bedre samfund, samt at en skytsånd havde befalet ham til at begå bankrøveriet.
Da klokken var 13⁰⁰ blev Palle fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre, og sagen så ud til at være løst.
To dage efter bankrøveriet henvendte Bjørn Schouw Nielsen sig til politiet, for at forklare at det var hans cykel Palle havde brugt. Politiet begyndte derfor at se nærmere på relationen mellem de to mænd. Under en ransagning af Palles lejlighed fandt politiet forstyrrende politiske skrifter om et nyt samfund, hvor Palle havde udnævnt sig selv til fører for et nyt nationalkommunistisk parti.

I disse skrifter stødt politiet på Bjørns navn flere gange, og fandt ud af at der aftenen inden bankrøveriet havde været møde i det nationalkommunistiske parti, hvor Palle havde nævnt at han ville skaffe penge til partiet gennem et bankrøveri. Politiet konkluderede derfor at Bjørn havde noget med bankrøveriet at gøre, særligt efter at de også fandt ud af, at udover at Palle havde brugt Bjørns cykel, havde Palle desuden opholdt sig i Bjørns tantes lejlighed, hvorfra han fik trenchcoaten og halstørklædet, samt at Bjørn havde forsynet Palle med et magasin til den pistol der blev brugt under bankrøveriet.

Hypnose eller ej

Selvom Palle stadig påtog sig skylden, kom det på tale at Bjørn skulle have hypnotiseret Palle til at begå bankrøveriet og dermed mordene. I mellemtiden tilstod Palle desuden endnu et bankrøveri, der fandt sted d. 23. August 1950, hvor Folkebankens afdeling på Hvidovrevej blev røvet. Politiet begyndte at dykke ned i Bjørn og Palles tid i fængslet som cellekammerater, hvor de eksperimenterede med bl.a. hypnose, samt hvad deres egentlige intentioner med det nye nationalkommunistiske parti var. De fandt frem til at Palle nærede store følelser for partiet, hvorimod Bjørn ikke havde helt samme intentioner, men nok nærmere bare ønskede at få Palle til at begå forbrydelser, således han kunne drage nytte af pengene – muligvis for at betale for sit store forbrug af damer og spiritus.
Desuden udtalte Palles kone, Bente, til politiet at Bjørn var manipulerende, og at han flere gange havde forlangt sex med hende, hvor Palle blot havde accepteret det. Bjørns forklaring lød på at det var Bente selv der havde været initiativtager.

Dommen og tiden efter

Sagen blev ført til Østre Landsret i 1954, og dommen lød på at Bjørn på forskellig vis, bl.a. med hypnose, havde påvirket Palle, sådan at han begik bankrøveriet på Hvidovrevej samt i Landmandsbanken på Nørrebrogade.
Bjørn Schouw Nielsen blev idømt livsvarigt fængsel, mens Palle Wischmann Hardrup blev idømt en forvaringsdom på ubestemt tid på en psykopatanstalt.

Højesteret stadfæstede dommen d. 18. november 1955.

Juleaften år 1966 blev Palle prøveløsladt, og skiftede navn til Palle Wischmann. Han genoptog sit arbejde som værktøjsmager, men skiftede senere til sygehjælper på Nørre Hospital i København. Via sit arbejde mødte han i 1973 den 43-årige skleroseramte kvinde, Annelise. Hun var blevet opgivet af lægerne, men de to forelskede sig, og flyttede sammen i hans lejlighed ved Nordhavn i København. De to levede i et papirløst forhold, indtil hun døde.
Forfatteren Poul Martinsen udgav i 2012 sin bog ”Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup”, hvori han fortæller om hvordan han opsøgte Palle og indledte en samtale med ham om både forbrydelsen og resten af hans liv. Bogen kan vel nærmest kaldes en biografi om Palle, og er nok det tætteste man kan komme på hvem personen Palle egentlig var.
Derudover opsøgte forfatteren Peer Kaae også Palle tilbage i 2012. Peer fandt frem til at Palle havde en Facebook-profil, samt flere hjemmesider med religiøst indhold, der viste at Palle var blevet foredragsholder. Peer tog kontakt til Palle i februar 2012, hvor han fik aftalt at mødes til kaffe i Palles eget hjem – men dette nåede ikke at blive til andet end en aftale, da Palle døde kort efter, d. 6. marts 2012.

Bjørn erkendte aldrig sin skyld, og blev prøveløsladt et halvt år efter Palle, i 1967. Han forsøgte at åbne en klinik, men hans mærkat som ”hypnosemorderen” blev hængende, og ingen ville have noget med ham at gøre. D. 26. maj 1974 begik han selvmord med cyankalium i hans lejlighed.

Kan hypnose få mennesker til at dræbe?

Forfatter Henrik Werner Hansen stiller spørgsmålet om det var hypnosemord eller dansk justitsmord i sin bog ”Justitsmord – Sagen om hypnosemordene” fra 2012.
I 2015 lavede Jan Hellesøe et forsøg i programmet ”Fuckr med dn hjrne” på DR3, hvor han skulle forsøge at få en person til at begå et røveri, og skyde nogen hvis nødvendigt, under påvirkning af hypnose. Udfaldet var ganske overraskende.
I 2004 udgav forfatter Finn Abrahamowitz bogen ”Hypnosemordene”, hvori han genåbnede og analyserede sagsakterne, og belyste Palle og Bjørns ekstremistiske baggrunde og livsstil.

Men kan hypnose virkelig få et menneske til at dræbe? Debatten kører stadig den dag i dag, selv udenfor Danmarks grænser, og svaret afhænger af, hvem du spørger.

Den psykologiske thriller ”The Guardian Angel”, som havde premiere i 2018, omhandler sagen om hypnose-mordene. Her vil kan kunne se Pilou Asbæk i rollen som efterforskeren Anders Olsen, samt Cyron Melville og Josh Lucas som Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen. Filmen er instrueret og skrevet af Arto Halonen.

Kilder:

– Program: ”Fuckr med dn hjrne – hypnosemordet”

– Politimuseum

– Kriminalsager

– DANSK POLITI

– Drabssager i Danmark

–  Bog: ”Gerningssteder – en kriminalvandring gennem Københavns mord” af Peer Kaae (People’sPress, 2014)