Westley Allan Dodd – Børnemorderen fra Vancouver

Allerede som barn udviklede Westley usædvanlige og bizarre seksuelle tilbøjeligheder, som han aldrig formåede at slippe. På trods af flere anmeldelser og anholdelser, hvoraf den første fandt sted da han var 14 år, var det først da han som 28-årig dræbte tre drenge, at Westley for alvor oplevede konsekvenser ved sine handlinger.
Wesley blev henrettet i 1993.

Westley Allan Dodd blev født d. 3. juli 1961, i Toppenish, Washington, USA. Da Westley var 11 måneder gammel, kom hans lillebror til verden, og lidt under tre år senere, blev deres lillesøster født. Westley følte efterfølgende at hans forældre, Jim og Carol, gav al deres kærlighed til hans to søskende, og forsømte ham. Han udtalte senere, at han ikke følte han boede med sin familie, men nærmere boede med nogle bofæller, som han ikke kendte.
Allerede som otteårig begyndte Westley aktivt at udforske sin seksualitet, og som tiårig begyndte han at blotte sig overfor andre børn. Da han trak bukserne ned overfor sin 6-årige nabo, og hun nægtede at kigge på ham, følte han sig atter afvist. Westley har senere udtalt, at det var efter denne oplevelse, at han begyndte at foretrække drenge over piger. Som 12-årig gik Westley på Chief Joseph Jr. High, og her opdagede de andre elever at Westley var tiltrukket af drenge, hvilket førte til mobning. Efter en ven fortalte om sin fars kateter, begyndte Westley at eksperimentere ved at komme forskellige genstande op i sit urinrør.
Som 13-årig tog blotteriet fart; Westley blottede sig fra sit vindue når børn gik forbi, men da han vidste at dette var for risikabelt, valgte han i stedet at cykle rundt i nabolaget, og blotte sig for drengebørn. I løbet af to måneder havde han blottet sig overfor mindst 40 børn.

I juli 1975 bankede politiet på familien Dodds hoveddør; Westley var blevet meldt til politiet for at have blottet sig. Sagen endte efter en samtale, og på grund af frygten for at blive meldt igen, begyndte Westley at onanere hver dag, samt eksperimentere yderligere med sine kønsdele. Westleys far kendte til Westleys tilbøjeligheder, men valgte at ignorere det, da Westley ellers ikke skabte nogle problemer, og hverken drak, tog stoffer eller røg.
I efteråret samme år begyndte Westley dog at udføre flere seksuelle handlinger; blandt andet med sin 10-årige lillesøsters veninde. Og en aften sneg han sig ind på sin lillesøsters værelse, og placerede hendes hånd på hans kønsdele mens hun sov. Han trak hendes bukser ned, med planen om at have samleje med hende, men hun vågnede og skubbede ham væk. Dette blev aldrig nævnt for forældrene. I november legede han tovtrækning med sin 8-årige fætter via en snor bundet til deres penisser, og da legen var slut, havde Westley analsex med fætteren. Han befamlede desuden sin 8-årige kusine i et skab, samt hendes 6-årige lillebror senere samme dag.
Da han fik en ny cykel i julegave i 1975, begyndte Westley at blotte sig igen.

Efter mange år med skænderier mellem forældrene, blev de endelig skilt i maj 1976. Efterfølgende boede Westley skiftevis hos sine forældre, men han følte sig stadig overset og uelsket af dem.
Som 15-årig var det ikke længere nok for Westley at blotte sig – han følte et behov for fysisk kontakt. Han tog derfor til Sacagawea Elementary School, hvor han fandt tre piger og tre drenge i alderen 7 til 10 år. Han lokkede dem til at lege en leg med ham, hvor de skulle røre ved hans kønsdele. Denne ”leg” udsatte han yderligere tre børn for senere.

I marts 1977 blev Westley anholdt for første gang, for at have blottet sig overfor to piger på 8 og 10 år. Han blev ikke retsforfulgt, men i stedet anbefalet at tage imod rådgivning. Westley gik til rådgivning af og til de kommende år, men ikke regelmæssigt. På trods af denne anholdelse, valgte hans nabo at lade ham babysitte hendes sønner på 1 og 4 år, samt datter på 3 år. Da børnene var faldet i søvn, forulempede han dem.
I oktober var han på sin første date, hvilket han senere har omtalt som en af de værste aftener i hans liv, og dating blev aldrig en succes for Westley. Westleys far havde fundet sig en kæreste, der havde en 3-årig datter, og i december 1977 begyndte Westley at misbruge datteren. Under et år senere begyndte han at misbruge sin 10-årige stedbror.

I juli 1979 var Westley netop blevet færdig med high school. Han var 18 år gammel, og fik arbejde på en kristen musiklejr, hvor han skulle bo i hytte med drenge i alderen 9-10 år. Her spillede han strippoker med drengene, og oplevede sit første kys med en pige. Kysset blev kun ved ét kys, og Westley undgik pigen resten af sommeren. Da Westley kom hjem fra musiklejren, fandt han en dag en dreng der fiskede alene. I det han skulle til at tvinge drengen til at tage tøjet af, blev de afbrudt af en gruppe børn. En måneds tid senere fandt Westley et tomt hus i et isoleret område tæt på Sacagawea Elementary School, og han begyndte at lokke små drenge med derhen for at spille strippoker.
I sommeren 1980 tog Westley tilbage til den kristne musiklejr, og fik atter drenge til at tage tøjet af for ham, samt gå i bad med ham.

I oktober 1980 blev Westley atter anmeldt til politiet, efter at have forsøgt at bortføre to piger på 7 og 11 år. Westley indrømmede overfor politiet, at han havde planlagt at tage pigerne med til et isoleret område og misbruge dem seksuelt – alligevel blev han ikke fængslet eller straffet.
Da Westley var 20 år gammel, meldte han sig til U.S. Navy, hvilket han teknisk og fagligt klarede rigtig godt. Han blev sendt til Bangor, Washington, hvor der var børn på basen. Han begyndte at tilbyde børnene penge for at de tog deres bukser af, og et halvt års tid senere blev han atter anholdt, efter at have tilbudt nogle drenge $50 hver, for at tage med på motel og spille strippoker. Igen indrømmede han over for politiet, at han ønskede at misbruge børnene seksuelt, men sagen blev droppet. I december 1982 blev han anholdt igen, hvor han blev idømt 17 dages fængsel samt beordret til at modtage rådgivning, og smidt ud af U.S. Navy.

I maj 1984 blev Westley anholdt for at antaste en 10-årig dreng, og fik en betinget dom på et år, med krav om at modtage rådgivning. I august samme år misbrugte han en 13-årig dreng i Idaho, og blev idømt ti års fængsel – hvoraf han kun afsonede fire måneder, før han blev løsladt. Året efter tog han en kollegas 7-årige søn med på fisketur til dennes fødselsdag, hvor han misbrugte drengen seksuelt, og kort tid efter misbrugte han endnu en dreng.
I 1985 forulempede Westley sin nabos 2 og 4 årige sønner op til flere gange; moderen opdagede dette, men valgte ikke at anmelde ham, da hun ikke ønskede at traumatisere sine sønner yderligere. Samme år indledte Westley et forhold til en kollega, der havde en 18 måneder gammel søn, som Westley misbrugte seksuelt flere gange.

I 1986 flyttede Westley til Seattle, Washington, ifølge ham selv fordi der var mindre chance for, at han ville blive dømt for forulempelse der. Han begyndte at gå efter mere sårbare børn, blandt andre sin bofælles 2-årige søn, der var delvist døv og ikke kunne tale. Det var også på dette tidspunkt, at Westley begyndte at fantasere om at dræbe sine ofre. ”Jo mere jeg tænkte på det, jo mere ophidsende lød idéen om mord. Jeg planlagde mange måder at dræbe en dreng på. Så begyndte jeg at tænke på tortur, kastration, og endda kannibalisme”, har Westley senere udtalt.
Som 26-årig udvalgte Westley det første barn, han ville dræbe: en 8-årig dreng, han mødte på hans arbejde som sikkerhedsvagt ved en byggeplads. Westley forsøgte at lokke drengen med hjem, men drengen formåede at fortælle sin mor om det, inden det var for sent. Moderen kontaktede politiet, og Westley blev anholdt og blev idømt 118 dages fængsel samt 1 års prøveløsladelse.
Året efter blev Westley kontaktet af en tidligere kæreste, der hævdede at have født hans barn. Om dette passede, vides ikke – men de tilbragte fem dage sammen på et motelværelse, inden kvinden forlod ham igen. Derefter flyttede Westley til Vancouver, Washington, hvor han fik et arbejde ved Pac Paper. Her fortalte han sine nye kollegaer, at han var blevet skilt og at hans barn for nylig var død af vuggedød.

Mordene

Tæt på Westleys nye hjem lå en park, som han anså som et godt sted at begå voldtægter, mord og kidnapninger.
D. 4. september 1989 bandt Westley en fiskekniv fast om anklen og pakkede snørebånd, og tog i parken. Der var ingen børn uden forældre, så han valgte at gå hjem, for så at komme tilbage senere på dagen. Da han kom tilbage hen ad aftenen, så han brødrene Billy og Cole Neer på 10 år. Han lokkede brødrene med til et mere isoleret område af parken, hvor han tvang dem til at tage tøjet af, inden han bandt dem fast til et træ. Derefter misbrugte han dem seksuelt og stak dem gentagende gange med fiskekniven. Da Cole var død, efterlod Westley brødrene, stadig bundet til træet. En forbipasserende fandt brødrene og kontaktede alarmcentralen, men det var for sent – lige før ambulancen ankom, afgik Billy ved døden.

At voldtage og dræbe var ikke tilfredsstillende nok for Westley. Han ville torturere, og udføre eksperimentelle operationer på sine ofre.
Westley begyndte at planlægge sit næste angreb, og om aftenen d. 29. oktober fandt han sit næste offer. 4-årige Lee Iseli legede med sin 9-årige bror Justin i en lokal park. Da Lee legede for sig selv på en rutsjebane, tog Westley kontakt til ham, og overbeviste ham om at han skulle gå med ham. Justin var ikke til at se nogle steder, så Westley lovede Lee at han ville køre ham hjem. I stedet kørte Westley til sin lejlighed i Vancouver, hvor han beordrede Lee til at tage sit tøj af, og bandt ham til sengen. Hen over aftenen og natten misbrugte og voldtog Westley Lee, alt imens han dokumenterede det hele i sin dagbog og ved fotografering. Om morgenen strangulerede Westley den 4-årige dreng til døde med et reb, og hang ham derefter i et lille skab, hvilket han også fotograferede.
Han gemte Lees underbukser i en mappe under sin seng, men brændte resten af hans tøj. Han kom Lees krop i en skraldepose, og dumpede den ved Vancouver Lake.

Tre dage senere blev liget af 4-årige Lee fundet, og efterforskningen gik i gang. Dr. Ronald Turco lavede en psykologisk profil, der lød på at gerningsmanden var mellem 25-35 år, eventuelt smidt ud af militæret, var en enspænder, beholdte billeder af ofrene, en dagbog over sine gerninger samt artikler, og så børneporno – hvilket alt passede til Westley. Skitser blev offentliggjort, og mere end hundrede personer kontaktede politiet, dog uden at kunne give nogle solide ledetråde.
Westley holdte lav profil den kommende tid, og opholdte sig mest derhjemme, mens han planlagde sit næste angreb og konstruerede et torturredskab.

Nu hvor parken fik så meget opmærksomhed, planlagde Westley at hans næste offer skulle findes i en biograf. D. 13. november tog han til New Liberty Theater i Camas, Washington, hvor han forsøgte at bortføre en 6-årig dreng fra biografens toilet. Drengen begyndte at skrige, da Westley gik med ham i armene på vej ud af lobbyen, og da de kom udenfor valgte Westley at slippe drengen. Han satte sig derefter ind i sin bil, og kørte væk – han nåede dog ikke så langt, før hans bil på mirakuløs vis brød sammen. Drengens mors kæreste opdagede at drengen nær var blevet bortført, og skyndte sig efter Westley. Han tilbød Westley at hjælpe med bilen, og inden Westley nåede at sige hverken fra eller til, fik kæresten ham i hovedfaldsgreb. Westley blev bragt tilbage til biografen, hvor politiet blev tilkaldt.

Westley blev bragt til Camas PG Headquaters, hvor han blev afhørt i tre dage, før han tilstod at have dræbt Billy, Cole og Lee. Politiet ransagede derefter hans hjem, hvor de fandt torturredskabet, udklip af artikler omhandlende hans forbrydelser, Lees underbukser, en detaljeret dagbog, og et fotoalbum med billeder af Lee samt billeder fra børneundertøjsreklamer.

Retssagen og tiden efter

På trods af sin indrømmelse, valgte Westley at erkende sig ikke-skyldig til at starte med, men i juni 1990 erkendte han sig alligevel skyldig i mord samt forsøgt kidnapning.
I retten oplæste han en erklæring han havde skrevet, hvori han indrømmede at alle hans forbrydelser var overlagte. Hans forsvar valgte ikke at indkalde vidner eller fremlægge bevismateriale, men forsøgte i stedet at argumentere at Westley var sindssyg, blandt andet på grund af erklæringen. Anklageren læste op fra Westleys dagbog, og bad om at Westley skulle idømmes dødsstraf.
Juryen var enig med anklagerne, og Westley blev idømt dødsstraf.

Ifølge loven i Washington, får dødsdømte mulighed for at vælge mellem hængning eller dødelig indsprøjtning, når de skal henrettes. Westley valgte hængning, som den første siden 1965, ifølge ham fordi det var sådan han dræbte Lee. Han afslog desuden at anke sin dom, med kommentaren: ”Jeg bliver nødt til at blive henrettet før jeg har muligheden for at flygte eller dræbe andre. Hvis jeg flygter, lover jeg jer at jeg vil dræbe og voldtage igen, og jeg vil nyde hvert minut af det”.
Under sin retssag lavede Westley en pjece på ni sider, kaldt ”Når du møder en fremmed eller andre dårlige personer”. Pjecen starter ud med: ”Mit navn er Wes. Jeg er en fremmed for dig. Jeg er den type fremmed, du bør holde dig væk fra. Vi kan være rare overfor dig, og måske give dig penge eller spille spil med dig, eller måske er vi meget onde. Når vi er rare, er det for at vi kan lokke dig til at gøre noget forkert”. Pjecen er delt ind i sektioner, kaldt ”LØB!”, ”SKRIG!”, ”RÅB!” og ”VÆR EN HELT!”.
Efter retssagen indgik han et samarbejde med sine ofres familie, der ønskede at lægge sag an mod forskellige politiske enheder, fordi Westley, på trods af flere anmeldelser og anholdelser, fik lov at slippe, indtil han til sidst begik drab. Ifølge Westley kunne han være blevet stoppet, men fordi han gang på gang fik lov at slippe uden alvorlige konsekvenser, blev hans lyster mere og mere grusomme.

Westleys henrettelse blev fastsat til d. 5. januar 1993 i Washington State Penitentiary i Walla Walla. Kort forinden blev han interviewet af Michael Kroll fra Pacific News Service, hvor han udtalte: ”At få alt overstået vil være en lettelse. Jeg havde aldrig en grund til at leve. Når jeg ser i spejlet, ser jeg én som ødelagde mange børn og mange familier. Og jeg ødelagde mig selv”.
Der var 12 vidner, herunder medier, fængselsembedsmænd og repræsentanter af de tre ofres familie. Westleys sidste måltid var laks og kartofler, og hans sidste ord var: ”Jeg blev engang spurgt af nogen – jeg husker ikke hvem – om der var nogen måde seksualforbrydere kunne blive stoppet på. Jeg sagde ’Nej’. Jeg tog fejl. Jeg tog fejl da jeg sagde, at der ikke var noget håb, nogen fred. Der er håb. Der er fred. Jeg fandt begge i Herren, Jesus Kristus. Se til Herren, og du vil finde fred”.

Kl. 00⁰⁵ blev Westley erklæret død, og hans lig blev transporteret til Seattle for at få udført en obduktion. Han blev derefter kremeret, og asken blev udleveret til hans familie.

Medier

Serien ”Most Evil” sendte i 2006 episode 8 af sæson 1, kaldt ”Up Close”, der omhandler sagen.
I start januar 2016 havde serien ”Real Detective” præmiere på Netflix. Episode 2 af sæson 1, kaldt ”Malice”, omhandler sagen, hvor efterforskeren C.W. Jensen fortæller om efterforskningen og hvordan den påvirkede ham.

Der er skrevet flere bøger om sagen, herunder ”Driven to Kill” af Gary C. King fra 1993.
I 1994 udkom bogen ”When the Monster Comes Out of the Closet: Westley Allan Dodd In His Own Words” af Lori Steinhorst og John Rose. I 18 måneder op til Westleys henrettelse, havde Lori Steinhorst kontakt med ham via telefonopkald og breve, og det er dette bogen er baseret på.
Dr. Ronald Turco der i 1989 stod bag den psykologiske profilering af den dengang ukendte gerningsmand, udgav i 1998 bogen ”Closely Watched Shadows: A Profile of the Hunter and the Hunted”, hvori han fortæller om sin oplevelse under efterforskningen.
Derudover er der bogen ”The Mind of the Devil: The Cases of Arthur Gary Bishop and Westley Allan Dodd (The Development of the Violent Mind)” af Al Carlisle fra 2015, som sammenligner Arthur Gary Bishop og Wesley Allan Dodd, for at forsøge at svare på, hvordan de endte som de gjorde. Arthur Gary Bishop voldtog og dræbte fem drenge fra 1979 til 1983, og blev henrettet i 1988.

Westley Allan Dodd er desuden nævnt i følgende bøger:
– ”The Serial Killer Files: The Who, What, Where, How and Why of the World’s Most Terrifying Murderers” af Harold Schechter, 2003
– ”Murders in the United States: Crimes, Killers and Victims of the Twentieth Century” af R. Barri Flowers og H. Loraine Flowers, 2004
– ”Sexually Motivated Crimes: Understanding the Profile of the Sex Offender and Applying Theory to Practice” af Janet R. Oliva, 2012

 

Kilder:

– ”Westley Allan Dodd: The Vancouver Child Killer” af Aleisha Branch, Holly Bryan, Maria Giovenco, Nicole Nichols og Elizabeth Yeatts, fra Department of Psychology, Radford University

– Wikipedia

– ”Interview With A Monster” af Michael Kroll, Pacific New Service via Chicago Tribune