Mordet på Stine Geisler

Først på aftenen d. 5. juni 1990 blev liget af 18-årige Stine Geisler fundet i et kælderrum på Teglgårdsstræde i København, tæt på sit hjem. Undersøgelser viste at hun var blevet dræbt natten til d. 5., men hvem der begik mordet, er fortsat uopklaret.

Anne Stine Geisler, kaldt Stine, var en 18-årig gymnasieelev fra Christianhavns Gymnasium, med studiejob på Café Wilder. 2. pinsedag, d. 4. juni 1990, var hun til fødselsdagsfest hos en ven på Østerbro i København. Efter midnat rykkede festen ud i byen, hvor Stine sammen med sine venner deltog i pinsekarnevalet. Omkring kl. 2³⁰ tog Stine afsked med sine venner, og cyklede mod Nørre Voldgade 20. Her boede hun på et værelse på 4. sal, mens hendes forældre boede i en lejlighed på 2. sal. Stine fortalte sine venner at hun skulle være frisk til den følgende dag, da hun både skulle til pinsefrokost med sin familie og læse op til de afsluttende eksaminer. Hun havde derfor heller ikke drukket særlig meget alkohol i løbet af aftenen og natten.
Hun parkerede sin cykel i baggården, der deler fællesareal med flere bygninger på Teglgårdsstræde, herunder Teglkroen der holder til på Teglgårdsstræde 15. I baggården blev hun overfaldet af en ukendt gerningsmand, der trak hende ned i kælderen under Teglkroen. For at forhindre Stine i at skrige, tvang gerningsmanden to karklude ned i halsen på hende, og bandt hende derefter med ledninger. De to karklude i halsen kvalte Stine ihjel. Da hun havde mistet livet, skar gerningsmanden et tegn ind i hendes underarm og hældte en dunk bonevoks over liget, inden han forsvandt sporløst ud i natten.

Den følgende formiddag undrede familien sig over at Stine ikke dukkede op til deres aftale. De kunne se hendes cykel i gårdspladsen, men hendes værelse var tomt, og hverken venner eller familie havde hørt fra hende.
Omkring kl. 18 gik en kok fra Teglkroen ned i kælderen for at klæde om. Hun gik ind i et kælderrum, som kroen brugte som depot og omklædningsrum, og fandt her liget af Stine, på maven med hovedet mod gulvet, og hænderne bundet sammen med en sort ledning, der også var bundet om hendes hals. Politiet blev straks tilkaldt og efterforskningen gik i gang.

Obduktionen viste at dødsårsagen var kvælning grundet karkludene. Stine var ikke blevet voldtaget og havde alt sit tøj på, men alligevel blev mordet betegnet som perverst og sadistisk. Der blev fundet DNA i kælderrummet, som endnu ikke har kunne identificeres, men derudover fandt efterforskerne ingen spor, og de vil heller ikke afvise sandsynligheden for at DNA’et ikke tilhører gerningsmanden.
Vidner fra gerningsnatten var der ikke mange af, men en vagtmand der omkring kl. 2⁵⁵ gik gennem Teglgårdsstræde, kunne fortælle om synet af en 25-30 årig mand iført sort undertrøje og læderbukser, der stod foran porten til Teglgårdsstræde 15.

Efterhånden som efterforskningen skred frem, blev det klart for efterforskerne og Stines familie, at der var en del af Stines privatliv, som hun havde holdt hemmeligt, herunder hendes mandlige bekendtskaber. Hun kom ofte på flere intellektuelle steder, blandt andet Sabines Cafeteria, hvor hun mødte flere mænd. Dem skrev hun om i sine dagbøger, men især én – journalisten – blev nævnt ofte.

Teorier og mistænkte

Journalisten var en 40-årig gift mand, med job hos en af de store københavnske morgenaviser. Journalisten og Stine havde haft en affære i noget tid, men havde netop afsluttet denne, og journalisten blev derfor mistænkt og afhørt. Han havde dog et alibi for mordnatten, hvor han havde været i byen med sin kone.

Journalisten var ikke den eneste mand i Stines liv. Flere vidner havde set Stine skændes med en mand på Sabines Cafeteria natten før mordet, og andre havde set hende spise frokost med en mand på sit arbejde. Denne mand, som var i starten af 20’erne, kortklippet og med skægstubbe, blev identificeret af politiet, og renset for mistanke.
En anden mand Stine var blevet set med, var en mand iført læderbukser. Et vidne havde hørt Stine sige: ”Åh nej, ham gider jeg ikke møde”, da hun så ham stå foran Christianhavns Gymnasium få dage forinden mordet. Hun var alligevel gået hen til manden, og de havde angiveligt skændtes en smule. Denne mand er ikke blevet identificeret.

Den første mistænkte, hvis navn blev kendt for offentligheden, var Peter Kronholm, også kaldt ”Mr. Smiley”. I 1991 forsvandt Peters kæreste Charlotte Machon-Fellow sporløst, mens hun boede hos ham. Politiet mistænkte, og mistænker fortsat, at Peter slog hende ihjel, men det har ikke været muligt at bevise. Da han to år senere strangulerede sin kæreste, Annette Enevoldsen, og gemte hendes lig i et skab i sin lejlighed, kunne han dog ikke undslippe. Liget blev fundet nogle dage senere, da Annettes kollegaer havde været bekymret over at hun ikke havde mødt på arbejde. En veninde fortalte til poltiet at Annette havde betroet hende, at hun var bange for Peter og ville ende forholdet. I 1994 blev Peter idømt 15 års fængsel for mordet.
I april 2006 kom Peter ud på orlov, og oprettede et bordel i sin lejlighed på Østerbro, København. Da hans ”telefondame” sagde sit job op, gik Peter amok og forsøgte at kvæle hende med et sjippetov og en pose. Heldigvis slap hun med livet i behold. Peter blev tiltalt for grov vold og idømt forvaring.
Grunden til at Peter blev mistænkt, og fortsat mistænkes af nogle, for at stå bag mordet på Stine Geisler, er at han på drabstidspunktet boede i et kollektiv på Larsbjørnsstræde, få hundrede meter fra Stines hjem, og kun havde et alibi til kl. 01. Den psykologiske profil passer, men det har ikke været muligt for efterforskerne at forbinde Peter til gerningsstedet.

En anden mistænkt offentligheden kender ved navn, er den såkaldte Amagermand, Marcel Lychau Hansen. Marcel blev i 2011 idømt fængsel på livstid for to mord og syv voldtægter. Et af disse mord var blandt fem hidtil uopklarede mord, der blev begået på kvinder i Københavnsområdet mellem 1989 og 1991. Det har ikke været muligt at forbinde Marcel med de fire andre uopklarede mord, herunder mordet på Stine Geisler, men grundet ligheder i mordene, bliver Marcel mistænkt for at stå bag.

Under deres research til dokumentarserien Hvem dræbte Stine Geisler?, der havde premiere på Dplay d. 25. november 2020, faldt journalist Jeppe Facius, efterforsker Sebastian Richelsen og forfatter Søren Baastrup over en mand kaldt Rulleskøjteren. Rulleskøjteren havde angiveligt pralet overfor både venner, bekendte og en ekskærester over at have begået mordet, men da Jeppe Facius konfronterede ham med dette praleri, benægtede han alt, og sagde at politiet bare kan aflægge ham et besøg.

I alt blev 3700 personer afhørt i sagen, men intet har endnu kunne føre til fundet af gerningsmanden.

Tiden efter

Stine Geisler ligger begravet på Assistens Kirkegård.
Hendes familie ønskede i lang tid ikke at stå frem i offentligheden, men cirka tre måneder efter mordet indspillede de et lydklip, der blev afspillet i et program om sagen på TV3, hvori de appellerede til den københavnske befolkning. Først i 2020 stod Stines mor frem på tv, da hun deltog i dokumentarserien Drabscheferne – de uopklarede sager på Kanal 5.

Sagen fik stor opmærksomhed i medierne; en opmærksomhed der især blev genoptaget i sommeren 2020, da det var 30 år siden at mordet blev begået. Ekstra Bladet modtog en del kritik for deres håndtering af sagen i 1990’erne, da de rekonstruerede drabets begivenhedsforløb via manipulerede fotografier fra sagen.

Medier

Sagen er nævnt i følgende podcasts:

Stine Geisler – mordet uden ende, en podcastserie på 4 afsnit af Politiken, fra 2019
Den danske seriemorder, episode 5: Stine, fra 2019. Podcastserien Den danske seriemorder omhandler efterforsker Sebastian Richelsens undersøgelse af kvindemordene der blev begået i københavnsområdet mellem 1989 og 1991.

I januar 2020 havde Kanal 5s nye dokumentarserie Drabscheferne – de uopklarede sager premiere. I seriens første episode gennemgår tidligere drabschef Ove Dahl, der dengang var efterforskningsleder på sagen, mordet på Stine Geisler.
Dokumentarserien Hvem dræbte Stine Geisler? havde premiere på Dplay d. 25. november 2020.

I 2019 udkom bogen En djævel i den lyse nat: Hvem myrdede Stine Geisler?, skrevet af Søren Baastrup.
Sagen er derudover nævnt i følgende bøger:

Amagermanden, af Erik Haaest, 2011
Sagen om Amagermanden: Jagten på en serieforbryder, af Claus Buhr og Vicki Therkildsen, 2012
Gerningssteder: En kriminalvandring gennem Københavns mord, af Peer Kaae, 2014
Gården: Politigården i København, af Claus Buhr, 2018
Den danske seriemorder: Amagermanden, af Sebastian Richelsen og Dennis Drejer, 2020

Kilder