Alfabet-mordene

Luke Woodham – skyderiet på Pearl High School

På årsdagen for bruddet med sin ekskæreste dræbte den dengang 16-årige Luke Woodham både sin mor, sin ekskæreste og en veninde til ekskæresten. I tiden forinden mordene havde Luke ændret sig fra at være en socialt akavet teenager, til at være en person med stor interesse for og fascination af blandt andet satanisme og Hitler.

Luke Tims Woodham blev født d. 5. februar 1981 i Mississippi, USA. Da han var syv år gammel gik hans forældre, Mary Ann og John, fra hinanden, og faderen forsvandt derefter mere eller mindre ud af Luke og hans storebrors liv. Storebroderen, John Jr., tilbragte efterhånden ikke meget tid i hjemmet, hvilket gav moderen mulighed for at rette al sin aggressivitet og kontrollerende adfærd mod Luke. Hun begyndte at overvåge hvad Luke indtog, lod ham kun være iført sine tykke briller og sit umoderne tøj, og kaldte ham for blandt andet fed, upopulær og uduelig. John Jr. kunne være ligeså led, men alligevel forsøgte Luke altid at være god mod dem.
Luke klarede sig hverken socialt eller fagligt godt i skolen, og især grundet det faglige måtte Luke gå 9. klasse om. Hans mor kørte ham i skole hver dag, og lod ham ikke stige ud af bilen, før han havde kysset hende farvel. Det opdagede flere skolekammerater, hvilket, sammen med Lukes udseende og socialt akavethed, resulterede i mobning. En dag lavede en anden elev en hentydning om incest mellem Luke og hans mor, hvilket fik Luke til at gå amok og overfalde eleven. Heldigvis formåede andre elever at stoppe Lukes overfald.

Luke havde få venner, men den eneste han virkelig følte sig tryg og elsket ved, var familiens hund, Sparkle. Sådan var det indtil Christina Menefee i 1996 flyttede til byen. De to blev tætte, og gik på en række dates – dog i selskab med Lukes mor. Til sidst blev moderens overvågen og Lukes tiltagende kontrollerende adfærd for meget for Christina, og hun valgte derfor at bryde forholdet mellem dem. Bruddet efterlod Luke fuldstændigt knust, men da han i starten af 1997 blev ansat som pizzabud hos Domino’s og fik en ny gruppe af venner, begyndte han langsomt at komme ovenpå igen. Den nye vennegruppe, som kaldte sig for ’Kroth’, mødte han gennem sin skolekammerat og kollega, Donald Brooks, som inviterede Luke med til rollespil. Her mødte Luke den to år ældre Grant Boyette. Udadtil virkede vennegruppen til at bestå af en flok gode, kristne drenge med gode værdier, men sandheden var en anden. Især Grant havde en mørk side, med stor interesse for Hitler, satanisme og forbandelser; nogle interesser Luke efterhånden blev trukket ind i. Sammen kastede Grant og Luke forbandelser på fjender, blandt andet på en dreng, hvis ven to dage senere mistede livet da han blev ramt af en bil. Lukes ændrede adfærd fik andre venner til at tage afstand til ham, og selvom en klassekammerat eftersigende to gange stoppede Luke i at begå selvmord, valgte ingen af dem at reportere det. Selv lærere blev opmærksomme på Lukes mærkværdige og ændrende adfærd via hans afleveringer. I en aflevering om hvordan han ville tilbringe dagen, hvis han var lærer, skrev Luke blandt andet:

Så ville jeg gå amok og dræbe alle de andre lærere. Så ville jeg langsomt og meget smertefuldt torturere alle rektorerne til døde […] Så ville jeg hente en pistol og skyde min hjerne ud over hele rummet og efterlade mit hus til Luke Woodham.

I en anden aflevering skulle Luke skrive om noget der havde berørt hans forældre, men valgte i stedet at skrive fiktion:

En dag dræbte jeg en fyr og skød hans hund i røven med et kæmpestort luftgevær […] Jeg elsker at sætte ild til ting, og jeg dræbte alle fortællerne. Da politiet ankom dræbte jeg dem alle, og da National Guard kom dræbte jeg de fleste af dem, men de fangede mig endelig.

På trods af de ellers bekymrende skriverier, valgte lærerne ikke at gå videre med det.

I april 1997 så en nabo Luke og Grant tæske hunden Sparkle voldsomt med en kæp, indtil hun ikke længere kunne hverken gå eller gø. Senere bad John Jr. Luke om at tage hende til dyrlægen, men for at undgå at tæskeriet skulle blive opdaget, inviterede Luke Grant forbi så de kunne slå Sparkle ihjel. De tæskede hende yderligere, inden de smed hende i en pose som de satte ild til og til sidst smed i en dam, mens hun stadig var i live. Luke gik direkte hjem og skrev om sit første mord i sin dagbog, med stor begejstring og tilfredsstillelse. Heller ikke naboen valgte at gå videre med sin viden. Efterhånden havde de fleste af Lukes venner trukket sig helt fra Luke og Grant. Senest Donald, efter at Grant havde foreslået ham at han kunne slå sin far ihjel, som straf for stuearrest. Det havde eftersigende fået Donald til at henvende sig til myndighederne, men hans henvendelse blev ikke taget seriøst. Grant foreslog ligeledes at Luke kunne slå Christina ihjel, efter hun havde afslået at finde sammen med ham igen. Forslaget satte åbenbart gang i en masse tanker og planlægning, som kunne være blevet stoppet flere gange, hvis bare nogen havde taget Lukes ændrede adfærd seriøst.

Skyderiet

Kl. 5 om morgenen d. 1. oktober 1997, på årsdagen for bruddet mellem Christina og Luke, stod Luke op og forberedte sig på dagens gøremål. Han hentede en slagterkniv i køkkenet og et baseballbat fra sit værelse, og gik mod sin mors soveværelse, med intentionen om at slå hende ihjel mens hun sov. Men moderen var allerede stået op og gjorde sig klar til en løbetur. Luke overfaldt hende udenfor hendes soveværelse, og trak efterhånden slåskampen ind i soveværelset, hvor han gentagende gange slog og stak hende. Til sidste kvalte Luke hende med en pude, og lagde hende pænt i sengen. Han rengjorde værelset og sig selv, og gik derefter tilbage til sit værelse. Her skrev han et testamente og et manifest, med forventningen om at skyderiet ville ende med at politiet dræbte ham.
I manifestet og testamentet skrev han blandt andet:

Jeg er ikke sindssyg! Jeg er vred. Denne verden har skidt på mig for sidste gang. Jeg er ikke forkælet eller doven, for mord er ikke svagt og langsomt, mord er modigt og dristigt. Jeg dræbte fordi personer som mig er bliver mishandlet hver dag […] Jeg har lidt hele mit liv. Ingen har nogensinde rigtigt elsket mig. Ingen har nogensinde rigtigt bekymret sig for mig. Jeg har kun elsket én ting i hele mit liv og det var Christina Menefee […] Det var ikke et råb om opmærksomhed, det var ikke et råb på hjælp. Det var et skrig i ren smerte der fortalte at hvis jeg ikke kan åbne jeres øjne, hvis jeg ikke kan gøre det gennem pacifisme, hvis jeg ikke kan gøre det gennem at vise intelligens, så vil jeg gøre det med en kugle.”

I manifestet refererede han desuden til Friedrich Nietzsches værk Den muntre videnskab.

Efter at have skrevet manifestet og testamentet, hentede han en jagtriffel og kørte mod Pearl High School i sin mors bil. Her ankom han omkring kl. 8, mens de andre elever var ved at ankomme til skolen og samledes i grupper. Luke fandt sin ven Justin Sledge, og gav ham sine notesbøger der blandt andet indeholdte manifestet og testamentet, med beskeden om at give det hele til Grant. Justin fornemmede at noget ville ske, men i stedet for at melde det til skolens ledelse, valgte han at samle sine venner og gemme sig på skolens bibliotek.
Imens gik Luke tilbage til bilen og hentede jagtriflen, som han gemte i sin trenchcoat på vej tilbage til fællesarealet. Her gik han direkte hen til Christina og hendes veninde Lydia Kaye Dew, og affyrede skud der tog livet af dem begge. Han vendte sig derefter om og affyrede flere skud, der sårede syv elever. En elev forsøgte at takle Luke, men han formåede at slippe fri og flygte mod parkeringspladsen. Her var skolens rektor, Joel Myrick, ved at hente en pistol i sin bil. Rektoren fik fat på Luke og formåede at holde ham fast til politiet ankom.

På vejen til politistationen opdagede en betjent at Luke havde sin hånd pakket ind i bandage. Luke fortalte køligt og roligt, at hans hånd var kommet til skade da han havde slået sin mor ihjel om morgenen. Politiet sendte straks en patruljevogn til hjemmet, hvor moderens lig kort efter blev fundet.

Efterforskning og retssag

Luke blev anklaget for tre mord og syv tilfælde af groft overfald. Han afslog til start at få advokathjælp, og skrev i stedet en tilståelse og accepterede en videooptaget afhøring. Her tilstod han med rolig stemme hvordan han havde dræbt sin mor, men da han begyndte at fortælle om motivet bag, om moderens manglende kærlighed og alt hun havde udsat ham for, brød han sammen. Han fortalte desuden at motivet bag skyderiet på skolen skyldtes bruddet med Christina. Noget tid senere trak han denne forklaring tilbage, og hævdede nu i stedet at dæmoner havde fået ham til at dræbe:

Jeg husker at jeg vågnede den morgen, og jeg havde set dæmoner jeg altid så… De sagde at jeg var ingenting og at jeg aldrig ville blive til noget hvis ikke jeg tog til skolen og dræbte de personer.

Venner, bekendte, familiemedlemmer og naboer blev afhørt under efterforskningen, for at give et indblik på Lukes adfærd. Her fortalte en nabo om hvordan Luke og Grant havde mishandlet hunden Sparkle, og flere kom med informationer om vennegruppen Kroth, der fik politiet til at mistænke at gruppen var en satanistisk kult. De kom til informationer der lød at gruppen troede på forbandelser, forgudede Satan og dræbte dyr, samt planlagde at henrette udvalgte elever og ansatte på Pearl High School, sprænge bygningen i luften og derefter flygte til Cuba. De fandt frem til medlemmerne af gruppen, og d. 7. oktober anholdte de seks af medlemmerne – Delbert Allen Shaw, Wesley Brownell, Donald Brooks, Justin Sledge, Grant Boyette og Lucas Thompson – for sammensværgelser.

Retssagen blev delt op i to: én for mordet på Lukes mor, og én for mordene på 16-årige Christina Menefee og 17-årige Lydia Kaye Dew samt de syv tilfælde af groft overfald. Eksperter fra forsvaret diagnoserede Luke med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, også kendt som Borderline, i håb om at kunne få en mildere dom grundet sindssyge i gerningsøjeblikket. Anklagers eksperter mente derimod at Luke havde været ved sit fulde fem under mordene, hvilket hans første afhøring også bakkede op.
Juryen købte ikke forklaringen om sindssyge og dæmoner. D. 6. juni 1998 blev Luke fundet skyldig i mordet på hans mor. Da han modtog sin dom, udtalte Luke at det var Guds vilje. Da den næste retssag startede op den følgende mandag, havde Luke en bibel med sig, og erklærede at han var blevet troende.
Under denne retssag forsøgte forsvaret og Luke at overbevise juryen om at mordene var et resultat af Grants indflydelse, blandt andet med udtalelsen:

Han fortalte mig at jeg skulle dræbe min mor. Han fortalte mig at jeg skulle hente riflen og bilen og få min hævn over Christina og forårsage terror […] Alt jeg gjorde var påvirket af Grant… Jeg forsøgte så hårdt at få hans accept.”

Flere venner bakkede op om denne udtalelse, men uden held. Luke blev atter fundet skyldig i alle anklager, og idømt fængsel på livstid for hvert mord, samt 20 års fængsel for hver af de syv sårede ofre. Luke sluttede af med atter at undskylde overfor de pårørende, og forklarede at han ikke havde flere tårer at græde fordi Gud havde tilgivet ham.

Luke blev fængslet i Mississippi State Penitentiary i Sun Flower County, hvor han den dag i dag fortsat afsoner sin straf. Han har flere gange søgt om prøveløsladelse, men er blevet afvist hver gang.

Tiden efter

I tiden efter blev eleverne på skolen tilbudt professionel hjælp, og mange mindehøjtider blev afholdt. En af disse blev afbrudt af vennen Justin Sledge, der forsøgte at forsvare Lukes handlinger ved at give samfundet skydelen. Dagen efter skyderiet hængte han en besked på skolens hovedindgang, hvor han skrev at selvom Kroth nu manglede et medlem, stod de stadig stærkt. Dét, samt en masse rygter om Kroth, fik nærsamfundet til at frygte endnu et skyderi eller angreb, og i en lang periode var to uniformerede politibetjente til stede på skolen hver dag.

I juli 1998 blev medlemmerne af Kroth, med Grant og Justin som undtagelse, frikendt for sammensværgelsesanklagerne. I stedet blev de to anklaget for at medvirke i mordene. Justin blev frifundet, men Grant valgte at kende sig skyldig for at få en god aftale. Han blev idømt en straf der lød på et seks måneders langt rehabiliteringsprogram i Mississippi State Penitentiary, samt en betinget og overvåget dom på fem år.
Justin blev i 2003 idømt fire måneders fængsel samt fire måneders husarrest og tre års betinget prøvetid, efter at have købt et våben ulovligt på internettet og brugt det flere gange.

State Mississippi har siden gjort mord på skolegrund til en kapitalforbrydelse, der kan føre til dødsstraf og henrettelse.

Medier

Følgende podcasts handler om sagen:

  • History Dweebs – A look at True Crime, Muders, Serial Killers and the Darkside of History, episode: Pearl School Shooting, 2015
  • Graphic Detail, episode 8 og 9: Luke Woodham, 2018
  • Magnolia Murders, episode 5: Luke Woodham, 2019
  • Where Have All The Children Gone?, episode: The Pearl High School Shooting, 2020

Dokumentarserien Killer Kids episode School Killers, sæson 1 episode 6, handler om Leila Zafar, Todd Smith og Luke Woodham.

Sagen er desuden nævnt i følgende bøger:

  • Babyface Killers: Horrifying True Stories of America’s Youngest Murderers, af Clifford L. Linedecker, 1999
  • School Shootings: What Every Parent and Educator Needs to Know to Protect Our Children, af Joseph A. Lieberman, 2008
  • Inside the Mind of a Teen Killer, af Phil Chalmers, 2009
  • School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators, af Peter Langman, 2015

Kilder

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alfabet-mordene