Belle Gunness

Alt ved Belle Gunness var et mysterium. Flere af hendes ejendomme brændte ned, hendes ægtefæller og børn døde pludseligt, hendes besøgende vendte aldrig hjem igen, og i sidste ende led hun en tragisk død med sine resterende børn.
Det ville dog vise sig at der ikke var meget mystik over Belle Gunness’ liv, men snarere en god portion grådighed og morderiskhed.

Brynhild Paulsdatter Størseth, født d. 11. november 1859, voksede op under fattige kår i Selbu, Trøndelag, Norge. Da hun var 17 år gammel blev hun gravid, men tabte barnet efter at have fået nogle voldsomme tæsk af faderen til barnet. Hun ændrede sig drastisk efterfølgende, og måneden efter døde faderen til barnet pludseligt. Nogle mistænker at dette var Belles første mord.
Belles storesøster havde nogle år forinden immigreret til USA, og tilbød i 1881 Belle at hun kunne flytte hen til hende. Tre år senere flyttede hun fra søsteren til Chicago, og begyndte at gå under navnet Belle. Her mødte hun den norske immigrant Mads Ditlev Anton Sørensen, der var født i Drammen og arbejdede som butiksvagt om natten. De to blev gift, og Belle flyttede ind i hans beskedne hjem i en forstad til Chicago. Belle var af den mening at Mads ikke tjente nok penge, og hun fik ham derfor overtalt til at de skulle åbne deres egen konditorbutik i 1886. Kort efter åbningen at butikken brændte den pludseligt ned, ifølge Belle fordi en petroleum lampe var eksploderet i butikken. Der blev ikke fundet nogen lampe i ruinerne, men alligevel fik parret udbetalt en god sum forsikringspenge, som de brugte på at købe et nyt hus. Tre år senere oplevede parret endnu en brand, som ødelagde deres hjem fuldstændigt, men igen blev de reddet af forsikringspenge. For dem købte de et hus på Alma Street, hvor deres fire børn, Caroline, Axel, Myrtle og Lucy voksede op i. Om det var parrets biologiske børn eller plejebørn, er ikke helt sikkert.

Mordene

Snart begyndte Belles kære at falde død om. Først døde parrets ældste datter, Caroline, i 1896, ifølge dødsårsagen af akut betændelse i tarmen. Samme lidelse tog livet af deres søn Axel få år efter. I begge tilfælde fik Belle udbetalt børnenes livsforsikringssum, trods der ikke blev udført nogen obduktion og alle symptomer børnene oplevede, ligeså kunne stamme fra forgiftning.
Få år senere valgte et par at lade Belle og Mads tage deres datter Jennie Olsen i pleje, da de ikke havde råd til selv at have hende.

Det var ikke kun børnene, Belle havde tegnet en livsforsikring på. På hendes mand havde hun tegnet hele to, og lige netop d. 30. juli 1900 udløb den ene, mens den anden startede. Mads havde ifølge Belle den dag været ramt af en forkølelse, og Belle havde derfor givet ham noget pulver, så han kunne få det bedre. Da hun nogle timer senere havde kigget til ham, var han død. Fordi han var diagnoseret med et forstørret hjerte, mente familiens læge at dette måtte være dødsårsagen og at der derfor ikke var grund til at udføre obduktion. Senere fortalte naboer at Mads havde leget med børnene i haven samme dag, og Mads’ bror valgte at få gravet Mads’ lig op for at få foretaget en obduktion. Desværre havde broderen ingen penge, og Mads blev derfor begravet igen uden obduktion.

Belle fik straks efter udbetalt begge Mads’ livsforsikringer, som lød på i alt $5000. Det svarer i dag til $154.226, altså cirka 958.000 kr. Belle flyttede derefter til La Porte, Indiana, med de tre børn. Her købte hun en gård på McClung Road, lige udenfor byen.
I La Porte mødte Belle Peter Gunness, der var immigreret fra Norge med sin kone. Hans kone døde i 1901, kort efter fødslen på deres datter, Svanhild. Peter og Belle giftede sig i 1902, og Belle kom nu officielt til at hedde Belle Gunness. Lykken varede dog ikke længe; d. 16. december 1902 faldt en kødhakker, ifølge Belle, ned i hovedet på Peter og smadrede hans kranie, da han var ved at hente noget på en høj hylde. Mærkerne fra kødhakkeren lignede eftersigende slag fra en økse, men igen blev der ikke foretaget ydereligere undersøgelser, og Belle kunne derfor uden problemer få udbetalt Peters livsforsikring.
I foråret 1903 fødte hun hende og Peters søn, Philip.

Der gik ikke længe efter Peters død, før Belle forsøgte at finde en ny mand. Hun satte derfor annoncer i skandinavisksproget aviser, hvor hun blandt andet skrev: ”Velhavende enke søger velhavende mand for muligt ægteskab”.
Eftersigende modtog hun op til fire breve dagligt, fra skandinaviske mænd der havde set hendes annoncer. Hun fik besøg af en del af disse mænd, som alle havde penge med for at bevise deres velstand – men ingen hørte fra eller så disse mænd igen efter deres besøg hos Belle.
Også Belles plejedatter, Jennie, forsvandt pludseligt i 1906. Når naboer spurgte ind til hvor Jennie var blevet af, fortalte Belle at hun var blevet sendt til en skole i Los Angeles.

D. 27. april 1908 besøgte Belle en advokat, for at få ordnet sit testamente. Dagen efter brændte hendes gård ned, og inde i den ødelagte bygning blev der fundet fire lig. Tre blev hurtigt identificeret til at være børnene Philip, Lucy og Myrtle. Det sidste lig var hovedløst, og noget mindre end Belle. Belle var både høj og bred, og det var dette lig ikke, men da der ikke var meget andet at gå efter, valgte efterforskerne at tro på at liget var Belle. Senere samme dag blev Ray Lamphere, der var ansat på gården, anholdt for brandstiftelse og mord. Efterforskerne anede ikke, hvad de havde i vente.

Tiden efter

D. 5. maj begyndte der at dukke flere lig op på grunden. Der er uenigheder om hvor mange lig der præcist blev fundet – nogle kilder nævner 16 lig, mens andre nævner helt op til mere end 40 lig. Ifølge den lokale retsmediciners rapport, blev der fundet 10 mænd, to kvinder og et uspecificeret antal uidentificeret menneskeknoglefragmenter begravet på grunden. Kun fem af disse lig blev identificeret:
– Jennie Olsen, plejedatteren
– Eric Gurhold, en besøgende
– Olaf Lindblom, en besøgene
– John Moo, en besøgende
– Ole Budsberg, en besøgende
Efter fundene begyndte officielle dokumenter at omtale det hovedløse lig inde i huset som ”uidentificeret voksen kvinde”, hvilket tyder på at der nu var en stærk mistanke om at liget ikke var Belle.
To uger efter branden blev der fundet en tandbro i asken i hjemmet. Belles tandlæge sagde at tandbroen tilhørte Belle, men det virker usandsynligt at tandbroen skulle overleve branden, når ikke meget andet gjorde. Mange er derfor af den overbevisning, at tandbroen er blevet placeret i hjemmet senere.

Ray Lamphere holdte fast i at han ikke havde noget med mordene og branden at gøre, og at Belle var i live. Han fortalte at hun havde sat ild til gården, og at han efterfølgende havde givet hende et lift til togstationen i Stillwell. I november 1908 kom hans sag for retten, og nogle uger senere blev han fundet skyldig i brandstiftelse, men frifundet for mordene.
Ray døde to år senere. Under al hans tid i fængslet talte han nærmest ustoppeligt om sagen, og holdte fast i at Belle var i live. Han fortalte yderligere at hun havde dræbt 49 personer, og taget mere end $100.000 fra ofrene mellem 1903 og 1908, samt at det hovedløse lig var en stripper Belle havde betalt.

Flere har siden hævdet at have set Belle i live, men hun er aldrig blevet fundet. Man har senere forsøgt at lave DNA prøver på det hovedløse lig, men svarene har været ufyldestgørende.

Medier

I mange år efter Belles død eller forsvinden var gården en turist attraktion, men i dag er den privatejet. Det lokalhistoriske museum har i stedet en permanent udstilling om sagen.

Belle Gunness’ historie har gjort indtryk indenfor musikken. Et hollandsk metalband, kun bestående af kvinder, har taget navn fra Belle Gunness, og den norske musiker Anne Lorentzens album fra 2009 Alias Belle indeholder 11 sange, der alle er baseret på Belle Gunness.
Belle Gunness har ligeledes fået en lokal øl opkaldt efter sig i La Porte.

Der er lavet mange podcast om sagen, herunder blandt andre:
– Stuff You’ve Missed in History Class, episode: The Belle Gunness Episode: Who was the Mistress of Murder Hill?, september 2011
– Serial Killers, episode: The Midwest Black Widow – Belle Gunness, af to dele, september 2017
– The Serial Killer Podcast, episode: Belle Gunness, af tre dele, juli-august 2018
– Dark Histories, episode: Belle Gunness: Lady Bluebeard & The Murder Farm, juli 2019
– Timesuck with Dan Cummins, episode 150: Belle Gunness and Her Murder Farm, juli 2019
– Female Criminals, episode: Black Widow Series: Belle Gunness, juni 2020

Den norske filminstruktør Anne Berit Velby, der ligesom Belle Gunness er vokset op i Selbu, står bag dokumentarfilmen Bare Belle – En Seriemorder fra Selbu. Dokumentarfilmen havde premiere på det norske TV2 i 2006.
Sagen er derudover også nævnt i HBO-dokumentarfilmen Autopsy: Dead Giveaway fra 2002.

I thrillerfilmen Method fra 2004 får skuespillerinden Rebecca rollen som Belle Gunness, men lever sig for meget ind i rollen – både på og af skærmen. Skuespilleren Rebecca spilles af engelske Elizabeth Hurley.
Derudover handler kortfilmen The Gunness Mystery fra 2010 om sagen.

Sagen er desuden nævnt i følgende dokumentarserier:
– Conversations with a Serial Killer, sæson 1 episode 8: Belle Gunness, sendt første gang d. 23. december 2008
– Footnoting History, sæson 5 episode 16: Belle Gunness, Black Widow Serial Killer, sendt først gang d. 27. september 2017

Følgende bøger handler om sagen:
– The Truth about Belle Gunness: The True Story of Notorious Serial Kiler Hell’s Belle, af Lillian de la Torre, 1955 (genudgivet i 2017)
– Belle Gunness – massemodersken fra Selbu, af Hans Melien, 1978 (norsk)
– Belle Gunness: The Lady Bluebeard, af Janet L. Langlois, 1985
– The Mistress of Murder Hill: The Serial Killings of Belle Gunness, af Sylvia Elizabeth Shepherd, 2001
– Hell’s Belle: The True Story of Belle Gunness, af Lindsay Garrett, 2016
– Belle Gunness: The True Story of the Slaying Mother, af Jack Rosewood og Rebecca Lo, 2016
– Hell’s Princess: The Mystery of Belle Gunness, Butcher of Men, af Harold Schechter, 2018

Sagen er også nævnt i følgende bøger:
– The Encyclopedia of Serial Killers, af Michael Newton, 2000
– Weird Indiana, af Mark Marimen, Troy Taylor og James A. Willis, 2008
– Heartland Serial Killers, af Richard C. Lindberg, 2011
– The Case of Aileen Wuornos, Belle Gunness, and Lavinia Fisher, af Steven G. Carley, 2013
– The Little Book of Death, af Neil R. Story, 2013
– Serial Killers, af Charlotte Greig, 2018

Kilder

• Bog: The Encyclopedia of Serial Killers, af Michael Newton
• Bog: Serial Killers: Inside the Minds of the Most Monstrous Murderers, af Charlotte Greig
• Wikipedia (Norsk): Belle Gunness
• Wikipedia (Engelsk): Belle Gunness
• Biography: Belle Gunness
• Timeline: Belle Gunness – “The Lady Bluebeard”, af Jenna McAlpine og Iris Dickerson, Department of Psychology, Radford University