Alton Coleman & Debra Brown

Efter endnu en voldtægtsanklage valgte Alton Coleman og Debra Brown at slippe alle hæmninger og tage på mordturné. På under to måneder dræbte parret i sommeren 1985 mindst 8 personer i tre forskellige stater i USA, og røvede og tæskede flere endnu.
Både Alton og Debra blev idømt dødsstraf, men Debra senere benådet.

Alton Coleman blev født d. 6. november 1955 i Waukegan, Illinois, USA. Han blev opfostret af sin mormor og mor, der havde tre jobs, hvoraf det ene var som prostitueret. Som barn blev Alton udsat for en del drilleri i skolen, grundet at han var mildt udviklingshæmmet og til tider tissede i bukserne. Sidstnævnte var også årsagen til at nogle elever kaldte ham for ’Pissy’.
Alton valgte at stoppe sin skolegang i mellemskolen, og begyndte i stedet på at begå kriminalitet. I starten var det mindre forbrydelser som hærværk og brandstiftelser, men som årene gik blev det til mere alvorlige forbrydelser som seksualforbrydelser og voldtægter. Han udviklede en umættelig sexlyst, og forsøgte at opnå tilfredsstillelse hos både mænd, kvinder og mindreårige. Som 19-årig stod Alton overfor 6 forskellige voldtægtsanklager, hvoraf én kom fra hans egen niece, der af uanede årsager valgte at droppe anklagen. Trods et tydeligt mønster, blev Alton ikke dømt for nogle af disse voldtægter.

Mødet med Debra Brown

Debra Brown, født d. 11. november 1962, voksede op i samme område som Alton. Debra var ligeledes udviklingshæmmet, muligvis som følge af en hovedskade hun var ude for som barn, men levede ellers en stille og legal tilværelse, indtil hun mødte Alton. Da de to mødte hinanden, var Debra forlovet med en anden mand, men hun valgte at forlade både ham og sin egen familie, for at være sammen med Alton.
Alton havde året inden deres møde voldtaget en 14-årig pige, der var datter af en bekendt, og han stod nu overfor en retssag, hvor der var meget lille sandsynlighed for at han igen ville slippe. Alton ville gøre hvad som helst for at slippe for at komme i fængsel, og han fik derfor hurtigt overtalt Debra til at flygte med ham. De kommende måneder tilbragte parret i afroamerikanske nabolag i seks forskellige stater i midtvesten, hvor især Alton formåede at skabe venskaber og relationer til folk.

Mordene

I maj 1984 landede parret i Kenosha, Wisconsin. Her introducerede Alton sig for Juanita Wheat som en ny nabo, og Alton begyndte derefter at komme ofte hos Juanita og hendes to børn. I løbet af få uger opstod et venskab, og Juanita var derfor ikke nervøs ved at lade sin 9-årige datter, Vernita, gå med Alton hjem for at hente et stereoanlæg. Men Alton og Vernita vendte aldrig tilbage.
D. 19. juni blev Vernitas forrådnede lig fundet i en forladt bygning, ikke langt fra Altons mormors lejlighed i Waukegan, Illinois. Her blev fundet fingeraftryk, der matchede Alton. Obduktionen viste at Vernita var blevet voldtaget og derefter stranguleret ihjel.

D. 17. juni var 9-årige Annie Turkes og hendes to år yngre niece Tamika på vej hjem fra en slikbutik, da de blev stoppet af Alton og Debra. Alton spurgte pigerne om de ville have noget gratis tøj, og fik lokket dem med ind i et afsides skovområde. Tamika fik revet sin trøje i stykker, og stykkerne brugte parret til at binde pigerne fast. Da Tamika begyndte at græde og skrige, holdte Debra hende for munden og næsen, mens Alton trampede på hendes bryst og mave. Da den lille pige havde mistet livet, kastede de liget ind i et beplantet område, og vendte efterfølgende opmærksomheden mod Annie. De voldtog hende, mens de truede med at slå hende ihjel. Derefter kvalte de hende indtil hun mistede bevidstheden, og forlod hende i troen at hun var død. Men Annie havde heldigvis overlevet, og da hun kom til bevidsthed igen var parret væk, og hun turde derfor godt bevæge sig ud af skoven for at søge hjælp.
Samme dag forsvandt 25-årige Donna Williams fra samme område. Donna havde kort forinden sin forsvinden stiftet bekendtskab med Alton. Hendes lig blev fundet d. 11. juli i Detroit, Michigan, stranguleret og voldtaget. Hendes bil blev fundet i samme nabolag.
Ni dage senere brød parret ind hos hr. og fru Palmer-Jones i Dearborn Heights, Michigan. Ægteparret fik røvet deres hjem og blev tæsket voldsomt, men overlevede.

Da parret d. 5. juli ankom til Toledo, Ohio, opbyggede Alton hurtigt et venskab med Virginia Temple og hendes børn. Pludselig kunne Virginias familie og venner ikke komme i kontakt med hende, og de fik derfor politiet til at tage forbi familiens hjem, for at tjekke om alt var okay. Til stor forskrækkelse fandt politiet Virginia og hendes ældste datter, 9-årige Rachelle, dræbt i hjemmet. De resterende børn var i live, bange, og havde ikke turde forlade hjemmet.
Samme morgen Virginia og Rachelle blev fundet, brød Alton og Debra ind hos Frank og Dorothy Duvendack i samme by. Ægteparret blev bundet fast med elektriske ledninger, og fik stjålet penge, armbåndsur og bil. Senere på dagen aflagde Alton og Debra besøg hos pastor Millard Gay og dennes kone, Kathryn, i Dayton. Her blev de frem til d. 9. juli, hvor de deltog i gudstjeneste og efterfølgende fik et lift til Cincinnati.

Få dage senere, d. 12. juli, forsvandt 15-årige Tonnie Storey fra Cincinnati. Otte dage senere blev hendes lig fundet, voldtaget og stranguleret, i en forladt bygning – med Dorothy Duvendacks armbåndsur under sig.
Samme dag blev Alton og Debra tilføjet til FBIs liste over de ti mest eftersøgte personer i landet, dog med Debra som den 11. tilføjelse, hvilket var en usædvanlighed. En stor eftersøgning på parret gik også nu for alvor i gang.
Den følgende dag ankom parret til Norwood på cykel. De tog hjem til Harry og Marlene Walters, og fortalte at de var interesseret i at købe Harrys trailer. Da de blev lukket ind i hjemmet, slog de Harry bevidstløs med en lysestage og voldtog Marlene. Efter voldtægten tæskede de hende ihjel, og stjal penge, smykker og parrets bil. De efterlod en bevidstløs Harry, samt deres cykler, tøj og sko. Blodige fingeraftryk tilhørende Alton blev fundet på en smadret sodavandsflaske i stuen, og to forskellige fodaftryk blev fundet flere steder i hjemmet. Harry overlevede overfaldet, men fik permanente skader på hjernen.
Alton og Debra kørte derefter til Kentucky, hvor de i Williamsburg kidnappede collegeprofessor Oline Carmical, Jr. De kørte derefter til Dayton, Ohio, hvor de dumpede bilen med Oline – fortsat i live – i bagagerummet.

Parret tog derefter hjem til pastor Millard Gay og hans hustru igen. Ægteparret havde set den nationale eftersøgning på parret, og da de blev truet med pistoler, spurgte pastoren hvorfor de ville gøre sådan mod dem. Til det svarede Alton: ”Jeg kommer ikke til at dræbe dig, men generelt dræber vi dem hvor kommer hen”. De efterlod pastoren og hans hustru uskadt, men stjal deres bil og kørte derefter mod Evanston, Illinois. På vejen dertil stjal de en ny bil i Indianapolis, Indiana, og dræbte bilens ejer, 75-årige Eugene Scott.

D. 20. juli blev Alton og Debra anholdt i Evanston. En billist havde set parret og meldt det til politiet, som kort efter ankom og anholdte dem uden vanskeligheder. Deres fingeraftryk identificerede dem og forbandt dem med flere gerningssteder.

Retssag og fængsling

Efter anholdelsen fandt politiet en pistol i Debras taske, og en steakkniv i Altons strømpe. En pose med forskellige T-shirts og kasketter blev ligeledes fundet i deres besiddelse, som parret havde brugt til hyppigt at ændre udseende, når de gik rundt i byerne.
En uge efter anholdelsen mødtes mere end 50 ordenshåndhævere fra seks forskellige retskredse, for at planlægge hvordan de skulle retsforfølge Alton og Debra. Der var enighed om at gå efter dødsstraf, og Ohio blev derfor valgt som den første stat der skulle retsforfølge parret.

I sommeren 1985 blev Alton og Debra fundet skyldig i mordene på Marlene Walters og Tonnie Storey, men frikendt for mordene på Virginia og Rachelle Temple. Da de igen sad overfor dommeren, denne gang for at modtage deres dom, sendte Debra en besked til dommeren, hvori hun blandt andet havde skrevet: ”Jeg dræbte kællingen og jeg er pisse ligeglad. Jeg havde det sjovt”.
Alton og Debra blev begge idømt dødsstraf, og derefter sendt videre til Indiana. Her blev de idømt dødsstraf for mord, voldtægt og mordforsøg. Alton og Debra blev desuden idømt henholdsvis yderligere 100 år og 40 år for kidnapning og børnemishandling.
Alton og Debra var nu idømt dødsstraf i to stater, og hermed sluttede retsforfølgningen.

Mellem 1985 og 2002 ankede og appellerede Alton sin sag flere gange, men blev gang på gang afvist. D. 26. april 2002 blev Alton henrettet med dødelig indsprøjtning i Southern Ohio Correctional Facility i Lucasville, Ohio, mens han reciterede Kapitel 23 fra Salmernes Bog. Han blev 46 år gammel.
Hans sidste måltid bestod af steak med svampe, stegt kyllingebryst, salat med fransk dressing, sødekartoffeltærte med flødeskum, pomfritter, marvkål, løgringe, majsbrød, broccoli med smeltet ost, biscuits og cravy (kiks og sovs), og en Coca Cola Cherry.

I 1991 blev Debras dom i Ohio ændret til fængsel på livstid, grundet hendes lave IQ og ikkevoldelige historik forinden mødet med Alton. Der var stor enighed om at hun, trods under og efter retssagen at have udtrykt tilfredsstillelse ved mordene, havde haft et slavelignende forhold til Alton og blot gjort som hun fik besked på. I 2018 ændrede Indiana ligeledes dommen, her til 140 års fængsel.
Debra sidder fængslet i Dayton Correctional Institution i Dayton, Ohio, uden mulighed for prøveløsladelse. Hun har senere udtryks fortrydelse og anger for mordene.

Ofre

Alton og Debra dræbte mindst otte personer:

Vernita Wheat, 9 – 29. maj 1984, Wisconsin
Tamika Turkes, 7 – 17. juli 1984, Indiana
Donna Williams, 25 – 17. juli 1984, Indiana
Virginia Temple – juli 1984, Ohio
Rachelle Temple, 9 – juli 1984, Ohio
Tonnie Storey, 15 – 12. juli 1984, Ohio
Marlene Walters, 44 – 13. juli 1984, Ohio
Eugene Walters, 75 – juli 1984, Indiana

Parret gik hovedsageligt efter afroamerikanske ofre, da de i de afroamerikanske nabolag ikke vækkede meget opmærksomhed, men få af ofrene var hvide personer. De fleste af ofrene blev ligeledes voldtaget, og dræbt enten ved strangulation eller vold.

Medier

Følgende podcasts har lavet episoder om sagen:

True Crime All The Time, episode: Alton Coleman and Debra Brown, 28. november 2016
Sofa King Podcast, episode 301: Alton Coleman and Debra Brown, 29. maj 2018
Fruitloops: Serial Killers of Color, episode 20: Alton Coleman & Debra Brown, november 2018
It’s About Damn Crime, episode 97: Alton Coleman & Debra Brown, 3. april 2019
Crime Committed Podcast, episode: Alton Coleman and Debra Brown, 6. marts 2020

I 2013 udkom dokumentarfilmen Inside Death Row with Trevor McDonald. I den besøger Trevor McDonald Indiana State Maximum Security Prison, hvor Alton sad fængslet til sin henrettelse, og taler om dødsstraf og tidligere indsatte, inklusiv Alton.
Dokumentarserien Wicked Attractions 12. episode af første sæson, Driven by Desire, handler om parret.

Sagen er desuden nævnt i følgende bøger:

– My Life Among the Serial Killers: Inside the Minds of the World’s Most Notorious Murderers, af Helen Morrison og Harold Goldberg, 2004
– The Sex Slave Murders 2: The Chilling Story of Serial Killers Fred and Rosemary West, af R. Barri Flowers, 2013

Kilder