Evan Ramsey – Skyderiet på Bethel Regional High School | Skoleskydere & massemordere

I februar 1997 tog 16-årige Evan Ramsey et haglgevær med i skole, og dræbte en elev og skolens rektor. Men var det selvmordslyst efter en traumatisk opvækst, overtalelse af venner, eller noget helt tredje, der fik Evan til at begå skoleskyderiet?
Evan sidder i dag fortsat fængslet, og vil formegentlig gøre det resten af sit liv.

Evan Ramsey blev født d. 8. februar 1981, i Anchorage, Alaska, USA. Han kom fra en problemfyldt familie, bestående af faderen Donald, moderen Carolyn, storebroderen John og lillebroderen William. Da Evan var 5 år gammel blev hans far kendt som ”Alaskas Rambo”, efter at have stormet den lokale avis’ kontorbygning, stærkt bevæbnet. Faderen var vred over at nyhedsdirektøren ikke havde udgivet hans politiske læserbrev, og var af den overbevisning at nyhedsdirektøren havde sat ild til familiens lejlighed. Han havde låst dørene i bygningen, og kastet røggranater, der påsatte en brand. Nyhedsdirektøren og dennes datter formåede at overtale faderen til at overgive sig, efter at han havde udvekslet skud med politiet, og han blev kort efter anholdt. For dette blev han idømt ti års fængsel, og i disse år havde han noget nær ingen kontakt til familien.
Selvom Evans forældre fortsat var gift, begyndte moderen at indlede forhold til andre mænd, som ofte var både kriminelle og voldelige. En af disse var Willie Billy, der desuden var dømt for seksuelle forbrydelser, både mod børn og voksne.

To år efter faderens anholdelse, var moderens alkoholmisbrug blevet så slemt, at myndighederne valgte at fjerne Evan og hans brødre fra hjemmet. Storebroderen John blev skilt fra de to andre brødre, som mellem 1988 og 1991 boede hos 11 forskellige plejefamilier. Her blev de ofte udsat for vold, misbrug og overgreb, både af andre børn og plejeforældrene. Flere plejefædre forgreb sig på dem, og hos en af plejefamilierne blev de tisset i munden af plejeforældrenes søn. Da Evan var omkring ti år gammel, var hans mentale tilstand forværret i sådan en grad, at han forsøgte at begå selvmord. Heldigvis blev han reddet, og kort efter blev han og hans lillebror William adopteret af deres plejemor, Sue. De boede hos hende i Bethel, og følte at de endelig havde fået et hjem. Selvom det på hjemmefronten gik fremad, gik det skidt for Evan i skolen. Da han begyndte på Bethel Regional High School klarede han sig dårligt fagligt, og røg ofte hash. Igennem meget af sin skoletid var Evan blevet udsat for mobning, hvilket havde resulteret i et voldsomt temperament. Evan blev oftest beskrevet som en sød og stille dreng, men kunne finde på at ’gå amok’, og kaste med ting, skubbe til folk og ødelægge ting.

Evans vennekreds var smal, men han havde et tæt venskab med James Randall og Matthew Charles, der begge var to år yngre end Evan. De spillede computerspillet Doom sammen, og en af dem lærte Evan at lade skydevåben. Evan fortalte dem om sin fantasi om at tage en pistol med i skole og begå selvmord, og i stedet for at opfordre Evan til at få hjælp, begyndte de at opfordre ham til at begå et skoleskyderi og dræbe andre i stedet. De kom endda med forslag til hvordan han skulle gøre, hvornår, og hvem han skulle dræbe. Den ene af drengene foreslog blandt andet skolens rektor og udpegede elever. De to venner fortalte endda også andre elever om Evans planer, men ingen valgte at fortælle eller melde det. I stedet snakkede de om at placere kamera i fællesarealet, som skulle fotografere skyderiet.

I januar 1997 blev Evans far løsladt fra fængslet, efter at have afsonet ti år. D. 9. februar kontaktede han Evan for første gang i mange år, for at fortælle ham, at han var blevet løsladt.
Samtidig var Evans storebror, John, også begyndt at rode sig ud i problemer. Siden 1994 havde han modtaget flere domme for blandt andet besiddelse af cigaretter, ulovligt brug af våben, og vold, og d. 13. februar 1997 blev han anholdt efter et væbnet røveri mod en pornografiforretning.

Skyderiet

Om morgenen d. 19. februar 1997 gik Evan hjemmefra med et haglgevær skjult i sine løse bukseben. Flere elever på Bethel Regional High School havde hørt, at dette ville være en ”ond dag”, og Evan havde fortalt sine venner, at de skulle holde sig fra fællesarealet. Derfor havde de angiveligt samlet sig på balkonen over fællesarealet, hvor de kunne se med.
Evan trådte ind på skolen om morgenen og satte sig i fællesarealet, hvor han pludselig rejste sig op, og råbte hvorfor folk ikke ville lade ham være i fred. Eleven 15-årige Josh Palacias forsøgte at tale til Evan, men blev i stedet mødt af skud i maven. Han afgik ved døden senere på dagen, efter hasteoperation. Fragmenter fra skuddet ramte to yderligere elever, der havde siddet overfor Josh.
Billedkunstlæreren Reyne Athanas forsøgte også at overtale Evan til at falde ned, og Evan var også lige ved at overgive sig, da han blev forskrækket over en anden lærer bag Reyne Athanas. Evan løb derfor i stedet i retning mod rektor Ron Edwards kontor. Rektoren var på vej i retningen mod fællesarealet, og de to stod pludselig overfor hinanden i lobbyen. Evan rettede haglgeværet mod Ron Edwards, og affyrede to skud der tog livet af ham. Han døde i sin kones arme.

Politiet var nu ankommet til skolen, og konfronterede Evan i lobbyen. De udvekslede få skud, før Evan placerede haglgeværet under sin hage. Få sekunder efter smed han haglgeværet på gulvet, mens han sagde: ”Jeg vil ikke dø”.
Evan blev derefter anholdt uden at gøre modstand.

Retssag

Under ransagningen af Evans værelse, fandt politiet to beskeder han havde skrevet inden skyderiet. Den ene lød således:

”Jeg har tænkt over, hvilken form for skade et 12 kaliber haglgevær kan gøre ved et menneskes indre organer eller deres hoved? Nå, i dag fandt jeg ud af det, og det gjorde alle andre der er i skole også… Nej, jeg er ikke på stoffer. Cigaretter, det er alt. Jeg er ikke rigtig deprimeret, bare det fact at jeg vil have at personer, verden, eller måske bare Bethel, skal vide hvor [bandeord] og ond verden er eller kan være. Denne skole skal få sit [bandeord] sammen, for der er for mange dødsfald de sidste 2-3 år. Nå, jeg kan fortælle dig at forstander Sue Hare har været den sødeste person jeg nogensinde har mødt, fordi hun tog både William og jeg ind og fik ingen penge for det, og hun var som en mor for William og mig. Men jeg er død, I andre lever, I bør være glade.”

I det andet brev stod der:

”Hej alle sammen!! Jeg føler mig afvist, afvist, ikke så meget alene, men afvist. Jeg føler sådan fordi den dag-til-dag behandling jeg som regel får er positiv, men den negative føles som et snit, det går ikke væk rigtig hurtigt. Jeg regner med at når I læser dette har jeg nok gjort hvad jeg fortalte ALLE at jeg ville gøre. Håber bare at en kaliber 12 ikke slår for hårdt, men jeg håber at kuglerne rammer mere end 1 person for jeg er vred på mere end 1 person. En af de Store Røvhuller er Hr. Ron Edwards, han bør ikke være der. Jeg fik at vide at dette vil blive hans sidste år, men jeg ved at dette vil BLIVE HANS SIDSTE ÅR. Hovedårsagen til at jeg gjorde dette er fordi jeg er syg og træt af at blive behandlet sådan her hver dag. Hvem giver en fuck for det? Nu, jeg har noget at sige til alle de personer der synes jeg er mærkelig, kan sutte min pik og lide det… LIVET SUTTER på sin egen facon, så jeg dræbte en smule og mig selv. Fængsel er og var ikke for mig, nogensinde”.

Selvom det er tydeligt i hans breve, at Evan havde intentioner om at dræbe, hævdede han til afhøringen efter anholdelsen, at han ikke havde forstået at hans handlinger kunne tage livet af nogen. Han fortalte desuden om planlægningen, der involverede hans venner, og at det var dem der havde overtalt ham til at begå skyderiet.
Før retssagen kunne begynde skulle det besluttes, om Evan skulle retsforfølges som voksen eller mindreårig, og det tog sin tid. Til sidst besluttede retten i Anchorage, at Evan skulle stå for retten som voksen, og stod derfor overfor en mere omfattende retssag. Hans to venner, James Randall og Matthew Charles blev begge retsforfulgt som mindreårige, da de blot var 14 år gamle da skyderiet fandt sted. De modtog begge en kort fængselsdom for at have støttet Evan i planlægningen.

Under retssagen præsenterede anklager bevismateriale der kunne fortælle, at Evan og ofret Josh Palacias to år forinden skyderiet, havde været oppe at skændes og i slåskamp. De præsenterede også brevene, hvilket bakkede deres teori om at skyderiet og mordene havde været planlagt op.
Forsvaret forsøgte i stedet at overbevise juryen at Evan længe havde været selvmordstruet, og ikke havde forstået konsekvenserne ved sine handlinger. De fortalte i retten at Evan blot havde ville skræmme andre og tvinge politiet til at dræbe ham, men havde skiftet mening i sidste sekund. Forsvaret ønskede yderligere at præsentere bevismateriale, der kunne fortælle om Evans familiehistorik, og om det fysiske og seksuelle misbrug han havde været udsat for. Dette var for at forklare hvor Evans selvmordslyst kom fra, men dommeren afviste brug af disse, da denne mente at det ikke var relevant for hvorfor han havde dræbt to mennesker. Under retssagen vidnede Evans brødre desuden, og kunne fortælle om deres yderst problemfyldte opvækst.

Et andet vidne der blev indkaldt under retssagen, var den sygeplejerske der havde stået for Evans mentalundersøgelse. Denne fortalte at Evan under samtalerne flere gange havde nægtet at have selvmordstanker, både før, under og efter skyderiet, og at denne derfor ikke mente at Evan var selvmordstruet. Der er senere blevet sået tvivl om sygeplejerskens kompetencer.
Juryen var overtalt, og blev enige om at Evan havde handlet med intention om at dræbe. Han blev fundet skyldig i to mord, tre mordforsøg og 15 tilfælde af overfald, og blev d. 2. december 1998 idømt 210 års fængsel.

Evan ankede dommen, med begrundelsen at hans forsvar ikke havde fået lov til at præsentere væsentlige bevismaterialer. Det drejede sig især om de bevismaterialer, der omhandlede hans baggrundshistorik. I 2005 indgav Evan desuden en appel, grundet straffens længde på 210 år, som han mente var overdreven. Herefter blev straffen sat ned til to gange 99 års fængsel. Evan kan søge om prøveløsladelse i 2066, og da vil han være 85 år gammel.

Ofre

Evan dræbte under skyderiet to personer, og sårede yderligere to, der af offentligheden kun kendes som S.M. og R.L.

Den første person Evan dræbte, var 15-årige Josh Palacias. Josh var en meget vellidt og populær basketballspiller. Ifølge visse kilder havde Josh mobbet Evan, og to år forinden skyderiet havde de to været oppe at skændes og endt i en slåskamp.

Den anden person Evan dræbte, var skolens rektor, 50-årige Ron Edwards. En af Evans venner havde udpeget rektoren specifikt som et muligt offer, men om det var på grund af dét, eller om det var fordi rektoren nogle uger inden skyderiet havde konfiskeret Evans CD-afspiller, at Evan valgte at dræbe rektoren, vides ikke.

Tiden efter og fængsling

Skoleskyderiet på Bethel Regional High School er det eneste der har været i Alaska. På trods af statens meget slappe våbenlov, der nærmest tillader enhver at købe og bære skydevåben, har der heller ej været mange masseskyderier. Faktisk er selvmord årsagen ved 80% af skydevåbenrelateret dødsfald i Alaska.

I 2005 døde begge Evans forældre, med nogle måneders mellemrum. Trods deres turbulente forhold, var parret fortsat gift, og havde ifølge visse kilder fundet hinanden igen i de senere år.

Evan sidder fængslet i Spring Creek Correctional Center i Seward, Alaska. Her sad seriemorderen Robert Hansen også fængslet indtil sin død i 2014.
Under sin fængsling har Evan deltaget i flere interviews. Han har blandt andet udtalt: ”Jeg troede ærligt at hvis du skød nogen, ville de rejse sig op […] Jeg forstod ikke, at hvis du skyder nogen, dør de”. Han har desuden talt om fortrydelse, og at han ville ønske at de venner der havde kendt til planen, havde meldt ham. Evan har modtaget mange breve fra teenagere, der kan relatere til hans følelser før skyderiet. Han ønsker at kunne hjælpe andre unge mennesker, så de ikke ender samme sted som han.

Medier

Trods sagens alder og omstændigheder, er sagen ikke meget omtalt.
Nyhedsmagasinet 60 Minutes sendte i april 1999 et afsnit, kaldt Rage/Classic: The Forgotten Veterans/It’s Not Unusual, hvor der bliver kigget på ligheder mellem skoleskyderiet på Columbine High School og skyderiet på Bethel Regional High School. Sagen er desuden nævnt i dokumentarserien Anatomy of a Crime, sæson 1 episode 13: Kids: Armed and Dangerous, fra 5. december 2000.
Evan deltog i et interview i dokumentarserien Kids Who Kill, samt i et interview med Anderson Cooper i 2006, kaldt In the Mind of a Killer.

Sagen er desuden nævnt i følgende bøger:
– Family Violence in the United States: Defining, Understanding, and Combating Abuse, af Denise A. Hines og Kathleen Malley-Morrison, 2004.
– Rampage: The Social Roots of School Shootings, af Katherine S. Newman, Cybelle Fox, David Harding, Jal Mehta og Wendy Roth, 2004
– School Shootings: What Every Parent and Educator Needs to Know to Protect Our Children, af Joseph A. Lieberman, 2008
– Why Kids Kill: Inside the Minds of School Shooters, af Peter Langman, 2009
– School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators, af Peter Langman, 2015
– Murders in the United States: Crimes, Killers, and Victims of the Twentieth Century, af R. Barri Flowers og H. Loraine Flowers, 2018