Ed Gein

Isdalskvinden

Illustration af Stephen Missal. 

I november 1970 blev et forkullet kvindelig fundet nær Bergen i Norge. Kvindens identitet er fortsat ukendt, og mange spørgsmål presser på. Var hun spion, og hvem slog hende ihjel – hvis hun da overhovedet blev slået ihjel? De senere års efterforskning har bragt nye spor og ny viden i sagen, men meget er fortsat uvist.

Under en vandretur i Isdalen nær Bergen, Norge, fandt en far og hans to døtre d. 29. november 1970 et forkullet kvindelig. De gik straks efter ned til byen og meldte fundet til politiet, som satte en stor efterforskning i gang.
Liget blev fundet liggende på ryggen, med hænderne knyttet på overkroppen. Hele forsiden af liget var brændt og ugenkendelig. Under liget blev der fundet en pelshat med spor af benzin i, og rundt om liget på stykker af brændt papir, en tom flaske St. Hallvard likør, to plastikvandflasker, en pasholder af plastik, gummistøvler, en uldtrøje, et halstørklæde, nylønstrømpebukser, en paraply, en taske, en æske tændstikker, et ur, to øreringe og en ring. Alt var påvirket af branden, og alle mærker eller andet der kunne identificere kvinden eller hendes ejendele, var blevet fjernet.
Tre dage senere fandt efterforskerne to kufferter på Bergen Station. I foret på den ene kuffert blev der fundet 500 D-mark, svarende til cirka 5900 kr. i 2020. I kufferterne blev der desuden fundet tøj, sko, parykker, make-up, creme til eksem, 135 norske kroner, Belgiske, Britiske og Schweiziske mønter, kort, tidsplaner, en notesbog, et par briller og et par solbriller. På solbrillerne blev der fundet dele af fingeraftryk, der matchede kvinden, og efterforskerne konkluderede derfor at kufferterne var kvindens. Igen var der fjernet alt der ellers kunne identificere kvinden.
Obduktionen viste at dødsårsagen skyldtes en kombination af sovepiller og kulilteforgiftning. Prøver viste at hun havde indtaget mellem 50-70 sovepiller, og der blev desuden fundet yderligere 12 sovepiller ved siden af hende. Der blev fundet sod i lungerne, hvilket indikerede at hun var i live, da hun blev brændt. På halsen var der mærker, som muligvis stammede fra slag eller et fald. Hendes tænder og kæbe blev desuden fjernet efter obduktionen, grundet nogle unikke guldfyldninger i tænderne.

Efter obduktionen henvendte det norske politi sig til borgerne gennem medierne, og bad om at alle der sad inde med informationer om sagen, tog kontakt til dem. Gennem vidner kunne efterforskerne konkludere at kvinden sidst var set i live d. 23. november, da hun checkede ud af Hotel Hordaheimen, hvor hun havde virket til at være på vagt. Hun havde betalt med kontakter og bedt om at blive hentet af en taxi. Hvad der skete mellem d. 23. og d. 29. er fortsat et mysterium.

Efterforskerne havde ikke meget at gå ud fra, og måtte derfor analysere alt de kunne i kvindens ejendele. I notesbogen fandt de ’koder’, som de mente var datoer og steder kvinden havde besøgt. De sammenlignede kvindens håndskrift med flere check-ins på hoteller rundt omkring, og kom frem til at hun havde rejst rundt i Oslo, Trondheim, Stavanger og Paris, hvor hun havde brugt mindst otte falske pas, alle med baggrund i Belgien. Nogle af de navne hun havde brugt, var Genevieve Lancier, Claudia Tielt, Alexia Zerner-Merches, Vera Jarle, Fenella Lorch og Elisabeth Leenhower. De fandt også at kvinden før havde opholdt sig på flere hoteller i Bergen, hvor hun ofte havde bedt om et nyt værelse efter check-in. Her havde hun desuden ofte fortalt at hun var rejsende sælger og forhandler af antikviteter, og kunne kommunikere på både Tysk, Flamsk og gebrokkent Engelsk. Flere nævnte desuden at hun var iført paryk og lugtede af hvidløg.
Baseret på vidneudsagn og analyser af liget, blev en skitse af kvinden lavet og offentliggjort via Interpol. Kort tid efter offentliggørelsen valgte det norske politi at lukke sagen, med konklusionen at kvinden havde begået selvmord – trods det virker usandsynligt, at hun skulle have sat ild til sig selv. Der var, og er fortsat, mange der var af den overbevisning, at kvinden blev dræbt, men i en del år skete der intet i sagen.

Taxichaufføren, der eftersigende samlede kvinden op på hotellet efter check-out, blev aldrig fundet, men i 1991 udtalte en anonym taxichauffør at han havde samlet kvinden op, og at de havde samlet en mand op før de nåede stationen i Bergen. Mere kunne han ikke fortælle. Et andet vidne kom frem i 2005, og fortalte en lokal avis at han muligvis havde set kvinden fem dage før fundet af liget. Hun vandrede på Fløyfjellet, foran to mænd af ’sydligt’ udseende, iført tøj der ikke ligefrem lignede at hun var ude at vandre. Hun havde virket opgivende, og som om hun ville sige noget til ham, men forblev tavs. Da skitsen af kvinden var blevet offentliggjort, havde han kontaktet en bekendt hos politiet med sin viden, men havde fået at vide, at han bare skulle glemme det. Derfor er hverken hans navn eller vidneudsagn at finde i de officielle dokumenter fra den tid.

Sagen genåbnet

I 2016 genåbnede det norske politi sagen, og NRK dækkede sagen nøje. I den forbindelse lavede den amerikanske kunstner Stephen Missal nye skitser, som blev offentliggjort og vist frem til vidner. NRK sendte en dokumentarfilm om sagen, der fik mere end 150 personer interesseret i sagen til at henvende sig med egen viden. Igennem årene har mange vist stor interesse for sagen, og endda forsøgt selv at opklare sagen.

Genåbningen af sagen resulterede i nye undersøgelser. DNA blev sendt til analyser, og tænderne blev atter undersøgt. De nye undersøgelser gav nye fund, der er brugbare for efterforskningen. Det viste sig, at kvinden var af Europæisk afstamning, og sandsynligvis blev født i eller nær Nuremberg i Tyskland omkring 1930’erne. Analyser af hendes håndskrift tyder på at hun har gået i skole i Frankrig eller nabolande til Frankrig. Hendes tænder indikerede desuden at hun havde fået tandbehandling i enten Østasien, Centraleuropa, Sydeuropa eller Sydamerika.
Kvindens DNA er siden blevet sendt rundt til DNA-databaser i Europa, i håb om et match. Matchet behøver ikke stamme fra kvinden selv, men kan også stamme fra familiemedlemmer.

Siden genåbningen af sagen har BBC også sluttet sig til efterforskningen. I samarbejde med NRK har de lavet podcastserien Death in Ice Valley, der blandt andet indeholder interviews med vidner og retsmedicinere. I samme forbindelse oprettede BBC en Facebookgruppe, kaldt Death in Ice Valley, hvor folk kan dele deres teorier og viden.
Selvom sagen er genåbnet, lyder det fortsat at kvinden begik selvmord. Der er bare ikke mange, der er helt overbeviste.

Teorier

Den mest udbredte teori lyder, at kvinden var spion. På det tidspunkt kvinden døde fandt Den Kolde Krig sted, og mange mistænker at hun var udsendt som spion i den forbindelse. Norge havde på daværende tidspunkt gang i nogle tophemmelige Pingvinmissil-forsøg, og det synes at kvinden fulgte disse forsøg. Et vidne har endda udtalt, at han kunne genkende kvinden i den forbindelse.
Det er en teori mange bakker op, især eftersom det norske politi dengang var hurtige til at lukke sagen.

I 1960’erne og 1970’erne blev flere udenlandske personer fundet døde på mystisk vis rundt omkring i Norge, blandt andet personer fra Japan, Estland, Libanon og Letland. Eftersom de blev fundet i nærheden af militærområder, mistænker mange at disse personer ligeledes var spioner og har tilknytning til Isdalskvinden.

Tiden efter

Politiet besluttede at kvinden skulle have en katolsk begravelse, grundet navnene hun havde brugt findes flere steder i den katolske tro.
Begravelsen fandt sted d. 5. februar 1971, i kapellet til Møllendal Kirkegård i Bergen. 18 ansatte fra politiet deltog i ceremonien. Heraf stod nogle af dem for at fotografere og nedskrive begravelsen, så eventuelle pårørende en dag kan få disse.
Kvinden blev begravet i en zinkkiste, i tilfælde af at hendes identitet en dag bliver opklaret, og hun derfor måske skal begraves hos sin egen familie.

Medier

Som tidligere nævnt, lavede BBC og NRK i 2018 en podcastserie om sagen, ved navn Death in Ice Valley. Serien, der havde premiere d. 16. april 2018, er på 10 episoder, og kan findes her.
Sagen er desuden nævnt i podcastserien Mr. Bunker’s Conspiracy Time Podcast, episode: The Isdal Woman, fra maj 2020.

Ifølge flere kilder er en dramaserie delvist baseret på sagen under udvikling. Indtil videre har serien titlen Isdal Woman, og vil blive til en otte timer lang serie, der følger to tidslinjer i en efterforskning af sagen. Filmning skulle begynde i 2020, men ligesom så meget andet i dette år, ser det ud til at produktionen vil blive udskudt.
Sagen er derudover nævnt i dokumentarserien BuzzFeed Unsolved: True Crime, sæson 3 episode 4: The Enigmatic Death of the Isdal Woman, fra 16. februar 2018.

Der er skrevet to bøger om sagen:
The Isdal Woman: Death in Ice Valley, af Tore Osland og Sigurjon Einarsson, 2018
Isdal Woman, Life and Death: Norway’s Biggest Mystery, af L. Robinson, 2019

Kilder

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ed Gein