Ottis Toole

Mellem 1961 og 1983 dræbte Ottis Toole 25 personer, efter eget udsagn, samt yderligere 20 i selskab med seriemorderen Henry Lee Lucas.
Hvad det sande antal drab lyder på, vides ikke med sikkermed, men i 1991 modtog Ottis sin sjette og sidste dom for mord.

Ottis Elwood Toole blev født d. 5. marts 1947 i Jacksonville, Florida, USA. Hans alkoholiske far forlod familien da han var lille, og Ottis var nu efterladt hos en fysisk og psykisk voldelig mor, der iklædte ham pigetøj og kaldte ham for Susan. Hans bedstemor var tilhænger af satanismen, og hev Ottis ind i miljøet fra en ung alder. Han blev introduceret for blandt andet satanistiske ritualer og gravrøveri, og blev kaldt for ”Djævlens Barn”. I en ung alder fik Ottis konstateret mild retardation og epilepsi med krampeanfald.
Også som barn blev Ottis udsat for en del seksuelle overgreb, blandt andet begået af en nabo og tætte familiemedlemmer. Han begyndte i en ung alder at løbe hjemmefra, og overnattede i forladte huse. Han opdagede i denne periode, at han fandt en ophidselse og tilfredsstillelse i brandstiftelse.
Ifølge Ottis gik det som tiårig op for ham, at han var homoseksuel, hvilket familien tog imod med tæv og hån. To år senere påbegyndte han sit første seksuelle forhold til en nabodreng.

Efter 8. klasse droppede Ottis ud af skolen. I stedet brugte han tid på at besøge bøssebarer og prostituere sig selv. Det var i netop den forbindelse, at Ottis, ifølge sin senere tilståelse, begik sit første mord. Efter at have serviceret en rejsende sælger, kørte Ottis ham ned med kundens egen bil. Senere samme år dræbte Ottis angiveligt en uidentificeret kvinde. Disse mord har ikke været mulige at identificere.
Da Ottis var 17 år gammel, blev han anholdt for første gang, da han opholdte sig på et forbudt område. Efterfølgende begik han en del småforbrydelser og –tyverier, som han flere gange blev taget i.

Mordene og mødet med Henry Lee Lucas

Efterhånden begyndte Ottis at drive rundt i landet i sin hvide firhjulstrækker. I 1968 befandt han sig i Savannah, Georgia, hvor han d. 24. september eftersigende strangulerede og brændte en uidentificeret kvinde. Hvad Ottis de følgende år foretog sig, er ikke kendt. Men d. 18. april 1974 dræbte Ottis sit fjerde offer, da han skød 24-årige Patricia Webb i Lincoln, Nebraska.
Fem måneder senere, d. 19. september, brød Ottis ind i en massageklinik i Colorado Springs, Colorado. Han stak massøren Yon Lee ned og skar hendes hals over, og gik derefter videre til kollegaen, Sun Ok Cousin. Han voldtog hende, stak hende gentagende gange, og tog til sidst livet af hende, da han skød hende. Han satte derefter ild til dem begge. Yon Lee overlevede angrebet, og kunne beskrive gerningsmanden som en nybarberet mand, på cirka 187 cm og 88 kg, der kørte i en hvid firhjulstrækker – altså en beskrivelse, der passede fuldstændigt til Ottis. Alligevel valgte politiet at anholde Park Estep, som senere blev dømt for mordet, på trods af at han var en del større og hans firhjulstrækker var rød.
Måneden efter bortførte Ottis 31-årige Ellen Holman fra Pueblo, Colorado, og dræbte hende med tre skud i hovedet. Han dumpede hendes lig nær grænsen til Oklahoma.

Først to år senere dræbte Ottis eftersigende igen. D. 31. juli 1976 strangulerede han 70-årige Alice Daubon i Milwaukee, Wisconsin, efter at have seksuelt mishandlet hende. Den følgende måned dræbte han 35-årige Sharon Marie Copp i Pueblo, Colorado, og parterede efterfølgende hendes lig.
I slutningen af året var Ottis tilbage til sin hjemby Jacksonville, Florida, hvor han i et suppekøkken mødte den 11 år ældre Henry Lee Lucas. Henry havde, ligesom Ottis, været udsat for alkoholmisbrug og vold under sin opvækst, og da de mødte hinanden havde han allerede dræbt mindst tre personer, herunder sin egen mor, for hvis mord han havde siddet fængslet i ti år. De to udviklede hurtigt et nært og mærkværdigt venskab, til tider seksuelt, hvor de delte en passion for mord. Henover de kommende år, ville de to eftersigende begå en række mord sammen, men ingen af disse mord har været mulige at bekræfte. Nogle af disse mord blev desuden begået før de to lærte hinanden at kende.

I januar 1977 giftede Ottis sig, til stor overraskelse for alle, med en 24 år ældre kvinde ved navn Novella. Ægteskabet varede da heller ikke længe, da det hurtigt gik op for Novella, at hendes ægtemand var homoseksuel, og at hun skulle dele ham med både Henry og andre mænd. Da parret blev separeret flyttede Ottis og Henry hjem til Ottis’ mor, hvor også Ottis’ søster, Drusilla, boede med hendes to børn, Frank og Frieda. Henry forelskede sig hurtigt og vildt i den kun tiårige Frieda.
Sammen fandt de to mænd arbejde hos et tagdækningsfirma, der sendte dem rundt i landet. Det var under disse rejser, at Henry og Ottis begik størstedelen af deres påståede mord. Til tider forsvandt de to i flere uger, uden at give lyd fra sig, men fordi Ottis var så dygtig til jobbet som tagdækker, valgte firmaet at genansætte dem hver gang de kom tilbage.
Det var under netop en af disse ture, at Ottis i februar 1977 i Houston, Texas, tæskede 76-årige Bernice Price Erdman ihjel med sine bare knytnæver og en stegepande. Måneden efter skød og dræbte han Julie Cohen i Waldo, Florida. I løbet af det resterende år skød og dræbte Ottis eftersigende 17-årige Tina Williams i Oklahoma og 66-årige John Carter Swint i Texas. I 1978 dræbte han hverken alene eller i selskab med Henry. Først i 1979 slog han til igen, da han d. 18. januar stak Alfredo Trevizo ihjel i Houston, Texas.

D. 6. februar 1980 blaffede 18-årige David Schallart langs en motorvej øst for Pensacola, Florida. Hans lig blev senere fundet øst for Chipley med fem skudhuller i venstre side af hovedet. Ottis tilstod senere at have samlet den unge mand op og dræbt ham.
Året efter døde Ottis’ mord efter en operation, hvilket bragte Ottis ind i en stor nedtur. Han begyndte at besøge hendes gravsted på kirkegården om natten, og hævdede at jorden på hendes gravsted bevægede sig under hans fødder. Kort efter døde hans søster Drusilla af en overdosis, hvilket mistænkes at have været selvmord. Hendes to børn blev derefter sendt på børnehjem, til stor ærgrelse for Henry. I en periode efterfølgende faldt kontakten mellem Henry og Ottis ud, hvilket resulterede i at Ottis røg ind i et alkohol- og stofmisbrug.
D. 27. juli 1981 bortførte Ottis 6-årige Adam Walsh fra et Sears-shoppingcenter i Hollywood, Florida, med slik og legetøj. Da Ottis kørte væk fra centeret, begyndte Adam at græde og bad om at komme tilbage til sin familie. Ottis blev arrig og slog ham til han mistede bevidstheden. Han kvalte ham derefter ihjel, og huggede hans hoved af med en machete. Ottis kørte rundt med Adams hoved i sin bil i noget tid, ifølge ham selv fordi han havde glemt alt om det, og dumpede det først senere i en kanal. Adams afhuggede hoved blev fundet d. 10. august ved Vero Beach.
Samme dag som mordet på Adam Walsh, dræbte Ottis eftersigende også 46-årige Joana Holter, hvis lig han parterede med samme machete, som han brugte til Adam.

I oktober 1981 genfandt Henry og Ottis kontakten, og formåede hurtigt at få Frieda og Frank ud fra børnehjemmet. De drev sammen rundt på landevejene, indtil myndighederne kom efter dem i starten af 1982. Henry og Frieda flygtede til Californien, og Ottis følte sig atter alene og forrådt af Henry. Mellem januar 1982 og februar 1983 begik Ottis eftersigende ni mord. I mellemtiden havde Henry dræbt Frieda, og Frank var blevet indlagt på et sindssygehospital, angiveligt på grund af traumerne fra turene på landevejene.
Kun tre af de påståede ni mord er kendt. Det første fandt sted i januar 1982, da Ottis låste 64-årige George Sonnenberg inde i sit eget hjem og satte ild til det. Ifølge nogle kilder havde Ottis og George et seksuelt forhold.
I februar 1983 kidnappede Ottis 19-årige Ada Johnson fra en natklub i Tallahassee, Florida, og skød hende efterfølgende i hovedet. Samme måned strangulerede han 19-årige Silvia Rogers ihjel ved Fort Walton Beach, Florida.

Tilståelser og retssag

I slutningen af maj 1983 brændte to huse ned i Jacksonville, Florida, i det nabolag hvor Ottis fortsat boede. Nogle teenagere blev anholdt for brandstiftelserne, og fortalte under afhøring at Ottis havde været med. D. 6. juni blev Ottis anholdt og tilstod hurtigt at have påsat cirka 40 brande de seneste tyve år. Han blev fundet skyldig og idømt 20 års fængsel.
Henry var blevet anholdt for ulovlig våbenbesiddelse, omkring samme tidspunkt som Ottis var blevet anholdt for brandstiftelse, men var allerede da mistænkt for at stå bag flere mord. Han tilstod også ret hurtigt, på et tidspunkt helt op over 500 mord, og fortalte at Ottis havde gjort ham selskab i mindst 108 af mordene. Da efterforskerne tog kontakt til Ottis angående dette, tilstod han da også hurtigt, og tilstod desuden at have begået mord alene. Ottis fortalte desuden at han og Henry havde været del af en satanistisk kult, og at han havde spist noget af nogle af sine ofre.
D. 21. oktober 1983 tilstod Ottis at have dræbt Adam Walsh, og kunne komme med detaljer, som ikke var blevet offentliggjort. I nogen tid var efterforskerne sikre på at Ottis havde dræbt Adam, men da hans bil med væsentlige beviser pludselig forsvandt, mistænkte efterforskerne ikke længere Ottis. Ottis tilstod ligeledes også mordet på Sun Ok Cousin og overfaldet på hendes kollega, og kom igen med detaljer kun gerningsmanden og efterforskerne kunne vide. Men da de allerede havde anholdt en person for mordet og overfaldet, ville de ikke høre om det, og til sidst sagde Ottis: ”Okay, hvis I siger jeg ikke dræbte hende, så gjorde jeg det måske ikke.”
Park Estep, der var blevet anholdt og dømt for mordet og overfaldet, blev løsladt ved sin første prøveløsladelseshøring, men fik aldrig renset sit navn.

Trods utallige tilståelser, blev Ottis kun dømt for seks mord. D. 24. april 1984 blev han fundet skyldig i mordet på George Sonnenberg og idømt dødsstraf. Den følgende måned blev han ligeledes fundet skyldig og idømt dødsstraf for mordet på Ada Johnson. Efter at have anket dommen, blev dommen ændret til to livstidsstraffe.
I 1991 kendte Ottis sig skyldig i yderligere fire mord, og blev idømt fire livstidsstraffe oveni. Et af disse mord, var mordet på Silvia Rogers, men de tre andre er ukendte.

D. 15. september 1996 døde Ottis af skrumpelever, 49 år gammel, i Florida State Prison. Han blev efterfølgende begravet på fængslets kirkegård.
Da han lå for døden, tilstod Ottis overfor sin niece, at han havde dræbt Adam. Politiet var på det tidspunkt i gang med at gennemgå sagen på ny, men måtte desværre erkende at alle DNA bevismaterialer var væk. Sagen er i dag fortsat officielt uopklaret, men i december 2008 offentliggjorde politiet at sagen er lukket, da man er tilfreds med Ottis’ tilståelse.

Henry blev fundet skyldig i ti mord, hvoraf han blev idømt dødstraf for ét af dem. Det ville dog senere vise sig via DNA, at netop dét mord ikke var blevet begået af Henry, og hans dom blev i stedet ændret til fængsel på livstid. I marts 2001 døde Henry af hjertesvigt i sin fængselscelle i Huntsville, Texas, 64 år gammel.

Ofre

I alt tilstod Ottis at have dræbt 25 personer, hvoraf en række er uidentificeret:

Uidentificeret rejsende sælger – ca. 1961
Uidentificeret kvinde – cirka 1961
Ukendt kvinde – 24/9 1968
Patricia Webb, 24 – 18/4 1974
Sun Ok Cousin – 19/9 1974
Ellen Holman, 31 – 10/10 1974
Alice Daubon, 70 – 31/7 1976
Sharon Marie Copp, 35 – 16/8 1976
Bernice Price Erdman, 76 – 12/2 1977
Julie Cohen – 1/3 1977
Tina Williams, 17 – 30/11 1977
John Carter Swint, 66 – 19/12 1977
Alfredo Trevizo, 18/1 1979
David Schallart, 19 – 6/2 1980
Adam Walsh, 6 – 27/7 1981
Joana Holter, 46 – 27/7 1981
George Sonnenberg, 65 – 12/1 1982
Ada Johnson, 19 – februar 1983
Silvia Rogers, 19 – februar 1983
Samt seks yderligere, mellem januar 1982 og februar 1983

Ud af disse mord, blev Ottis dømt for seks: George Sonnenberg, Ada Johnson, Silvia Rogers, og tre ukendte.

Ottis og Henry hævdede desuden at have dræbt følgende ofre sammen:

Curby Reeves, 69 år – 9. september 1975
Linda Beichler, 19 år – 5. december 1975
James Carpellotti, 49 år – 12. december 1975
Katherin L. Robinson, 15 år – 30. december 1975
John Whatley, 74 år – 27. januar 1976
Faye Whatley, 68 år – 27. januar 1976
Elizabeth Anne Price, 45 år – 10. april 1976
Sima Warren, 29 år – 12. april 1976
Stephanie Lee Smith, 24 år – 25. november 1977
Tine Williams, 17 år – 30. november 1977
Yolanda Hernandez Garcia, 24 år – 18. april 1979
Arley Bell Killian, 23 år – 19. april 1979
Sharon Shelling – 3. september 1979
Russell Curtis King, 52 år – 29. september 1979
Sandra Dubbs, 30 år – 10. oktober 1979
Harold Schlesinger, 53 år – 23. oktober 1979
Molly Schlesinger – 23. oktober 1979
Uidentificeret mand – 31. december 1979
Helene Prunszky, 21 år – 16. januar 1980
Nanette Warren, 57 år – 4. februar 1980

En del af disse mord blev dog begået før de to mænd overhovedet lærte hinanden at kende, og det har aldrig kunne bevises, at de overhovedet begik nogle mord sammen. Til en start hævdede Henry desuden, at de havde dræbt 108 personer sammen, men Henry havde en tendens til at overdrive og tilstå mord, deraf navnet The Confession Killer.

Ottis’ valg af ofre er en anelse mærkværdigt, i den forstand at der ikke er meget til fælles blandt ofrene og motivet er svært at se. 7 af ofrene var mænd, hvor resten var kvinder, og ofrene var mellem 6 og 76. De fleste blev skudt, stranguleret eller stukket ihjel, og kun få blev parteret eller brændt. Ganske få blev seksuelt mishandlet eller voldtaget.

Medier

Ottis er nævnt i størstedelen af de medier, hvor Henry Lee Lucas også er nævnt. Jeg henviser derfor til den liste, og nævner her en række af de film, dokumentarfilm og bøger, der har mere fokus på Ottis alene.

I horrorfilmen Henry: Portrait of a Serial Killer fra 1986 spilles Ottis af Tom Towles. Filmen er ikke i fuldstændig overensstemmelse med sandheden, men er baseret på sagen om Henry og Ottis.

Ottis er desuden nævnt i dokumentarfilmen Death Diploma fra 1987.

Følgende bøger omhandler Ottis:
– Stalking Ottis Toole: A Southern Gothic, af Tim Gilmore, 2013
– Raging Cannibal: the True Story of serial killer Ottis Toole, af Brian Lee Tucker, 2014
– Eating Disorder: Following the Trial of Ottis Toole, the Cannibal Kid, af Brian Lee Tucker, 2015

Ottis er desuden nævnt i følgende bøger:
– Tears of Rage, af John Walsh og Susan Schindehette, 1997
– The Encyclopedia of Serial Killers, af Michael Newton, 2000
– Speed Kills and The Unsolved Murder of Adam Walsh (Box set), af Arthur Jay Harris, 2016

Kilder