Mordet på Pim Fortuyn

D. 6. maj 2002 blev den hollandske politiker Pim Fortuyn dræbt af miljø- og dyreaktivist Volkert van der Graaf. Attentatet fandt sted ni dage før Parlamentsvalget 2002, hvor Pim Fortuyn stod til at få en stor del af stemmerne. Dette var det første politiske mord i Holland i 300 år.

Pim Fortuyn, født Wilhelmus Simon Patrus Fortujn, var en kontroversiel og åbent homoseksuel hollandsk politiker, der i august 2001 annoncerede, at han ville stille op til det hollandske parlamentsvalg i 2002. Tre måneder senere kom det frem, at han ville stille op som kandidat for partiet Leefbaar Nederland, hvor han var blevet udnævnt som partileder. D. 9. februar 2002 kom Fortuyn med nogle yderst kontroversielle udtalelser i et interview, om blandt andet Islam og asylansøgere, på trods af at være blevet frarådet det. Den følgende dag blev han afskediget som partileder, og allerede dagen efter stiftede han sit eget parti, Lijst Pim Fortuyn (LPF). Partiet ønskede at skille kirken og staten, mindske den finansielle støtte til EU, og gik ind for individuelt ansvar og frihed, ytringsfrihed og ligestilling – men også en stramning af udlændinge- og asylpolitikken. Blandt andet ønskede Pim at lukke grænserne for muslimske immigranter, og kaldte Islam for en ”baglæns kultur”.

Sidst på eftermiddagen d. 6. maj 2002 deltog Fortuyn i et interview med radiovært Ruud de Wild på 3FM, i Hilversum. Da interviewet var overstået gik Fortuyn ud til bilen, hvor hans chauffør ventede. Her blev han pludselig ramt af seks skud i hovedet, nakken og brystet, af en mand der var iført kasket. Fortuyn faldt til jorden, og døde næsten med det samme – 54 år gammel.
Fortuyns chauffør, Hans Smolders, løb efter gerningsmanden sammen med to personer, der også havde set mordet. På et tidspunkt vendte gerningsmanden sig mod Hans Smolders, og sigtede på ham med pistolen. Kort efter ankom politiet og anholdte gerningsmanden, den 32 årige Volkert van der Graaf.

Morderen – Volkert van der Graaf

Volkert van der Graaf blev født d. 9. juli 1969, i Middelburg, Zeeland, Holland. Hans far var fysiker og matematiker, og døde da Volkert var 17 år gammel. Hans mor var engelskfødt. Volkert var den yngste i en søskendeflok på to.
Inden Volkert begyndte at studere miljøhygiejne på Wageningen University & Research, havde han været elev på Stedelijk Gymnasium Middelburg. Volkert blev aldrig færdiguddannet, men grundlagde i 1992 miljøorganisationen Vereniging Milieu-Offensief (VMO) med biologen Sjoerd van de Wouw. VMO involverer sig i retssager om miljøovertrædelser og dyremishandling. Volkerts primære opgaver lå indenfor dyrehold og pelsdyravl, hvilket han havde stor succes med. På et tidspunkt mødte han Petra Lievense, som han blev kærester med. Parret flyttede til Harderwijk, hvor de i efteråret 2001 fik en datter sammen.

Ved siden af sin passion for dyrevelfærd og miljø, fokuserede Volkert også på menneskerettigheder. Han var imod Fortuyns politik, og var af den holdning at den var farlig, især overfor den sårbare del af samfundet. Efter nogen overvejelse, kom Volkert frem til at han ikke så nogen anden måde at stoppe Fortuyn på, end at dræbe ham. Han begyndte derfor at planlægge attentatet, hovedsageligt ud fra informationer han fandt på nettet, herunder om Fortuyns planer og rutiner, som radiostationens beliggenhed, og købte ulovligt en halvautomatisk pistol og ammunition.

Om morgenen d. 6. maj tog Volkert på arbejde som sædvanligt. Med sig havde han en rygsæk, hvori pistolen, ammunition, et par latex handsker, en kasket og et par mørke briller, var i. Sidst på formiddagen fortalte Volkert at han tog resten af dagen fri, for at nyde det gode vejr. Han kørte derefter mod Hilversum, hvor han på vejen stoppede flere gange, blandt andet for at købe en barberskraber. Han ville fjerne sine skægstubbe, for, sammen med kasketten og brillerne, at gøre sig ugenkendelig.
Volkert ankom til radiostationen omkring kl. 16⁰⁰. Han fandt Fortuyns bil, og gemte sig i nogle buske nær bilen. Mens han gemte sig, kunne han høre dele af interviewet fra nogle højtalere udenfor bygningen. I to timer ventede Volkert. Da Fortuyn kom ud, i selskab med flere personer, gik Volkert hen mod ham. Han gik forbi Volkert, og stoppede så op cirka 1,5 meter bag ham. Pistolen havde han gemt i en plasticpose, som han nu løftede op og sigtede på Fortuyn med. Han affyrede seks skud, og løb derefter fra stedet. Denne del havde han ikke fået planlagt, og da han pludselig blev jagtet, anede han ikke hvor han skulle løbe hen.

Efterforskning og retssag

I flere måneder efter attentatet, nægtede Volkert at komme med en udtalelse, på anbefaling af sine advokater. Han blev holdt i isolation og under konstant videoovervågning til d. 1. juni, og måtte i den tid kun tale med sine advokater, efterforskere og andre der arbejdede på sagen.
D. 24. juni blev der udført endnu en ransagning af Volkerts hjem. Her blev der blandt andet fundet en kemisk blanding, kaliumklorid og sukker, gemt i 35 kondomer i hans garage, i nærheden af en flaske svovlsyre. Ifølge eksperter kunne dette kombineres til en bombe, men Volkert afviste dette, og sagde at det stammede fra starten af 1990’erne, hvor han havde lavet nogle eksperimenter og derefter glemt alt om det. D. 3. september blev Volkerts kæreste anholdt i forbindelse med fundet af kemikalierne, men parrets advokater afskrev anholdelsen som værende et forsøg på at få Volkert til at udtale sig om attentatet. To dage senere blev Volkerts kæreste løsladt og senere renset for mistanke, da Volkert kom med en udtalelse på hendes vegne.
I slutningen af 2002 tilstod Volkert at have dræbt Pim Fortuyn, og fortalte om sine motiver bag drabet. Han udtalte desuden, at han ikke var stolt og at han fortrød mordet.

Inden retssagen kunne gå i gang, blev Volkert i starten af januar 2003 sendt til Pieter Baan Centre i syv uger, for at få foretaget mentalundersøgelser og psykiatrisk observation. Justitsministeriet ønskede at Volkert skulle isoleres og overvåges konstant, men centeret mente at det ville forhindre at skabe tillid og ikke give et entydigt svar. D. 20. januar udmeldte Volkert, at han ikke længere ville samarbejde med efterforskningen, og som følge af det, blev isolationen og overvågningen droppet, for at få ham med igen.
D. 14. marts blev Volkert sendt tilbage til sin fængselscelle i Bijlmerbajes. En uge efter var Pieter Baan Centres rapport færdig: Volkert kunne holdes fuldstændig ansvarlig for sine handlinger, på trods af at han led af en personlighedsforstyrrelse, der kunne forklare hans stive, moralske fordomme. De kunne ikke sige, om der var risiko for at Volkert ville begå sådan en forbrydelse igen. Dermed blev det afgjort, at Volkert skulle idømmes fængselsdom, i stedet for en behandlingsdom.

Selve retssagen fandt sted i Amsterdam hen over tre datoer: d. 27. marts, 31. marts og 1. april. En flok mennesker mødte op ude foran retsbygningen, for at demonstrere og vise deres støtte til Pim Fortuyn, hvor en kvinde råbte til Volkert, at han havde ødelagt Holland.
Volkert var officielt tiltalt for overlagt mord, to tilfælde af ulovlig besiddelse af våben – herunder pistolen og den eksplosive bladning i hjemmet – og trusler mod Fortuyns chauffør. Anklager ønskede fængsel på livstid, og sagde at dette skulle være et eksempel for alle der overvejede at begå lignende forbrydelser.
Under retssagen fortalte Volkert igen om sine motiver for attentatet. Han fortalte, at han i starten havde håbet på at andre partiledere ville kritisere Pim Fortuyn for hans udtalelser, men da det ikke skete, måtte han tage sagen i egen hånd. Han sammenlignede Pim Fortuyns fremkomst med fremkomsten af nazisme i 1930’erne, og sagde at han havde dræbt ham for at forsvare hollandske muslimer, og stoppe Fortuyn i at være efter de svage i samfundet.

D. 15. april 2003 blev Volkert idømt 18 års fængsel. Både forsvar og anklager ankede dommen; forsvar fordi de ville have straffen sat ned til 16 år, og anklager fordi de fortsat ville gå efter fængsel på livstid. Men d. 18. juli blev det besluttet, at man ikke ville ændre dommen.

Fængselstiden

I 2006 blev det mistænkt at Volkert også stod bag mordet på Chris Van der Werken, miljøansvarlig fra Nunspeet, i 1996. Flere mistænkte desuden at Volkert ikke havde handlet alene, men begge dele blev afvist.

I maj 2014 blev Volkert prøveløsladt, efter at have afsonet 11 år af sin fængselsstraf. Betingelserne var at han skulle give ugentlige rapporteringer til myndighederne, ikke måtte besøge Fortuyns pårørende eller kommunale områder i Rotterdam, Hilversum og Haag, ikke måtte have kontakt til medierne og pressen, skulle gå til møder med psykolog eller psykiater, samt være iført fodlænke med GPS-overvågning. Han bosatte sig da i Apeldoorn.
Allerede efter to måneder påbegyndte Volkert og hans advokater en sag mod prøveløsladelsens betingelser, fordi Volkert var interesseret i at blive juridisk rådgiver, og det blev besværliggjort eftersom mange juridiske områder er placeret i Haag. De hævdede desuden at forbuddet mod at tale med medierne og pressen var imod ytringsfriheden.
Det lykkedes dem at få fjernet forbuddet om at besøge blandt andet Haag, og fodlænken blev også fjernet, men forbuddet mod at tale med medierne og pressen forblev, ifølge retten for at undgå unødvendig uro.

I 2017 bad statsadvokaten om at Volkert skulle tilbage i fængsel i 1 år, da denne mente at Volkert havde givet utilstrækkelige svar i en af sine ugentlig rapporter. Dette blev afvist, da dommeren mente at Volkert havde opfyldt kravene.
Året efter var Volkert atter i kontakt med retten, da prøveløsladelsesbetingelserne forhindrede ham i at emigrere. I stedet for at skulle møde ind til en ugentlig rapport, fik han i stedet lov til at give sende en rapport hver anden måned på e-mail til myndighederne. Selvom han nu havde lov til at flytte fra Holland, blev han fortsat boende i Apeldorn, og bor der umiddelbart fortsat.

Reaktioner og tiden efter

Attentatet på Pim Fortuyn, der var det første i Holland i 300 år, chokerede naturligvis hele landet, men Parlamentsvalget blev ikke udskudt. Alle politikere fra de forskellige partier, valgte dog at sætte deres valgkampagner i bero.
Det var ikke muligt at ændre på stemmelisten, og Pim Fortuyn blev derfor posthumt kandidat. Hans parti, Lijst Pim Fortuyn, endte med 26 pladser i Repræsentanternes Hus, ud af i alt 150 pladser. Jan Peter Balkenende fra partiet Christen-Democratisch Appèl blev Hollands ministerpræsident, og sad til 2010. Hans parti fik 43 pladser i Repræsentanternes Hus.
Lijst Pim Fortuyns succes var dog kortvarig. Til parlamentsvalget i 2006 fik partiet ingen pladser, og to år senere blev partiet opløst. Fortuyns politik ændrede især på Hollands asyl- og udlændingepolitik.

D. 10. maj fandt Pim Fortuyns begravelse sted. Den blev afholdt i Rotterdam, hvor en kæmpe menneskemængde havde samlet sig ude foran kirken, for at tage afsked. Efter den kirkelige ceremoni, blev kisten kørt til Driehuis, hvor Fortuyn midlertidigt blev begravet. Hele begravelsesceremonien blev sendt direkte i TV.
D. 20. juli 2002 blev Fortuyns kiste flyttet til San Giorgio della Richinvelda i Italien, hvor han havde ejet et hus. Fortuyns italienske ven, Bruno Ambrosio, skabte hans endelige gravsted.

Medier

Sagen er ikke nævnt meget i hverken engelske eller danske medier. En række bøger på hollandsk, er skrevet om enten Volkert van der Graaf eller attentatet:
– Eco Nostra, af Peter Siebelt, 2003
– De zesde mei, af Tomas Ross, 2003
– Moord namens de ’kroon’?, af Ine Veen, 2007
– Wat bezielde Volkert van der G.?, af Johan Faber, 2007

Sagen er desuden nævnt i følgende bøger:
– A Rat Is a Pig Is a Dog Is a Boy: The Human Cost of the Animal Rights Movement, af Wesley J. Smith, 2010
– Enviromental and Animal Rights Extremism, Terrorism, and National Security, af Elzbieta Posluszna, 2015
– Understanding Lone Actor Terrorism: Post Experience, Future Outlook, and Response Strategies, af Michael Fredholm, 2016

Kilder