Amy Bishop - skyderiet på University of Alabama, Huntsville

Henry Lee Lucas – The Confession Killer

Foto: Robert Daemmrich Phtotography Inc + Getty Images

Henry Lee Lucas, også kaldt The Confession Killer, tilstod at have dræbt over 500 personer fra 1951 til 1983, hvoraf en del eftersigende blev begået i selskab med en mand ved navn Ottis Toole. Ud af de over mange hundrede tilståede mord, blev Henry kun dømt for 11 af dem, men kun 3 af dem har kunne bevises – heraf var et af ofrene Henrys egen mor.  

Henry Lee Lucas blev født ind i en fattig familie, d. 23. august 1936, i Blacksburg, Virginia, USA. Han var den yngste af Viola og Andersons ni børn, hvor syv af hans søskende boede i enten pleje eller på institution. Henry og hans storebror Andrew fik lov at blive boende hos forældrene, der begge havde et voldsomt alkoholmisbrug, og i en alder af 10 år havde Henry ligeledes et alkoholmisbrug. Da han var ganske ung, væltede hans far i fuldskab på et togspor og fik ved et uheld kørt sine ben over, hvilket resulterede i at han mistede benene. Henrys mor stod derfor for at forsørge familien, og det gjorde hun via prostitution. Både Henry og hans far blev ofte tvunget til at skulle kigge på moderen havde sex med sine kunder. På et tidspunkt så Henry sin mor skyde en kunde i benet, og siden da udviklede han en fascination for en kombination af sex, vold og blod.
Henrys mor havde aldrig udvist omsorg eller kærlighed overfor Henry, og hun tæskede ham meget ofte og voldsomt. Da han i 1943 skulle starte i skole, sendte hun ham af sted i kjole og med langt, krøllet hår, så han lignede en pige. Ofte blev han også sendt i skole uden sko på, og hvis han tog imod sko fra skolen eller klassekammerater, ville moderen tæske ham når han kom hjem. Og hvis han fandt et kæledyr, ville hun skyde det for øjnene af ham, så snart hun fandt dyret.

Hvis Henry kom til at græde når hans mor tæskede ham, ville hun gå hårdere til værks. En dag slog hun ham så hårdt med et stykke brænde, at han mistede bevidstheden i tre dage. På tredjedagen tog ”Onkel Bernie”, moderens elsker, ham med på hospitalet. Efterfølgende ville Henry ofte opleve svimmelhed, blackouts og en følelse af vægtløshed. Da han et år senere fik skadet øjet voldsomt under en slåskamp med sin bror, blev han først tilset at en læge da det var for sent. Det resulterede i at han mistede sit øje, og måtte få det erstattet med et glasøje.
Da Henry var 13 år gammel, gik hans far en nat ud i sneen og faldt omkuld der. Faderen fik en voldsom lungebetændelse, som i enden tog livet af ham. Onkel Bernie flyttede mere eller mindre ind hos familien, og lærte Henry at torturere, voldtage og dræbe dyr. Som 15-årig var Henry nu desperat efter at have sex med et menneske, og samlede eftersigende 17-årige Laura Burnley op nær Lynchburg. Da hun afslog hans klumsede forsøg på flirteri, blev han så arrig at han strangulerede og voldtog hende. Han begravede hende derefter i en skov nær Harrisburg. Lauras forsvinden var uopklaret, indtil Henry 22 år senere tilstod at have dræbt hende.

I juni 1954 blev Henry anholdt for en række indbrud, og blev idømt seks års fængsel. I september 1957 flygtede han fra fængslet og formåede at flygte helt til Tecumseh, Michigan, hvor han i tre måneder boede hos sin søster. Kort efter at være blevet fragtet tilbage til fængslet, formåede Henry at flygte igen, men denne gang blev han fundet allerede samme dag som han flygtede. D. 2. september 1959 blev han løsladt, og flyttede derefter hjem til sin søster. Det var moderen bestemt ikke tilfreds med, og d. 11. januar 1960 tog hun derfor til Tecumseh for at hente sin søn hjem. De to, begge stærkt påvirket af alkohol, blev bragende uvenner, da Henry bestemt ikke ville flytte hjem til sin mor igen. Hun begyndte at tæske ham med en kost, til hvilket Henry reagerede ved at stikke hende ihjel med en kniv. Han efterlod hende i en pøl af sit eget blod på gulvet, og flygtede til Toledo, Ohio, hvor han blev anholdt fem dage senere. Han tilstod hurtigt at have dræbt sin mor, samt at have voldtaget hendes lig. Sidstnævnte trak han dog tilbage senere. I marts 1960 blev han idømt 20 til 40 års fængsel for mordet på sin mor. To måneder senere blev han overført til Ionias statshospital for sindssyge kriminelle, hvor han var indtil april 1966. D. 3. juni 1970 blev Henry prøveløsladt, og flyttede derefter hjem til sin søster i Tecumseh igen.
I december 1971 blev Henry atter anholdt og fængslet, denne gang for overgreb og kidnapning af to teenagepiger. Han blev prøveløsladt i august 1975, hvorefter han i kort tid var ansat på en svampefarm i Pennsylvania. I december samme år giftede han sig med sin fætters enke, Betty Crawford. Tre måneder senere flyttede de til Maryland. Ægteskabet varede kun i 2,5 år; Betty valgte at blive skilt fra Henry, efter at han havde forgrebet sig på hendes døtre.
Ifølge Henry, var han på det tidspunkt allerede begyndt at begå mord rundt omkring i landet.

Mødet med Ottis Toole

I slutningen af 1976 mødte Henry 29-årige Ottis Toole i et suppekøkken i Jacksonville, Florida. Ottis havde en meget lignende baggrund, med alkoholiske forældre og en voldelig mor, men var desuden blevet udsat for seksuelle overgreb og incest. Ottis’ bedstemor havde fået ham involveret i satanisme og tilhørende ritualer, herunder gravrøveri og selvskade, og kaldte ham for ”Djævlens Barn”. I sine teenageår havde Ottis prostitueret sig selv, og havde i den forbindelse, ifølge ham selv, begået sit første mord som 14-årig, da han kørte en kunde ned.
Henry og Ottis blev hurtigt gode venner, til tider også elskende – og begik eftersigende en del mord sammen. De fandt sammen arbejde for et tagdækningsfirma, og blev af firmaet sendt rundt i landet for at udføre arbejde, hvor de eftersigende tog enhver mulighed for at begå mord. I 1978 flyttede Henry ind hos Ottis’ familie i Jacksonville. Han mødte her Ottis’ nevø og niece, Frank og Frieda, og forelskede sig bragende i den kun 10-årige Frieda, der også gik under navnet Becky. To år senere døde Ottis’ mor og søster med få måneders mellemrum, og børnene blev efterfølgende sendt på et børnehjem. I en periode så Henry og Ottis ikke så meget til hinanden, men da de atter genfandt den nære kontakt, formåede de hurtigt at få børnene ud af børnehjemmet, og sammen drev de rundt på landevejene. I 1982 kom myndighederne efter dem, og Henry og Frieda flygtede derfor til Californien, hvor de blev ansat hos Jack og O’Bere Smart. Frank blev året efter indlagt på et sindssygehospital, på grund af traumerne fra turene på landevejene.

Henry og Frieda arbejdede hos ægteparret Smart i fire måneder, hvorefter O’Bere sendte dem til Ringgold, Texas, for at tage sig af hendes 80-årige mor, Kate Rich. Her ankom de i maj 1982. Efter nogle måneder fyrede Kates familie parret, da de blev taget i at stjæle penge fra Kate. På vej ud af byen blev de samlet op af Ruben Moore, som tilbød dem, at de kunne slutte sig til hans religiøse kollektiv, All People’s House of Prayer, i Stoneburg, Texas. De takkede ja, og boede i en periode i kollektivet. I august begyndte Frieda, der nu var 15 år gammel, at få hjemve og ønskede at rejse hjem til Jacksonville. De pakkede derfor deres ting og begyndte at bevæge sig mod Jacksonville. D. 24. august, da de camperede i Denton County, blev de voldsomt uvenner. Frieda gav Henry en lussing, hvilket gjorde Henry så rasende, at han stak hende med en kniv. Da hun var død, voldtog han hendes lig, parterede det, og dumpede ligdelene i ørkenen. Dagen efter tog han tilbage til Stoneburg, og fortalte at Frieda var rejst med en lastbilchauffør.
3 uger senere forsvandt Kate Rich pludseligt. Dagen efter hendes forsvinden forlod Henry Stoneburg, og dét, samt at hans forladte bil blev fundet i Needles, Californien, ugen efter, gjorde at politiet begyndte at mistænke, at Henry stod bag Kates forsvinden. D. 17. oktober blev der sat ild til Kates hjem, og politiet satte nu stort ind i eftersøgningen på Henry.

I starten af juni 1983 dukkede Henry op hos Ruben Moore, og sagde at han ønskede at finde Frieda og Kate, så han kunne rense sit navn. Han bad Ruben om at passe på en pistol, og drog derefter af sted. Fire dage senere ringede han til Ruben, og bad ham om at hente ham i San Juan, New Mexico, da hans bil var gået i stykker. D. 11. juni vendte Ruben og Henry retur til Stoneburg, og her blev Henry anholdt for ulovlig besiddelse af våben.
Fire nætter senere kaldte Henry på en fængselsbetjent, og hviskede til ham: ”Jeg har gjort nogle onde ting”.

Efterforskning og retssag

En langvarig og omfattende efterforskning gik nu i gang. Da Henry blev anholdt, mistænkte politiet blot at han havde dræbt Frieda og Kate. Men pludselig begyndte Henry at tilstå utallige mord; først mellem 75 og 100, så 150 til 360, og til sidst over 500, hvoraf nogle også skulle have været begået i udlandet, herunder blandt andet Spanien og Japan. Han fortalte desuden, at han til nogle af mordene havde haft selskab af Ottis Toole, og at nogle af dem havde været under ordre fra den satanistiske kult, Hand of Death, som Ottis var en del af. Ottis skulle eftersigende også have spist dele fra nogle af ofrene, men Henry afslog selv at have spist noget, fordi han ”ikke kunne lide barbecuesauce”.
De mange tilståelser fik politi fra mange steder i landet til at rejse til Monroe, Louisiana, i oktober 1983 for at deltage i efterforskningen og forsøge at udpege, hvilke mord Henry, og eventuelt Ottis, kunne have begået, og hvilke der blot var løgne. Til en start kom de frem til, at Henry og Ottis muligvis havde begået 69 mord sammen. I marts 1985 var tallet nu oppe på 90 mord alene, og 108 mord begået af begge. Undervejs havde Henry pludselig trukket tilståelser tilbage, herunder mordet på hans mor, som han jo allerede havde afsonet fængselsstraf for, men nu sagde var død af et hjerteanfald. Han trak desuden tilståelserne tilbage angående mordene på Frieda og Kate – på trods af, at han havde ført politiet til Friedas knogler, og knoglerester fra Kate blev fundet i hans brændeovn i Stoneburg.

Fra start havde en del efterforskere været skeptiske omkring Henrys ærlighed, og troede ikke på, at han havde begået så mange mord, som han sagde. Da et af hans påståede ofre pludselig dukkede op i live, blev skepsissen ikke mindre. Nogle af tilståelserne var også direkte absurde, herunder den om at han skulle have leveret giften, der i 1978 tog livet af 918 mennesker under masseselvmordet i den religiøse organisation People’s Temple. Det ville også vise sig, at Henry havde fået lov til at se fortrolige dokumenter, der indeholdte detaljer som kun efterforskerne og gerningsmanden vidste, og som han brugte i sine tilståelser. Men samtidig kom han også med detaljer på nogle af mordene, som han ikke før havde fået præsenteret og som ikke var offentliggjorte, og som kun den egentlige gerningsmanden og efterforskerne derfor kendte til. Han havde også udpeget flere ukendte gerningssteder og ført politiet til lig.
En af detaljerne, som kun gerningsmanden kunne vide, var at 79-årige Ruth Kaisers stereoanlæg var blevet stjålet efter mordet. Stereoanlægget var aldrig blevet meldt stjålet, men Ruths pårørende kunne bekræfte at det var blevet stjålet. En anden gang forsøgte efterforskerne at fodre Henry med falske oplysninger om mordet på Stella McLean, og endda også muligheden for at tilstå et andet mord, der var blevet begået i nærheden, men Henry hoppede ikke på den.
I februar 1985 udkom et interview med Henry i Penthouse magasinet, skrevet af journalist Hugh Aynesworth, hvori Henry fortalte om mordene. To måneder senere udgav samme journalist en artikel i Times-Herald, der sagde at Henrys tilståelser var et fupnummer, og at det var Henry selv der havde fortalt ham det. De to havde siden oktober 1983 haft kontakt. Det resulterede i at Henry skrev et brev til forfatter Jerry Potter, som blev smuglet ud af fængslet, hvori han hævdede at han var blevet dopet og tvunget til at trække sine tilståelser tilbage.

I sidste ende endte Henry med at blive dømt for 10 mord, udover den tidligere dom for mordet på hans mor. For et af mordene blev han idømt dødsstraf, men det blev senere opdaget, at netop dette mord ikke var blevet begået af ham. Kort før hans henrettelsesdato blev hans dom derfor i stedet ændret til fængsel på livstid af daværende guvernør i Texas, og senere præsident, George W. Bush.
Ud af de 198 mord, som efterforskerne formodede var det endelige antal ofre, viste DNA senere at 20 af mordene ikke blev begået af Henry eller Ottis.
Efter sin anholdelse fik Henry undersøgt sin hjerne og sin psykiske tilstand. Scanninger viste ekstreme skader på blandt andet det limbiske system og hypothalamus, muligvis som resultat af vold, alkoholisme og underernæring. Skader i disse områder af hjernen, kan blandt andet forårsage forstyrrelser i den seksuelle adfærd, udbrud af vrede og manglende evne til at styre sine følelser, samt manglende evne til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Henry blev fængslet i Texas State Penitentiary af Huntsville, også kaldt Huntsville Unit, og var en uproblematisk fange. Under sin tid i fængslet fandt han troen på Gud, og blev genfødt kristen.
D. 12. marts 2001 døde Henry af hjertesvigt, 64 år gammel, i sin fængselscelle. Han blev efterfølgende begravet på fængselskirkegården, Captain Joe Byrd Cemetery i Huntsville, Texas.

Ottis blev fundet skyldig i seks mord, hvoraf han blev idømt dødsstraf for to af disse. Efter at have anket dommen, blev den ændret til fængsel på livstid. Ottis døde af skrumpelever i september 1996, 49 år gammel, i Florida State Prison.

 

Ofre

Hvor mange Henry egentlig dræbte, vides altså ikke. De eneste tre man er helt sikre på, er:
– Viola Dixon Lucas, 74 år – 11. januar 1960
– Frieda ”Becky” Powell, 15 år – 24. august 1982
– Kate Rich, 82 år – 16. september 1982

Han blev derudover dømt for mordene på:
– Linda Phillips, 26 år – 9. august 1970
– Clemmie E. Curtis, 30 år – 3. august 1976
– Lillie Pearl Darty, 18 år – 11. november 1977
– Debra Jackson, 23 år – 30. oktober 1978 – indtil 2019 var hun uidentificeret og kaldt ”Orange Socks”; DNA viste at Henry ikke begik dette mord
– Dianna Lynn Bryant, 17 år – 26. april 1981
– Glenna Bailey Biggers, 65 år – 20. december 1983
– Laura Marie Purchase – 17. marts 1983
– Laura Jean Donez, 16 år – 16. april 1983

Henry holdte desuden fast på at have dræbt:
– Laura Burnley, 17 år – marts 1951
– Naomi Miller, 54 år – 31. januar 1971
– Deborah Sue Williamson, 18 år – 24. august 1975
– Vickie L. Schneider, 19 år – 30. juni 1976
– Tammy Jo Alexander, 16 år – 9. november 1979
– Mildred H. McKinney, 73 år – 4. november 1980
– Beverly Luttrell, 46 år – 3. marts 1981
– Deion Marie Wilkinson, 22 år – 4. marts 1981
– Estella Montoya – 5. marts 1981
– Ruth Kaiser, 79 år – 1. maj 1981

Han hævdede desuden at han og Ottis sammen havde dræbt:
– Curby Reeves, 69 år – 9. september 1975
– Linda Beichler, 19 år – 5. december 1975
– James Carpellotti, 49 år – 12. december 1975
– Katherin L. Robinson, 15 år – 30. december 1975
– John Whatley, 74 år – 27. januar 1976
– Faye Whatley, 68 år – 27. januar 1976
– Elizabeth Anne Price, 45 år – 10. april 1976
– Sima Warren, 29 år – 12. april 1976
– Stephanie Lee Smith, 24 år – 25. november 1977
– Tine Williams, 17 år – 30. november 1977
– Yolanda Hernandez Garcia, 24 år – 18. april 1979
– Arley Bell Killian, 23 år – 19. april 1979
– Sharon Shelling – 3. september 1979
– Russell Curtis King, 52 år – 29. september 1979
– Sandra Dubbs, 30 år – 10. oktober 1979
– Harold Schlesinger, 53 år – 23. oktober 1979
– Molly Schlesinger – 23. oktober 1979
– Uidentificeret mand – 31. december 1979
– Helene Prunszky, 21 år – 16. januar 1980
– Nanette Warren, 57 år – 4. februar 1980

En række af disse mord er ikke i overensstemmelse med, at Ottis og Henry først lærte hinanden at kende i slutningen af 1976.

De fleste af de ofre, som Henry blev dømt for, var kvinder mellem 15 og 30 år. De fleste blev stukket ihjel, men nogle blev skudt eller stranguleret. Langt de fleste ofre blev desuden voldtaget før og/eller efter mordet, og nogle blev parteret.

Medier

Der er lavet en del podcasts om sagen, herunder:
Serial Killers, episode: ”The Confession Killer” – Henry Lee Lucas, af to dele, maj 2018
The Serial Killer Documentary Show, episode: Serial Killer – Ottis Toole & Henry Lee Lucas, oktober 2018
Today in True Crime, episode: Henry Lee Lucas, august 2019
Timesuck with Dan Cummins, episode 156: The Confession Killers: Henry Lee Lucas and Ottis Toole, september 2019
The Vic Feazell Show, episode 17: Henry Lee Lucas – Rita Salazar & Frank Key Case Study Part 4, oktober 2019
Truecrimepodden, episode 83: Henry Lee Lucas – The Confession Killer, februar 2020
Serial Killers, episode: False Confessions: Henry Lee Lucas, marts 2020
The Vic Feazell Show, episode 50 og 51: Henry Lee Lucas and April 1985, af to dele, marts 2020

I 1985 havde horrorfilmen Confessions of a Serial Killer premiere. Filmen handler om seriemorderen Daniel Ray Hawkins, spillet af Robert A. Burns, og er inspireret af sagen. Året efter havde horrorfilmen Henry: Portrait of a Serial Killer premiere. Med skuespilleren Michael Rooker i rollen som Henry, skabt af John McNaughton, er filmen løst baseret på sagen. I 1996 havde efterfølgeren Henry: Portait of a Serial Killer, Part II premiere, med både nye skuespillere og en ny filminstruktør. I rollen som Henry ses Neil Giuntoli. Denne film er endnu længere væk fra sandheden, end den første film.
Den film der kommer tættest på sandheden – men stadig en del fra – er thrilleren Drifter: Henry Lee Lucas, der havde premiere i 2009. Filmen har Antonio Sabato Jr. i rollen som Henry, og er skabt af Michael Feifer.

Sagen er nævnt i dokumentarfilmene:
Murder: No Apparent Motive, 1984
Scream Greats, Vol. 2: Satanism and Witchcraft, 1986
Death Diploma, 1987
Murderers, Mobsters & Madmen, Vol. 1, 1993

Sagen er desuden med i følgende dokumentarserier:
American Undercover, episode: Acts of Violence, sendt første gang d. 15. maj 1985
Serial Killers, sæson 1 episode 3: Henry Lee Lucas: The Confession Killer, sendt første gang i 1995
American Justice, sæson 4 episode 9: Myth of a Serial Killer, sendt første gang i 1997
History’s Mysteries: Infamous Murders, episode: Horror on the Highways, sendt første gang d. 23. januar 2001

D. 6. december 2019 havde Netflix-dokumentarserien The Confession Killer premiere. Dokumentarserien er på fem afsnit, og omhandler sagen om Henry Lee Lucas.

Følgende bøger omhandler sagen:
Hand of Death: The Henry Lee Lucas Story, af Max Call, 1985
Henry Lee Lucas: The Shocking True Story of America’s Most Notorious Serial Killer, af Joel Norris, 1991
Confessions of Henry Lee Lucas, af Mike Cox, 1991
Justice Averted: The Story of Henry Lee Lucas, An Innocent Man on Death Row, af DeWayne Bartels, 1994
Henry Lee Lucas: Unauthorized & Uncensored, af T.J. Carlson, 2014
Born to Kill?: Inside the Mind of Henry Lee Lucas, af Brian Lee Tucker, 2015
Serial Killer: Henry Lee Lucas, af Kelly Kindle, 2016
Trust Me: The True Story of Confession Killer Henry Lee Lucas, af Ryan Green, 2019

Sagen er desuden nævnt i følgende bøger:
Whoever Fights Monsters: My Twenty Years Tracking Serial Killers for the FBI, af Robert K. Ressler og Tom Shachtman, 1992
The Encyclopedia of Serial Killers, af Michael Newton, 2000
– The Serial Killer Files: The Who, What, Where, How, and Why of the World’s Most Terrifying Murderers, af Harold Schechter, 2003
Serial Killers: The Method and Madness of Monsters, af Peter Vronsky, 2004
The Killer Book of Serial Killers: Incredible Stories, Facts, and Trivia from the World of Serial Killers, af Tom Philbin og Michael Philbin, 2009
Real-Life Monsters: A Psychological Examination of the Serial Murderer, af Stephen J. Giannangelo, 2012
Serial Killers: Inside the Minds of the Most Monstrous Murderers, af Charlotte Greig, 2018

Kilder

 

Du finder indlægget om Ottis Toole her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amy Bishop - skyderiet på University of Alabama, Huntsville