John Allen Muhammad & Lee Boyd Malvo

The Keepers

Foto: Netflix

Titel: The Keepers
Skabt af:
Ryan White
Sprog:
Engelsk, med mulighed for danske undertekster
Udgivelsesdato:
19. maj 2017
Kan ses på:
Netflix
Genre:
Dokumentarserie
Antal afsnit:
7 af 56-66 min.

Beskrivelse

To tidligere elever begynder en ihærdig undersøgelse af mordet på søster Catherine Cesnik, en nonne, som blev dræbt i Baltimore i 1969.


27-årige Søster Catherine Cesnik forsvandt om aftenen d. 7. november 1969, da hun tog ud for at købe en forlovelsesgave til sin lillesøster i Baltimore. Søster Cathy, som hun hovedsageligt blev kaldt, havde før undervist i Engelsk og drama på pigeskolen Seton Keough High School, men var efter sommerferien blevet rykket til Western High School, til stor ærgrelse og forvirring for samtlige af hendes tidliere elever.
Fire dage senere, d. 11., forsvandt 20-årige Joyce Malecki under lignende forhold i Baltimore. Hendes lig blev fundet to dage senere ved flodkanten på et Fort Meade træningsområde. Hun var blevet enten kvalt eller druknet, og havde fået knivstik flere steder på halsen og i ansigtet. Fordi hun blev fundet på et føderalt område, overtog FBI efterforskningen.
Baltimore County Police forestod fortsat eftersøgningen af Søster Cathy. D. 3. januar 1970 blev hendes lig fundet på et afsides område langs Monumental Road. Hun var blevet udsat for vold mod hovedet, der havde forårsaget et kraniebrud, men det var en hjerneblødning der til sidst havde taget livet af hende, som resultat af volden.
Selvom de to unge kvinders mord havde en del ligheder, valgte FBI og Baltimore Police County at konkludere, at de to mord ikke havde relation til hinanden. Begge mord er i dag forsat uopklaret, men takket være to af Cathys tidligere elever, har sagen atter fået opmærksomhed.

Hvorfor skulle Søster Cathy dø? Og hvem slog hende ihjel?
Mange år senere kom det frem, at der i stor grad foregik seksuelle overgreb på Seton Keough High School, og at Søster Cathy muligvis havde forsøgt at stoppe disse. Flere af ofrene står frem i dokumentarserien med deres historier, imens de to tidligere elever, Abbie og Gemma, forsøger at finde frem til sandheden om mordet.

Min bedømmelse

Jeg frygtede til en start at syv afsnit, hver af cirka en times varighed, hurtigt ville blive langtrukkent og kedeligt, men ikke et eneste øjeblik kedede jeg mig. Det er først når dokumentarserien starter, at man bliver klar over at der ikke kun er foregået ét mord, men den tager hurtigt en anden drejning og Joyce Malecki bliver kun nævnt få gange efterfølgende. Som dokumentarserien udvikler sig, går den fra at omhandle de to uopklarede mord, til at omhandle seksuelle overgreb, den katolske kirkes forsøg på at skjule sandheden, og Baltimore County Polices eventuelle samarbejde med ærkebispedømmet – alt sammen med personer, der på den ene elle anden måde er involveret i sagen, med på sidelinjen. Først da jeg var færdig med serien, gik det op for mig, hvor lidt den egentlig havde handlet om selve mordsagen, men mere omstændighederne omkring – for jeg var så opslugt og berørt.

Det er uden tvivl i min stemme, at jeg kan sige at The Keepers er en af de bedste dokumentarserier jeg har set, hvis ikke den bedste. Og jeg vil til enhver tid anbefale at se den.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

John Allen Muhammad & Lee Boyd Malvo