Gary Heidnik

I 1986 og 1987 kidnappede Gary Heidnik seks kvinder, hvoraf to af kvinderne døde i hans fangenskab. Gary havde forinden skabt sin egen kirke, hvor han især udnyttede udviklingshæmmede for at få sex.
Gary blev i 1999 henrettet for mordene i Pennsylvania, USA. Der har siden ikke været henretteler i staten.

Gary Michael Heidnik blev født d. 22. november 1943, i Ohio, USA. Han voksede op i Cleveland-forstaden Eastlake, sammen med sin et år yngre lillebror, Terry, og deres forældre, Michael og Ellen. Da Gary var tre år gammel blev forældrene skilt, og han og hans lillebror blev i fire år boende hos deres mor. Moderen havde et alkoholmisbrug og havde drukket heftigt under begge graviditeter, men det var alligevel først da hun giftede sig igen, at sønnerne flyttede hjem til deres far og stedmor. Derhjemme var der heller ikke ligefrem tryghed og omsorg, og hjemmet var især præget af faderens hårde hånd. Gary var sengevæder hvilket irriterede hans far grusomt, og for at straffe sin søn, fik han ham til at hænge sit plettede sengetøj op udenfor sit værelsesvindue, så naboerne kunne se det.
Selvom Gary var en yderst intelligent dreng og lå i toppen af sin klasse, var skolen heller ikke et rart sted for ham. Han blev mobbet i stor grad, især for sengevæderiet samt at hans hoved var deformt, som følge af at han engang faldt ned fra et træ. Som 12-årig begyndte Gary at drømme om rigdom og en karriere indenfor militæret, og begyndte derfor på Staunton Military Academy i Virginia to år senere. Da han var 16 år gammel droppede han ud og begyndte i stedet i high school. Men Gary følte ikke at han lærte noget i skolen, så omkring hans 18-års fødselsdag valgte han at droppe helt ud af skolen og i stedet melde sig til militæret.

Gary kunne godt lide militæret og gjorde det godt. Efter basistræning blev han sendt til San Antonio i Texas, for at blive sanitetsassistent. Hans drøm om at skabe karriere indenfor militæret var ved at gå i opfyldelse, og han manglede nu kun at begynde på rigdomsdrømmen. Derfor lavede han lån med renter til sine soldaterkammerater, som han tjente godt på.
I sommeren 1962 blev Gary udstationeret på et felthospital i Vesttyskland, hvor han udover at arbejde, også formåede at få sin GED. I august begyndte han at klage over kvalme, svimmelhed og sløret syn, og efter at være blevet tilset af to læger blev han diagnoseret med mavetarmkatar og uspecificeret psykisk lidelse. Han blev derfor sendt hjem til USA, hvor han blev indlagt på et sanatorium i Philadelphia, Pennsylvania. Her blev han diagnoseret med skizoid personlighedsforstyrrelse, og fik en hæderlig afskedigelse fra militæret samt tilkendt invalidepension. I de følgende 25 år ville Gary forsøge at begå selvmord mindst 13 gange, og røg ind og ud af psykiatriske hospitaler.
I februar 1964 meldte Gary sig til University of Pennsylvania, hvor han valgte fagene kemi, historie, biologi og antropologi, men droppede ud allerede efter første semester. Han fik derefter arbejde som psykiatrisk sygeplejerske to steder, men blev fyret fra begge jobs på grund af sin uhøflige opførsel overfor både patienter og personale, samt ringe fremmøde. Derfra begyndte det at gå ned af bakke for Gary, og hans tilstand forværredes i stor grad. Han holdte dog fortsat fast i sin drøm om rigdom, og formåede også at spare en del op af sine penge og lave nogle gode investeringer, blandt andet i Playboy, så han havde en stor formue. Hans hygiejne betød ingenting for ham, og han ville konstant være iført en bestemt læderjakke – ligegyldigt vejr og sociale sammenhæng. Han begyndte at hænge meget ud ved Elwyn Institute, som er en plejeinstitution for blandt andet udviklingshæmmede personer, og det var netop især unge kvinder med mentale udviklingsforstyrrelser, som Gary gik efter.

Det var ikke kun Gary der led med psyken i familien. Både hans mor og hans lillebror havde igennem årene også flere gange forsøgt at begå selvmord, og i 1970 lykkedes det hans mor. Året efter skabte Gary sin egen kirke, kaldt United Church of the Ministers of God, hvor han naturligvis udnævnte sig selv som præst. Kirken havde fire tilhængere, hvoraf én var Garys udviklingshæmmede kæreste og en anden var hans lillebror. Omkring samme tidspunkt købte Gary et stort hjem, hvor han lejede nogle af værelserne ud. Som tiden gik blev han også mere og mere kendt af politiet, især da han i 1976 skød en af sine udlejere i hovedet med en pistol han ikke havde tilladelse til. Kort efter solgte Gary huset til en universitetsprofessor, som fandt alverdens pornoblade, råddent affald og et næsten 1 meter dybt hul i kælderen.
Lejeren blev ikke dræbt af skuddet, men anmeldte naturligvis Gary til politiet – men Gary gik fri. Først i 1978 blev han fængslet, dog for noget helt andet. Kort forinden anholdelsen var han flyttet sammen med sin udviklingshæmmede kæreste, Anjeanette, som han havde gjort gravid. På et tidspunkt formåede han at få hendes søster, der også var udviklingshæmmet, udskrevet fra en plejefacilitet, og tog hende med hjem, hvor han holdte hende fanget i sin kælder og gentagende gange voldtog hende – og smittede hende med gonoré. Gary blev idømt 3 til 7 års fængsel for blandt andet kidnapningen og voldtægterne. Anjeanette fødte parrets datter, Maxine, d. 16. marts 1978, som straks efter fødslen blev placeret hos en plejefamilie.

Under fængslingen forsøgte Gary at begå selvmord mindst tre gange; første gang via piller, anden gang ved kulilteforgiftning og tredje gang ved at forsøge at spise en elpærer. På et tidspunkt gav han en fængselsvagt et brev, hvori han havde skrevet at han ikke længere kunne tale, fordi Satan havde proppet en småkage ned i halsen på ham; han talte ikke i de følgende 27 måneder. Efter at have siddet fængslet i fire år og fire måneder, blev Gary i april 1983 løsladt.
Han fortsatte sit liv som præst i sin egen kirke i Philadelphia, med finansiel succes, og købte i december 1984 et hus på 3520 North Marshall Street. Gennem kirken mødte han også en del kvinder, hvoraf størstedelen var udviklingshæmmede, som han udnyttede og fik til at dyrke sex med ham. Men Gary formåede ikke at finde kærligheden, så han kontaktede en ægteskabstjeneste, som satte ham i kontakt med den 20 år yngre filippinske Betty Disto i 1983. De to var blevet forlovet, men mødte først hinanden efter to års brevveksling i september 1985. Betty, der da var 22 år gammel, flyttede fra Filippinerne og hjem til Gary, og allerede i oktober 1985 giftede de sig. Ægteskabet varede dog ikke længe. Gary tvang Betty til at se på ham have sex med andre kvinder, men efter tre måneder kunne hun ikke klare det længere. I januar 1986 flyttede hun derfor tilbage til Filippinerne, gravid. Hun fødte deres søn, Jesse, d. 15. september 1986.

”Konerne” – og mordene

Garys forsøg på at få en familie var ikke lykkedes. Men det betød ikke at han ville give op.
D. 26. november 1986 samlede han 26-årige Josefina Rivera op, med tilbud om at betale $20 for sex. Inden han kørte dem hjem til sig selv, stoppede han ved McDonald’s for at købe kaffe til hende. Derhjemme gav han hende de $20 før de havde sex. Da de var færdige rejste Josefina sig for at gå hen til sit tøj, og da angreb Gary hende. Med sine hænder kvalte han hende til hun mistede bevidstheden, gav hende derefter håndjern på og trak hende ned i kælderen. Da var hun efterhånden kommet til bevidsthed igen, og efter at have lænket hende fast i kælderen, gav Gary sig til at tale til hende, mens han gravede i jorden under gulvet i kælderen. Han fortalte hende at han havde flere børn med forskellige kvinder, men at det hele var gået forkert, og at han ønskede og fortjente en familie. ”Jeg vil have ti kvinder og holde dem her i kælderen og gøre dem alle gravide. Og så, når de har fået babyerne, vil jeg også opfostre børnene her”, fortalte han hende, og gjorde hende klar over, at hun skulle være en af de kvinder han omtalte som ”koner”. Da han var færdig med at fortælle og grave i jorden, voldtog han hende. Da Gary lidt senere forlod kælderen, forsøgte Josefina at flygte. Hun formåede at få lænken af den ene ankel af og åbnede et vindue, som hun kravlede så langt ud af, som lænken tillod hende. Udenfor tog hun sig til at skrige og råbe så højt hun overhovedet kunne, men skrig og råben var ikke usædvanligt i dette nabolag. Den eneste der umiddelbart bemærkede det var desværre Gary. Han gik ned i kælderen og trak hende tilbage ind af vinduet via lænken, og kastede hende hen i hjørnet, hvor han smed et stykke krydsfinér ovenpå hende. Da han gik ud af kælderen, tog han madrassen med sig, så hun blev nødt til at ligge på det klamme, kolde kældergulv.

Tre dage senere fik Josefina selskab af 25-årige Sandra Lindsay, som Gary ligeledes havde kidnappet. Gary og Sandra, der var udviklingshæmmet, kendte i forvejen hinanden gennem Garys kirke. Sandras mor forsøgte at få politiet på sagen, men blev flere gange afvist på grund af Sandras alder. Gennem en anden af kirkens tilhængere fik hun fat i Garys telefonnummer og ringede til ham, men fik blot at vide, at han ikke vidste hvor hun var henne. Bagefter overtalte Gary Sandra til at skrive et brev til sin mor, hvori hun skrev at hun var okay og at moderen ikke skulle bekymre sig, som han afsendte fra New York. De følgende uger blev Josefina og Sanda tæsket og voldtaget af Gary hver dag.
D. 22. december lokkede Gary 19-årige Lisa Thomas hjem til sig, med løfte om mad, tøj og en rejse til Atlantic City. Men Lisa fik kun mad og et glas rødvin med sløvende stoffer i. Da hun mistede bevidstheden, smed Gary hende ned til Josefina og Sandra i kælderen.
Nytårsaften kidnappede Gary en fjerde ”kone”: 23-årige Deborah Dudley. Deborah var stædig og ville kæmpe imod hver gang hun fik en chance for det. Men når hun kæmpede imod, gik det også i stor grad udover de andre kvinder. Således formåede Gary at vende kvinderne mod hinanden, hvilket Josefina udnyttede. Hun begyndte at sladre til ham og vandt dermed hans tillid – men blev fortsat regelmæssigt tæsket og voldtaget.

D. 18. januar 1987 kidnappede Gary 18-årige Jacqueline Askins. Samme dag var Josefinas fødselsdag, og for at fejre det, serverede Gary både kinesisk mad og champagne i kælderen. Lige som kvinderne troede at Gary var blevet blødere, blev det hele meget værre. Kvinderne sov i udgravede huller i kældergulvet, og som straf ville Gary smide kvinderne ned i hullerne og dække hullet til med et stykke krydsfinér. En dag havde Sandra forsøgt at fjerne en af disse plader, og som straf lænkede Gary hende til en loftsbjælke med håndjernene. Efter at have hængt i loftsbjælken i et par dage kunne Sandra pludselig ikke spise, og da Gary forsøgte at tvangsfodre hende, kastede hun det hele op igen. D. 7. februar mistede Sandra bevidstheden, og Gary fjernede derfor håndjernene på hende. Hun faldt til gulvet, og for at få hende til at reagere, sparkede Gary hende ned i et af hullerne. Men Sandra reagerede ikke; hun var død.
Gary slæbte Sandras lig op fra kælderen og skar det ud i flere dele, for at kunne skille sig af med det. Han begyndte at tilberede kødet og blandede det eftersigende med det hunde- og kattemad, som han serverede for sine ”koner”. Stanken spredte sig i nabolaget, så flere naboer ringede til politiet for at klage. De aflagde et besøg hos Gary, som købte dem af med en forklaring om at han havde tilberedt noget dårligt kød. Man skulle tro, at det at spise menneskekød og regelmæssigt blive tæsket og voldtaget var mishandling nok, men ikke for Gary. Han begyndte at stikke kvinderne i ørerne med en skruetrækker i forsøg på at gøre dem døve, fordi ”døve koner ville være lettere at styre”, og fjernede isolering på en forlængerledning, som han brugte til at give dem stød med. Dog med Josefina som undtagelse; hun var blevet hans favorit, og kunne undgå langt det meste tortur.
D. 18. marts fyldte Gary hullerne i kælderen med vand og tvang Lisa, Deborah og Jacqueline ned i det. Da de var kommet derned, lagde han en krydsfinérplade over hullet og stak forlængerledningen ned i vandet, for at give dem stød. Det andet stød tog livet af Deborah. Fire dage senere, efter flere forsøg på at skaffe sig af med liget derhjemme, kørte Gary og Josefina til Wharton State Forest nær Camden i New Jersey, hvor de begravede liget. Gary havde nu så stor tillid til Josefina, at han tillod hende delvist at bo i huset med ham, i stedet for i kælderen, og tog hende med på restaurant og indkøbsture.

D. 23. marts hjalp Josefina Gary med at kidnappe 24-årige Agnes Adams, for at hun som bytte kunne få lov at besøge sin familie. Da de havde fået fat på Agnes, bad Gary Josefina om at finde endnu en pige til ham. Hun bad ham vente ved en tankstation, mens hun ville gå hen til en pige der boede i nærheden – bildte hun ham ind. I stedet løb hun hen til sin kærestes hus. Kæresten var forvirret over at hun havde været væk så længe, og troede ikke på Josefina da hun fortalte hvad der var sket. Så hun måtte i stedet løbe hen til den nærmeste telefonboks, hvorfra hun kontaktede alarmcentralen. Kort efter blev Gary anholdt.

Efterforskning og retssag

Efter anholdelsen besøgte politiet naturligvis Garys hjem. Her fandt de kvinderne i kælderen, og ligrester i fryseren, som Josefina havde beskrevet. I afløbene fandt de ligeledes ligrester. Efterfølgende gravede de også Deborahs lig op i New Jersey.
Kort efter Garys anholdelse, blev også Cyril ”Tony” Brown anholdt. Cyril var en udviklingshæmmet 31-årig mand, der eftersigende var Garys bedste ven, og politiet mistænkte at han havde været involveret i kidnapningerne og mordene. Cyril tilstod at have været i kælderen da Sandra døde og da Gary lemlæstede hendes lig, men det blev hurtigt klart at han ikke havde været yderligere involveret. Han blev derfor løsladt og sigtelserne frafaldt, i bytte for at han vidnede under retssagen.

Retssagen begyndte d. 20. juni 1988. Gary forsvar forsøgte at overbevise om at han var sindssyg, hvilket til dels kunne bakkes op af Garys mistænkelige kirke og mange selvmordsforsøg, hvoraf det seneste havde fundet sted et par uger efter hans anholdelse. Forsvaret hævdede desuden at Gary havde været forsøgskanin for LSD-eksperimenter under sin tid i militæret, og indkaldte en psykolog og en psykiater til at vidne. Anklager forsøgte naturligvis at overbevise om at Gary bestemt ikke var sindssyg, men derimod fuldstændig klar over sine handlinger, hvilket blandt andet kunne ses i hans økonomi og formue. De fire overlevende ofre, Josefina Rivera, Lisa Thomas, Jacqueline Askins og Agnes Adams vidende også under retssagen.
D. 3. juli 1988 blev Gary fundet skyldig i blandt andet to mord, fire tilfælde af grov vold, fem voldtægter og seks kidnapninger, for hvilket han blev idømt 150 til 300 års fængsel og dødsstraf.

Nytårsaften forsøgte Gary atter at begå selvmord, denne gang ved at tage en overdosis af Thorazine. Men selvom man er dømt til at skulle dø, må man ikke begå selvmord, og han blev derfor naturligvis reddet.
Selv var Gary ikke synderligt interesseret i at anke dommen, men når en person bliver idømt dødsstaf i USA sker det automatisk. D. 7. marts 1991 blev anken afvist, og senere blev hans henrettelsesdato sat til d. 15. april 1997.
Gary ønskede fortsat ikke at kæmpe for hans liv, men det ville hans datter og hans ekskone Betty. I 1997 søgte de derfor om at få henrettelsen udskudt eller annulleret, med begrundelsen at Gary på grund af hans mentale tilstand, ikke var kompetent til at blive henrettet. Dette blev dog afviste efter to år, og Gary fik en ny henrettelsesdato: 6. juli 1999.

Garys sidste måltid bestod af pizza og sort kaffe. Om aftenen d. 6. juli 1999 blev han ført ind i dødskammeret i State Correctional Institution – Rockview i Pennsylvania. Kl. 22²⁹ blev han erklæret død, henrettet af dødelig indsprøjtning, 55 år gammel. Ingen er siden blevet henrettet i Pennsylvania, selvom staten fortsat har dødsstraf.
Liget blev efterfølgende kremeret, men ingen ønskede at tage imod asken. Da Garys far blev kontaktet af pressen, var hans eneste kommentar: ”Jeg er ikke interesseret. Jeg er ligeglad. Det generer mig slet ikke”.

Tiden efter

Josefina Rivera, der blev holdt fanget af Gary i omkring fire måneder, blev i tiden efter anset som en medsammensvoren af Gary i medierne, på trods af at hun aldrig blev mistænkt af politiet. Da Gary kidnappede hende kæmpede hun med et stofmisbrug, og hendes to yngste børn var derfor i familiepleje. Efter gidseltagningen røg Josefina tilbage i misbruget, og de to yngste børn blev derfor bortadopteret. Først efter misbrugsbehandling og terapi, blev Josefina i 2010 genforenet med sine tre børn. Hun har nu seks børnebørn og er blevet gift med en mand ved navn Chris. I 2013 udkom hendes bog Cellar Girl.

Jacqueline Askins, der blev holdt fanget i omkring to måneder, har ligeledes kæmpet siden, især med psyken. Hun har udviklet en underbevist personlighed der hedder Donna, som kommer frem når traumerne presser på og hun føler frygt og smerte. Hun kan dog i dag leve en nogenlunde normal hverdag med sine tre børn og rengøringsjob.

Josefina og Jacqueline er i de senere år stået frem i pressen og har fortalt om tiden i kælderen. Lisa Thomas og Agnes Adams har valgt ikke at stå frem, ligesom Garys tre børn, Maxine, Jesse og Gary Jr. har holdt sig udenfor.
Garys lillebror, Terry, deltog i nogle interviews efter Garys anholdelse, hvor han fortalte om deres fars mishandling af dem. Terry døde i 2002. Seks år inden døde faderen, Michael, som afviste at han skulle have mishandlet sine sønner.

Medier

Den fiktive karakter Jame ”Buffalo Bill” Gumb fra Thomas Harris’ roman Silence of the Lambs og filmatiseringen er baseret på morderne Jerry Brudos, Ed Gein, Ted Bundy, Edmund Kemper, Green River Killer – senere identificeret som Gary Ridgway – og Gary Heidnik.

I 2018 udgav bandet SKYND sangen Gary Heidnik, med forsangeren fra KoЯn, Jonathan Davis, på vokal. Sangen er baseret på sagen.

Sagen er nævnt i følgende dokumentarserier:
– History’s Mysteries: Infamous Murders, episode: Intent on Murder, sendt første gang d. 30. januar 2003
– Most Evil, sæson 2 episode 3: Delusional, sendt første gang d. 26. august 2007
– Killer Profile, sæson 1 episode 2: Gary Heidnik: House of Horrors, sendt første gang d. 20. august 2013

Der er desuden skrevet fire bøger om sagen:
– Cellar of Horror: The Story of Gary Heidnik, af Ken Englade, 1992
– Cellar Girl, af Josefina Rivera, 2013
– Silence of the Lambs: The True Story of Gary Heidnik, af Frank Stone, 2016
– The Basement: The True Story of Serial Killer Gary Heidnik, af R.J. Parker, 2016

Sagen er derudover også nævnt i blandt andre følgende bøger:
– Encyclopedia of Serial Killers, af Michael Newton, 2000
– The Serial Killer Files: The Who, What, Where, How, and Why of the World’s Most Terrifying Murderers, af Harold Schechter, 2003
– Death by Cannibal: Minds with an Appetite for Murder, af Peter Davidson, 2006
– The Killer Book of Serial Killers: Incredible Stories, Facts, and Trivia from the World of Serial Killers, af Tom Philbin og Michael Philbin, 2009
– Against Their Will: Sadistic Kidnappers and the Courageous Stories of Their Innocent Victims, af Nigel Cawthorne, 2012
– Serial Killers: Inside the Minds of the Most Monstrous Murderers, af Charlotte Greig, 2017

Kilder