Tim Kretshcmer – skyderiet i Winnenden og Wendlingen | Skoleskydere & massemordere

I marts 2009 skød og dræbte 17-årige Tim Kretschmer 15 personer og sårede yderligere ni. Størstedelen af ofrene var unge kvinder, der blev dræbt på en skole i Winnenden, hvor han året forinden selv havde været elev. Skyderiet endte da Tim vendte pistolen, som han havde stjålet fra sin far, mod sig selv.

Tim Kretschmer blev født d. 26. juli 1991 i Tyskland. Han voksede op i Leutenbach kommune i en velhavende familie, bestående af Tim og hans forældre samt hans lillesøster. Igennem sin opvækst blev Tim yderst forkælet og fik alt hvad han ville have, hvilket nok bidrog til at han blev en arrogant og stædig dreng samt en ekstremt dårlig taber.
Allerede som barn begyndte Tim at vise stor interesse for skydevåben; en interesse han i stor grad delte med sin far. Faderen havde en skydebane i kælderen, og da Tim fyldte 10 år, begyndte han at tage ham med i den lokale skydeklub, hvor han selv var et aktivt medlem. Her udviklede Tim imponerende, men farlige, skydeevner.

Tims arrogance og dårlige tabeevner kom især til udtryk når han spillede bordtennis. Efter at Tim gentagende gange havde nedgjort sine holdkammerater, forsøgte hans bordtennistræner at tale med hans forældre om det, men uden nytte. I stedet for at tage problemet til sig, forsvarede Tims forældre ham og hans problematiske adfærd. Gang på gang nægtede de at se problemerne i øjnene, og lod Tim både blive ekskluderet og trække sig socialt, både fra venner og familie.
Efterhånden brugte han al sin fritid alene på sit værelse, hvor han aktivt deltog i et online forum om skoleskyderier og spillede Counter-Strike på sin computer. Han havde desuden en stor fascination af pornografi, og havde over 200 pornografiske billeder på sin computer – heraf over halvdelen bondage-relateret pornografi.
I sine teenageår havde Tim fem samtaler med en psykoterapeut, efter at have vist tegn på depression. Under en af disse samtaler fortalte Tim at han hadede menneskeheden og fantaserede om at dræbe. Men da han kom tilbage ugen efter, trak han det tilbage og der blev derfor ikke gjort noget yderligere ved det, udover at terapeuten nævnte det overfor Tims forældre. Men atter tog de det ikke til sig. Til venner hævdede Tim at ingen havde interesse for ham – hverken venner, piger eller lærere – og at samfundet afviste ham.
I 2008 færdiggjorde han sin skolegang på Albertville Realschule, med karakterer væsentligt under gennemsnittet. Det dårlige gennemsnit gjorde at Tim ikke kunne gå direkte ud og skaffe sig en læreplads som han ellers ønskede, men at han i stedet måtte begynde på Donner + Kern Schule i Waiblingen, for at forberede sig. Her blev hans sociale liv forbedret, og ofte ville han spille Poker med nogle klassekammerater efter skoletid.

I januar 2009 forsøgte Tim at købe ammunition, men blev afvist fordi han var mindreårig. Hjemme bildte han sin far ind, at han gerne ville give ham ammunition til faderens kommende fødselsdag, men havde brug for hjælp til at købe det. Det var noget der glædede faderen, eftersom Tim normalt ikke gav jule- eller fødselsdagsgaver og sjældent brugte sine penge. Sammen købte de derfor over 1000 skud ammunition, hvoraf Tim i skjul gemte cirka 90 til sig selv.
Eftersigende skrev Tim måneden efter et brev til sine forældre, hvori han skrev at han var ulykkelig, at han led og ikke kunne fortsætte. Hvad der skete med brevet er uvist.

Skyderiet

Under morgenmaden d. 11. marts 2009 fortalte Tim, fyldt med glæde, sine forældre at de to første lektioner i skolen var aflyst. Han virkede bekymringsløs og glad, hvilket glædede forældrene. Nogle timer efter ville glæden være forvandlet til sorg.

Omkring kl. 9³⁰ trådte Tim ind af døren på Albertville Realschule, hvor han året forinden havde været elev. Han var iført sort tøj og bevæbnet med en af sin fars halvautomatiske pistoler. Han gik op på første sal og ind i et klasselokale, hvor han straks efter begyndte at skyde om sig. Fem elever blev herinde dræbt af skud i hovedet. Tim gik videre til et andet lokale, hvor han skød 13 elever; to af dem døde med det samme, mens to døde på vej til hospitalet. Derefter gik han ind i kemilaboratoriet, hvor han skød og dræbte lærerinden, mens eleverne flygtede ved at hoppe ud af vinduerne.
Alarmcentralen modtog første opkaldt om skyderiet kl. 9³³, og få minutter efter ankom de første politibetjente til skolen. Efter at have udvekslet skud, formåede Tim at flygte fra skolens grund. Han efterlod ammunition på skolen, muligvis fordi han havde haft i sinde at dræbe flere end han formåede.
På vej væk fra skolen, flygtede Tim forbi et psykiatrisk hospital, hvor han skød en ansat der arbejdede i hospitalets have. Alt imens blev skolen og området om skolen lukket af, og politi, helikopter og politihunde blev sat på eftersøgningen af Tim. Politiet gik til medierne, og advarede folk om ikke at samle blaffere op.

Omkring kl. 10 kaprede Tim en bil i Winnenden, og beordrede føreren, Igor Wolf, til at køre mod Wendlingen, cirka 40 km fra Winnenden. Undervejs spurgte Igor ind til hvorfor han gjorde dette, til hvilket Tim svarede: ”For sjov, fordi det er sjovt”, og spurgte ”Tror du vi finder en anden skole?”. Da skiftede Igor samtaleemne.
Ved at køre af mindre veje, formåede de at undgå politiet og afspærringerne, og små to timer senere, lige udenfor Wendlingen, kørte Igor bilen ind på et stykke græs, hoppede ud af den og løb mod en politibil. Tim skyndte sig ud af bilen og løb ind i industrikvarteret. Her flygtede han ind i et Volkswagen udstillingslokale, og beordrede truende en sælger til at give ham nøglerne til en bil. Tim blev distraheret, og sælgeren formåede derfor at flygte fra ham og ud af udstillingslokalet. Kort efter skød og dræbte Tim en anden sælger og en kunde.
Omkring kl. 12³⁰ gik Tim ud af udstillingslokalet og skød efter en forbipasserende bil, uden at nogen kom til skade. Politiet var allerede begyndt at ankomme til stedet, og skududveksling opstod mellem dem og Tim. Under skududvekslingen blev Tim ramt af skud i begge ben, og trak sig derefter ind i udstillingslokalet igen, hvorfra han affyrede 12 skud mod politiet der omringede bygningen. På trods af omringningen, formåede Tim at flygte ud af bagudgangen på bygningen og hen mod et forretningskompleks bag bygningen. Herfra affyrede skød og sårede han to politibetjente, og begyndte at skyde uhæmmet og tilfældigt omkring sig.
Umiddelbart efter at have genladt pistolen satte Tim sig på jorden mellem bilerne, vendte pistolen mod sit hoved og dræbte sig selv.

Ofre

Ifølge den efterfølgende efterforskning, affyrede Tim under skyderiet i alt 112 skud ammunition. 9 personer blev såret af skud, og 15 dræbt. Heraf blev 10 dræbt på skolen, to døde på vej til hospitalet, én blev dræbt ved det psykiatriske hospital og to i udstillingslokalet. Størstedelen af ofrene var kvinder, hvoraf én af dem eftersigende havde afvist Tims romantiske tilnærmelser til en fest noget tid forinden.

Jacqueline Hahn, 16
Ibrahim Halilaj, 17
Stefanie Tanja Kleisch, 16
Michaela Köhler, 26
Selina Marx, 15
Nina Denise Mayer, 24
Viktorija Minasenko, 16
Nicole Elisabeth Nalepa, 16
Chantal Schill, 15
Jana Natascha Schober, 15
Sabrina Schüle, 24
Kristina Strobel, 16
Franz Josef Just, 56
Denis Puljic, 36
Sigurt Peter Gustav Wilk, 46

Tiden efter

Umiddelbart efter at være blevet afhørt, gik Tims familie under jorden i noget tid, for at undgå opmærksomhed, hvor kun politiet og deres advokat havde kontakt med dem. Få dage efter skyderiet fik Tims far, Jörg, konfiskeret sine resterende 14 skydevåben og gav frivilligt afkald på sin våbentilladelse. Han blev desuden sigtet for uagtsomt manddrab, fordi det skydevåben Tim havde brugt under skyderiet, havde været opbevaret ulovligt i forældrenes soveværelse. I november 2009 meddelte anklagemyndigheden i Stuttgart at Jörg var tiltalt for uagtsomt manddrab, legemsbeskadigelse forårsaget af uagtsomhed og overtrædelse af våbenloven. D. 10. februar 2011 blev han kendt skyldig og idømt 21 måneders betinget fængsel. Denne dom blev efter en appelsag i 2013 reduceret til 18 måneders betinget fængsel.
Ugen efter skyderiet udsendte familien et brev til offentligheden, hvori de blandt andet skrev at de endnu ikke kunne forstå hvorfor Tim havde gjort som han havde, og undskyldte overfor pårørende til ofrene. Senere skiftede hele familien navn og flyttede væk. Der blev ikke afholdt nogen egentlig begravelse for Tim, og hvad der skete med hans rester er uvist for offentligheden.

Både daværende præsident Horst Köhler og forbundskansler Angela Merkel udtrykte offentligt medfølelse og kondolence, og daværende ministerpræsident for den tyske delstat Baden-Württemberg, Günther Oettinger, rejste til gerningsstedet via helikopter kort efter skoleskyderiet kom i medierne, og udtrykte ligeledes medfølelse og kondolence. Aftenen efter skyderiet blev der afholdt en økumenisk kirkemindehøjtid i Winnenden. I to dage blev der flaget på halvt over alt i Tyskland, og Europa-Parlamentet holdte et minuts stilhed for at ære de dræbte.

Efter skyderiet blev der debatteret en del om skydevideospil, overvågning af skydeklubmedlemmer, og opbevaring af skydevåben. Selve våbenloven blev naturligvis også debatteret, og især forbundskansler Angela Merkel var fremtrædende i debatten. Hun, Köhler og Oettinger modtog et åbent brev fra familierne til fem af de dræbte, hvori de opfordrede til forbud af voldelige videospil, mindre vold på TV, forbud af unges adgang til skydevåben i skydeklubber, samt at gerningsmændene i sager om skyderier ikke skulle fremhæves i medierne, for således at minimere risikoen for copycats.
Merkel forslog efter skyderiet at indføre uanmeldte kontrolbesøg hos personer med våbentilladelse, for at sikre at våben bliver opbevaret korrekt, men ikke alle partier var enige i dette forslag. Dette blev dog alligevel vedtaget i juni 2009, samt et elektronisk nationalt våbenregister og en øgning på aldersbegrænsninger på køb af våben af større kaliber.

For at ære de dræbte blev der i 2012 placeret mindeplader ved skolens hovedindgang, og et af de klasselokaler hvor skyderiet tog sted blev lavet om til et mindelokale. Her står 15 tomme skriveborde med billeder af de dræbte.
I 2014 blev mindemonumentet Gebrochener Ring, skabt af Martin Schöneich, placeret nær Hermann-Schwab hallen i Winnenden.

Medier

Følgende dokumentarfilm handler om sagen:

Der Amoklauf von Winnenden, premiere d. 14. december 2009 på tv-kanalen Das Erste
Amok in Winnenden – Das Leben danach, premiere d. 5. marts 2014 på tv-kanalen 3sat
Die Wunden des Amoklauf – Winnenden 10 Jahre danach, premiere d. 6. marts 2019 på tv-kanalen SWR Fernsehen

I februar 2012 udkom bogen Mein Sonnenkind: Wie ich meine Tochter beim Amoklauf in Winnenden verlor und nun gegen die Waffenlobby kämpfe, skrevet af Hardy Schober, faderen til offeret Jana Natascha Schober. Bogen handler om hvordan hans datters drab ændrede hans liv og fortsat berører ham, og om at han på grund af skyderiet gik ind i kampen om at sikre skolerne mod kommende skoleskyderier.
Syv måneder senere udkom bogen Elf Tage im März: Als Einsatzleiter in Winnenden, skrevet af Johannes Stocker. Stocker var leder for efterforskningen af skyderiet, og fortæller i bogen om hvordan skyderiet påvirkede hans liv.

Sagen er derudover nævnt i følgende bøger:

Encyclopedia of School Crimes and Violence, af Laura Finley, 2011
Året uden sommer, af Erika Fatland, 2013
School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators, af Peter Langman, 2015
Framing Excessive Violence: Discourse and Dynamics, af Daniel Ziegler, Marco Gerster og Steffen Krämer, 2015

Kilder