Mordet på Martin Luther King

D. 4. april 1968 blev borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King skudt og dræbt på Lorraine Motel i Memphis, Tennessee. To måneder senere blev 40-årige James Earl Ray for mordet, men mange er den dag i dag fortsat sikre på, at James Earl Ray ikke stod bag.

D. 11. februar 1968 forlod 700 sorte sanitetsarbejdere i Memphis, Tennessee, deres arbejde i protest. Ti dage forinden var to af deres kollegaer, Echol Cole og Robert Walker, blevet knust ihjel på grund af det ekstremt farlige arbejdsmiljø, hvilket havde resulteret i at arbejderne fik nok. De ville ikke længere finde sig i det farlige og dårlige arbejdsmiljø, ingen rettigheder, og ikke mindst at de ikke fik ligeså meget i løn som deres hvide kollegaer. Dagen efter begyndte arbejderne officielt at strejke, og snart efter ville de få støtte af Martin Luther King.
Martin Luther King, født i 1929, var en amerikansk baptistpræst, borgerrettighedsforkæmper og medgrundlægger af Southers Christian Leadership Conference (SCLC), der er en afroamerikansk borgerrettighedsorganisation. Da Rosa Parks i 1955 nægtede at afgive sin plads i bussen til en hvid mand, var det starten på busboykotten i Montgomery og kampen for sorte amerikaneres rettigheder. Martin Luther King trådte frem og tog del i kampen, og blev en af frontfigurerne i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Han stod for utallige demonstrationer og aktioner der satte fokus på raceadskillelse, manglende borgerrettigheder, og økonomisk og social ulighed. I august 1963 deltog King i March on Washington for Jobs and Freedom, hvor han afholdte sin kendte ”I Have a Dream”-tale, og året efter modtog han Nobels fredspris.
King var altså en både en beundret, frygtet, elsket og hadet mand. Han modtog ofte dødstrusler, og blev allerede i 1958 forsøgt dræbt af en kvinde ved navn Izola Curry. Han havde derfor sine anelser om hvordan hans dage ville ende, så da John F. Kennedy i 1963 blev dræbt, var det uden tøven at han sagde til sin kone, Coretta: ”Det her er hvad der også kommer til at ske med mig. Jeg bliver ved med at fortælle dig, det er et sygt samfund”.

For at støtte de strejkende sanitetsarbejdere, rejste King til Memphis for at deltage i en march d. 28. marts 1968. Marchen mislykkedes dog og endte i vold, hvilket ikke var noget King var interesseret i, for det var ikke sådan han ville have budskabet frem og han var imod vold. D. 3. april rejste han tilbage til Memphis for at deltage i et event den følgende aften og i et march senere på ugen.
Lige omkring kl. 18 trådte King ud på balkonen, foran sit sædvanlige værelse 306, på Lorraine Motel. På den anden side af vejen sad 40-årige James Earl Ray klar med sin Remington riffel, stikkende ud af badeværelsesvinduet på logihuset, han havde lejet sig ind på. Kl. 18⁰¹ blev Martin Luther King ramt i højre kind af et skud. Kuglen knuste hans kæbe, gik gennem rygsøjlen og satte sig til sidst fast i skulderen. Han blev straks fragtet til St. Joseph’s Hospital, hvor lægerne udførte en nødoperation på ham, men han stod ikke til at redde. Kl. 19⁰⁵d. 4. april 1968 blev Martin Luther King erklæret død, 39 år gammel.

Da politiet ankom til stedet, var James Earl Ray allerede væk. Han var flygtet fra logihuset med det samme, og havde smidt en pakke med sin riffel og en kikkert, begge med fingeraftryk på, tæt på gerningsstedet. På badeværelset havde han også efterladt en del fingeraftryk. Efterforskerne fandt et match i deres fingeraftryksregister, og straks blev en verdensomspændende menneskejagt sat i gang.

Morderen – James Earl Ray

James Earl Ray blev født d. 10. marts 1929, i Alton, Illinois, USA. Han var den ældste ud af ni børn, af forældrene Lucille og George, og voksede op i fattige kår, hvilket også var grunden til at familien ofte flyttede rundt. Kort før James’ seksårs fødselsdag flyttede familien meget pludseligt fra Alton til Ewing, Missouri, da faderen var eftersøgt af politiet for forfalskning af checks. Da familien ankom til Ewing, skiftede de efternavn til Raynes.
I 1937 oplevede familien endnu en tragedie; James’ lillesøster, Marjorie, døde under en leg med tændstikker, da hun ved et uheld fik sat ild til sig selv.

Da James var 15 år gammel droppede han ud af skolen, og flyttede fra sin familie tilbage til Alton, hvor han flyttede ind hos sin bedstemor. Han fik job hos International Shoe Tannery i farverummet, hvor han arbejdede indtil 1945. Efter at være blevet fyret søgte han ind i millitæret, og blev i den forbindelse udstationeret i Vesttyskland under 2. verdenskrig. Men millitæret var ikke som James havde troet, og han kunne ikke indordne sig de strenge adfærdskodekser. Han var ofte i problemer, og endte med at blive afskediget fra militæret i 1948 på grund af uduelighed og manglende tilpasningsevne. Han flyttede derefter hjem til sin bedstemor i noget tid, og fik småjobs hist og her.
I 1949 tog James til Los Angeles, Californien, hvor han i oktober blev anholdt og idømt 90 dages fængsel for at indbrud på en café. Tre år senere begik han et væbnet røveri på en taxichauffør i Illinois, og tre år efter det stjal han postanvisninger i Hannibal, Missouri, som han brugte til at tage til Florida. Det resulterede i fire års fængsel, som han afsonede i Leavenworth, Kansas. I 1959, da James blev løsladt igen, stjal han $120, svarende til 7200 kr. i 2019, under et våbnet røveri mod en Kroger-butik i St. Louis, Missouri. Han blev derefter idømt 20 års fængsel for de efterhånden mange forbrydelser han havde begået, som skulle afsones i Missouri State Penitentiary.

I 1967, da James havde afsonet lige omkring otte år af sin straf, formåede han at flygte fra fængslet ved at skjule sig i en lastvogn, der skulle fragte brød fra fængselsbageriet. Han flygtede til St. Louis, videre til Chicago, og derfra til Canada, hvor han besøgte både Toronto og Montreal. I Canada forsøgte han at komme på et skib, men uden held, og han besluttede sig derfor for at tage tilbage til USA. Han tog til Birmingham, Alabama, hvor han købte en Ford Mustang og anskaffede sig et kørekort. Han kørte derfra til Mexico; først Acapulco, og dernæst Puerto Vallarta, hvor han ankom d. 19. oktober 1967. Her forsøgte han at slå sig ned, og fortalte folk han mødte, at hans navn var Eric Starvo Galt, og at han var pornofilmsinstruktør. Han købte film- og kameraudstyr, som han brugte til at filme og fotografere prostituerede med, og i denne forbindelse forelskede han sig i en prostitueret kvinde. Da kvinden ikke gengældte hans kærlighed pakkede James sine ting, og tog tilbage til USA, hvor han ankom til Los Angeles, Californien d. 19. november. Han beholdte navnet Eric Galt, og meldte sig ind på en lokal bartenderskole og en danseskole. Det meste af sin tid brugte han dog på at støtte George Wallaces præsidentkampagne. George Wallace var tilhænger af raceadskillelse og modstander af borgerrettigheder, hvilket James støttede op om.
D. 5. marts 1968 fik James foretaget en næseoperation, for at ændre sit udseende. D. 18. marts forlod han Los Angeles og kørte mod Atlanta, Georgia, hvor han ankom seks dage senere og lejede et værelse på et logihus. Han købte samtidig et kort over byen, og tegnede cirkler om Martin Luther Kings hjem og hans kirke. Efter nogle dage forlod James byen og kørte mod Birmingham, hvor han d. 30. købte en Remington riffel, ammunition og en kikkert. Han havde indtil da fortsat brugt navnet Eric Galt, men købte riflen under navnet Harvey Lowmeyer, med en forklaring om at han skulle på jagt med sin bror. Efter at have købt riflen kørte han tilbage til Atlanta, hvor han læste i en avis at Martin Luther King skulle til Memphis, Tennessee. James pakkede straks sine ting og kørte derefter til Memphis. Her ankom han d. 2. april, og lejede et værelse på logihuset overfor Lorraine Motel. To dage senere dræbte han Martin Luther King.

Efter mordet flygtede James tilbage til Atlanta, hvor han hentede resten af sine ting. Han kørte derefter videre til Toronto i Canada, hvor han skaffede sig et canadisk pas med navnet Ramon George Sneyd. Han opholdte sig i Canada til slutningen af maj, hvor han fløj til London, England og derfra videre til Lisabon, Portugal. Der gik dog ikke mange dage før han atter fløj tilbage til London, med planen om at rejse videre til Bruxelles, Belgien. Men James nåede ikke videre fra London. Det canadiske politi havde sat navnet Ramon George Sneyd på overvågningslisten, så ved check-in til flyet til Bruxelles blev James stoppet. D. 8. juni 1968 blev James anholdt i Heathrow Airport i London, efter at have været eftersøgt i hele verden i lidt over to måneder. Han blev derefter hurtigt udleveret til Tennessee i USA, hvor han officielt blev tiltalt for mordet på Martin Luther King. På sin 41-års fødselsdag tilstod han at have dræbt King, og blev idømt 99 års fængsel uden en retssag. Tre dage senere fyrede James sin advokat og trak tilståelsen tilbage, med forklaringen at han kun havde tilstået efter råd fra sin advokat for at undgå en potentiel dødsstraf. Han solgte rettighederne til sin historie til journalist og forfatter William Bradford Huie, som i 1970 udgav He Slew the Dreamer, der er baseret på interviewsene med James. James fortalte blandt andet at han i 1967 havde mødt en mand ved navn Raoul, som var involveret i drabet, og at han ikke selv havde skudt King men kunne være delvist ansvarlig for drabet uden skyld. Han antydede med sine ord at der var tale om en større konspiration, og fortalte yderligere at han med vilje havde efterladt riflen, med sine fingeraftryk på, åbenlyst fremme, fordi han gerne ville blive berømt. James havde desuden været helt sikker på at George Wallace ville blive valgt til præsident og at han ville løslade ham.
I juni 1977 flygtede James og seks andre indsatte fra Brushy Mountain State Penitentiary i Petros, Tennessee. De blev fanget tre dage senere, og James fik tilføjet 1 år oveni i sin fængselsdom på 99 år, så den nu lød på 100 år.

I forsøg på at få James’ sag genåbnet og bragt for retten, fik hans nye advokat William F. Pepper etableret en fiktiv retssag, som blev sendt på HBO på attentatets 25 års jubilæum. Via satellit vidnede James fra sin fængselscelle, og blev af ”juryen” fundet ikke skyldig i mordet – men altså uden betydning for hans egentlige dom.
I 1997 mødte James Martin Luther Kings søn, Dexter. Dexter spurgte ham ligeud om han havde dræbt hans far, til hvilket James svarede nej. Dexter fortalte ham at det troede han og hans familie heller ikke, og de støttede op om hans ønske om en ny retssag. Dexter støttede endda offentligt en kampagne for James’ ønske om en ny retssag. Men James fik ikke sit ønske opfyldt, og sagen blev ikke genåbnet.
D. 23. april 1998 døde James af komplikationer relateret til nyresygdom og leversvigt forårsaget af hepatitis C. Hans lig blev kremeret og asken blev fløjet til Irland, hvor den blev spredt et ukendt sted, efter eget ønske.

Under sin tid i fængslet fik James udgivet to bøger: Tennessee Waltz: The Making of a Political Prisoner i 1987 og Who Killed Martin Luther King?: The True Story By The Allaged Assassin i 1991. Begge bøger handler mere eller mindre om at James ikke dræbte King, hvor sidstnævnte har forord af Jesse Jackson, der var en af Kings venner, som ligesom Kings familie, troede på James’ uskyld.

Tiden efter

Kings død var uden tvivl et stor chok for hele USA, og i afmagt og vrede reagerede mange desværre direkte modsat af hvad King havde prædiket i alle sine år omkring ikke at bruge vold. I en uges tid efter drabet var der optøjer i hele USA, værst i Washington, D.C., Baltimore, Kansas City og Chicago, hvor mere end 40 personer mistede livet som følge.

Daværende præsident Lyndon B. Johnson udråbte d. 7. april 1968 til national sørgedag. Senere blev den tredje mandag i januar udråbt til national helligdag i ære for Martin Luther King, af daværende præsident Ronald Reagan.

Martin Luther Kings begravelse fandt sted d. 9. april 1968. Selve ceremonien blev afholdt i Ebenezer Baptist Church, hvor både King og hans far havde været præst, og mere end 1300 personer deltog i den private ceremoni. Præsidenten sendte vicepræsident Hubert Humphrey på sine vegne, da man frygtede at præsidentens deltagelse ville skabe uro.
Ved de kirkelige handlinger blev Kings sidste prædiken afspillet, hvor han blandt andet snakkede om sin begravelse og hvordan han hellere ville huskes for at have fodret de sultne, iklædt de nøgne og elsket og tjent menneskeheden, end for diverse priser han havde fået gennem tiden. Efter ceremonien blev hans kiste placeret på en trævogn, som to muldyr trak gennem byen hen til Morehouse College. På vejen stod mere end 100,000 personer, der ønskede at give deres sidste farvel til borgerrettighedsforkæmperen. Mahalia Jackson sang Take My Hand, Precious Lord, og som afslutning på begravelsen sang de deltagende We Shall Overcome. Derefter blev kisten ført til South View Cemetery, hvor Martin Luther King blev begravet ved sin familie på et sted forbeholdt afroamerikanere.

Samme år som King blev dræbt, skabte hans kone, Coretta, Martin Luther King Jr. Center for Nonviolent Social Change, i dag kendt som The King Center. I 1977 blev Martin Luther King opgravet og flyttet til en plads, kaldt Freedom Plaza, der ligger ved Ebenezer Baptist Church. Da The King Center i 1981 flyttede hovedkvarter, flyttede det til Martin Luther King Jr. National Historical Park i Atlanta, der blandt andet inkluderer den originale Ebenezer Baptist Church og Kings barndomshjem. Da Coretta i 2006 døde af komplikationer relateret til æggestokkræft, blev hun begravet ved sin afdøde mands side.
Parret fik fire børn, Yolanda, Martin, Dexter og Bernice, som alle gik i deres forældres fodspor og kæmpede for menneskerettigheder. Bernice er i dag administrerende direktør for The King Center.

To måneder efter Kings død, blev præsidentkandidat Robert F. Kennedy også dræbt. Om Kennedy ville have vundet præsidentvalget er ikke sikkert, men havde både han og King overlevet, havde verden nok set anerledes ud i dag. Richard Nixon blev i 1968 valgt som præsident og tiltrådte året efter.

Ejeren af Lorraine Motel, Walter Bailey, valgte efter attentatet at lave værelse 306, hvor King havde boet, og 307 til mindesmærke. Få timer efter attentatet fik hans kone, Loree, et slagstilfælde og døde fem dage senere. Det var efterfølgende svært for Bailey at få motellet til at køre rundt, og i 1980’erne begyndte han i samarbejde med andre, at planlægge at lave motellet om til et museum. I marts 1988 måtte den sidste lejer hives ud fra sit værelse. Fire måneder senere døde Walter Bailey, og han nåede derfor ikke at se resultatet af sit hårde arbejde.
Museet åbnede for offentligheden d. 28. september 1991, og består i dag også af blandt andet logihuset, riflen og kuglen der dræbte King.

Konspirationsteorier

Som i ethvert andet attentat, er der opstået en del konspirationsteorier vedrørende sagen. Selvom jeg elsker konspirationsteorier, vil jeg ikke gå helt i dybden med dem i denne sag, da der er mange.

Den første konspirationsteori i denne sag, er den om Raoul – manden, som James angiveligt mødte i 1967 i Montreal. Kort efter at have tilstået mordet trak James, som tidligere nævnt, sin tilståelse tilbage og sagde at det i stedet var en mand ved navn Raoul der stod bag. Ifølge James havde Raoul fået involveret ham i våbensmugleri, og fået ham til at købe riflen og leje værelset på logihuset overfor motellet, hvor King blev dræbt. James holdte fast i denne forklaring i mange år, men efterhånden kunne han ikke selv holde styr på de forskellige forklaringer og detaljer, blandt andet om mandens udseende, og teorien begyndte derfor at falde mere og mere fra hinanden. House Select Commitee on Assassinations blev sat på sagen, og konkluderede i december 1978 at der ikke var hold i James’ forklaring. De mente dog at der kunne være tale om en sammensværgelse, men at denne foregik mellem James og hans to brødre, Jerry og John. Generelt tror mange, at mordet på King var en del af en større sammensværgelse, som blandt andet involverer mafiaen og regeringen, men nogle holder fast i at Raoul var manden bag mordet, og James var involveret uden skyld.

Som tidligere nævnt troede Kings venner og familie på James’ uskyld. I 1993 udtalte Lloyd Jowers, ejer af et værtshus under logihuset overfor Lorraine Motel, i et interview sendt på TV, at han var blevet betalt $100,000, svarende til cirka 5 mio. kr. i 2019, af en købmand i Memphis for at planlægge mordet på King. Han hævdede at han havde hyret en person – ikke James – til at dræbe King, og at denne mand skød King fra en busk udenfor værtshuset. Senere trak han dog denne forklaring tilbage, men alligevel valgte Kings familie at sagsøge ham og sagen udviklede sig til en civil retssag. I sagen repræsenterede James’ advokat, William Pepper, Kings familie. Her blev Jowers kendt skyldig, da juryen var overbevist om at King havde været offer for en større sammensværgelse. Det amerikanske justitsministerium satte en undersøgelse i gang på baggrund af Jowers’ udtalelser, men konkluderede i 2000 at sagen ikke havde noget på sig, samt at hverken FBI, CIA eller regeringen havde været involveret i attentatet. Men hvis de virkelig var involveret i attentatet, ville man som konspirationsteoretiker nok også tro på at justitsministeriet dækkede over dem.

Medier

Der er en del film, serier, dokumentarfilm og bøger, der handler helt eller delvist om Martin Luther King, men jeg vil her hovedsageligt fokusere på de der omhandler attentatet og/eller James Earl Ray.

Følgende dokumentarfilm handler om sagen:
– Who Killed Martin Luther King?, 1989
– The Trial of James Earl Ray, 1993
– The Assassination of Martin Luther King Jr., 1993
– The Witness from the Balcony of Room 306, 2008
– MLK: The Assassination Tapes, 2012
– Truth at Last: The Assassination of Martin Luther King, 2018

Sagen er desuden nævnt i disse dokumentarserier:
– Biography, episode: James Earl Ray: The Man and the Mystery, sendt første gang d. 16. oktober 1997
– Time & Again, sæson 1 episode 332: James Earl Ray, sendt første gang i marts 1998
– Conspiracy?, sæson 1 episode 6: Who Killed Martin Luther King?, sendt første gang i 2004

Sagen er nævnt i mange bøger, hvoraf mange handler om den følgende efterforskning og de utallige konspirationsteorier, heraf blandt andre:
– The Murkin Conspiracy: An Investigation Into the Assassination of Dr. Martin Luther King, Jr., af Philip H. Melanson, 1989
– Orders to Kill: The Truth Behind the Murder of Martin Luther King Jr., af William F. Pepper, 1995
– Killing the Dream: James Earl Ray and the Assassination of Martin Luther King, Jr., af Gerald Posner, 1998
– An Act of State: The Execution of Martin Luther King, af William F. Pepper, 2003
– A Racial Crime, af Mel Ayton, 2005
– Truth At Last: The Untold Story Behind James Earl Ray and the Assassination of Martin Luther King Jr., af John Larry Ray og Lyndon Barsten, 2008
– Klandestine: How a Klan Lawyer and a Checkbook Journalist Helped James Earl Ray Cover Up His Crime, af Pate McMichael, 2015
– The Plot to Kill King: The Truth Behind the Assassination of Martin Luther King, af William F. Pepper, 2016
– Killing King: Racial Terrorist, James Earl Ray, and the Plot to Assassinate Martin Luther King Jr., af Stuart Wexler og Larry Hancock, 2018

Følgende bøger handler om James Earl Ray og/eller attentatet:
– The Strange Case of James Earl Ray, af Clay Blair Jr., 1969
– He Slew the Dreamer, af William Bradford Huie, 1970
– The Making of an Assassin: The Life of James Earl Ray, af George McMillan, 1976
– Tennessee Waltz: The Making of a Political Prisoner, af James Earl Ray, 1987
– Who Killed Martin Luther King Jr.?, af James Earl Ray, 1991
– A Memoir of Injustice: By the Younger Brother of James Earl Ray, Alleged Assassin of Martin Luther King, af Tamara Center og Jerry Ray, 2011

Kilder