Mordet på Karina Holmer

Eric Houston – skyderiet på Lindhurst High School

Efter at have skudt og dræbt fire personer, og såret yderligere 10, holdte 20-årige Eric Houston en stor flok elever som gidsler i otte timer på Lindhurst High School d. 1. maj 1992. Eric havde nogle år forinden selv været elev på skolen, og angiveligt var det seksuelle overgreb, begået af en af de dræbte, der til dels var motivet for skyderiet.


Eric Christopher Houston blev født d. 8. juni 1971 i Santa Barbara, Californien, USA. Familien bestod af hans mor, Edith, storesøsteren Susan, halvbroderen Ronald, der var resultatet af et moderens tidligere forhold, samt en dybt alkoholisk og voldelig far, der flyttede fra familien da Eric var omkring 2 år gammel. Da Erics forældre gik fra hinanden, flyttede Eric, hans halvbror og storesøster med deres mor til Folsom, mens faderen flyttede til Arkansas.
Det var ikke kun den tætte familie der var præget af kaos; flere familiemedlemmer var blevet seksuelt misbrugt af andre familiemedlemmer, bedstemoderen begik selvmord og en onkel dræbte tre personer i et slagsmål. Det mistænkes også, at Eric selv blev udsat for seksuelt misbrug i barndommen, men det er aldrig blevet fastslået med sikkerhed.
Som spæd led Eric med hjernebetændelse, meningitis og alvorlig lungebetændelse og astma, hvilket muligvis var grunden til at han udviklede sig langsomt og havde svært ved at lære. Da han gik i 3. klasse blev han placeret i en specialklasse på grund af ”lærings handicap”, da hans faglige niveau fortsat var på 1. klasses-niveau. Det gjorde det bestemt ikke nemmere, hverken fagligt eller socialt, at familien ofte flyttede rundt i staten, og at Eric hver gang nærmest skulle starte forfra med både venner og læringsniveau.

Da Eric var omkring 11 år flyttede familien til Marysville, og her udviklede han en stor interessere sig meget for våben, militær og SWAT-teams. Et billede af Eric som helt lille, viser ham i en kjole, og det mistænkes at denne pludselige ekstremt maskuline interesse, kan være resultat af forvirring over hans kønsidentitet og seksualitet.
Da han var omkring 15-16 år gammel begyndte Eric at opføre sig problematisk derhjemme, især overfor sin storesøster, og hans forældre besluttede derfor at han skulle flytte hjem til sin far og stedmor i Arkansas i en periode. Der gik dog ikke særlig længe før Eric ringede til sin mor og bad om at få lov til at komme hjem igen, da han havde det elendigt hos sin far. Faderen og stedmoderen havde både alkohol- og stofmisbrug, og tillod ikke at Eric forlod hjemmet, undtagen når han skulle i skole.
Året efter blev Eric udsat for noget der ville forvirre og traumatisere ham endnu mere: en af lærerne, ved navn Robert Brens, på hans skole, Lindhurst High School, forgreb sig seksuelt på ham flere gange. Ifølge visse kilder forgreb Robert sig på Eric, for så at lade ham bestå hans fag som gengældelse. Efter overgrebene begyndte havde Eric sex med sin bedste ven, David Rewerts, mindst én gang, samt besøgte en bøssebar. De to havde mødt hinanden i high school i 1986, og var blevet bedste venner selvom David gik på årgangen under Eric. David ønskede mere, og for at overbevise ham, og muligvis også sig selv, om sin heteroseksualitet, gik Eric på jagt efter en pigekæreste.
Som skoleåret og Erics tid i high school var ved at nå sin ende, stoppede overgrebene også. Eric dumpede Brens’ fag, og kunne derfor ikke bestå high school. Han blev derfor sendt i sommerskole, hvor han blev undervist af en anden lærer, men her dumpede han også.

At Eric ikke bestod high school betød at han ikke kunne opnå sin drøm om at komme i militæret, og hans muligheder for at få et arbejde var meget små. Kort tid efter flyttede Eric, hans mor og halvbror til Sacramento, hvor Eric fik job hos McDonald’s. Han fik også en kæreste omkring dette tidspunkt, men da hun brød forholdet mellem dem, følte han atter at han var en fiasko og at livet var imod ham, og han forsøgte derfor at begå selvmord.
Senere fik han et midlertidigt job hos Hewlett-Packard gennem et agentur, men da kontrakten udløb ville de ikke forlænge ansættelsen netop på grund af den manglende high school. Endnu en gang blev Eric mødt af modstand, hvilket denne gang resulterede i at han blev dybt deprimeret. Derhjemme forsøgte hans mor at presse ham til at komme videre med livet og flytte hjemmefra, da hun kunne mærke hvordan Eric forandrede sig til det værre og begyndte at trække sig fra både familien og sine venner. For hver gang Eric følte modstand i livet, blev hans had til menneskeheden og især Robert Brens fodret.
Eric havde dog fortsat sin interesse for våben, og havde anskaffet sig en del skydevåben hen over årene, som han ofte brugte på skydebaner. Omkring februar 1992 så Eric filmen Terminator 2, som han nærmest var blevet besat af, sammen med David. Da filmen var slut begyndte Eric at tale om at tage til Lindhurts High School og skyde folk, men David valgte ikke at tage lægge noget i det. Efterfølgende nævnte Eric det to-tre gange og talte en del om våben.

Skyderiet

Ved ottetiden d. 1. maj 1992 kørte Eric sin mor til tandlægen, og kørte derefter hjem igen. Da hun vendte hjem ved 10-tiden var han i gang med at polere sin bil, mens han ventede på postmanden, der skulle levere hans arbejdsløshedscheck. Efter postmanden havde været forbi ved 11-tiden forlod Eric hjemmet, og kørte til Mission Gun Shop i Marysville; med sig havde han en liste over ting han ville købe, herunder en del ammunition. Da han havde købt hvad han skulle, kørte han til Big 5 Sporting Goods i Yuba City, hvor han fortsatte med at købe ammunition.
Omkring kl. 14 ankom Eric til Lindhurst High School, iført camouflagevest og stærkt bevæbnet. Han gik mod bygning C, hvor en lærer på vejen spurgte ham om han havde tilladelse til at bære våben. Eric kiggede blot på hende, og gik derefter videre uden at svare. Få sekunder efter han var trådt ind i bygningen begyndte han at affyre skud, og læreren skyndte sig straks til administrationsbygningen for at melde hvad der skete.
Inde i bygningen gik Eric fra klasselokale til klasselokale, mens han affyrede skud mod både elever og lærere – herunder blandt andre Robert Brens, der var i gang med at undervise i USA’s historie i lokale C-108B. 14 personer blev ramt af skud i de forskellige klasselokaler og på gangen, hvoraf fire døde. 17-årige Judy Davis, 19-årige Jason White og 16-årige Beamon Hill døde med det samme, mens 28-årige Robert Brens døde af kvæstelserne senere på dagen. Beamon Hill blev ramt af skud, da han skubbede en pige ned på gulvet for at redde hende.

Efter at have gået fra lokale til lokale, endte Eric i lokale C-204, hvor omkring 24 elever var i gang med undervisning. Eric beordrede læreren til at forlade klasselokalet, og at eleverne skulle samle sig i den ene halvdel af lokalet. Han fik derefter en elev til at gå ind i lokale C-104 og få eleverne derinde til at gå med ind i lokale C-204. Elever der gemte sig i biblioteket og andre lokaler, blev også beordret til at komme ind i lokale C-204, mens lærerne fik besked på at forlade bygningen. Da 80-90 elever var samlet inde i lokale C-204 fik Eric fire til seks elever til at holde vagt forskellige steder i bygningen, og nogle andre elever til at placere en bogreol foran døren til lokalet. Over skolens samtaleanlæg fik han fat på myndighederne, og fortalte at Robert Brens havde dumpet ham i hans fag. Han forklarede at det var Robert Brens havde ødelagt hans liv, og at det skulle han betale for, samt at skyderiet var for at andre lærere ikke skulle gentage Roberts fejl. På et tidspunkt fortalte han, at han havde hældt benzin rundt om bygningen og at han ville sætte ild til det, hvis hans plan ikke virkede.
Kort efter sendte han en elev ind i et andet lokale for at hente en radio, så de kunne følge med i nyhederne om skyderiet. Da det blev nævnt at flere var blevet ramt af skud virkede Eric overrasket, men lettet da han hørte at der ikke var meldt nogen døde. På det tidspunkt havde tre personer dog allerede mistet livet på grund af ham, men det var ikke blevet offentliggjort. Bagefter fortalte han eleverne at han havde skudt Robert Brens ’i røven’, med et smil på læberne. Han understregede dog, at det ikke var hans mening at dræbe nogen – på trods af, at han forinden havde truet med at dræbe nogen, hvis ikke der blev slukket for skolens klokker. Også da han gav eleverne lov til at gå på toilettet i par, truede han med at skyde de resterende elever, hvis nogen ikke vendte tilbage. Men på trods af at et par elever, samt en elev der blev sendt ud for at lede efter dem, ikke vendte tilbage, blev ingen skudt.
Senere på eftermiddagen blev en telefon afleveret til lokalet, som kunne aflytte lokalet selv når den ikke var i brug. På et tidspunkt bad han om at få udleveret nøglen til personaletoilettet, og truede igen med at skyde nogen, hvis ikke den blev afleveret indenfor et bestemt tidsrum. Men det eneste skud Eric affyrede under gidseltagningen, var et advarselsskud der ødelagde et vindue. Da han fik udleveret nøglen til personaletoilettet gav han igen eleverne lov til at gå på toilettet parvis, atter med truslen om at skyde hvis nogen ikke vendte tilbage, men denne gang var der to par der ikke vendte tilbage.

Da en elev begyndte at klage over at have det dårligt, fik han lov til at gå. Også en elev der hævdede at være gravid, samt en der græd hysterisk, fik lov at gå. Kort efter fik 10-15 elever lov til at gå, da Eric ville vise tegn på god tro. Resten af eleverne fik af myndighederne besked på at skrive deres navn og telefonnummer ned på et stykke papir, så deres forældre kunne få besked om situationen.
Hen af aftenen begyndte eleverne at blive sultne, og i bytte for pizza, sodavand og smertestillende, fik 15-30 elever lov til at forlade lokalet. Da Eric spurgte ind til tilstanden på de personer der var blevet såret, valgte myndighederne at lyve overfor ham og svarede at ingen var blevet dræbt. Da begyndte Eric at spørge ind til om han kunne få en mildere straf og fik til sidst myndighederne til at lave en kontrakt, underskrevet af flere personer fra Yuba City Police Department og Yuba County Sheriff’s Department, hvori der stod at han skulle afsone en straf på maksimum fem års fængsel, i et fængsel med uddannelse- og karrieretilbud. 16 elever underskrev kontrakten som vidner.
Omkring kl. 22 fik de sidste elever lov til at forlade lokalet, efter overtalelse. Eric efterlod derefter sit våben og ammunition i lokalet, og blev anholdt udenfor bygningen uden at gøre modstand.

Efterforskning og retssag

Allerede mens Eric holdte eleverne som gidsler, gik efterforskerne i gang med at ransage Erics værelse. Her fandt de blandt andet en forsyningsliste på blandt andet ammunition, samt en besked fra Eric til hans familie, hvori der stod:
Jeg ved at forældrerollen ikke havde noget at gøre med hvad der sker i dag. Det ser ud til at min fornuft er gået væk, og ondskab har taget dets plads. Fejltagelserne, ensomheden og fiaskoerne har bygget sig for højt for højt op. Også ville jeg bare sige, jeg elsker min familie rigtig, rigtig meget… Jeg ville også bare sige at jeg også elsker min ven David Rewerts. Og hvis jeg dør i dag, venligst begrav mig et smukt sted”. Derudover fandt de en masse våbenting, og tegninger og notater, der blandt andet omhandlede hvilken effekt Erics menneskehad havde haft og tvunget ham til at gøre som han gjorde, samt at han var fascineret af våben og død. Også en plantegning over bygning C på Lindhurst High School, hvor skyderiet fandt sted, blev fundet med overskriften ”Mission Profile” og notater. I hans bil blev der blandt andet fundet bogen Modern Law Enforcement Weapons and Tactics, med markeringer flere steder i bogen.

Omkring kl. 1030 den følgende dag blev Eric afhørt. Afhøringen handlede mest om hans motiv for skyderiet, hvor han forsøgte at forklare at hans mening med skyderiet ikke var at dræbe nogen, men at gøre folk opmærksomme på hvad Robert Brens havde udsat ham for. Han fortalte at selvom han havde lagt planer for skyderiet, havde det hele blot været en tanke han havde haft, helt indtil læreren spurgte om han havde tilladelse til at bære våben. Da havde han ikke følt nogen anden udvej, end at skynde sig ind i bygning C og begynde at skyde. Han havde forsøgt kun at ramme folk i benene og hofterne, for netop ikke at dræbe nogen men kun såre folk, og han havde ikke set på hvem han skød på eller efter. Han hævdede også, at han ikke havde vidst det var Robert Brens han havde skudt, da han ikke kunne genkende ham efter ikke at have set ham i fire år. Han tilstod dog at han under gidseltagningen havde sagt, at han ville ønske Robert var til stede og at han hadede ham, men fastslog at han ikke kun var taget til skolen på grund ham, men også på grund af alt det der var blevet taget fra ham og alle skuffelserne i hans liv. Det var også først under denne afhøring, at det gik op for Eric, at han havde taget fire personers liv.

En dommer besluttede at der var stor sandsynlighed for at Eric ikke ville få en fair retssag i Yuba County, og retssagen blev derfor flyttet til Napa County. I august 1993 gik retssagen i gang, hvor Eric var sigtet for fire mord, 10 mordforsøg og gidseltagning. Under retssagen blev flere af eleverne, der havde været taget til gidsler, indkaldt som vidner. Forsvaret indkaldte Dr. Groesbeck, retspsykiater og professor ved University of California, som havde gennemgået blandt andet Erics sag, baggrund, lægejournaler og skolepapirer. Dr. Groesbeck mente at Eric følte skyld over sin kvasi-homoseksuel søgende adfærd, og at han var forvirret over sin kønsidentitet og seksualitet, hvilket resulterede i hans fascination af våben og vold. Han diagnoserede Eric med kronisk hjerneskade, og mente at han viste tegn på udviklingsforstyrrelse, hyperaktivitet, dependent personlighedsforstyrrelse, PTSD, skizofreniform psykose, med en ustabil kontakt til virkeligheden. Også Dr. Rubinstein, psykolog med speciale i neuropsykologi og diagnosering og behandling af unge mennesker, gennemgik sagen og brugte omkring 50 timer sammen med Eric før retssagen, hvor hun foretog tests og interviews. Hun var overordnet enig i mange af Dr. Groesbecks observeringer, men nævnte også at Eric led med hallucinationer, både auditive og visuelle. Blandt andet havde Eric fortalt hende at han var født i Arizona og adopteret, selvom dette ikke passede – men af en eller anden årsag, var han overbevist om det. Hun fortalte derudover i retten, at Eric havde fortalt hende at han havde ønsket at tage Robert som gidsel og afsløre alle forseelserne begået af skolesystemet og hans overgreb, men at hun troede på, at han ikke var taget til skolen for at dræbe.
Forsvarets taktik var at overbevise juryen om at Eric ikke var ved sit fulde fem og ikke havde haft i sinde at dræbe, da han tog til skolen, men blot ville gøre opmærksom på hvad han var blevet udsat for. Anklagerens taktik var i stor grad at forsøge at modbevise dette. De indkaldte Dr. Thomson, som ikke var enig med Dr. Groesbeck og Dr. Rubinstein. Han mente ikke at Eric led af nogen form for skizofreni, og at han havde været ved sit fulde fem både før, under og efter skyderiet. Han mente i stedet at Eric havde en svær depression. Også Dr. Schaffer havde gennemgået sagen og vidnede på anklagers vegne. Han mente at Eric havde været ved sit fulde fem og i stand til at kende forskel på rigtig og forkert under skyderiet, men at han havde en svær depression eller muligvis en bipolar lidelse med depressive episoder. Han mente dog også at Eric havde PTSD og en uspecificeret personlighedsforstyrrelse, men at dette ikke spillede en rolle i hans evne til at forstå sine handlinger. Derudover præsenterede anklager billeder af de dræbte og video af gerningsstedet under retssagen.

Under retssagen vidnede også Erics mor og halvbror, som begge fortalte om hans personlighed, opvækst og tiden op til skyderiet. Eric vidnede også selv, som noget af det sidste i retssagen. Han fortalte ligeledes om sin opvækst, og om forholdet mellem ham og Robert som lærer og elev, og hvordan det havde udviklet sig med overgrebene i løbet af hans sidste high school år. Han fortalte at han hadede hvad Robert havde udsat ham for, men at han dengang ikke turde melde det, og at dét at han ikke fik det gjort dengang, var en fiasko for ham. Det var det, samt manglende færdiggørelse af high school, tab af job og kærester, han havde ment med fiaskoerne i sit brev til sin familie. Han fortalte, ligesom under afhøringen, at hans planlægning af skyderiet aldrig som sådan havde været en planlægning for ham, men blot en tanke, en slags mulighed, og at han mentalt ikke havde været til stede under skyderiet og gidseltagningen, samt at han både før, under og efter skyderiet havde oplevet hallucinationer. Efter anholdelsen kom Eric i behandling for dette, og fortalte i retten at han nu kun oplevede det i stressede situationer. Han sluttede af med at sige, at han var ked af hvad han havde gjort og udsat folk for, og at han ikke mente at det ville gavne nogen hvis han blev henrettet, samt at han, hvis han ikke blev henrettet, ville bruge resten af sit liv på at forsøge at få noget ud af det og prøve at forstå hvorfor han gjorde som han gjorde.

Efter to dages domsforhandlinger havde juryen, bestående af syv mænd og fem kvinder, fundet deres afgørelse. D. 21. september 1993 blev Eric fundet skyldig i alle sigtelser, og idømt dødsstraf. Dagen efter blev han ført til dødsgangen på San Quentin State Prison, hvor han har siddet lige siden. Han forsøgte efterfølgende at få en ny retssag, for at få dommen omgjort, men uden held.

Siden 1992 er 13 personer blev henrettet i Californien, herunder blandt andre William Bonin. Sidst var i 2006, hvor Clarence Ray Allen blev henrettet for tre mord.

 

Medier

I 1997 havde filmen Detention: The Siege at Johnson High premiere. Filmen, der også bliver kaldt Hostage High og Target for Rage, er delvist baseret på skyderiet, og har blandt andre Rick Schroder (New York Blues, 24 Hours), Freddie Prinze Jr. (She’s All That, I Know What You Did Last Summer) og Henry Winkler (Arrested Development, The Waterboy) på rollelisten.

Dramaserien Hostage Do or Dies femte afsnit i sæson 1, Lindhurst High School, handler om skyderiet. Afsnittet blev sendt første gang d. 29. december 2011.

Sagen er derudover nævnt i følgende bøger:
School Shootings: What Every Parent and Educator Needs to Know to Protect Our Children af Joseph A. Lieberman, 2008
Encyclopedia of School Crime and Violence af Laura L. Finley, 2011
Mass Shootings: Six Steps to Survival af John Matthews, 2013
School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators af Peter Langman, 2015

Kilder

People of the State of California v. Eric Christopher Houston, via SchoolShooters.info

The People v. Eric Christopher Houston, via Stanford LawSchool

– Bog: School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators, af Peter Langman

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mordet på Karina Holmer