H. H. Holmes

I 1890’erne dræbte H. H. Holmes mindst 9 personer, herunder nogle af dem i sin mystiske bygning i Chicago, der havde rum uden vinduer og trapper og gange der førte ingen steder hen. Da han blev fanget viste det sig hurtigt, at Holmes ikke blot var bondefanger og morder – han var også bigamist, og hed i virkeligheden Herman Webster Mudgett.
Selvom nogle mener at Holmes dræbte op mod 250 personer, var det i sidste ende kun ét mord der sendte ham på skafottet.

H. Holmes, døbt Herman Webster Mudgett, blev født d. 16. maj 1861, i Gilmanton, New Hampshire, USA. Hans forældre, Levi og Theodate, stammede fra de første engelske immigranter i området, og var metodister. Deres tro bragte videre til deres fem børn: Ellen, Arthur, Herman, Henry og Mary. Faderen var landmand, mens moderen var tidligere lærerinde. Holmes blev beskrevet som intelligent og en mors dreng, der foretrak at være derhjemme og læse bøger, og som var dygtig i skolen. Som ung dreng blev hans bedste ven dræbt af et fald under en leg i et forladt hus, og på et tidspunkt smed nogle klassekammerater et skelet efter ham.
Ifølge visse kilder mishandlede Holmes dyr og blev selv mishandlet af sin far – begge ting, som ofte ses hos seriemordere – men dog har det ikke været muligt at bekræfte dette.
Som 16-årig færdiggjorde Holmes high school på Gilmanton Academy, og fik et lærerjob først i Gilmanton og senere Alton. Samme år blev han optaget på Dartmouth University, og blev, da han var fyldt 17 år, gift med 18-årige Clara A. Lovering. Efter et år på Dartmouth University blev han overført til University of Vermont, i Burlington, Vermont.
I 1880 fik parret en søn, Robert, mens de boede hos Claras forældre.

I 1882, da Holmes var 21 år gammel, blev han optaget på University of Vermont Medical School, og under et år senere valgte han at blive overført til University of Michigans afdeling for medicin og kirurgi. Her fik han arbejde i anatomi laboratoriet under Professor Herdman, og kom senere i lære under Dr. Nahum Wight i New Hampshire. I disse år brugte Holmes eftersigende flere lig til at snyde livsforsikringsselskaber, og blev for en kort stund bortvist fra universitetet, da det blev opdaget at han stjal lig.
I 1884 blev Holmes færdiguddannet. Omkring samme tid forlod Clara ham, og siden så hverken hun eller sønnen meget til Holmes. Han flyttede derefter til Philadelphia, Pennsylvania; her fik han arbejde på et apotek, men efter at en dreng døde af at have indtaget medicin, købt på apoteket, skyndte Holmes sig at forlade byen og flyttede til Chicago, Illinois. Her begyndte han at omtale sig som Henry Howard Holmes.
I 1886 mødte Holmes Myrta Belknap, født 1862, som han giftede sig med – imens han stadig officielt var gift med Clara, hvilket betød at ægteskabet med Myrta ikke var ægte, dog uden hendes viden. Kort efter ansøgte han om skilsmisse fra Clara, med begrundelsen at hun havde været utro, men meget tyder på at Clara aldrig modtog skilsmissepapirerne, og i 1891 blev anmodningen om skilsmisse afvist.

I august 1886 blev Holmes ansat på apoteket i Englewood, Chicago, på det sydvestlige hjørne af South Wallace Avenue og West 63rd Street. Apoteket var ejet af Elizabeth S. Holton, der var gift med Dr. Holton. I mange år lød det at Holmes overbeviste fruen om at lade ham overtage ejerskabet af apoteket, i bytte med at han giftede sig med deres datter, hvorefter både datteren og parret forsvandt sporløst – eftersigende dræbt af Holmes – men rygtet passer ikke. Ganske vidst overtog Holmes ejerskabet af apoteket, men ægteparret boede i byen helt ind i 1900-tallet, og blev altså ikke dræbt af Holmes. Og deres datter, hvis hun da eksisterede, blev ikke gift med Holmes.
Holmes købte ikke kun apoteket, han købte også grunden overfor i 1887, og fik bygget en bygning med lejligheder og kontorer på første sal, og apotek, diverse forretninger og en restaurant i stueetagen. Året efter nægtede han at betale arkitekterne og stålvirksomheden, der havde været med til at lave bygningen, hvilket resulterede i et sagsanlæg. I 1892 fik han bygget en etage mere på bygningen, med forklaringen at han ville bruge etagen som et hotel under den kommende verdensudstilling i Chicago – men hoteldelen blev aldrig færdigbygget af håndværkerne. I stedet oplevede håndværkerne og møbelleverandørerne at Holmes gemte deres ting, som han desuden aldrig betalte for, i skjulte værelser og passager gennem bygningen. Der var efterhånden blevet lavet lydisolerede værelser, hvoraf mange af dem indeholdte skakte der førte til kælderen, og labyrinter af gange og trapper, hvor flere af dem ikke førte nogle steder hen. I kælderen var der kar med syre, kalk og et krematorium – et ideelt sted at skille sig af med lig. Bygningen blev mere og mere mystisk, og nærmest umulig at finde rundt i.

I 1889 blev Holmes og Myrtas datter, Lucy, født. Samme år var bygningen, der fik navnet World’s Fair Hotel, færdigbygget.

Mordene

Hvornår Holmes begik sit første mord, er ikke sikkert. Ifølge nogle kilder var hans første offer hans tidligere medstuderende, Dr. Robert Leacock, i 1886; men Dr. Leacock døde altså først i oktober 1889 i Canada. I 1887 dræbte han eftersigende en mand, der boede i bygningen, på grund af en uenighed om husleje, og solgte efterfølgende liget.
Et af de første mord man er sikker på at Holmes begik, var mordet på Julia Connor og hendes datter, Pearl, i december 1891. Julia var gift med Ned Connor, og den lille familie boede i bygningen, hvor Ned fik arbejde i en af butikkerne i bygningen. Julia og Holmes udviklede en affære, og da Ned opdagede det sagde han sit job op og flyttede. Holmes og Julia fortsatte affæren, indtil hun og hendes datter pludselig forsvandt juleaften i 1891. Holmes hævdede senere at Julia døde under en abort, men hvad der så skulle være sket med datteren, er ikke helt klart. I januar 1892 solgte Holmes et skelet til Hahnemann Medical College, som mistænkes at have været Julias.
I maj 1892 blev Emeline Cigrande ansat i bygningen; hende og Holmes udviklede også en affære, og den følgende december forsvandt Emeline også sporløst. Den følgende måned solgte Holmes et skelet til LaSalle Medical College.

I starten af 1893 så det ud til at gå godt for Holmes’ forretninger; han solgte eliksirer på postordrer, drev et kurcenter for alkoholikere i bygningen, og fik bygget et nyt hus til Myrta i Wilmette, Illinois. Omkring samme tid ankom Minnie Williams til Chicago, som straks blev ansat som Holmes’ personlige stenograf. Minnie ejede en ejendom i Fort Worth, Texas, som Holmes overbeviste hende om at hun skulle overdrage til en Alexander Bond – et af Holmes’ mange aliasser. Igen indledte han en affære, og sammen lejede Holmes og Minnie en lejlighed i Lincoln Park i Chicago, hvor de skulle forestille at være mand og kone. I juni 1893 kom Minnies søster, Nannie, på besøg. Hverken Nannie eller Minnie blev set i live igen efter d. 5. juli 1893, og to dage senere blev lejligheden opsagt.
Samme år mødte Holmes Georgiana Yoke. Han forærede hende smykker og fortalte hende, at han var ensom fordi hele hans familie, på nær en tante i Afrika, var død. Han fortalte også at hans onkel fra Fort Worth for nylig var død, og at han havde arvet hans ejendom. Der gik ikke længe for Holmes friede til Georgiana, og sammen flyttede de til Fort Worth. Tidspunktet for flytningen havde nok også en del at gøre med, at Holmes var mistænkt for at have sat ild til sin bygning for at få fingrene i forsikringspengene. Parret blev gift, med Holmes under navnet Henry Mansfield Howard – alt imens han endnu var gift med både Clara og Myrta.

Med sig til Fort Worth havde Holmes Benjamin Pitezel, som han havde lært at kende nogle år forinden. Benjamin havde ofte hjulpet Holmes med hans svindlerier, og ville fortsat stå ved hans side efter flytningen fra Chicago. I Fort Worth planlagde Holmes at lave en ny bygning, a la den i Chicago, men planen nåede ikke langt. I juni 1894 drog Holmes og Pitezel til St. Louis i Missouri, hvor Holmes købte et apotek, belånte det og solgte det til en Hr. Brown – som formentlig har været Pitezel under falsk navn. I juli blev Holmes anholdt for bedrageri, da det blev opdaget at han havde solgt en belånt ejendom. Han sad dog kun fængslet i tolv dage, inden Georgiana betalte kautionen og fik ham løsladt. Umiddelbart efter rejste parret og Pitezel til Philadelphia.
Inden han var blevet fængslet, havde Holmes planlagt og forberedt et forsikringssvindel med Pitezel, hvor han havde tegnet en livsforsikring på ham på $10,000 (svarende til $290,000 i dag, altså næsten 2 mio. kr.) med Pitezel under navnet B. F. Perry. Planen var at B. F. Perry (Pitezel) skulle forestille at være blevet dræbt ved et uheld i sin lejlighed under et eksperiment, således hans kone kunne få fingrene i livsforsikringen, og dele den med Holmes og advokaten Jeptha Howe. For at få det til at ligne at Pitezel var død, skulle de naturligvis bruge et lig, hvilket Holmes lovede at sørge for. D. 4. september 1894 blev et forrådnet lig fundet i ”B. F. Perry”s lejlighed. Fru Pitezel fik livsforsikringen, med troen på at planen var gået succesfuldt, da Holmes fortalte hende at hendes mand ventede på hende i London. Men Pitezel var død; Holmes havde dræbt ham ved at gøre ham bevidstløs med kloroform og brænde ham.

Da Holmes sad fængslet, stiftede han bekendtskab med Marion Hedgepeth, der afsonede en fængselsstraf på 25 år for røveri. Holmes havde fortalt ham om planen, og tilbudt ham $500 (svarende til cirka $15,500 i dag, altså cirka 104,150 kr.) hvis han kunne give ham navnet på en lusket advokat, der kunne hjælpe ham og Pitezel med at gennemføre planen. Hedgepeth gav Holmes navnet på Jeptha Howe, men fik aldrig pengene. Derfor skrev han et brev til fængselsdirektøren og fortalte om Holmes’ plan. Politiet kom ind over sagen og fandt at det hang sammen, og det blev snart klart hvem Holmes egentlig var.
Da havde Holmes allerede formået at bilde fru Pitezel ind at han ville bringe tre af parrets fem børn hen til hendes mand – men i virkeligheden rejste han gennem landet og ind i Canada med dem.
Både Holmes’ kone og fru Pitezel samt hendes to resterende børn rejste samme vej, alle dog uden viden om hvad der egentlig foregik. Efterhånden slap fru Pitezels tålmodighed op, og hun ville have sine børn tilbage. Hun meldte dem derfor savnet hos politiet i Philadelphia, som straks satte kriminalbetjent Frank Geyer på sagen. Men da havde Holmes allerede dræbt hendes børn. I Indianapolis havde han dræbt Howard og brænd ham i pejsen på huset han havde lejet, og i Toronto havde han begravet liget af Nellie og Alice i kælderen.

D. 17. november 1894 blev Holmes anholdt i Boston, Massachusetts, af myndighederne der havde fulgt efter ham helt fra Philadelphia, Pennsylvania. Han blev anholdt for at have stjålet en hest i Texas, men myndighederne var allerede godt i gang med at undersøge ham nærmere og hans færden rundt i landet.

Efterforskning og retssag

I juli 1985 blev ligene af Nellie og Alice fundet i kælderen i huset i Toronto, og kort efter blev der fundet tænder og knoglerester i pejsen i huset i Indianapolis. Politiet begyndte derefter at undersøge World’s Fair Hotel i Englewood, Chicago; her fandt man mange mærkværdige ting, herunder Minnies urkæde og Nannies strømpespænde i en brændeovn, men der blev aldrig fundet noget der kunne bruges som egentlige beviser på at Holmes havde begået mord dér. Dog stod det klart at han havde dræbt både Benjamin Pitezel og hans tre børn, Nellie, Alice og Howard. Ligene eller skeletterne af Julia, Emeline, Minnie og Nannie blev aldrig fundet, men man formoder at de blev solgt til medicinskoler. Pearls lig blev heller aldrig fundet, men man fandt knoglerester fra et barn i kælderen på World’s Fair Hotel, som formodes at være hendes. Det har dog ikke været muligt at fastslå med sikkerhed, da teknologien dengang ikke var som den er i dag.

Både myndighederne i Toronto, Chicago og Indianapolis ønskede at retsforfølge Holmes for mordene, men det blev til sidst i Philadelphia, hvor han sad fængslet, at retssagen fandt sted. D. 12. september 1895 blev Holmes officielt anklaget for mordet på Benjamin Pitezel, til hvilket han nægtede sig skyldig. Ikke lang tid efter udgav han sin selvbiografi Holmes Own Story, in which the Alleged Multimurderer and Arch Conspirator Tells the Twenty-two Tragic Deaths and Disappearances in which he is Said to be Implicated. I den afskrev han hele sagen som værende et komplot planlagt af Minnie Williams, som hævn over at han havde giftet sig med en anden kvinde end hende. Hans beskrivelser passede dog ikke med sandheden – ikke kun i forbindelse med Minnie, men mere eller mindre med alt i selvbiografien.

I oktober 1895 begyndte retssagen. Jurymedlemmerne fandt hurtigt enighed, og efter fem dage blev Holmes kendt skyldig og idømt dødsstraf for mordet på Benjamin Pitezel. Det havde ikke været muligt at retsforfølge ham for de resterende mord, men der var ingen tvivl om at han også havde begået dem.
Han ankede sagen, men fik afslag. Han begyndte efterfølgende at tilstå mange flere mord, så han ifølge ham selv havde dræbt 27 personer, og forsøgt at dræbe yderligere seks personer.
Listen over ofre, som Holmes tilstod med underskrift, lød på følgende:

Robert Leacock
Russell
Julia og Pearl Connor
En mand, Holmes mødte på en fisketur
Charles Cole
Tjenestepigen Lizzie
Fru Cook, hendes ufødte barn og hendes niece, frk. Haracamp
Emeline Cigrande
Roseline de Jasand
Robert Latimer
Anna Betts
Gertie Connor (Julia Connors steddatter)
Kvinde fra Omaha
Warner
Rogers
Kvinde, der boede over restaurant
Minnie og Nannie Williams
Ukendt mand
Williams-søstrenes bror, Baldwin
Benjamin Pitezel, og hans tre børn: Nellie, Alice og Howard

Det viste sig dog at listen ikke var helt sand. Robert Leacock døde, som tidligere nævnt, i Canada i 1889 – ikke dræbt af Holmes. Både Robert Latimer og manden ved navn Warner var endnu i live, da Holmes afgav sin tilståelse. Og et af de angivne ofre, omkom i en togulykke. Så hvor mange Holmes egentlig dræbte, er uvist, og den fulde sandhed kommer nok aldrig frem. Man ved dog, at han dræbte Julia og Pearl Connor, Emeline Cigrande, Minnie og Nannie Williams, og Benjamin, Alice, Nellie og Howard Pitezel.
Under sin tilståelse sagde Holmes: ”Jeg blev født med djævelen i mig. Jeg kunne ikke gøre ved at jeg var en morder, mere end poeten kan lade være med at blive inspireret til at synge. Jeg blev født med ’den onde’ stående som min sponsor ved siden af sengen, fra hvor jeg indført i verden, og han har været med mig lige siden”.
Holmes blev betalt $7,500 (svarende til $226,000 i dag, altså cirka 1,5 mio. kr.) af en avis, hvis han gav dem sin tilståelse. Holmes tog imod pengene, men det ville hurtigt vise sig, at størstedelen af det han sagde ikke rigtig gav nogen mening og ikke havde sammenhæng. Blandt andet hævdede han at være besat af en ond kraft, og at han begyndte at ligne djævlen mere og mere rent fysisk.

D. 7. maj 1896 blev Holmes hængt i Moyamensing Prison, 34 år gammel. Eftersigende tog han det hele ganske roligt, og havde kun at tilføje, at han ikke havde dræbt nogen, men kun var skyld i at to kvinder var døde som følge af ”kriminelle operationer”, som man dengang kaldte aborter.
Da han blev hængt brækkede hans nakke ikke, og han blev derfor i stedet stranguleret langsomt til døde. Det tog næsten 15 minutter før han hang stille, og derefter lyttede to læger efter hjerteslag i et kvarter, inden han officielt blev erklæret død.
Efter eget ønske blev hans kiste fyldt med cement og begravet 3 meter nede i jorden – angiveligt fordi han var bange for at nogen ville grave ham op og bruge hans lig til dissektion. På grund af cementen var kisten så tung, at journalister der var fremmødt til hængningen, måtte hjælpe med at bære kisten.
Holmes blev begravet på Holy Cross Cemetery i Philadelphia, ved de ukendtes grav.

Tiden efter

Efter henrettelsen gik der rygter om, at han faktisk havde været besat af en ond kraft. Under retssagen var der blevet lavet et horoskop til Holmes, som ikke lød på noget godt for hans omgivelser. Kort efter henrettelsen døde et af hovedvidnerne, lægen William Mattern, af blodforgiftning, og en af fængselsvogterne begik selvmord. Også Holmes’ sagfører fra Chicago døde, samt en af præsterne der var til stede under hængningen og juryens formand. Mange af dem døde under mystiske og usædvanlige omstændigheder. Hedgepeth, der i bund og grund havde sørget for at Holmes blev stoppet, blev efterfølgende løsladt som tak for hans samarbejde med politiet i sagen, men nytårsaften 1909 blev han skudt og dræbt af en politibetjent.
På vej til henrettelsen blev Emeline Cigrandes far forbrændt i en gaseksplosion, og dommeren fra retssagen blev dødssyg, men begge overlevede. Den ansatte, der havde haft med forsikringssagen at gøre angående Pitezels død, fik sit kontor brændt ned i en ulykke – det eneste der overlevede branden, var arrestordren for Holmes, der hang indrammet på hans kontor. Selve rammen og glasset var gået i stykker, men arrestordren og to billeder af Holmes var uskadte.
Der skete altså mange mærkværdige ting for Holmes’ omgivelser efter hans henrettelse, så måske var der noget om snakken om den besættelse.

Clara, Holmes’ første kone, blev i 1906 gift med en mand ved navn John. Hun fik ikke andre børn, og døde som 95-årig i 1956. Sønnen Robert uddannede sig til revisor og blev kommunaldirektør i Orlando, Florida. I 1903 giftede han sig med Alexandra, og sammen fik de to børn, Maurice og Harold. Robert døde i 1956, 76 år gammel.

Myrta, Holmes’ anden kone, døde som 61-årig i 1924. Der vides ikke meget om hende, udover at hun fortsatte med at undervise. Datteren Lucy gik i sin mors fodspor og blev også lærerinde. Hun engagerede sig i Røde Kors, og herigennem mødte hun sin mand, James, som hun giftede sig med d. 15. maj 1919. I december samme år fik parret en dødfødt søn. I 1923 blev parret skilt, og Lucy flyttede tilbage til Chicago, efter at have boet i Michigan. I 1927 blev hun gift igen, med en mand ved navn John. De to fik aldrig børn, og blev separeret efter ti års ægteskab. Dog blev de aldrig endeligt skilt, og selvom de levede hver for sig, ville de fortsat kalde hinanden for mand og kone. Da James døde tog Lucy sig af alle de praktiske sager, og da hun selv døde d. 29. december 1956, 67 år gammel, blev hun begravet ved siden af ham, i Santa Monica, Los Angeles.

Holmes’ tredje kone, Georgiana, har det ikke været muligt at finde informationer om. Holmes’ mor døde i 1903 og hans far i 1911.

Efter Holmes forlod Chicago, stod Patrick Quinland for vedligeholdelsen og driften af World’s Fair Hotel. I august 1895 blev bygningen udsat for brandstiftelse, men overlevede branden. Patrick derimod, kunne ikke klare tilværelsen meget længere. I 1914 begik han selvmord; da han blev fundet i et af værelserne i bygningen, lå der et selvmordsbrev ved hans side, hvorpå der stod: ”Jeg kunne ikke sove”. Ifølge hans pårørende virkede Patrick og bygningen til at være hjemsøgt, og de var overbeviste om at det var derfor han begik selvmord.
I 1938 blev bygningen revet ned, og i dag er nu opført en bygning der tilhører United States Postal Service.

I mange år gik der rygter om at Holmes ikke blev henrettet, men at han havde formået at få en anden mand til at tage hans plads ved hængningen. Rygterne begyndte faktisk allerede to timer efter at Holmes var blevet hængt, men i 2017 fik Holmes’ oldebarn, Jeff Mudgett, for alvor sat gang i spekulationerne. Holmes’ kiste blev derfor gravet op, så der kunne laves undersøgelser på de jordiske rester, for at afgøre om det var ham der var blevet henrettet. Uventet fandt man ikke kun én kiste, men hele to, i graven; den øverste var bare fyldt med cement, mens den nederste var fyldt med cement og Holmes’ rester. På grund af cementen fandt man at liget ikke var nedbrudt som normalt; hans tøj var næsten perfekt bevaret, hans overskæg intakt, men kroppen – med kraniet som undtagelse – var blevet til en klistret masse. Planen havde været at sammenligne DNA med Jeffs, men der var ikke noget at tage DNA fra, så derfor måtte man i stedet finde Holmes’ tandaftryk frem. Tandaftrykket matchede gebisset fra kisten, og man konkluderede dermed at skelettet i kisten tilhørte H. H. Holmes. Han blev derefter begravet igen.

Medier

I Supernatural, sæson 2, blev Holmes portrætteret af Stephen Aberle. I serien kidnapper Holmes’ spøgelse et antal kvinder hvert tiende år og torturere dem til døde, men som sædvanlig får brødrene Sam og Dean sat en stopper for det.

Flere forfattere har fundet inspiration i sagen; Robert Bloch med romanen American Gothic fra 1974, Allan W. Eckert med romanen The Scarlet Mansion fra 1985, Erik Larson med romanen The Devil in the White City: Murder, Magic, and Madness at the Fair That Changed America fra 2003, og Alec Michod med romanen The White City fra 2004. Poeten Sara Tantlinger fandt også inspiration i sagen, og udgav samlingen The Devil’s Dreamland: Poetry Inspired by H. H. Holmes i 2018. I 2003 udgav Rick Geary en graphic novel baseret på sagen, kaldt The Beast of Chicago: An Account of the Life and Crimes of Herman W. Mudgett, Known to the World As H. H. Holmes.
Efter udgivelsen af The Devil in the White City, skrevet af Erik Larson, blev Martin Scorsese inspireret til at lave en film baseret på bogen. I 2010 hoppede Leonardo DiCaprio med på idéen, og de fik skaffet rettighederne, med planerne om at Paramount skulle være med til at lave filmen. I en del år hørte man ikke mere til det, indtil det i starten af 2019 kom frem at de i stedet var påbegyndt et samarbejde med Hulu om at lave en miniserie baseret på bogen.

Der er skrevet flere bøger om Holmes og sagen, herunder blandt andet:
– The Torture Doctor af David Franke, 1975
– Depraved: The Definitive True Story of H. H. Holmes, Whose Grotesque Crimes Shattered Turn-Of-The-Century Chicago af Harold Schechter, 1994
– The Strange Case of Dr. H. H. Holmes af John Borowski, 2005
– Bloodstains af Jeff Mudgett, 2009
– Holmes’ Own Story: Confessed 27 Murders, Lied, Then Died af J. D. Crighton

Følgende bøger nævner desuden Holmes:
– Gem of the Prairie: An Informal History of the Chicago Underworld af Herbert Asbury, 1986
– Serial Killers: Inside the Minds of the Most Monstrous Murderers af Charlotte Greig, 2017
– Detective in the White City: The Real Story of Frank Geyer af J. D. Crighton, 2017

Kilder