Barry Loukaitis – skyderiet på Frontier Junior High School | Skoleskydere & massemordere

D. 2. februar 1996 skød og dræbte 14-årige Barry Loukaitis to klassekammerater og sin algebralærer, og sårede yderligere en klassekammerat, på Frontier Junior High School. Kort forinden var hans forældre blevet skilt, hvilket havde efterladt hans mor selvmordtruet – men hun var ikke den eneste i familien, der led med psykiske problemer.

Barry Dale Loukaitis blev født d. 26. februar 1981 i USA. De første år af hans liv boede han og hans forældre, Terry og JoAnn, i Iowa og Minnesota, inden de, da Barry gik i femte klasse, bosatte sig i Moses Lake, Washington. Her åbnede forældrene en sandwich- og iscafé, som de drev sammen. Forretningen gav plads til at Barrys mor ofte kunne blive hjemme med Barry, og han blev derfor ofte hjemme fra skole. Barry og hans mor knyttede sig meget til hinanden, og lod nærmest ikke nogen komme ind i deres lille boble.
Mens Barry og hans mor blev tættere og tættere, begyndte ægteskabet mellem forældrene at gå ned af bakke. Ofte ville de skændes, også overfor Barry, og senere indledte faderen en affære med en anden kvinde. Da Barrys mor opdagede affæren i 1995, søgte hun om skilsmisse, og røg ind i en dyb depression, mens hende og Barry flyttede ind i en lejlighed. Ofte ville Barry komme hjem fra skole og finde sin mor liggende i sengen, i sit mørke soveværelse, ude af stand til at gøre noget. Efterhånden begyndte hun at planlægge at begå selvmord; planer, som hun inddrog Barry i. For, som hun selv forklarede, Barry var den eneste hun havde at tale med, og han var hendes bedste ven.

Hun havde forskellige planer. En af planerne var hun ville begå selvmord på Valentins Dag, og hentydede at Barry skulle begå selvmord med hende. Den anden plan lød på at hun ville invitere Barrys far og hans elskerinde over, binde dem fast og true dem med en pistol – og lige som de ville tro at nu skulle de dø, ville hun vende pistolen mod sig selv og begå selvmord for øjnene af dem.
De mange samtaler om selvmord påvirkede naturligvis Barry, og i et forsøg på at få det til at stoppe, opfordrede han sin mor til at skrive et teaterstykke om selvmord, i stedet for at begå selvmord. Barrys far og Barrys venner bemærkede en forandring i Barrys humør, men mistænkte at det skyldtes skilsmissen og teenagerårene. Og faderen, der var i gang med at åbne en ny sandwichbutik i Ellensburg, havde åbenbart ikke tid til at snakke med sønnen. Heller ikke selvom han godt var klar over at psykiske problemer lå til familien, og at flere familiemedlemmer på Barrys mors side havde forsøgt at begå selvmord.
Førhen havde Barry været udadvendt og populær, og var endda med i elevrådet i 6. klasse, men som han blev ældre trak han sig fra sit sociale liv, og blev mere vred og indadvendt. Han blev desuden diagnoseret med hyperaktivitet, for hvilket han fik Ritalin, samt klinisk depression.

Også på trods af familiens historie med psykisk sygdom, valgte Barrys far at lære Barry at affyre skydevåben. Han havde stor interesse i skydevåben, og havde flere i både familiens hus og bil. Barry selv interesserede sig mere for vold og mord, især i film og musik, og skrev på et tidspunkt dette digt i skolen:

“I look at his body on the floor,
Killing a bastard that deserves to die,
Ain’t nothing like it in the world
But he sure did bleed a lot”

Især filmen Natural Born Killers og musikvideoen til Pearl Jams sang Jeremy, havde Barry stor interesse for. Sangen handler om drengen Jeremy, der bliver mobbet i skolen og hvis forældre er ligeglade med ham. Til sidst i videoen ser det ud til at Jeremy begår selvmord. Pearl Jams forsanger, Eddie Vedder, blev inspireret til at skrive sangen, da han læste om 15-årige Jeremy Delle der i 1991 skød sig selv foran sin klasse på Richardson High School i Texas.

Altså kunne man mistænke at Barry kunne relatere en del til sangen, både på grund af forældrene, men også fordi han selv blev udsat for mobning i skolen. Især klassekammeraten Manuel Vela var ifølge Barry efter ham og andre elever. Barry var eftersigende også en smule varm på Manuels kæreste, og det måtte han høre for. I slutningen af januar 1996 fik Barry pludselig en tanke. En tanke der hurtigt blev til en plan. Han ville dræbe Manuel; ikke kun for sin egen skyld, men for retfærdighedens skyld.
Det var dog ikke første gang, at Barry havde haft tanker om mord. Noget tid inden havde han sagt til en ven, at inden han døde ville han prøve at begå mord, og sagde til en pige at han ville dræbe hende, efter hun afviste hans invitation til en date.
D. 31. januar 1996 blev Barry kaldt ind til samtale med viceinspektøren Mr. Caires, der var gift med skolens algebralærer. Barry begyndte at komme for sent i skole oftere og oftere, og derfor valgte viceinspektøren at give Barry eftersidning.

Skyderiet

Det var meget koldt om formiddagen fredag d. 2. februar 1996, og derfor blev de to første timer på Frontier Junior High School i Moses Lake udsat i to timer. 14-årige Barry gik i 9. klasse på Frontier Junior High School, og havde kun et halvt år tilbage, inden han ville blive rykket hen på Moses Lake High School.
I stedet for at tage til de første timer på skolen, iførte Barry sig en sort cowboyhat og en lang sort trenchcoat, med inderlommerne fjernet, så han kunne gemme sin fars riffel. Han fandt også hans fars revolver og halvautomatiske pistol, samt en masse ammunition, som han gemte under trenchcoaten. Bevæbnet med tre ladte skydevåben og ammunition gik han hen til skolen, hvor han ankom da femte time var i gang. Han gik ind i klasselokalet, hvor hans klassekammerater var i gang med en algebratime, og gik direkte hen til Manuel Vela. Han skød ham med det samme, og Manuel døde kort efter. Barry skød derefter klassekammeraterne Arnold Fritz i brystet og Natalie Hintz i armen og overkroppen, mens de forsøgte at kaste sig mod gulvet under deres borde. Natalie begyndte at skrige, mens Arnold rejste sig op og gik ned i den anden ende af klasselokalet. Her faldt han til gulvet med vejrtrækningsproblemer.
Algebralæreren Leona Caires udbrød ”Nej, nej”, hvorefter Barry vendte sig mod hende. Hun var på vej til at gemme sig bag sit skrivebord, da Barry skød hende i ryggen. Hun døde næsten med det samme. Barry bakkede derefter ind i et af hjørnerne i klasselokalet, væk fra døre og vinduer. Idrætslæreren Jonathon Lane havde hørt skuddene og valgte at løbe mod lyden i stedet for væk fra den. Han løb ind i klasselokalet, hvor han så Barry stå med riflen, og skyndte sig derfor at gemme sig bag skrivebordet. Barry sagde til ham at han skulle rejse sig op, ellers ville han skyde endnu en elev. Jonathon rejste sig op, og spurgte om Natalie måtte komme ud af lokalet. Barry gav Natalie og en pige med sukkersyge lov til at forlade lokalet, men sagde at de bare skulle lade Arnold dø.

På dette tidspunkt var politiet ankommet til skolen, og forsøgte nu at tale med Barry gennem døren til klasselokalet. Alt imens begyndte Barry at oplæse navnene på eleverne, og bad dem sætte sig på deres pladser. Når politiet begyndte at tale til ham blev han irriteret, og råbte at de skulle tie stille, ellers ville han begynde at dræbe. På et tidspunkt sagde han: ”This sure beats the hell out of algebra, doesn’t it?”. Da han havde fået eleverne på plads, mente han at han havde brug for et gidsel – og det skulle være Jonathon. Han kom en sort plastik pose over enden på riflen, fastgjorde den med elastikker, og bad Jonathon om at komme den i hans mund. Jonathon nægtede, og efter en del skænderier over det, lod Jonathon som om at han ville adlyde og tog derfor fat i riflen. Han skubbede Barry mod væggen, og råbte til eleverne at de skulle løbe ud. Mens eleverne løb ud af lokalet, løb politiet ind og fik Barry ned på gulvet. De gav ham håndjern på og fjernede skydevåbnene og ammunitionen fra ham, fortalte ham hans rettigheder, og tog ham med til politistationen.
På politistationen blev Barry afhørt på bånd, og blev derefter ført til en celle. Her lagde han sig på køjen, tog tæppet over hovedet, og faldt i søvn.

Arnold Fritz og Natalie Hintz, der blev skudt i klasselokalet, blev begge bragt til hospitalet lige efter. Natalie Hintz blev opereret og overlevede, men Arnold Fritz afgik ved døden senere samme dag. Dermed blev Barry d. 5. februar sigtet for tre mord og et mordforsøg, samt gidseltagning.

Retssag og tiden efter

Spokane Appelret skulle afgøre om Barry, der nu var fyldt 15 år, skulle føres til retten som mindreårig eller voksen. I september 1996 kom de frem til at han skulle føres til retten som voksen, i stedet sigtet for to tilfælde af mord (på Manuel Vela og Arnold Fritz), et tilfælde af andengradsmord (på Leona Caires), et tilfælde af overfald (på Natalie Hintz), 16 tilfælde af gidseltagning (på eleverne i klasselokalet), samt et tilfælde af andengrads overfald (på Jonathon Lane).
Barry kendte sig ikke skyldig på grund af sindssyge, med begrundelsen at humørsvingninger var skyld i skyderiet. Ifølge ham var det kun mordet på Manuel Vela der var med vilje, mens de andre var uheld.

Retssagen blev rykket til King County, og begyndte endelig d. 15. august 1997. Psykiater Joan Petrich vidnede under retssagen om Barrys mentale helbred, og fortalte at Barry op til skyderiet havde lidt med vrangforestillinger: ”Han følte sig som Gud og ville grine for sig selv. Han følte han var bedre end andre, og så senere, blev disse følelser erstattet af had, foragt, og kunne ikke måles op”. Forsvaret havde indhentet psykologer, som mente at Barry led med enten depression eller bipolar lidelse.
Anklageren derimod var overbevist om at Barry havde planlagt og forberedt skyderiet, og fik idéer fra musikvideoen til Pearl Jams sang Jeremy, Stephen King romanen Rage, og filmene Natural Born Killers og The Basketball Diaries.

Retssagen sluttede d. 24. september 1997. Her blev Barry fundet skyldig i alle sigtelser, og idømt to gange fængsel på livstid, plus 205 års fængsel, uden mulighed for prøveløsladelse.
Barry ankede afgørelsen, men Washington States Appelret afviste hans anmodning om en ny retssag i 1999.

I 2012 besluttede USA’s højesteret at personer under 18 år, der var blevet dømt for mord, ikke automatisk kunne blive idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse. I 2017 fik Barry derfor en ny retssag, hvor han for første gang undskyldte for mordene, i et brev. Han blev da idømt 189 års fængsel.
Barry er i dag 38 gammel, og sidder fængslet i Clallam Bay Corrections Center i Clallam Bay, Washington.

Ofre og reaktioner

Tre personer mistede livet på grund af Barry: 14-årige Manuel Vela Jr., 49-årige Leona Diane Caires og 14-årige Arnold Edward Fritz. Yderligere én blev såret: 14-årige Natalie Hintz.
Leona Caires blev begravet på Riverview Cemetery i Coeur d’Alene i Idaho. Manuel Vela og Arnold Fritz blev begravet på Pioneer Memorial Gardens i Moses Lake, Washington. Arnolds far begik selvmord på Arnolds gravsted nogle år efter skyderiet.

Natalie Hintz blev opereret efterfølgende, men forbliver handicappet af følgerne af skaderne Barry forårsagede på hendes krop og psyke. Hun havde nær mistet armen, og fik skader på leveren.
Natalie var tilstede til både retssagen i 1997 og 2017, og kom med udtalelser ved begge. I 1997 sagde hun blandt andet: ”Jeg synes du fortjener en livstidsdom, Barry. Vi har alle fået en livstidsdom”. I 2017 sagde hun blandt andet: ”Jeg er ligeglad med hvad du går igennem. Det var meningen at din dom skulle være afsluttende, ligesom død er afsluttende. Jeg føler mig som et offer her igen”.

Jonathon Lane, der var idrætslæreren der stoppede Barry, skrev i 2018 et brev, efter skyderiet på Stoneman Douglas High School, hvor den dengang 19-årige Nikolas Cruz skød og dræbte 17 personer, og sårede yderligere 17.
I brevet skrev han blandt andet om da Barry begik skoleskyderiet, og stiller spørgsmålet: Hvorfor venter samfundet med at stå sammen til tragedien er sket, og hvornår sker der en forandring? Han mener at et bedre sammenhold og generelt mere omsorg mellem mennesker, kan gøre en forskel, og forhåbentlig formindske antallet af fremtidige skoleskyderier.
Han slutter brevet af med at skrive: ”Skolevold kan ske alle steder. Kærlighed og omsorg kan ske alle steder. Vent ikke til det er for sent. Gør en forskel hver dag, ved alle du møder. Vi må erstatte ondt med godt”.

Udenfor skolen blev der opført mindesmærke til ære for de dræbte og de overlevende. Mindesmærket består af tre søjler; en med navnene på de dræbte, en med navnene på de 16 overlevende i klasselokalet, og en der takker Jonathon Lane.

Under skyderiet sagde Barry: ”This sure beats the hell out of algebra, doesn’t it?” – noget der for evigt vil være forbundet med skyderiet. Sætningen er siden fejlagtigt blevet nævnt som citeret fra den psykologiske thrillerroman Rage, skrevet af Stephen King under synonymet Richard Bachman, i 1977. Romanen handler om high school eleven Charlie Decker, der skyder sin algebralærer, holder sine klassekammerater som gidsler i klasselokalet, og skyder sin historielærer, da denne forsøger at komme ind i lokalet. Altså en handling der er skræmmende tæt på skyderiet Barry udførte. Men sætningen findes ikke i romanen, selvom mange er af den overbevisning. Det tætteste der kommer på den sætning, er da hovedpersonen Charlie i romanen siger: ”This sure beats panty raids”, og om det er derfra Barry har fået inspiration til sætningen, vides ikke.

Dette skyderi er dog ikke det eneste med relation til bogen:
– I 1988 tog Jeffrey Lyne Cox, elev på San Gabriel High School, en riffel med i skole, og holdte cirka 60 medstuderende som gidsel i 30 minutter. Han truede og skød efter flere elever, heldigvis uden at dræbe nogen, og blev til sidst stoppet af en medstuderende. En af Jeffreys venner udtalte senere at Jeffrey blandt andet havde fundet inspiration i romanen.
– I 1989 tog Dustin L. Pierce, elev på Jackson County High School, et haglgevær med i skole, og holdte en klasse som gidsler i ni timer, mens politiet forhandlede med ham. Ingen blev såret. Politiet fandt efterfølgende romanen på Dustins værelse, hvilket fik dem til at mistænke at også han havde fundet inspiration i den.
– I 1993 dræbte Scott Pennington sin engelsklærer, Deanna McDavid, og skolens pedel, Marvin Hicks, på East Carter High School. Han holdte desuden sine klassekammerater som gidsel i tyve minutter, inden han lod dem gå derfra. Kort før skyderiet havde Scott skrevet en opgave om romanen, og var vred over kun at have fået et C for opgaven.
– I 1997 skød Michael Carneal otte medstuderende, hvoraf tre af dem døde, under en bøn på Heath High School. Michael havde romanen i sit skab.
Efter skyderiet i 1997 valgte Stephen King at romanen ikke længere skulle trykkes. Efter Sandy Hook skyderiet, skrev og udgav Stephen King i 2013 Guns, hvori han forklarer hvorfor han valgte at Rage ikke længere skal trykkes. Al fortjeneste ved salget af Guns går til Brady Campaign to Prevent Gun Violence.

Medier

Det vrimler ikke ligefrem med hverken bøger eller dokumentarfilm om sagen. Jeg har kun formået at finde denne række bøger, hvori Barry Loukaitis er nævnt:
– The Copycat Effect: How the Media and Popular Culture Trigger the Mayhem in Tomorrow’s Headlines af Loren Coleman, 2004
– Encyclopedia of Juvenile Violence af Laura L. Finley, 2007
– Rampage: The Social Roots of School Shootings af Katherine S. Newman, Cybelle Fox og David Harding, 2008
– School Shootings af Joseph A. Lieberman, 2008
– The Structure of Schooling: Readings in the Sociology of Education af Richard Arum, Irene R. Beattie og Karly Ford, 2010
– School Violence: A Reference Handbook af Laura L. Finley, 2014
– School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators af Peter Langman, 2015