Kipland "Kip" Kinkel - Thurston High School skyderiet

Pekka-Eric Auvinen – Skyderiet på Jokelaskolen

D. 7. november 2007 skød og dræbte 18-årige Pekka-Eric Auvinen seks elever, samt skolens rektor og skolesygeplejersken, på Jokelaskolen i Finland. Han endte skyderiet ved at vende pistolen mod sig selv, og døde senere på dagen af sine kvæstelser. Pekka-Eric efterlod blandt andet et manifest, hvori han udtrykte sin kritik af demokrati og menneskeracen.

Pekka-Eric Auvinen blev født d. 4. juni 1989 i Tuusula, Finland. Pekka-Erics far, Ismo, havde optrådt med flere kendte finske bands, og senere skabte Ismo og Pekka-Erics mor, Mikaela, et band sammen. Musik var en stor del af familiens liv – faktisk så stor, at Pekka-Eric blev opkaldt efter guitaristerne Pekka ”Albert” Järvinen og Eric Clapton. Når Pekka-Erics forældre ikke spillede musik, havde de ganske almindelige jobs. Ismo arbejdede på den finske jernbane, og Mikaela arbejdede på et hospital.
Pekka-Eric fik en lillebror efter nogle år, og derefter flyttede familien til Jokela for trygheden.

De første seks år af Pekka-Erics skolegang foregik på en skole tæt på hjemmet, og allerede her begyndte Pekka-Eric at opleve mobning. Han blev kaldt navne, blev skubbet ind i vægge, og blev én gang skudt med en BB-gun. Da han i de større klasser rykkede til Jokelaskolen fortsatte mobningen, og den tog til, da Pekka-Eric begyndte at skille sig mere og mere ud, både i hans udseende og hans interesser. Han begyndte at klæde sig i en sort læderjakke og mørke bukser hver dag, og viste åbenlyst sin interesse for ideologi, historie og filosofi frem. På et tidspunkt blev Pekka-Erics forældre ringet op af en lærer fra Jokelaskolen, der opfordrede dem til at bede Pekka-Eric gå klædt som de andre elever på skolen, så han ville passe bedre ind og ikke blive mobbet for at være anerledes. Pekka-Erics forældre, der ellers var meget involveret i Pekka-Erics skolegang, både i det faglige og sociale, var meget imod dette forslag. Ifølge ansatte på skolen var Pekka-Erics forældre overbeskyttende overfor ham og hans lillebror, og ville ikke tillade dem at gå til fritidsaktiviteter der opfordrede til konkurrence eller vold.

Efterhånden tog Pekka-Erics interesse for ideologi til, og ifølge medstuderende var hans holdninger præget af nationalsocialisme. Pekka-Eric begyndte også at bruge meget tid på nettet; blandt andet lavede han videoklip, som han uploadede på YouTube. På hans YouTube-kanal, med brugernavnet ’NaturalSelector89’, skrev han om sig selv: ”Jeg er en kynisk, eksistentialistisk, antihuman humanist, antisocial socialdarwinist og gudelig ateist”. Derudover skrev han: ”MENNESKEHEDEN ER OVERVURDERET! Det er på tide at sætte NATURLIG SELEKTION & DE BEDST EGNEDES OVERLEVELSE tilbage på sporet!”. De fleste af hans videoer var billeder klippet sammen, med tekst over og musik i baggrunden. Mange af videoerne omhandlede hans egne meninger, blandt andet at han var imod homoseksualitet, og at demokrati er diktatur af flertallet. Han lavede også en videohyldest til den finske økolog Pentti Linkola, som han delte mange holdninger med, hvor han citerede ham: ”Et mindretal kan aldrig have andre effektive midler til at påvirke emnet, end gennem brugen af vold” og ”Jeg ønsker at døden over menneskeheden kommer snart”. Derudover havde Pekka-Eric få videoer hvor han snakkede om blandt andet religion, samt en video af ham selv, der skyder i en skov.
Udover YouTube, var han også meget aktiv i diverse forums om skoleskyderier i USA, særligt omhandlende skoleskyderiet på Columbine High School i 1999, og gerningsmændene Eric Harris og Dylan Klebold. Igennem disse forummer udviklede Pekka-Eric flere venskaber, og følte sig mere forstået her, end i det ”virkelige liv”.

Pekka-Eric blev diagnoseret med panikangst, og begyndte i april 2006 at tage medicin for dette. Da det ikke virkede til at blive bedre, forsøgte hans forældre at få ham overført til den voksne afdeling af psykiatrien for at han kunne komme i terapi, men dette blev afvist – eftersigende fordi hans tilfælde ikke var slemt nok. Men Pekka-Eric fungerede mindre og mindre socialt, og havde kun meget få venner tilbage, udover de venner han havde på internettet. Han blev stadig mobbet, blandt andet fordi han havde tendens til at rødme og blive forfjamsket når nogle udenfor hans vennegruppe snakkede til ham, og han blev kaldt for Mappe-manden, Nazisten og Kommunisten.
I marts 2007 begyndte Pekka-Eric at planlægge sit angreb. Kort efter stoppede han med at tage sin medicin mod panikangst, og i maj begyndte han på at skrive sit manifest, kaldt ”Natural Selector’s Manifesto: How Did Natural Selection Turn Into Idiocratic Selection?”. Ifølge hans planlægning ville han udføre massakren senest i efteråret, og understregede at det ikke blot var et skoleskyderi – det var en kamp mod menneskeheden, og formålet var at dræbe flest muligt og skabe ødelæggelse og kaos. Lidt senere tilføjede han til sin planlægning, at han nok ville dø i kampen, og at han ønskede at hans gerninger gøre en varig indflydelse på verden.

I august bemærkede en medstuderende at Pekka-Erics adfærd havde ændret sig til det værre, og denne tog kontakt til en ungdomsarbejder på skolen. Ungdomsarbejderen modtog flere lignende henvendelser angående Pekka-Eric, helt indtil slutningen af oktober; disse lød blandt andet på at Pekka-Eric opførte sig truende, og snakkede om en ”hvid revolution”. Ungdomsarbejderen snakkede med Pekka-Eric tre gange om disse henvendelser – sidste gang få dage før skyderiet – og henvendte sig også til rektoren, som sagde at hun var opmærksom på problemet. Fordi Pekka-Eric var over 18 år gammel og dermed myndig, var der ingen regler der krævede at skolen kontaktede Pekka-Erics forældre.

I sommeren 2007 involverede Pekka-Eric sig romantisk med en 22-årige pige han havde mødt via et forum på internettet. Pigen der kaldte sig for tanascheel var 22 år gammel, bosat i London og havde danske og hollandske rødder. Da hun i efteråret fik en kæreste blev Pekka-Eric meget vred, og udvekslede tilsvininger med både hende og hendes kæreste.
D. 31. august meldte Pekka-Eric sig ind i en skydeklub. Her deltog han i én times skydetræning én gang – men det, samt at han havde en ren straffeattest, var nok til at han i oktober modtog sin våbentilladelse. Han havde søgt om at købe en 9 mm Beretta pistol, men da dette er en meget kraftig pistol og ikke egnet til skydetræning, blev ansøgningen afvist. I stedet fik han tilladelse til at købe en .22 kaliber, og d. 2. november købte han en .22 kaliber SIG Mosquito og en masse ammunition. Ifølge ejerne af butikken opførte Pekka-Eric sig som enhver anden førstegangs køber, og de fandt ham derfor ikke mistænksom på nogen måde. D. 5. november tog Pekka-Eric ud i en skov for at øve sig i at skyde; han filmede sig selv skyde på æbler, og lagde efterfølgende dette op på YouTube.

Om aftenen d. 6. november skrev han undskyld til tanascheel, og luftede så småt sine planer for en anden online-ven, Vaula Kuuluvainen. Vaula spurgte ind til hans udtalelser, men da Pekka-Eric ikke gad komme med nogle egentlige svar, tog hun det ikke seriøst.
Samme aften skrev og redigerede Pekka-Eric flere tekstfiler, inklusiv et afskedsbrev til hans familie, hvori han blandt andet skrev at han gjorde som han gjorde for at gøre samfundet til et bedre sted at leve, og at han håbede at tingene ville ændre sig til det bedre, så handlinger som denne ikke ville være nødvendige fremover.

Skyderiet

Om formiddagen onsdag d. 7. november 2007 uploadede Pekka-Eric endnu en video på hans YouTube-kanal. Videoen, kaldet ”Jokela High School Massacre – 11/7/2007”, viste et billede af Jokelaskolen, og derefter et billede af Pekka-Eric der pegede på kameraet med sin pistol, med sangen ”Stray Bullet” af KMFDM i baggrunden. Han uploadede desuden 21 filer på internettet, der indeholdte billeder af ham selv, en mp3-fil, 3 tekstdokumenter på finsk og 3 oversat til engelsk, herunder hans manifest. Eftersigende kommenterede han ”Farvel, tager af sted og skyder folk på min skole i Jokela nu” på 4chan, kort inden han kl. 1128 slukkede sin computer og cyklede til Jokelaskolen, hvor han ankom ni minutter senere.

Pekka-Eric gik ind gennem en dør i kælderen, og her skød og dræbte han det første offer. Han gik derefter mod toiletterne på stueetagen, og imens opdagede nogle elever den dræbte dreng. Samtidig med at de ringede til alarmcentralen, dræbte Pekka-Eric anden og tredje offer på stueetagen. Skolesygeplejersken kom kort efter løbende i korridoren på stueetagen, hvor hun opdagede de to dræbte elever ligge på gulvet. Hun råbte at alle skulle forlade bygningen, og ringede derefter til alarmcentralen – alt imens dræbte Pekka-Eric sit fjerde offer, og løb derefter efter skolesygeplejersken. Mens hun forsøgte at flygte fra Pekka-Eric blev hun dræbt. Lige efter blev sjette offer dræbt, lige ved siden af skolesygeplejersken.
Klokken var 1146, og Pekka-Eric havde allerede dræbt seks personer – indenfor kun fire minutter.

Vicedirektøren havde hørt fra en elev, at der var en dreng med en pistol på skolen, og at denne havde skudt om sig. Vicedirektøren gik derfor til rektoren, for at give informationen videre. Over skolens højtalere beordrede rektoren alle elever og ansatte til at blive inde i klasselokalerne og ikke gå ud derfra. Lige efter affyrede Pekka-Eric flere skud ned gennem korridoren, mens han råbte: ”Jeg vil dræbe jer alle!”. Han forsøgte at komme ind i et klasselokale og affyrede tre skud gennem døren, som sårede en elev i foden.
Pekka-Eric gik derefter to etager op; her sad to elever på en bænk i korridoren. Den ene elev formåede at flygte med det samme, men den anden elev blev dræbt af skud og blev dermed det syvende offer. Pekka-Eric sprøjtede brandbarvæske på væggene i korridoren, og forsøgte at sætte ild til det – men det lykkedes ham heldigvis ikke.
Pekka-Eric gik derefter ned på 1. sal, hvor han forsøgte at komme ind i skolens kantine. Skydedørene var lukket og låst, og Pekka-Eric råbte at han forlangte, at dørene skulle åbnes. Da dette ikke skete begyndte han at skyde gennem glasset, imens personerne der havde gemt sig i kantinen flygtede ud af den anden ende.

Kort efter gik rektoren og skolesocialrådgiveren ud af skolens gamle bygning. Rektoren stoppede mellem bygningen og dammen for at tale i telefon, mens skolesocialrådgiveren gik mod parkeringspladsen ved siden af sportshallen for at guide ambulancer og politi. Pekka-Eric kom løbende ud af skolen, mens han bandede højlydt, og gik hen til rektoren. Rektoren forsøgte at få Pekka-Eric til at overgive sig – men i stedet skød han hende flere gange i hovedet, og gjorde hende dermed til ottende offer.
Han gik derefter ind i skolen igen, og gik op på 1. sal. Her forsøgte han at komme ind i personalerummet, men da dette ikke lykkedes gik han i stedet ind i et klasselokale i den anden ende af korridoren, hvor døren stod åben. Inde i lokalet sad elever på gulvet i forsøg på at gemme sig; Pekka-Eric pegede på dem med sin pistol, sagde at en revolution var i gang, og at de skulle ødelægge ting. Han affyrede derefter to skud – ét mod et TV, og ét mod et vindue.

Få minutter over kl. 12 gik Pekka-Eric gennem korridoren på 1. sal. Politi og ambulance var allerede højtbemandet til stede, placeret i skolens gårdsplads. Dette så Pekka-Eric og han forsøgte at skyde mod politi og ambulancer, men kuglerne gik ikke gennem vinduet. Han gik derfor i stedet til hovedindgangen, hvorfra han affyrede to skud mod nogle politimænd der gik hen imod ham.
Pekka-Eric gik derefter ind på toiletterne ved siden af kantinen. Her skød han sig selv i hovedet – men han var endnu ikke død.

Mens skyderiet fandt sted blev Pekka-Erics far ringet op af en ven af Pekka-Eric. Denne spurgte om Pekka-Eric var i skole, og om han havde efterladt sin pistol derhjemme. Pekka-Erics forældre kendte ikke til pistolen.
Pekka-Erics far gik ind på hans værelse; her fandt han et afskedsbrev på skrivebordet, og ingen pistol.
Forældrene blev derefter kontaktet af politiet, der kunne fortælle at deres søn havde udført et skoleskyderi. Kl. 1445 ankom Pekka-Eric til Helsinki Universitetshospital. Kl. 2215afgik han ved døden.

I alt dræbte Pekka-Eric seks elever, skolens rektor og skolesygeplejersken. Han sårede én elev med skud, og 11 elever blev såret af smadret glas, fald, og lignende, da de forsøgte at flygte. Det eneste offer, hvis navn er blevet offentliggjort, er skolens rektor. Hun hed Helena Kalmi, og var 61 år gammel da hun blev dræbt.
Patronhylstre på skolen viste at Pekka-Eric affyrede 75 skud i løbet af de cirka 30 minutter skyderiet varede. Der blev fundet 328 ubrugte patroner – 250 i Pekka-Erics skuldertaske, 59 i hans lommer, 15 på skolen, 3 i pistolen og 1 i hans hjem.

Manifest og dokumenter

Manifestet, kaldt ”Natural Selector’s Manifesto: How Did Natural Selection Turn Into Idiocratic Selection?” blev uploadet på internettet samme dag som skyderiet fandt sted. Yderligere to dokumenter blev samme tid offentliggjort; ét kaldt ”Attack Information” med planen for skyderiet, og ét med lister over ting Pekka-Eric kunne lide og ikke kunne lide.
I dokumentet ”Attack Information” havde Pekka-Eric skrevet at angrebet ville finde sted d. 7. november 2007 på Jokelaskolen, og at målene var Jokelaskolen, elever og ansatte, samfundet, menneskeheden og menneskeracen. Under angrebstype, skrev Pekka-Eric at det var massemord og politisk terrorisme, og at selvom det var på en skole angrebet ville finde sted, var hans motiver politiske og ”meget dybere”, og at han derfor ønskede at angrebet ikke kun ville blive kaldt for et skoleskyderi.

I selve manifestet skrev Pekka-Eric om sine holdninger og syn på tilværelsen. Blandt andet skrev han: ”Ikke alle menneskeliv er vigtige eller værd at redde. Kun overlegne (intelligente, selvbevidste, viljestærke) individer burde overleve, mens underlegne (dumme, retarderede, viljesvage masser) burde forsvinde”. Han mente desuden at han var en del af de overlegne og intelligente: ”Når jeg ser på mennesker jeg ser hverdag i samfundet, skolen og alle steder… Jeg kan ikke sige at jeg tilhører samme race som den lusede, elendige, arrogante, selviske menneskerace! Nej! Jeg har udviklet mig et trin over!”. Desuden skrev han også: ”Jeg er selvbevidst og ved hvad der foregår i samfundet! Jeg har en fri vilje! Og jeg vælger at være fri i stedet for at leve som en robot eller slave. Du kan sige at jeg har et ’gud kompleks’, sikkert… så har du et ’gruppe kompleks’! Sammenlignet med jer retarderede masser, så er jeg faktisk guddommelig!”.
Desuden mente Pekka-Eric at der var tre typer af mennesker, hvilket han eftersigende baserede på Gaussfordelingen og menneskets historie:
Type 1 er individualistiske mennesker, og består af 3% af menneskeheden. Type 2 er manipulerende mennesker og består også af 3% af menneskeheden. Type 3 er masse-mennesker, og består af 94% af menneskeheden. Både type 1 og 2 er intelligente, kreative og selvbevidste, mens type 3 er mindre intelligente og mindre kreative, viljesvage og kontrolleret af type 2.
Han skrev også om hvordan han var nået til hvor han var; dette var på grund af eksistentiel tænkning, observation af samfundet og ”andre ting i hans liv”. På grund af alt dette følte han sig fyldt af had, og mente at der skulle ske en forandring, en revolution. Og han var klar til at dø og dræbe for sin sag.
Han sluttede sit manifest af med at skrive, at man ikke skulle give hverken hans forældre, hans venner, film, musik, computerstil eller bøger skyldens for hans handlinger, og gentog fra hans YouTube-kanal: ”MENNESKEHEDEN ER OVERVURDERET! Det er på tide at sætte NATURLIG SELEKTION & DE BEDST EGNEDES OVERLEVELSE tilbage på sporet!”.

Sammen med manifestet og informationerne om angrebet, var der en liste over ting Pekka-Eric kunne lide og ikke kunne lide. Her skrev han blandt andet at han kunne lide eksistentialisme, evolutionsvidenskab, politisk ukorrekthed, våben, BDSM, aggressiv elektronisk og industriel rock og metal musik, voldelige film, markaber kunst, masse- og seriemordsager, naturkatastrofer, og racehygiejne. Under ting han ikke kunne lide, skrev han blandt andet: menneskerettigheder, uvidenhed, antidepressiva, rap-musik, TV sæbeoperaer og dramaserier, forbrugerisme, demokrati, statsmafia, alkoholisme, menneskeracen, og TV-reklamer.

Enhver der har læst både Columbine-morderen Eric Harris og Pekka-Erics skriverier, er ikke i tvivl om at Pekka-Eric har fundet en del inspiration hos Eric Harris. Både med storforbruget af ”menneskeheden er overvurderet” og ”naturlig selektion”, men også i ligheden på holdningerne, samt den intense vrede og had. Eric Harris brugte desuden også begrebet ’guddommelig’ om sig selv, og beklagede sig også meget over andres mangel på intelligens.
Pekka-Eric var som tidligere skrevet meget interessere ti Columbine High School-skyderiet, og følte nok en vis forståelse for Eric Harris og Dylan Klebold, så det er ikke mærkværdigt, hvis Pekka-Eric har fundet inspiration dér.
Desuden kan det også tænkes at han har fundet lidt inspiration i skoleskyderiet på Virginia Tech, der blev begået i april 2007 af Seung-Hui Cho. Ligesom Pekka-Eric uploadede Seung-Hui Cho også sit manifest på dagen skyderiet fandt sted, og dette var også fyldt med lignende holdninger og vrede.

Tiden efter

Dagen efter skyderiet flagede det meste af Finland på halvt, og regeringen holdt et minuts stilhed for ofrene. Daværende statsminister Matti Vanhanen og daværende præsident Tarja Halonen sendte deres dybeste medfølelse og kondolencer til alle berørte af tragedien.
Det nationale uddannelsesråd udsendte straks instrukser til lærere og rektorer, hvori der stod beskrevet hvordan de kunne tale med eleverne om skyderiet, samt instrukser til forældre.
Den evangelisk-lutherske kirke åbnede et krisecenter i Jokela Kirke, hvor alle berørte af tragedien kunne komme og få hjælp. Generelt var tragedien meget omtalt i kirkerne i Finland, og mange præster åbnede kirkerne op for sørgende og andre berørte der havde brug for en snak.

Beløbet for reparationen for skaderne på skolens bygning løb op på €43,000, altså cirka 320,850 kr. Kommunen estimerede at hjælpen til de berørte ville koste cirka 35,816,160 kr. Heraf ville 7,088,615 kr. bruges på at ansætte 43 nye ansatte, der skulle yde støtte for elever, lærere, beboere i Jokela og kommunalt ansatte. 5 nye ungdomsarbejdere blev også ansat.
Skolen åbnede igen d. 15. november, og indtil da havde eleverne modtaget undervisning på Tuusula skole. Elever udtalte senere at de ikke følte, at de måtte snakke om tragedien eller bearbejde sorgen, men bare skulle lade som om at intet var hændt.

Under et år senere blev Finland atter ramt af et skoleskyderi. 22-årige Matti Juhani Saari skød og dræbte 10 personer på en videregående uddannelsesinstitution i Seinäjoki d. 23. september 2008. Ligesom Pekka-Eric brugte Matti også en .22 kaliber halvautomatisk pistol, og endte skoleskyderiet ved at skyde sig selv i hovedet og døde først da han ankom til hospitalet. Matti antændte desuden flere brande på skolen, og dette var skyld i at identificeringen af ofrene blev gjort sværere.
Skoleskyderiet begået af Matti var det tredje i Finlands historie; det første skoleskyderi blev begået i 1989 af en 14-årig dreng. Denne, hvis navn aldrig blev offentliggjort på grund af hans alder, dræbte en 14-årig dreng og en 15-årig dreng på Raumanmeri skole i Rauma. Drengen modtog ingen straf på grund af hans alder.

På det tidspunkt skyderiet fandt sted var EU i forhandling om en strengere våbenlov. Indtil da havde Finland stemt imod, men efter skyderiet trak de deres modstand tilbage. I 2011 strammede Finland endda loven om håndskydevåben, hvilket betyder at tilladelse til håndskydevåben kun kan fås efter to års dokumenteret, aktiv skydetræning i en skydeklub, og kun til personer der er 20 år eller ældre.
Jagt og skydning er en udbredt hobby i Finland, og ud af Finlands befolkning på cirka 5,5 mio. har cirka 650,000 våbentilladelse til mindst ét skydevåben. Hver gang en person ønsker at købe et nyt skydevåben, skal denne søge tilladelse til det.

Efter skoleskyderiet i 2008 henvendte Pekka-Erics forældre sig til den finske TV-kanal MTV3 for at tilbyde et interview. Interviewet blev sendt få dage før årsdagen for skyderiet på Jokelaskolen. I interviewet fortæller Pekka-Erics forældre om tiden før, under og efter skyderiet; de fortæller om mobningen, om at de følte at politiet ikke ville give dem nogle informationer, at de ikke kendte til pistolen, og at de til at starte med ikke kunne klare at læse aviserne fordi de fik skylden for drabene. På trods af at nogle medier og personer på internettet i diverse forums gav Pekka-Erics forældre skylden, oplevede de alligevel også en støtte fra nabolaget, familie og venner. Pekka-Erics mor fortæller desuden at hun gik rundt på kirkegårde i nærheden for at forsøge at finde ud af, hvem hendes søn havde dræbt. Hun stiller desuden ofte sig selv spørgsmålet: hvorfor kunne Pekka-Eric ikke nøjes med kun at dræbe sig selv?

Medier

I 2015 havde dokumentarfilmen ”Pekka: Inside the Mind of a School Shooter” premiere. Her fortæller lærere, elever og den lokale præst blandt andet om skyderiet og tiden efter.
Ejerne af den butik hvor Pekka-Eric købte sin pistol, er også med i dokumentarfilmen, og fortæller blandt andet om da Pekka-Eric købte pistolen. De har efterfølgende oplevet at folk har givet dem skylden for skyderiet, men mener selv at Pekka-Eric ville have fundet en måde at anskaffe sig et skydevåben på, selv hvis han ikke havde fået våbentilladelse. De fortæller også at Pekka-Erics far besøgte butikken få måneder efter skyderiet, og i et års tid kom hver uge. Han viste stor interesse for skydevåben, særligt pistoler, og fortalte dem på et tidspunkt, at han ikke gav dem skylden eller var vrede på dem. Der bliver også vist klip fra interviewet med Pekka-Erics forældre i dokumentarfilmen.
Pekka-Erics onlineven Vaula Kuuluvainen er også med i dokumentarfilmen, og fortæller blandt andet om hvordan de lærte hinanden at kende, deres forhold og at Pekka-Erics havde været den type fyr, hun kunne se sig selv i et parforhold med. Hun fortæller desuden at hun efter skyderiet følte skyld, og derfor kontaktede hun Kip Kinkel, for at spørge om der var noget hans venner og familie kunne have gjort for at stoppe ham. Kip Kinkel svarede at der ikke var noget de kunne have gjort, og at han var sikker på, at der heller ikke var noget hun kunne have gjort for at stoppe Pekka-Eric.

Der er ikke skrevet nogle bøger der kun omhandler Pekka-Eric eller skyderiet. Men Pekka-Eric er nævnt i følgende bøger:

  • School Shootings” af Joseph A. Lieberman, 2008
  • Encyclopedia of School Crime and Violence” af Laura F. Finley, 2011
  • School Shooters: Understanding High School, College, and Adult Perpetrators” af Peter Langman, 2015

Kilder

– Pekka: Inside the Mind of a School Shooter

– Jokela School Shooting on 7 November 2007 – Report of the Investigation Commission

– Two Finnish School Shooters” af Peter Langman, Ph.D.

– Manifest

– Interview med Pekka-Erics forældre

Se også Skoleskyderier i Norden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kipland "Kip" Kinkel - Thurston High School skyderiet