Paul Bernardo & Karla Homolka

Ken & Barbie Killers

I starten af 1990’erne dræbte Paul Bernardo og Karla Homolka, i medierne kendt som ”Ken & Barbie Killers”, tre teenagepiger, hvoraf den ene var Karlas lillesøster, Tammy. Hvorvidt Karla var involveret i de mange voldtægter Paul også stod bag, er endnu uvist. Karla er den dag i dag en fri kvinde, mens Paul fortsat sidder i fængsel.

Paul Kenneth Bernardo blev født d. 27. august 1964 i Scarborough, Ontario, Canada. Paul var den yngste i søskendeflokken på tre, af forældrene Marilyn og Kenneth. Faderen misbrugte Pauls storesøster seksuelt i mange år, og blev igennem sit liv flere gange anklaget for pædofili, første gang i 1975. I stedet for at forlade sin mand, valgte Marilyn at flytte i kælderen på familiens hus og trække sig mere og mere fra familien.
Udadtil virkede Paul som det perfekte barn; han var høflig, fik gode karakterer, og var den slags søn mødrene drømte om. Det var dog ikke noget hans forældre satte særligt pris på, og de udtrykte aldrig stolthed eller tilfredshed overfor Pauls opførsel eller skolegang. Så omkring samme tidspunkt som hans far blev anholdt for at have seksuelt misbrugt et barn, begyndte Paul at starte små ildebrande sammen med to venner han gik til spejder med. Der var ikke nogen grund til at være en god dreng, hvis det ikke blev værdsat.

Som 15-årig fik Paul sin første kæreste – en smuk blondine ved navn Nadine. Det var også sammen med Nadine, at han havde sit første samleje. Forholdet varede et lille års tid, før Nadine blev træt af Pauls kontrollerende og overbeskyttende adfærd, og forlod ham for Pauls ven, Steve.
Omkring samme tidspunkt som Paul indledte sit forhold til Nadine, fortalte hans mor ham at den mand han troede var hans far, i virkeligheden ikke var hans far. Paul var et resultat af en affære, som moderen havde haft med en tidligere kæreste. Paul fandt dog aldrig sin biologiske far, men begyndte at trække sig mere og mere fra familien; særligt hans mor, som han begyndte at kalde for luder. Til det svarede hans mor ved at kalde Paul for horeunge.

I sommeren 1982 færdiggjorde Paul high school, og begyndte derefter at tage på bar ofte, hvor han ville lyve overfor kvinder, for at få dem til at have sex med ham. Da han i efteråret 1983 begyndte han på University of Toronto, Scarborough Campus, begyndte han at date mange forskellige kvinder, hvoraf langt de fleste fik Pauls mindre behagelige side at kende. Paul havde en tendens til at være ydmygende og voldelig overfor kvinderne, og var desuden meget begejstret for sadomasochisme. Kvinderne holdte dog dette for sig selv i mange år, da Paul truede dem med at slå dem ihjel, hvis de fortalte nogen sandheden om ham og deres forhold. Som 21-årig indledte han et forhold til en kvinde ved navn Carol, men havde fortsat mange engangsknald ved siden af. Samtidig fik han også et polititilhold på sig, fra hans vens ekskæreste, da han havde udsat hende for utallige uanstændige og chikanerende telefonopkald.

I 1987 blev Paul færdiguddannet fra University of Toronto, og fik arbejde hos Prince Waterhouse i Toronto, som revisor. Han begyndte at se en kvinde ved navn Suzie, mens han endnu stadig var i et forhold med Carol – og selv da de to kvinder fandt ud af hinandens forhold til Paul, blev de hos ham. På trods af hans utroskab, sadomasochisme og ellers ret ubehagelige adfærd, var Paul også yderst charmerende og god til at manipulere. Efter noget tid fik Carol da endelig øjnene op, og valgte at forlade ham. Det var Paul ikke begejstret for, og det resulterede i endnu et polititilhold mod Paul.

Efter bruddet med Carol indledte Paul et forhold til en kvinde ved navn Jennifer. Forholdet holdt ikke længe, og da Jennifer truede med at melde Paul til politiet, skruede han også ned for engangsknaldene og datingen. I stedet begyndte Paul at begå voldtægter. Første gang d. 4. maj 1987, og igen allerede 10 dage senere. D. 29. september 1987 brød han ind i et hjem i Scarborough, og forsøgte at voldtage en 15-årig pige der lå og sov på sit værelse. Han flygtede fra hjemmet, efter at pigens mor brød ind på værelset. En ung mand ved navn Anthony Hanemaayer, dengang 19 år, blev anholdt, dømt og fængslet i 16 måneder for voldtægtsforsøget, og sandheden kom først frem år senere.

Mødet med Karla Homolka

I oktober 1987 mødte Paul, dengang 23 år, 17-årige Karla Homolka til en konference på et hotel, hvor de samme aften havde sex. Efter samlejet bad Paul om at få Karlas telefonnummer og adresse, hvilket ellers ikke lignede ham.

Karla Leanne Homolka blev født d. 4. maj 1970, i Port Credit, Ontario, Canada. Hun havde to yngre søstre, Lori og Tammy, og gik på Sir Winston Churchill Secondary School, mens hun arbejdede på deltid hos en dyrehandler.

Efter mødet begyndte Paul og Karla at se hinanden regelmæssigt, to gange om ugen, og ofte hjemme hos Karla, som stadig boede hos sine forældre med sine søstre. Paul var sød og romantisk – indtil han pludselig ikke var det længere. Han begyndte at bestemme hvad Karla skulle have på, hvad hun skulle spise, hvordan hun skulle sætte sit hår, og kaldte hende for blandt andet fed og grim. Det var dog hverken Karlas tøj, spisevaner eller hår der gjorde Paul mest vred; det var at Karla ikke var jomfru da de mødte hinanden.

På trods af forholdet til Karla fortsatte Paul med at voldtage teenagepiger og unge kvinder, og efter voldtægten af en 15-årig pige i december 1987, valgte politiet at udsende en advarsel til kvinder i Scarborough om ikke at færdes alene om aftenen og natten. I medierne fik den endnu ukendte voldtægtsmand navnet ”Scarborough Rapist”.
Paul havde nu begået mindst fire voldtægter, men holdte en pause mellem 23. december 1987 og 18. april 1988. Alligevel valgte politiet i marts 1988 at samle et task force, der skulle arbejde kun på efterforskningen af voldtægterne.

Også i marts 1988 fandt en veninde en liste hos Karla, med ting hun skulle opfylde og huske, beordret af Paul. På listen stod der blandt andet at hun skulle spise sund, træne regelmæssigt, have god hygiejne, være en perfekt kæreste, aldrig tale tilbage til Paul, huske på at hun var dum, grim og fed, give Paul hvad end han ville have når han ville have det, og at hun aldrig måtte lade nogen vide at deres forhold var andet end perfekt.
D. 25. maj 1988 blev Paul opdaget af en politibetjent, mens han gemte sig under et træ ved et busstopsted, men formåede at løbe fra politibetjenten. Få dage senere voldtog han endnu en ung kvinde.
Hverken voldtægter eller forholdet til Karla var dog nok til at tilfredsstille Paul, så i november 1988 indledte han en affære med en kvinde i Toronto. Samtidig udviklede han også en stærk seksuel tiltrækning af Karlas lillesøster, Tammy, der på det tidspunkt var 13 år gammel, og begyndte at hentyde til at han ønskede at tage Tammys mødom.

I sommeren 1989 blev Karla færdig med high school. Hun blev optaget på både York University og University of Toronto, men takkede nej til begge, og fik i stedet job hos Thorold Veterinary Clinic og senere hos Martindale Animal Clinic.
I maj 1990 havde Paul voldtaget mindst 11 kvinder, og forsøgt at voldtage mindst yderligere fire kvinder. Politiet offentliggjorde da et fantombillede, lavet ud fra voldtægtsofrene og vidners beskrivelse. Det resulterede i at nogen kontaktede politiet og bad dem kigge nærmere på Paul. Han blev afhørt første gang i juni 1990, og igen i november 1990, hvor han desuden afleverede hår, spyt og blod til prøver.

Mordene

Karla kendte godt til Pauls voldelige fantasier og sexlyster, og deltog også aktivt i dem. Om hun kendte til og/eller deltog i voldtægterne, er aldrig blevet helt opklaret, men mindst ét voldtægtsoffer fortalte politiet at hun så en kvinde lure bag et træ, mens hun optog voldtægten med et videokamera.

D. 23. december 1990 ville Karla give Paul en tidlig julegave: den nu 15-årige Tammys mødom. Paul havde gennem flere måneder bedt om at få Karlas tilladelse til at have sex med Tammy, som han desuden ofte lurede på mens hun skiftede tøj på sit værelse. Og indtil den dag, havde Karla også ofte ladet som om hun var Tammy, når hende og Paul havde sex.
Det var sent om aftenen, da Paul, Karla og Tammy opholdt sig i Homolka-hjemmets kælder, mens forældrene og lillesøsteren Lori sov. Karla og Paul kom halothan i Tammys alkoholiske drink, så hun blev sløv og bedøvet. De tog derefter tøjet af Tammy, og begyndte at voldtage hende, mens de skiftevis holdte videokameraet og filmede det hele. Undervejs gav de hende flere gange halothan, for at holde hende bevidstløs. Pludselig begyndte Tammy at kaste op, og blev kvalt i sit eget bræk. Parret gav hende tøj på, fjernede alle beviser i kælderen, og lagde Tammy op i sin seng, inden de ringede til alarmcentralen.
Nogle timer senere blev Tammy erklæret død på St. Catharines General Hospital. Politiet og Tammys forældre godtog parrets forklaring, og den officielle dødsårsag blev derfor at Tammy var blevet kvalt til døde i sit eget bræk ved et uheld, efter at have indtaget for meget alkohol – på trods af at Tammy havde en kemisk forbrænding på kinden, og det var tydeligt at parret ikke havde ringet til alarmcentralen med det samme hun var begyndt at blive kvalt.

Tammy blev begravet fire dage senere, og her blev Paul fanget i at kæle Tammys hår, mens hun lå i kisten. Tre uger senere lavede Karla og Paul en filmoptagelse i Homolka-hjemmet, hvor de gik rundt i hjemmet. På et tidspunkt under optagelsen sagde Karla at hun havde nydt at se Paul voldtage hendes søster. De gik til slut ind på Tammys værelse, hvor Karla tog noget af Tammys tøj på og lod som om hun var Tammy, hvorefter parret havde sex på Tammys seng.
Eftersigende for at give forældrene og lillesøsteren plads til at sørge, valgte Paul og Karla at flytte ind i en bungalow i Port Dalhousie. Her blev Paul bidt af Karlas kæleleguan, som han efterfølgende huggede hovedet af, og grillede og spiste.
D. 6. april 1991 begik Paul en voldtægt på en 14-årig pige, der ikke lignede de andre voldtægter. Førhen havde Paul kun voldtaget piger eller kvinder han havde fulgt efter fra et busstopsted, og kun om aftenen eller natten – men denne gang var det anderledes.

Karla havde udviklet et venskab med en 15-årig pige, som hun havde arbejdet med hos dyrehandleren. D. 7. juni valgte hun at invitere pigen på en hyggedag, hvor de tog ud at shoppe og spise, inden de tog hjem til parrets hjem. Derhjemme kom Karla triazolam i pigens alkoholiske drink, og da pigen var blevet bevidstløs ringede Karla til Paul, hvor hun sagde at hun havde en bryllupsgave klar til ham. Da Paul kom hjem tændte de for videokameraet og voldtog pigen.
Da pigen dagen efter vågnede anede hun ikke at hun var blevet voldtaget; hun havde aldrig drukket alkohol før, og troede at det blot var slemme tømmermænd der var skyld i at hun havde ondt og kvalme.

Få dage senere, om natten d. 16. juni, kørte Paul rundt ved Burlington, i udkig efter nummerplader han kunne stjæle. Pludselig fik han øje på 14-årige Leslie Mahaffy. Han steg ud af bilen og gik hen til hende, sagde at ville bryde ind i et hus. Det skræmte ikke den rebelske pige, og hun spurgte i stedet blot Paul om han havde en cigaret. Da de gik mod hans bil smed Paul en sweater over Leslies hoved. Han tvang hende ind i bilen, og kørte hjem til Karla med pigen.
Derhjemme satte de videokameraet op, og begyndte at voldtage og torturere pigen, mens hun havde bind for øjnene. Den følgende morgen dræbte de hende.
Karla fortalte senere at Paul kvalte hende til døde, mens Paul sagde at Karla havde givet hende en dødelig dosis triazolam.
Efter at have taget livet af Leslie, kom Karlas forældre og lillesøster forbi til middag. Efter middagen skar parret Leslie i stykker med en rundsav, indkapslede stykkerne i cement, og dumpede dem i Lake Gibson.
Fordi Leslie var inde i en rebelsk periode, troede hendes mor til start at hun blot var løbet hjemmefra, og Leslie blev derfor først meldt savnet d. 18. juni.
D. 29. juni blev ligstykkerne fundet af et ægtepar der var på kanotur. Liget blev identificeret via tænderne, og det blev hurtigt konkluderet at Leslie var blevet udsat for voldtægt og tortur, dog kunne dødsårsagen ikke fastslås. Samme dag som Leslies lig blev fundet, blev Paul og Karla gift.

Karlas 15-årige veninde, der stadig var uvidende omkring voldtægten, blev igen inviteret hjem til parret d. 10. august. Hun blev igen bedøvet og voldtaget, men midt i voldtægten stoppede hun pludselig med at trække vejret. Karla ringede til alarmcentralen, men da begyndte pigen pludselig at trække vejret, og Karla fortalte derfor alarmcentralen at de alligevel ikke havde brug for hjælp. Pigen overlevede, men var igen ikke helt klar over at hun var blevet voldtaget.
Derefter holdte Karla og Paul en pause med at begå voldtægter. Først i april slog de til igen.

Om eftermiddagen d. 16. april 1992 tog Paul og Karla på udkig efter et nyt offer, da de så 15-årige Kristen French komme gående, nær hendes hjem i Saint Catharines. De holdte ind til siden, Karla steg ud af bilen og gik hen til Kristen med et kort i hånden, for at ”spørge om vej”. Mens de kiggede på kortet sneg Paul sig ind på dem, og tvang Kristen til at sætte sig ind i bilen, mens han holdte en kniv mod hende. Der gik ikke længe før Kristens forældre blev bekymret over at deres ellers yderst regelmæssige datter ikke kom hjem, og der gik heller ikke længe før politiet stødte på vidner der havde overværet kidnapningen.

De følgende to dage brugte Karla og Paul på gentagende gange at voldtage og torturede Kristen, mens de videooptog det, i deres hjem. De tvang Kristen til at drikke store mængder alkohol for at holde hendes sløv. Modsat Leslie fik Kristen ikke bind for øjnene, hvilket tyder på at de fra start planlagde at dræbe Kristen.
D. 19. april dræbte de Kristen. Paul sagde at Karla havde tæsket og stranguleret Kristen til døde, mens Karla sagde at Paul havde stranguleret hende. Efter at have taget livet af Kristen tog parret til påskemiddag hos Karlas forældre, og dumpede senere samme aften Kristens lig i en grøft i Burlington. Først d. 30. april blev Kristens lig fundet – rengjort og med håret klippet af.

D. 1. maj blev politiet atter kontaktet af en der mistænkte at Paul var Scarborough Rapist. Selvom politiet allerede havde taget DNA fra Paul havde de endnu ikke testet det. Paul blev hentet ind til afhøring d. 12. maj, men kom ikke på listen over mistænkte. Også Karla blev afhørt, men også uden resultat.
D. 15. maj blev en task force oprettet, der skulle efterforske mordene på Leslie Mahaffy og Kristen French, da politiet stærkt mistænkte at de var blevet begået af samme morder. Omkring samme tidspunkt anmodede Paul og Karla om at få ændret efternavn til Teale – inspireret af filmen 1988’er filmen Criminal Law, hvor hovedpersonen, der er seriemorder, hedder Martin Thiel.
Først i december 1992 begyndte politiet at teste den DNA Paul havde afleveret i forbindelse med voldtægtssagerne, men der ville endnu gå nogle måneder før der kom svar.

D. 27. december tæskede Paul Karla med en lommelygte, så hun fik mærker i ansigtet. Da hun kom på arbejde efter nytår påstod hun at hun havde været i en bilulykke, men det troede hendes kollegaer ikke på, og de ringede derfor til hendes forældre. Dagen efter hentede hendes forældre hende i parrets hjem, hvor de slæbte hende ud af huset. Karla løb tilbage indenfor, hentede nogle videobånd, og tog så med sine forældre, der kørte hende til sygehuset. Her meldte hun Paul til politiet for vold. Paul blev anholdt, men kort efter løsladt igen.

Anholdelse og retssag

D. 1. februar 1993 fik politiet endelig svar på DNA prøverne, hvor de fandt at Paul var Scarborough Rapist, og han blev derfor placeret under 24-timers overvågning.
Nogle dage senere blev Karla hentet ind til afhøring, da de mistænkte at hun var involveret, hvor de desuden også spurgte ind til mordene. Da benægtede hun, men senere samme aften fortalte hun sin onkel og tante at Paul var Scarborough Rapist, at hun og Paul var involveret i mordene, og at voldtægterne af mordofrene var blevet videooptaget. Samme dag begyndte politiet at kigge nærmere på Tammys død.
Karla tog kontakt til en advokat, med målet om at opnå en studehandel, således at hun kunne få en mildere straf hvis hun samarbejdede med politiet og vidnede mod Paul. Da blev også hun sat under 24-timers overvågning. Til start afslog anklagemyndighederne at lave en studehandel, da de fandt ud af at videobåndene eksisterede og de endnu ikke var klar over hvad der var på dem.

D. 17. februar blev Paul anholdt og sigtet for flere anklager. En ransagningskendelse af parrets hjem blev lavet, men fordi der ikke var stærke nok beviser i sagen om mordene, var den meget begrænset. Det betød blandt andet at politiet ikke måtte fjerne ting fra hjemmet, eller ødelægge noget, for at for eksempel finde bevismaterialer. Ransagningen stod på i 71 dage, med flere tilføjelser til den oprindelige ransagningskendelse, men det eneste videobånd politiet fandt, var et der viste et klip af Karla der udførte oralsex på sin 15-årige veninde.

D. 24. februar blev Karla anholdt, og fik senere at vide at hvis hun vidnede mod Paul i retten og kendte sig skyldig i sine anklager, ville hun kun blive idømt 12 års fængsel, fremfor at risikere fængsel på livstid, på trods af at det stadig var uvist hvor involveret hun var. Hun blev blandt andet sigtet for to manddrab og et 2. gradsmord. Hun begyndte at give sit vidneudsagn d. 14. maj; her sagde hun blandt andet at Paul havde blæret sig med at have voldtaget 30 kvinder.

Da de 71 dage med ransagning var overstået, stod politiet endnu ikke med fældende beviser for at Paul havde dræbt Leslie og Kristen.
D. 6. maj hentede Pauls advokat seks videobånd i parrets hjem, der var gemt bag en loftslampe på badeværelset, som politiet ikke havde haft tilladelse til at tage ned. Tolv dage senere fik advokaten tilladelse til at se båndene, som viste voldtægterne af Tammy, Leslie, Kristen og Karlas 15-årige veninde.
Nogle dage senere viste Karla politiet hvor de skulle lede efter DNA i parrets hjem, og det resulterede i at de fandt DNA der kunne bevise at Leslie og Kristen havde været i parrets hjem – og dermed kunne Paul nu sigtes for mordene. Han blev derudover sigtet for to tilfælde af kidnapning, 2 tilfælde af ulovlig indespærring, 2 tilfælde af grov voldtægt, og usømmelig omgang med lig.

Samme dag som Paul blev sigtet for blandt andet mordene, begyndte Karlas retssag. Kautionen blev sat til $110.000 (cirka 723.227 kr.), med betingelserne at hun skulle møde i retten d. 7. juni 1993, samt at hun skulle opholde sig hos sine forældre i mellemtiden. D. 28. juni 1993 blev Karla idømt kun 12 års fængsel, og derefter ført til Kingston Prison for Women.
I februar 1994 blev Paul og Karla endelig skilt.

I september 1994 sagde Pauls advokat op, på grund af uenighed om videobåndene. Paul ønskede at destruere videobåndene, mens advokaten ønskede at brugde videobåndene mod Karla. Paul fik derfor en ny advokat, som alligevel afleverede videobåndene til politiet. Det betød at Karla nu kunne risikere at få nye anklager på sig, blandt andet voldtægt af sin 15-årige veninde, men i maj 1995 blev det besluttet at der ikke ville komme flere anklager på Karla. Dog udtalte anklagemyndigheden at havde de kendt til indholdet på videobåndene, var de aldrig gået med til at hun kun skulle have 12 års fængsel.

Også i maj 1995 begyndte Pauls retssag om mordene endelig. Paul kendte sig ikke skyldig, først med forklaringen at pigerne var døde ved uheld, men skiftede senere forklaring til at Karla dræbte pigerne. D. 1. september 1995 blev Paul fundet skyldig i alle anklager, og idømt fængsel på livstid med mulighed for at søge om prøveløsladelse efter 25 års afsoning. Han blev derefter ført til Kingston Penitentiary.
I november 1995 begyndte Pauls retssag om voldtægterne. Han var anklaget for blandt andet 10 seksuelle overfald med brug af våben, 2 tilfælde af kvælning med intention om at gøre offer ude af stand til at stride imod, fem tilfælde af seksuelle overgreb med kropslig skade som følge, 8 tilfælde af røveri, og 2 tilfælde af voldelige seksuelle overgreb. Paul kendte sig skyldig, og blev idømt fængsel på ubestemt tid.

Fængslet og tiden efter

Paul er flere gange blevet overfaldet i fængslet, så siden han blev rykket til Milhaven Institution i Bath i september 2013, efter at Kingston Penitentiary lukkede, har Paul hovedsageligt været adskilt fra de andre indsatte.
I november 2015 udgav Paul e-bogen A MAD World Order på Amazon. E-bogen på 631 sider handler om at russerne vil overtage et socialt mediewebsted og blive en international supermagt, og indeholder ret voldsomme beskrivelser. Bogen mødte en del kritik af anmeldere, men også Amazon mødte meget kritik for i det hele taget at sælge e-bogen, og de valgte derfor pludseligt at fjerne den, på trods af at den solgte en del.
Også i 2015 kunne Paul søge om udgang fra fængslet for første gang, hvilket han gjorde, men blev afvist. I februar 2018 søgte Paul for første gang om prøveløsladelse, men blev også afvist her. Ifølge en af advokaterne på sagen bliver Paul nok aldrig accepteret udgang eller prøveløsladelse, på grund af sagens omstændigheder. At han fik 35 ud af 40 point på psykopati-tjeklisten, og derfor kan klassificeres som psykopat, gør heller ikke ligefrem chancerne bedre for Paul.

Karla blev flyttet til Joliette Institution i sommeren 1997, og her indledte hun et forhold til en medindsat, Lynda Véronneau, som afsonede en fængselsstaf for bevæbnet røveri. Det virkede til at Karla var flov over at have et forhold til en kvinde, blandt andet på grund af at hun skjulte det for sin familie og psykiatere i lang tid, samt fordi hun under en evaluering i 2000 udtalte til en psykiater at hun ikke mente forholdet var homoseksuelt, eftersom Lynda så sig selv som en mand og planlagde at få foretaget en kønsskifteoperation.
Karla gik under sin afsoning regelmæssigt til psykiater og i terapi, men det lykkedes dem aldrig at fastslå en diagnose, og kaldte hende for et ”diagnostisk mysterium”, da de var sikre på at hun havde en diagnose, bare ikke hvilken.
Karla har desuden ikke vist mange tegn på anger. I et brev til sin familie skrev hun at det hele var Pauls skyld, og hun har aldrig forsøgt at undskylde overfor ofrenes familier.

På et tidspunkt blev Karla flyttet til et fængsel i Ste-Anne-des-Plaines, fordi hun modtog dødstrusler i Joliette Institution. Hun formåede at få en bachelor i psykologi fra Queen’s University mens hun var fængslet, og deltog i alle kurser og programmer, som fængslet anbefalede hende – undtaget et for mandlige seksualforbrydere. Det nægtede hun, med kommentaren at hun hverken var mand eller seksualforbryder.
Karla kunne for første gang søge om prøveløsladelse i 1997, men valgte at lade være. Hun ville da også højst sandsynligt være blevet afvist, da de dengang mente at hun ville begå kriminalitet igen, hvis hun allerede blev prøveløsladt.
På et tidspunkt udviklede Karla et seksuelt forhold til en mand ved navn Jean-Paul Gerbet, der afsonede en fængselsstraf for at have kvalt sin kæreste til døde, alt imens hun stadig havde et forhold med Lynda. Forholdet til Lynda varede helt til december 2011, men ifølge Karla var hun kun sammen med Lynda så mange år for at få tøj og en computer.

D. 4. juli 2005 blev Karla løsladt, dog med betingelser. Blandt andet skulle hun angive sin hjemmeadresse og arbejdspladsadresse, samt informere politiet 72 timer forinden hvis hun var væk fra sit hjem i mere end 48 timer. Hun må ikke kontakte Pauls familie, eller familierne til Leslie Mahaffy, Kristen French eller den veninde hun og Paul voldtog, samt ej have kontakt til andre kriminelle. Det var desuden påkrævet at hun fortsatte i terapi og rådgivning, samt at hun afleverede en DNA prøve til politiet, så hendes DNA er i systemet.
Efter løsladelsen deltog hun i et interview med Radio-Canada Télé, hvor hun fortalte at hun ville bosætte sig i en provins, men ville ikke afsløre præcis hvilken. Kort efter fortalte medierne at Karla boede på Island of Montreal, og året efter at hendes anmodning om at ændre navn var blevet afvist.
I 2007 fortalte medierne at Karla havde født en søn, og at hun var flyttet til Antillerne. Hun var dog tilbage i Canada igen i 2016, hvor hun boede i Châteauguay med sin mand og børn.

Medier

Flere krimiserier har fundet inspiration i sagen, herunder blandt andre Law & Order, i sæson 10 episode 15: Fools for Love, samt Close to Home, i sæson 2 episode 3: Truly, Madly, Deeply.
Sangen Nobody’s Hero af Rush, på albummet Counterparts fra 1993, refererer til mordet af en ung pige i trommeslageren Neil Pearts hjemby, Port Dalhousie.

Filmen Karla fra 2006 er baseret på sagen. Filmen har Laura Prepon (kendt fra blandt andet Orange is the New Black og That 70’s Show) i rollen som Karla, og Misha Collins (kendt fra blandt andet Supernatural) i rollen som Paul.

Følgende dokumentarserier har lavet afsnit der handler helt eller delvist om sagen:

– Biography, episode The Ken & Barbie Killers, fra 1996
– Most Evil, sæson 1 episode 4: Partners in Crime, sendt første gang d. 10. august 2006
– Par der dræber, sæson 1 episode 1: The Perfect Couple, sendt første gang d. 7. august 2008
– Snapped: Killer Couples, sæson 3 episode 9: Karla Homolka & Paul Bernardo, sendt første gang d. 3. august 2014
– Délateurs, sæson 1 episode 4: Karla Homolka, sendt første gang d. 17. januar 2017′
– Murder Made Me Famous, sæson 6 episode 5: Ken & Barbie Killers, sendt første gang d. 8. december 2018

Følgende bøger handler om sagen:

– Deadly Innocence af Scott Burnside og Alan Cairns, 1995
– Lethan Marriage: The Unspeakable Crimes of Paul Bernardo and Karla Homolka af Nick Pron, 1996
– Paul’s Case: The Kingston Letters af Lynn Crosbie, 1997
– Invisible Darkness af Stephen Williams, 1997
– Karla: A Pact with the Devil af Stephen Williams, 2003
– Karla Homolka and Paul Bernardo: The Ken and Barbie Killers af Chloe Castleden, 2011
– Paul Bernardo and Karla Homolka: The True Story of the Ken and Barbie Killers af Peter Vronsky, 2015
– Paul Bernardo and Karla Homolka: The Horrific True Story Behind Canada’s Ken and Barbie Killers af Ryan Becker, 2018

Sagen er desuden nævnt i blandt andre følgende bøger:

– The Encyclopedia of Serial Killers af Michael Newton, 2000
– Dans L’Ombre de Karla: Lynda Véronneau af Christine Desjardins og Lynda Véronneau, 2005
– Serial Murder and Media Circuses af Dirk C. Gibson, 2006
– Serial Killers: Inside the Minds of the Most Monstrous Murderers af Charlotte Greig, 2017

 

Kilder

– Serial Killers: Inside the Minds of the Most Monstrous Murderers af Charlotte Greig, 2017

– The Encyclopedia of Serial Killers af Michael Newton, 2000

– Paul Bernardo timeline af Monica Goswami, Andrea Lankenau, Amanda Laughter, Sonya Lineberry og Sarah Lyons, Department of Psychologi, Radford University

– Wikipedia: Karla Homolka

– Wikipedia: Paul Bernardo