Mark Chapman

Om aftenen d. 8. december 1980 blev John Lennon skudt og dræbt af Mark Chapman. Mark Chapman var både religiøs og The Beatles fan, og havde endda fået John Lennons autograf timer forinden – så hvorfor valgte han at dræbe John Lennon? Var det for berømmelse, på grund af religion eller for at promovere romanen ”Forbandet Ungdom”?

Mark David Chapman blev født d. 10. maj 1955, i Fort Worth, Texas, USA. Hans far, David, der var oversergent i U.S. Air Force, var voldelig overfor moderen, Diane, og generelt skyld i at hjemmet ikke var et rart sted at vokse op. Kort efter Mark blev født flyttede familien til Atlanta, Georgia, og syv år senere blev hans lillesøster Susan født.
Også udenfor hjemmet mødte Mark meget modstand, og blev ofte drillet og mobbet af andre drenge, angiveligt fordi han ikke var atletisk. Derfor opfandt Mark fantasivenner, som senere udviklede sig til ”Små Mennesker” der boede i hans vægge, og som forgudede ham. Når han blev vred forestillede han sig, at han sprang væggene i stykker så de ”Små Mennesker” blev dræbt, men at de tilgav ham for det og fortsatte med at forgude ham.

Da Mark var 15 år gammel begyndte han på Columbia High School, i Decatur, Georgia. De to første år af high school pjækkede han ofte fra skole, og røg ind i et stofmisbrug. På et tidspunkt løb han hjemmefra, og boede på gaden i to uger. Det var også i denne periode, at Mark begyndte at høre The Beatles.
To år senere blev han født-på-ny presbyterianer, og fordelte bibelske skrifter. Han fik arbejde på en Young Men’s Christian Association (YMCA) sommerlejr, hvor børnene var vilde med ham, hvilket han også fik en pris for. I denne periode fik han sin første kæreste, Jessica Blankenship.
Inden high school endte, læste Mark J.D. Salingers roman ”Forbandet Ungdom”; en roman der fik stor betydning for ham personligt, og som inspirerede ham. Efter at have færdiggjort high school flyttede han til Chicago, Illinois, hvor han spillede guitar i forskellige kirker. Senere arbejdede han for World Vision i en lejr for vietnamesiske flygtninge, først i Libanon og derefter i Fort Smith, Arkansas. For dette fik han stilling som områdekoordinator og assistent for programleder David Moore. Igennem sit arbejde mødte Mark flere embedsmænd, og fik håndtryk af daværende præsident Gerald Ford.

Da Marks kæreste, Jessica, begyndte på et kristent college i Lookout Mountain, Georgia, valgte han også at give college et forsøg. Der gik dog ikke længe før han begyndte at komme bagud i studierne, og efter at have været Jessica utro, begyndte skylden at æde ham op. Han faldt ned i en depression, og efter et semester droppede han ud af college, hvor Jessica kort efter brød deres forhold.
Mark tog tilbage til lejren for vietnamesiske flygtninge for at få arbejde, men sagde igen op efter et skænderi. Han fik derefter arbejde som sikkerhedsvagt, og tog et kursus så han måtte være bevæbnet på sit arbejde.
Omkring 1977 tog Mark til Hawaii, og her forsøgte han at begå selvmord ved kulilteforgiftning; han satte et støvsugerrør på sin bils udstødningsrør, førte det ind i bilen, og satte sig derefter ind i bilen. Selvmordsforsøget blev afbrudt da støvsugerrøret smeltede, og kort efter blev Mark fundet. Han blev indlagt på hospitalet og diagnoseret med depression. Da han blev udskrevet fik han arbejde på hospitalet, hvor han blandt andet stod for vedligeholdelse. Omkring dette tidspunkt blev hans forældre skilt, og hans mor flyttede til Hawaii for at bo sammen med ham.

I 1978 tog Mark på en jordomrejse, inspireret af ”Jorden rundt i 80 dage”-fortællingen, der varede seks uger. Her besøgte han Tokyo, Seoul, Hong Kong, Singapore, Bangkok, Delhi, Beirut, Geneva, London, Paris og Dublin. Under rejsen udviklede han et forhold med Gloria Abe, der arbejdede for rejsebureauet, og de to blev gift d. 2. juni 1979. Tilbage i Hawaii blev Mark rykket fra vedligeholdelsesafdelingen, hvor han var vant til at arbejde med personalet og patienterne, til en stilling som trykker, hvor han skulle arbejde alene. Han blev fyret, ansat igen, men sagde så op efter et heftigt skænderi med en sygeplejerske. Han fik derefter arbejde som natsikkerhedsvagt, og udviklede et alkoholmisbrug.

Omkring dette tidspunkt lavede Mark en liste over personer han ville dræbe, hvorpå blandt andre David Bowie, Jacqueline Kennedy, Ronald Reagan, Johnny Carson, Elizabeth Taylor og John Lennon var. Mark endte med at udse John Lennon som sit offer, selvom han var stor The Beatles fan; han var nemlig vred over, at John Lennon tilbage i 1966 havde udtalt at The Beatles var mere populære end Jesus, samt at John Lennon i sin sang ”God” sang at Gud er et koncept.
Han var desuden også vred over at John Lennon prædikede om kærlighed og fred, mens han samtidig var millionær. Senere har Mark udtalt om John Lennon: ”Han fortalte os vi skulle forestille os ingen ejendele, og der var han, med millioner af dollars og yachts og gårde og landejendomme, grinede af folk som mig der havde troet på løgnene og købt pladerne og bygget en stor del af deres liv omkring hans musik”.

Mordet på John Lennon

I oktober 1980 sagde Mark sit job op, og købte en pistol. Han rejste derefter til New York City, med planen om at dræbe John Lennon, men ændrede sin mening, og rejste hjem igen i november. Da han kom hjem fortalte han sin kone om sin plan om at dræbe John Lennon, og han fik lavet en aftale med en psykolog. Der gik dog ikke længe før han atter ændrede mening, så d. 6. december rejste han atter til New York City, og droppede aftalen med psykologen.
Tilbage i New York overvejede Mark at begå selvmord ved at hoppe ud fra Frihedsgudinden, men sagde i en telefonsamtale med sin kone, at han ville forsøge at løse sine problemer ved at arbejde på sit forhold til Gud.

Om morgenen d. 8. december forlod Mark sit værelse på Sheraton Hotel, og drog mod The Dakota, en lejlighedsbygning hvor John Lennon boede, på det nordvestlige hjørne af 72nd Street og Central Park West, Upper East Side, Manhattan. Med sig havde han romanen ”Forbandet Ungdom”, hvori han havde skrevet: ”This is my statement”, underskrevet med romanens hovedpersons navn, Holden Caulfield. Han brugte det meste af dagen foran lejlighedsbygningen, sammen med andre fans og dørmanden. Tidligt på morgenen steg John Lennon ud af en taxi og gik ind i bygningen, hvilket Mark ikke nåede at se. Senere på morgenen mødte Mark John Lennons husholderske, der havde været ude at gå med John Lennon og Yoko Onos femårige søn, Sean. Mark gav drengen hånden, og citerede John Lennons sang ”Beautiful Boy (Darling Boy)”, som netop var skrevet til Sean.
Omkring kl. 17 forlod John Lennon og Yoko Ono bygningen; på vej mod deres limousine gav John Lennon et håndtryk til Mark, og Mark spurgte om han ville signere John Lennons seneste album ”Double Fantasy”. En amatørfotograf nåede at tage et billede af John Lennon, der gav sin autograf til Mark – et billede der meget hurtigt ville blive kendt verden over.
Efter at John Lennon og Yoko Ono var taget af sted, forsøgte Mark at finde nogen at tilbringe tid sammen med, men blev afvist. Senere udtalte Mark, at hvis de andre havde taget imod hans invitation til at ”hænge ud”, havde han ikke dræbt John Lennon – i hvert fald ikke dén aften.

Omkring kl. 22⁵⁰ vendte John Lennon og Yoko Ono tilbage til bygningen. De gik forbi Mark, mod indgangen, og da affyrede Mark fem skud med sin pistol mod dem. Fire af skuddene ramte John Lennon i ryggen og skulderen, hvilket punkterede hans venstre lunge og venstre nøglebensarterie. Han vaklede fem skridt frem, sagde ”Jeg er skudt, jeg er skudt”, inden han faldt om.
Mark tog sin jakke og hat af, og blev på gerningsstedet. Da politiet ankom var han i gang med at læse ”Forbandet Ungdom”, og var yderst medgørlig da han blev anholdt. Politiet vurderede at der ikke var tid til at vente på at ambulancen ankom, og de valgte derfor at transportere John Lennon til St. Luke’s-Roosevelt Hospital Center i en politibil. Men han stod ikke til at redde, og kl. 23⁰⁷ blev han erklæret død.
Da Mark efter sin anholdelse blev afhørt af politiet, sagde han: ”Jeg er sikker på at en stor del af mig er Holden Caulfield, der er hovedpersonen i bogen. Den lille del af mig må være djævlen.”

Foto af John Lennon, med Mark Chapman i baggrunden, taget få timer før mordet.

Retssag

Flere psykologer og psykiatere undersøgte Mark inden retssagen begyndte, hvoraf tre var fra anklagernes side, seks fra forsvarets side, og resten fra rettens side. De seks fra forsvaret konkluderede at Mark var psykotisk, mens anklagerenes eksperter diagnoserede ham med forskellige personlighedsforstyrrelser. Rettens eksperter hældte mod biopolar lidelse eller paranoid skizofreni, men mente at han var i stand til at stå for retten.

Præsten fra Marks kirke i Decatur, Georgia, besøgte Mark i fængslet, hvilket fik Mark til at genoptage hans tidligere religiøse tro, og udtalte at det var en dæmonisk kraft der havde været til stede, da han dræbte John Lennon. Men da præsten videregav informationer til pressen, som Mark havde fortalt ham i fortrolighed, trak Mark sin forklaring tilbage, og vendte tilbage til den forhenværende forklaring: at han havde dræbt John Lennon for at promovere ”Forbandet Ungdom”. I februar 1981 sendte Mark en udtalelse til The New York Times, hvori han skrev at alle burde læse ”Forbandet Ungdom”, og kaldte den for en ekstraordinær bog, der havde mange svar.

Den indledende høring begyndte i januar 1981, og her rådede Marks advokat ham til at kende sig ikke skyldig på grund af sindssyge. Planen var at forsvaret ville bevise igennem vidner, at Mark havde været sindssyg på gerningstidpunktet og dermed få ham kendt ikke skyldig på grund af sindssyge, og idømt indlæggelse og behandling på et psykiatrisk hospital.
Men i juni fortalte Mark sin advokat, at han ønskede at droppe planen, og i stedet kende sig skyldig i mordet. Da de var i retten d. 22. juni fortalte Mark at Gud havde bedt ham om at kende sig skyldig, til hvilket hans advokat udtrykte at han var imod, og satte spørgsmålstegn ved Marks mentale tilstand. Men dommeren nægtede at Mark skulle igennem flere mentale vurderinger, og mente at han havde taget valget af egen fri vilje og han dermed var i stand til at stå for retten.

D. 24. august begyndte retssagen for hvilken straf Mark skulle idømmes. Der blev snakket lidt om, hvad Marks motiv til mordet var, hvor distriktsadvokaten sagde at mordet havde været en nem vej til berømmelse for Mark.
Da Mark blev spurgt om han havde noget at sige til retten, rejste han sig op og læste en passage op fra ”Forbandet Ungdom”, hvor hovedpersonen Holden Caulfield fortæller sin lillesøster, Phoebe, hvad han vil med hans liv: ”Jeg bliver ved med at se alle de her små børn for mig, der leger nogle lege på en stor mark med rug og sådan. Tusindevis af små børn, og der er ingen omkring – ingen stor, mener jeg – udover mig. Og jeg står på kanten af en eller anden sindssyg klippe. Hvad jeg skal gøre, jeg skal gribe alle hvis de begynder at gå ud over klippen – jeg mener hvis de løber og de ikke kigger hvor de løber hen, bliver jeg nødt til at komme ud fra et eller andet sted og gribe dem. Det er alt jeg laver, hele dagen. Jeg vil bare være griberen i rugen og sådan”.

Mark blev idømt 20 år til livstid i fængslet, med psykiatrisk behandling så længe han er fængslet.

Fængslet

Mark blev fængslet i Attica Correctional Facility, lidt udenfor Buffalo, New York. I februar 1982 fastede han i 26 dage, hvilket gjorde at han til sidst blev tvangsfodret, og efterfølgende nægtede han at spise fast føde i selskab med andre indsatte. Han blev senere isolationsfængslet, da fængslet frygtede at John Lennon-fans iblandt de indsatte ville gøre skade på ham.
Senere fik Mark arbejde i fængslet som juridisk kontorist og køkkenmedhjælper. Der var dog flere ting han ikke måtte deltage i på grund af frygt for hans sikkerhed, herunder et program der skulle hjælpe indsatte til at blive klar til livet udenfor fængslet, samt et anger management-kursus.

I 1987 udgav magasinet ”People” et interview, som journalist James R. Gaines havde lavet med Mark. Inden da havde Mark i seks år nægtet at tale med pressen, eftersigende fordi han ikke ville have at folk troede at han havde dræbt John Lennon for at blive berømt. Senere blev han interviewet af Jack Jones, som i 1992 udgav bogen ”Let Me Take You Down: Inside the Mind of Mark David Chapman, the Man Who Killed John Lennon”. Samme år som bogen udkom blev Mark interviewet på TV, først af Barbara Walters i ”20/20” og kort efter af Larry King i ”Larry King Live”.

I 2000 kunne Mark for første gang søge om prøveløsladelse. Kort inden høringen sendte både Yoko Ono og New Yorks daværende senator, Michael Nozzolio, et brev til bestyrelsen, hvori de udtrykte at de var imod prøveløsladelsen. Og Yoko Ono og Michael Nozzolio fik deres vilje; Marks ansøgning om prøveløsladelse blev afvist. Siden har Mark været til høring om prøveløsladelse hvert andet år, men har hvert år fået afvisning. Næste høring finder sted i august 2020.

Mark må få én gang om året tilbringe op til 48 timer alene med sin kone. Han får desuden regelmæssigt besøg af sin søster og få venner.
I 2012 blev Mark flyttet til Wende Correctional Facility i Alden, New York, og sidder der stadig den dag i dag.

Tiden efter

Seks dage efter mordet, d. 14. december, tog millioner af mennesker 10 minutters stilhed til ære for John Lennon, efter Yoko Onos ønske. Omkring 30.000 personer samledes i John Lennons hjemby, Liverpool, England, og omkring 225.000 personer ved Central Park, for sammen at holde de 10 minutters stilhed. Under de 10 minutter lukkede alle radiostationer i New York ned. Det sted i Central Park, hvor folk samledes d. 14. december 1980, blev John Lennon før sin død ofte set gå tur, og i 1985 blev området navngivet Strawberry Fields, efter The Beatles sangen ”Strawberry Fields Forever”.
Hvert år bliver der d. 8. december holdt mindehøjtid foran Capitol Records’ bygning på Vine Street i Hollywood, Californien, og ved John Lennons stjerne på Hollywood Walk of Fame stiller folk tændte stearinlys.

Mindst tre personer har efterfølgende begået selvmord som følge af mordet. Yoko Ono kom derfor ud med en offentlig udtalelse, hvori hun bad sørgende om ikke at give op til fortvivlelsen.
Yoko Ono lavede desuden et mindesmærke, Imagine Peace Tower, til ære for John Lennon, og d. 9. oktober 2007, den dag John Lennon ville have været fyldt 67 år, lyste det for første gang. Imagine Peace Tower, der består af 15 søgelys med der lyser op i himlen fra en 10 meter bred ønskebrønd, befinder sig i Island, og på ønskebrønden står der ”Imagine Peace” på 24 forskellige sprog. Mindesmærket lyser hvert år fra d. 9. oktober til d. 8. december.

Dørmanden fra Dakota bygningen, Jay Hastings, der forsøgte at redde John Lennon efter han blev skudt, solgte den blodige T-shirt John Lennon havde på da han døde. T-shirten blev solgt på en auktion for £31,000, hvilket svarer til cirka 264.950 kroner.

Mange kunstnere har siden hyldet John Lennon på hver deres måde.
I 1981 gik de tidligere The Beatles-medlemmer, George Harrison, Ringo Starr og Paul McCartney sammen, og skrev hyldestsangen ”All Those Years Ago”. Paul McCartney deltog desuden i March For Our Lives, en demonstration i 2018 for en strengere våbenlov i USA, eftersigende på grund af John Lennons drab.
Elton John, der er gudfar til John Lennons søn Sean og har lavet en del musik med John Lennon, skrev med Bernie Taupin sangen ”Empty Garden (Hey Hey Johnny)”, der udkom på albummet ”Jump Up!” i 1982. I 1982, da Elton John optrådte med sangen på sin tour, var Yoko Ono og Sean iblandt publikum, og siden da har han sjældent optrådt med sangen, ifølge ham selv fordi det er for smertefuldt.
Da David Bowie i 1983 sluttede sin Serious Moonlight Tour af med en koncert i Hong Kong på tre års dagen for John Lennons død, fortalte han at sidste gang han så John Lennon var i Hong Kong, og optrådte derefter med sangen ”Imagine”. David Bowie og John Lennon har også lavet musik sammen, herunder blandt andet sangen ”Fame” fra 1975.

Medier

Det er ikke kun hyldestsange der er blevet lavet om John Lennon – flere kunstnere har lavet sange der direkte eller indirekte handler om John Lennons død eller Mark Chapman, herunder blandt andre:
– ”Don’t Call Me Mark Chapman” af Julian Cope, på albummet ”Autogeddon” fra 1988
– ”I Just Shot John Lennon” af The Cranberries, på albummet ”To the Faithful Departed” fra 1996
– ”Hangman (I Shot the Walrus)” af Rivermaya, på albummet ”Atomic Bomb” fra 1997
– ”Mark David Chapman” af …And You Will Know Us by the Trail of Dread, på albummet ”Madonna” fra 1999
– ”Mark David Chapman” af Mindless Self Indulgence, på albummet ”If” fra 2008

I 2005 udkom dokumentarfilmen ”I Killed John Lennon”, på 25 års dagen for John Lennons død. Dokumentarfilmen er baseret på de interviews Jack Jones lavede med Mark.
Jack Jones har desuden skrevet bogen ”Let Me Take You Down: Inside the Mind of Mark David Chapman, the Man Who Killed John Lennon”, som udkom i 1992.
Filmen ”Chapter 27” fra 2007 er baseret på denne bog, hvor Mark Chapman portrætteres af Jared Leto, der tog over 30 kg på for at passe til rollen. John Lennon bliver spillet af skuespilleren Mark Lindsay Chapman – som altså ikke har nogen relation til morderen Mark Chapman, men uheldigvis bare har fået samme fornavn og efternavn.
Mark Lindsay Chapman havde desuden få år forinden fået rollen som John Lennon i filmen ”The Killing of John Lennon”, som Yoko Ono var involveret i – men da Yoko Ono lærte hans navn at kende, blev han fyret fra filmen på grund af ”dårlig karma”. I stedet fik Richard Sherman og Tom J. Raider lov at skiftes om at spille John Lennon, og Jonas Ball rollen som Mark Chapman.

Mark Chapman er desuden enten med eller bliver nævnt i følgende dokumentarserier:
– ”American Justice”, sæson 5, episode 10: ”The John Lennon Assassination”, sendt første gang d. 25. februar 1998
– ”Crimes of the Century”, sæson 1, episode 2: ”The Murder of John Lennon”, sendt første gang d. 30. juni 2013

Kilder

– Mark Chapman – wikipedia

– Murder of John Lennon – wikipedia

– Encyclopædia Britannica