Marcel Lychau Hansen – Amagermanden

I februar 1987 dræbte Marcel Lychau Hansen den 73-årige enke Edith Louise Andrup. Det var starten på en række grove forbrydelser, herunder syv voldtægter og endnu et mord, der ville finde sted over de følgende 20 år. Størstedelen af forbrydelserne fandt sted på Amager, hvilket gav Marcel kaldenavnet Amagermanden.

Marcel Lychau Hansen, født d. 2. oktober 1965, voksede op i en villa på Tilburg Allé på Amager. Familien bestod af en tysk mor der arbejdede som mellemleder i et rengøringsselskab, en far der var kommunalt ansat, og fire børn: storebror, storesøster, Marcel og lillesøster. Ifølge barndomsvenner var hjemmet i stor grad styrret af Marcel, der blandt andet kunne finde på at brænde sin far på kinden med en brændende varm teske, uden at der blev sagt fra eller skældt ud.
Under sin skolegang var Marcel begavet og populær hos både drenge og piger, og elskede at spille fodbold, men grundet gentagne sammenstød med lærerne, valgte Marcel i 8. klasse at afslutte sin skolegang. Han tog i stedet til søs, indtil han som 16-årig fik arbejde hos sin storebror, der var flyttemand.

Marcel var ikke bange for at gå forrest når der var slåskampe i færde, og sloges med både ældre og yngre drenge. I slutningen af 1970’erne begyndte han at komme i en ungdomsklub på Nøragersmindevej på Vestamager, hvilket blev hans indgang til det kriminelle miljø. Han begyndte at se op til banden Nøragersminderødderne, senere kaldt Bullshit, begik kriminalitet og tog stoffer. Sammen med sine kammerater stjal han både knallerter og biler, lavede hærværk og indbrud i hjem, hvor det ikke rørte ham hvis ejerne lå og sov. Han stjal blandt andet smykker, cigaretter og spiritus. Gennem sit flyttemandsjob fik han kendskab til hjem de kunne begå indbrud i, herunder en 75-årige kvindes hjem. Marcel og hans kammerater brød ind, og for at få kvinden af vejen, valgte Marcel at slå hende med en kølle og binde hende fast, mens han truede med at slå hende ihjel, hvis hun ikke viste vej til sine værdier. Politiet formåede ikke at fange hverken Marcel eller hans kammerater, og de kunne derfor fortsætte i samme spor. Først i 1984 blev Marcel fanget af politiet; denne gang for ulovlig våbenbesiddelse, da politiet standsede ham i en bil, hvor han havde et gevær i bagagerummet.

I sine unge år mødte Marcel en kvinde, som han senere fik to sønner med. Den lille familie boede i Kastrup, og i 1990’erne levede Marcel udadtil en ganske almindeligt, stabilt og roligt liv. Han havde arbejde som rengøringsmand på et nathold for SAS i Københavns Lufthavn, og havde fortsat stor interesse for fodbold, hvilket han dyrkede lokalt.

Mord og voldtægt på stribe

Tirsdag d. 17. februar 1987 blev Edith Louise Andrup fundet død i sin lejlighed. Gassen på komfuret stod tændt, og et stearinlys i entréen var blevet tændt. Gaslugten havde fået naboer til at tilkalde politiet, og gasteknikere var straks blevet sendt til lejligheden, der nåede at stoppe lejligheden i at springe i luften.
Retsmedicineren kunne konstatere at Edith var blevet dræbt aftenen forinden fundet, og undersøgelser viste at gerningsmanden var kommet tilbage senere for at tænde for gassen og stearinlyset, formegentlig for at starte en brand og slette sine spor. Derudover fandt efterforskerne at der var blevet stjålet 2000 kr. samt smykker fra lejligheden, og kunne dermed konstatere at der var tale om et rovmord.

Ifølge Ediths pårørende lukkede Edith aldrig op for folk hun ikke kendte, og politiet begyndte derfor at kigge nærmere hvem Edith kendte. I forbindelse med et flyttemandsjob havde Marcel og to kollegaer hjulpet Edith med at flytte et møbel, og de blev derfor hentet ind til afhøring. Et sålaftryk på låget af en chokoladeæske matchede Marcels Adidas-sko, men grundet en fejl i politiets beregninger angående hvornår gassen var blevet tændt, kunne Marcel slippe for yderligere afhøringer, da han på det tidspunkt havde et alibi.
Få dage efter drabet på Edith havde Marcel kontaktet en barndomsven ved navn Tino, for at sælge nogle af Ediths smykker til ham. Tino hørte om mordet på Edith og de stjålne smykker, men grundet mistillid til politiet og frygt for Marcel, valgte han ikke at gå videre med sin viden. Marcel kunne derfor gå fri.

Onsdag d. 29. august 1990 cyklerede 40-årige Lene Buchardt Rasmussen hjemmefra omkring kl. 17, for at tage til Kalvebod Fælled ved Vestamager for at kigge på fugle. Da hun endnu ikke var kommet hjem sent om aftenen, kontaktede hendes mand politiet og meldte hende savnet. Den følgende dag blev en eftersøgning med både hunde og helikopter sat i gang, men først d. 3. september blev Lene fundet. En helikopter havde fundet hendes cykel omkring 25 meter inde i Fasanskoven, stående op af et træ med forhjulet punkteret, og med hjælp af hunde, blev Lenes lig fundet 25 meter fra cyklen, skjult under kviste og grene.
Politiet formodede at Lene var blevet overfaldet af gerningsmanden, som havde voldtaget hende og derefter bedt hende om at tage sit tøj på igen. Noget havde fået gerningsmanden til at gå amok efter voldtægten, og han havde derfor stranguleret Lene med et stykke af hendes eget tøj. Efter at have slået hende ihjel, stjal gerningsmanden hendes sølvring og et ur.
Udover at være blevet udsat for voldtægt og strangulation, var Lene også blevet udsat for stump vold flere steder på kroppen. Retsmedicineren formåede at sikre en DNA-profil på gerningsmanden via sædrester på Lenes tøj og fra hendes underliv.

Den følgende tid modtog politiet mange tips, fra personer der mente at have set eller hørt noget. En af disse vidner var en mand i midt 30’erne, der havde cyklet i området samme dag som mordet fandt sted. Han fortalte at han havde set to personer i området; den første stod et stykke væk, og havde drejet sig væk fra ham da han cyklede forbi. Derfor var vidnet ikke helt sikker på om personen var en mand eller kvinde, og denne information fik politibetjenten i røret til at grine og sige, at vidnet måske skulle have briller. Vidnet blev så gal, at han smed røret på, og nåede derfor aldrig at fortælle om den anden person havde han havde set. Det ville meget senere vise sig, at den anden person vidnet havde set, var sin tidligere skolekammerat, Marcel Lychau Hansen.
Efter flere måneder efterforskning gav politiet op på at finde Lenes drabsmand.

Tidlig morgen d. 19. december 1995 brød Marcel ind i en villa på Ingolf Allé i København S. Efter at have fundet en køkkenkniv listede han op på 1. sal, hvor han fandt en 23-årig kvinde sovende. Kvinden var på besøg hos sin søster, der allerede var taget af sted på arbejde. Marcel spurgte kvinden hvor hun gemte sine smykker, til hvilket hun svarede at hun ikke boede i huset, men blot var på besøg. Marcel spurgte derefter om der befandt sig andre personer i hjemmet. Kvinden svarede at der var tre kvinder i kælderen. Marcel tvang kvinden ned i kælderen, hvor en 15-årig pige og hendes to veninder, et tvillingepar på 14 år, lå og sov. Den 15-årige pige boede i huset med sin mor, der på det tidspunkt var i Jylland, og veninden havde derfor inviteret veninderne på besøg.
Marcel gav alle fire piger pudebetræk over hovedet, og bandt deres hænder fast med sjippetov, med besked om at de ikke måtte kigge på ham. Han tvang pigerne til at udlevere deres CPR-nummer, samt den 23-årige kvinde til at udlevere sit hævekort og koden dertil. Flere gange huggede Marcel truende køkkenkniven ned i et bord foran pigerne, mens han råbte ordrer og trusler efter dem. På et tidspunkt tog han fat i en af de 14-årige piger, og truede med at slå dem alle ihjel, mens han slæbte hende op på badeværelset på stueetagen. Her voldtog han hende. Da de vendte tilbage til kælderen tog han den næste pige med op, og fortsatte således til han havde voldtaget alle fire piger, én efter én.
Efter voldtægterne gennemsøgte Marcel huset for værdigenstande, mens pigerne forsat sad bundet med pudebetræk over hovedet i kælderen. Han fandt en kuffert med smykker, der tilhørte den 15-årige piges mor, der var smykkedesigner. Inden han forlod pigerne fik ham dem til at fortælle både navn og adresse, som han skrev ned. Han forlod hjemmet omkring kl. 9 om morgenen, cirka tre timer efter at være brudt ind. Umiddelbart efter at have forladt hjemmet hævede han 8000 kr. fra forskellige hæveautomater på Amager med den 23-årige piges hævekort.
Huset blev gennemgået fra ende til anden, men alligevel formåede kriminalteknikkerne ikke at finde fingeraftryk fra gerningsmanden. Det lykkedes dem derfor heller ikke at fange Marcel denne gang.

Ti år senere, tidlig morgen d. 3. maj 2005, brød Marcel ind på et kollegieværelse på Amagerkollegiet nær Ørestad på Amager. Kollegieværelset tilhørte en dengang 24-årig kvinde, der vågnede da Marcel brød ind. Marcel overfaldt hende, og hun nåede kun at udbryde et kort skrig, inden han lagde en hånd for hendes mund. En anden beboer på kollegiet hørte det afbrudte skrig, men tænkte ikke mere over det på daværende tidspunkt, da der hurtigt blev stille igen.
Marcel bandt et stykke stof for den 24-årige kvindes øjne, og truede med at slå hende ihjel hvis hun så hans ansigt. Hun bad ham derfor om at binde stoffet strammere, i frygt for sit liv. De følgende to timer brugte Marcel på at voldtage kvinden, hvor han undervejs tvang hende til at ”vælge” hvad han skulle udsætte hende for. Da han var færdig kommanderede han hende i bad, for at hun kunne vaske spor af sig, og tog lagenet af hendes seng. Inden han forlod kollegieværelset med lagenet omkring kl. 8, sagde han til kvinden: ”Hvis du siger noget til politiet, så vender jeg tilbage og tager en kammerat med”.
Heldigvis valgte kvinden alligevel at kontakte politiet, som straks ankom. De kunne dog hurtigt konstatere at gerningsmanden havde forsøgt at fjerne alle spor efter sig, og det havde næsten også lykkedes ham. Han havde dog efterladt et håndaftryk på en dørkarm, men kriminalteknikkerne var gået ud fra at et fingeraftryk fundet et andet sted på kollegieværelset tilhørte samme person, og de havde derfor ikke taget håndaftrykket med. Derudover havde Marcel efterladt sig DNA på en mælkekarton i køleskabet, men fordi den også havde DNA fra kvinden, stod kriminalteknikkerne nu med en blandningsprofil, som de umiddelbart ikke kunne bruge til noget, medmindre gerningsmanden blev pågrebet og de formåede at skelne mellem DNA’en.
I efteråret 2005 indstillede Københavns Politi efterforskningen af voldtægten, mens Marcel fortsatte sit dobbeltliv.

Siden 2000 havde Marcel været fodboldtræner i fodboldklubben AB Tårnby. Her talte han ofte om de forfærdelige sager med klubbens sportschef, Flemming Jacobsen, og virkede ligeså rystet og forfærdet som alle andre. Blandt andet udtalte han at sådan en mand burde få skåret nosserne af og smides ned i et hul. Marcel opfordrede desuden forældrene til de unge piger i klubben, til at de hentede deres døtre efter træning, så ingen skulle gå alene hjem.

På sit job hos Københavns Lufthavn mødte Marcel en jævnaldrende kvinde, som han udviklede en affære med. I 2007 gik Marcels kæreste fra ham grundet utroskaben, og Marcel flyttede derfor ind i en lille villalejlighed i Valby. Hans sønner tilbragte meget tid hos ham, men var ikke begejstret for den nye kæreste. Forholdet varede dog kun nogle år, inden det gik i stykker.

Om natten d. 25. september 2010 var 17-årige Mandy Johnsen på vej hjem efter en hyggelig aften i selskab med venner. Hun gik gennem kolonihaveområdet på Amager, hvor hendes forældre havde et kolonihavehus hun var på vej hjem til, da Marcel overfaldt hende. Han greb fat i hende og trak hende ind i en kolonihave, hvor han to gange voldtog hende iført kondom. På et tidspunkt formåede Mandy at ringe sin far op, som kun nåede at høre sin datter bede for sit liv, inden forbindelsen blev afbrudt. Faderen forsøgte at ringe Mandy op igen, men uden held.
Efter at have voldtaget Mandy to gange, beordrede Marcel hende til at tælle til 5000. Da hun gik i gang med at tælle, løb han derfra, og da hun ikke længere kunne høre ham, stoppede hun med at tælle. Hun løb derefter de 300 meter hjem til sine forældres kolonihavehus, hvor hendes forældre gik fortvivlet og bange rundt, og fortalte dem hvad der var sket. Mandys mor tilkaldte politiet, som straks ankom og spærrede området af. Fem hundefører afsøgte området, hvilket ledte til fundet af et kondom med sæd i.

D. 21. oktober kom svaret på DNA-analysen fra sæden. Den viste at den mand der havde voldtaget Mandy ikke kun var voldtægtsforbryder – han var også drabsmand, og stod bag mordet på Lene Buchardt Rasmussen i 1990, samt voldtægten af den 24-årige kvinde på Amagerkollegiet i 2005. Desværre kunne DNA-analysen ikke komme med et navn, men drabsafdelingen var sikre på at gerningsmanden ville slå til igen. Politikommissær Steffen Steffensen stod derfor frem på tv d. 2. november, og fortalte for første gang offentligheden at der var en serieforbryder på fri fod, og bad alle der kunne sidde inde med oplysninger, om at kontakte politiet med deres viden.
To dage senere modtog politiet et opkald fra en ældre kvinde, der kunne fortælle at hendes søn havde cyklet på Kalvebod Fælled d. 29. august 1990. Han havde set to personer, herunder en gammel klassekammerat nær gerningsstedet, og forsøgt at fortælle politiet om siden viden dengang. Det ville vise sig at hun var mor til den mand, der havde ringet ind men smidt røret på, efter at en politibetjent havde grint af ham. Hun kunne derudover fortælle at navnet på klassekammeraten var Marcel Lychau Hansen. Marcel blev derfor hentet ind til afhøring på Politigården, hvor han fik foretaget en DNA-prøve med en vatpind i munden. Prøven viste et match med DNA’en tidligere fundet, og Marcel blev derfor anholdt d. 12. november 2010.

Efterforskning og retssag

Grundet de nye fund i sagen, valgte politiet at genoptage efterforskningen af drabet på Edith Louise Andrup i 1997, med henblik på at afgøre om Marcel var gerningsmanden. Dengang var han blevet renset for mistanke grundet sit alibi, men det viste sig nu at beregningerne kriminalteknikkerne dengang havde lavet, havde været forkerte, og Marcel havde derfor nu intet alibi for mordtidspunktet og tidspunktet for hvornår gashanen og stearinlyset var blevet tændt. Marcels barndomsven, Tino, blev hentet ind til en ny afhøring, og han valgte nu at fortælle at Marcel dengang havde solgt ham nogle smykker, som han var sikker på tilhørte Edith. De nye oplysninger fik politiet til at sigte Marcel for drabet på Edith, men deres efterforskning stoppede ikke her. De gravede videre, og fandt både sjippetov og køkkenkniv fra den firedobbelte voldtægtssag fra 1995 frem, men fordi disse ikke var blevet opbevaret korrekt, var der desværre stor frygt for at det ikke var muligt at kunne finde DNA-spor på disse genstande. Det var heldigvis ikke tilfældet; Kriminalteknisk Center fandt hele to DNA-spor som kunne bruges, og som forbandt Marcel til sagen.

D. 13. november 2010 blev Marcel fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret, og her varetægtsfængslet til d. 8. december. Han blev derefter overført til Vestre Fængsel, hvor han gik i frivillig isolation. Hans varetægtsfængsling blev senere forlænget, og Marcel sigtet for yderligere et drab samt seks voldtægter.

Retssagen begyndte d. 2. november 2011 i Københavns Byret. Marcel var tiltalt for to mord, syv voldtægter og voldtægtsforsøg, for hvilke han alle kendte sig ikke skyldig. Han blev desuden mistænkt for flere grove forbrydelser, herunder blandt andet et hjemmerøveri i 1993 og afbrænding af en levende person i 1990, men det har ikke været muligt at bevise Marcels skyld i disse sager.
Under retssagen deltog Marcels to sønner, der tog notater under hele retssagen, samt to midaldrende lyshårede kvinder og en midaldrende gråhåret mand. Flere af Marcels familiemedlemmer og venner, samt hans brors ekskæreste og Marcels egen ekskæreste, vidnede under retssagen. Her indrømmede Marcels bror at have løjet for politiet i 1987.

D. 15. december henvendte Marcels søns ekskæreste sig til politiet, med information om otte breve Marcel havde sendt til sin ældste søn. Brevene indeholdte sæd, spyt og hår, tilhørende Marcel, pakket ind i gummihandsker, som Marcel opfordrede sin søn til at anbringe på en tilfældig kvinde, som sønnen skulle overfalde. Politiet skulle dermed se at der var en anden person derude med DNA nøjagtig magen til Marcels, og dermed kende Marcel uskyldig i alle anklager. På baggrund af disse informationer valgte politiet at ransage sønnens lejlighed, hvor de fandt brevene, samt smykkerne Marcel havde stjålet efter den firedobbelte voldtægt i 1995. Både Marcel og hans søn blev sigtet, men retten valgte at droppe anklagerne mod sønnen. Marcel tilstod, men fordi han på det tidspunkt allerede havde modtaget sin dom, fik han ingen tillægsstraf. Når han en dag skal have vurderet en eventuel prøveløsladelse, kan kendelsen dog blive aktuel.

D. 22. december 2011 blev Marcel idømt fængsel på livstid for mordene på Edith Louise Andrup og Lene Buchardt Rasmussen, grov voldtægt, voldtægtslignende sexovergreb, herunder på børn under 15 år, forsøg på grov voldtægt, røveri samt forsøg på brandstiftelse. Han blev frikendt for voldtægten af en kvinde i Vangede der fandt sted i juli 2007, da der ikke var beviser nok i sagen. Da Marcel modtog sin dom brød en klapsalve og jubel ud i retssagen.

Tiden efter

Marcel sad fængslet i Vestre Fængsel frem til juni 2012, hvor han blev overført til Anstalten ved Herstedvester. Måneden efter blev han tvangsflyttet til Statsfængslet Østjylland, som er Danmarks mest sikre og morderne fængsel, da man var af den mening at han var flugttruet, og fordi han havde afvist at tage imod fængslets tilbud om blandt andet terapi, psykolog og psykiatrisk hjælp. Han sidder i dag fortsat fængslet i Statsfængslet Østjylland.

I januar indledte ”Flugtkongen” Hans Enrico Nati, der er fængslet for røverier og flugtforsøg, sammen med andre indsatte en sultestrejke, fordi de indsatte i Statsfængslet Østjylland var utilfredse med forholdene. De valgte med vilje ikke at inddrage Marcel i sultestrejken, fordi de ikke kan lide ham. Angiveligt vil ingen af de indsatte tale med Marcel, fordi de ikke mener han hører til der, men nærmere blandt ’ligeværdige’ i Anstalten ved Herstedvester eller på Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland.

Marcels ældste søn, der i 2011 modtog ”sædbrevene”, har siden haft det hårdt. I marts 2014 blev han dømt for besiddelse af 2,2 gram hash og en ulovlig kastekniv. Han modtog en bødestraf på 3000 kr. for hashen, og en betinget dom uden straffastsættelse for kastekniven, hvilket betyder at han vil modtage en straf for det, hvis han senere bliver fundet skyldig i lignende forhold. Sønnen blev desuden tiltalt for at have stjålet sin brors dankort-oplysninger, som han blandt andet brugte til at kunne spille Poker på Danske Spils hjemmeside. Det menes at han havde stjålet for i alt 4500 kr., men uenighed om bevisbyrden betød at han ikke sin en straf for tiltalen.

Medier

I 2019 udkom podcast serien Den danske seriemorder, hvor efterforsker og journalist Sebastian Richelsen gennemgår en række danske mordsager. Den første episode, Amagermanden, omhandler Marcel Lychau Hansen og hans forbrydelser.
Sagen er derudover nævnt i podcastserien Hjernekassen på P1, i episoden Seriemorder fra 2019.

D. 2. januar 2014 havde TV2 nye dokumentarserie Gerningsstedet premiere på. Første episode, Amagermanden, omhandler sagen og viser en rekonstruktion af forbrydelserne og opklaringen. Sagen er derudover med i Kanal 5s dokumentarserie Profil af en morder, sæson 1 episode 3: Amagermanden, sendt første gang d. 21. februar 2018. Her fortæller drabschef Ove Dahl om efterforskningsarbejdet. Episoden kan ses på Dplay, hvis man har en betalingskonto.

To bøger er skrevet om sagen:

• Amagermanden, af Erik Haaest, 2011
• Sagen om Amagermanden: Jagten på en serieforbryder, af Claus Buhr og Vicki Therkildsen, 2012

Følgende bøger nævner desuden sagen:

• Drabschefen – nye sager, af Ove Dahl og Stine Bolther, 2012
• Uopklaret – Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager, af Frederik Strand, 2016
• Dansk Kriminalreportage 2013, 2017
• Jagten på morderne stopper aldrig – Genåbnede danske kriminalsager, af Frederik Strand, 2018
• Gården: Politigården i København, af Claus Buhr, 2018
• En djævel i den lyse nat: Hvem myrdede Stine Geisler?, af Søren Baastrup, 2019

Kilder:

– Wikipedia

– Politikken

– BT I
– BT II

– Drabssager i Danmark I
– Drabssager i Danmark II

– Ekstra Bladet I
– Ekstra Bladet II
– Ekstra Bladet II
– Ekstra Bladet IV

– Bog&Idé

– TV2 I
– TV2 II

– TV2 Play – Gerningsstedet, sæson 1, afsnit 1: Amagermanden