Claus Kai Berggren - Connie-morderen

Dødsstraf i Danmark

For mange, mange år siden var det forholdsvist normalt at blive idømt dødsstraf i Danmark. Dengang var det hovedsageligt for tyveri, hvorimod drab blot medførte en stor bøde. Da der under pesten opstod befolkningsmangel, ændrede Valdemar Atterdag, under sit første Danehof i 1354, dødsstraffen til bødestraf.
I 1500-tallet blev dødsstraffen igen indført, på grund af Moselovens princip om ”øje for øje, tand for tand”.

I 1683 blev Danske Lov vedtaget. Danske Lov er en lovbog, der er grundlaget for store dele af den danske lovgivning, hvor størstedelen naturligvis efterhånden er blevet afløst af nyere love. Da Danske Lov blev vedtaget, bar den præg af den lutherske ortodoksi og enevældens tidlige periode, hvor kongen og statskirken skulle fastslå deres magt. Dødsstraffen blev derfor udvidet og fornyet. Det betød at dødsstraffen for tyveri blev ophævet, men indført for blandt andet trolddom, majestætsfornærmelse og ”omgængelse mod naturen”, altså sodomi og homoseksualitet.
Dødstraffen blev igen ændret i 1767; denne gang til, at gerningsmanden ville blive idømt fængsel på livstid, hvis han havde begået sine forbrydelser fordi han ønskede at blive idømt dødsstraf og henrettet. Man begyndte herefter at diskutere, om fængsel på livstid var en mere effektiv og måske endda en hårdere straf, end dødsstraf.

Den sidste henrettelse under fredstid fandt sted i 1892. Her blev Jens Nielsen halshugget d. 8. november kl. 0715 i Horsens Statsfængsel. Efter henrettelsen blev alle dødsdømte i Danmark benådet til fængsel på livstid. Først 38 år senere blev dødsstraffen endelig afskaffet ved straffeloven i 1930.

Efter 2. Verdenskrig og besættelsen opstod Retsopgøret. I denne forbindelse blev der vedtaget et tillæg til straffeloven, kaldt Landsforræderloven, som indførte dødsstraf i Danmark for visse forbrydelser begået efter d. 29. august 1943. Denne lov gjaldt mellem 1946 og 1950, og idømte dødsstraf til de personer der havde begået landsforræderi og samarbejdet med tyske myndigheder under besættelsen. 78 personer blev idømt dødsstraf, hvoraf 46 personer blev henrettet. Resten blev benådet af justitsministeren, og fik ændret deres dom til fængsel på livstid. De var dog alle løsladt allerede inden 1956.
Henrettelserne fandt sted om natten, udført af ti udvalgte politibetjente, der skulle skyde de dødsdømte, mens det blev overværet af en præst og en politikommandør. 30 af henrettelserne fandt sted i Henrettelsesskuret, også kaldt Skydeskuret, der stod ved Christianshavn Enveloppe, 2. Redan, et nu nedlagt forsvarsanlæg på Margretheholmen i København. I dag er skuret fjernet, og kun betongulvet med afløbsrist er tilbage. I 1980 blev et træskur, baseret på arkitekttegningerne over Henrettelseskurret, opført ved Den Komiske Blomst på Syddyssen. De resterende 16 henrettelser fandt sted i Undallslund Plantage ved Viborg. Efter 1950 blev området ryddet og senere genplantet.

Straks efter henrettelserne blev ligene kørt til kremering, og derefter blev asken placeret i urner, der blev sat ned på kirkegårde den følgende morgen. Den sidste person der blev henrettet, var Ib Birkedal Hansen, leder af Birkedalgruppen, der var en afdeling under det tyske Gestapo. Han blev henrettet i Henrettelsesskurret d. 20. juli 1950, kl. 01.

I den militære straffelov blev dødsstraffen først ophævet d. 3. maj 1978.
Præcist 24 år senere tiltrådte Danmark Europarådets 13. tillægsprotokol i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det forpligter Danmark til ikke at anvende dødsstraf under nogle omstændigheder, samt at dødsstraf ikke kan genindføres i landet, medmindre Danmark træder ud af konventionen. Det er dog ikke usædvanligt, at dødsstraf bliver debatteret som en straffemulighed i Danmark – særligt i forbindelse med brutale og presseomtalte mordsager, herunder f.eks. sagerne om Peter Lundin, Emilie Mengs forsvinden og Kim Walls mord, begået af Peter Madsen. I 2001 stiftede den tidligere straffet bokser Mark Hulstrøm Landsforeningen Henret Peter Lundin, sammen med en række anonyme personer. De krævede at Folketinget vedtog en særlig lov, der ville gære det muligt at idømme Peter Lundin dødsstraf, uden at dødsstraffen skulle genindføres i straffeloven. Det var selvfølgelig ikke muligt, og Peter Lundin afsoner fortsat sin livstidsdom i fængslet den dag i dag.

I resten af verden

Der er i dag stadig en del lande der har dødsstraf. Heraf er der en andel, der trods dødsstaf fortsat er en del af deres straffelov, ikke gør brug af den. Der er desværre også mange lande, der forsat gør brug af den. Hviderusland er det eneste land i Europa, der forsat har dødsstraf, og endda aktivt gør brug af. Det præcise antal henrettelser i Hviderusland er dog ukendt, da regeringen ikke har offentliggjort relevante dokumenter siden 2006, men umiddelbart ser det ud til, at der finder henrettelser sted hvert år. Rusland har moratorium for henrettelser, med sidste registrerede henrettelse i 1999.

Nogle af de lande der hvert år udfører flest henrettelser, er Kina, Iran, Nordkorea, Vietnam, Irak, og USA. De præcise tal i blandt andet Kina og Nordkorea er en statshemmelighed, og mange henrettelser verden over bliver ikke registreret.
I USA har 28 ud af 50 stater i dag fortsat dødsstraf, hvoraf 15 har gjort brug af det indenfor nyere dato. I 2019 blev 22 personer henrettet. Pr. dagsdato (20/4 2020) er fem personer blevet henrettet i USA. Yderligere 13 personer står til henrettelse dette år. Frem til 2024 er yderligere 29 personer sat til at skulle henrettes.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Claus Kai Berggren - Connie-morderen